Legislator Case Law & Legislation
B20200097805 DK

Bekendtgørelse om Medierådet for Børn og Unge og aldersvurdering af audiovisuelt indhold

26 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (26)

Statutory Text (26 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

Bekendtgørelse om Medierådet for Børn og Unge og aldersvurdering af audiovisuelt indhold

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 1.

Medierådet for Børn og Unge består af en formand og indtil 6 øvrige medlemmer, der beskikkes af kulturministeren.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 2.

Mindst to af Medierådets medlemmer skal have gennemgået en pædagogisk eller psykologisk uddannelse eller gennem deres beskæftigelse have erhvervet en særlig indsigt i børn og unges kultur, vilkår og film- og mediebrug.

Disse børnesagkyndige samt formanden danner tilsammen Medierådets vurderingsudvalg.

Medierådets formand er formand for vurderingsudvalget.

Stk. 2.

Efter indstilling fra Medierådet udpeger Medierådets sekretariat et antal suppleanter til vurderingsudvalget med samme kvalifikationer som vurderingsudvalgets børnesagkyndige medlemmer, jf. stk. 1.

Suppleanterne for vurderingsudvalget er ikke suppleanter til det samlede Medieråd.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-tidende 2018, nr. L 303, side 69.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 3.

Medierådets øvrige medlemmer skal tilsammen have mediemæssig eller forskningsmæssig indsigt, repræsentere filmbranchen og forbrugerinteresser.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

I medfør af § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 4, § 21 og § 25, stk. 2, i lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret ved lov nr. 805 af 9. juni 2020, fastsættes

Kapitel 1

Medierådets sammensætning og opgaver

Sammensætning

Opgaver

Kapitel 2

Indsendelse og vurdering af film og trailere

Kapitel 3

Annoncering m.v. af film til offentlig forevisning

Kapitel 4

Aldersvurdering af programmer på fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester

Kapitel 5

Aldersvurdering og mærkning af videogrammer

Kapitel 6

Andre bestemmelser

Gebyr

Straf

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 4.

Beskikkelserne til Medierådet og udpegelserne til vurderingsudvalget gælder for 4 år.

Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 5.

Medierådet for Børn og Unge skal vejlede og oplyse forældre m.fl. og udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., om egnetheden for børn og unge af film, programmer m.v. Medierådet skal herunder

1)

Fastlægge de overordnede kriterier for aldersvurdering af film, programmer mv. jf. filmlovens § 20.

2)

Sørge for, at Medierådets afgørelser om godkendelse af film der forevises offentligt, gøres tilgængelige for offentligheden.

3)

Vejlede udbydere af fjernsynsvirksomhed, on demand audiovisuelle medietjenester og videogramdistributører om aldersvurdering af film og programmer.

Stk. 2.

Medierådet kan desuden oplyse og rådgive om børn og unges digitale dannelse, herunder om børn og unges digitale tryghed, trivsel og rettigheder.

Stk. 3.

Medierådet skal i sin opgavevaretagelse indgå i en aktiv dialog med udbydere af fjernsynsvirksomhed, on demand audiovisuelle medietjenester samt andre institutioner og organisationer.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 6.

Godkendelse af film, jf. filmlovens § 20, stk. 1, foretages af medlemmerne af vurderingsudvalget, jf. § 2 eller af suppleanterne for disse.

Medierådet kan ikke ændre en afgørelse truffet af vurderingsudvalget, men kan anmode vurderingsudvalget om en revurdering af afgørelsen.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 7.

Medierådets sekretariat varetager rådets administration.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 8.

Film, der skal vurderes af Medierådet for Børn og Unge, stilles til rådighed eller indsendes med oplysning om filmens danske og originale titel, nationalitet, produktionsår, premieredato, instruktør, hovedproducent og distributør i Danmark.

For spillefilm skal desuden vedlægges en kort handlingsbeskrivelse.

Stk. 2.

Filmen skal stilles til rådighed og være klar til afspilning i et passende tidsrum for Medierådets aldersvurdering.

Stk. 3.

Såfremt filmen indsendes i fysisk form skal anmelderen sørge for såvel indsendelse som afhentning af filmen.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 9.

Formatet af film, der stilles til rådighed eller indsendes til Medierådet, må ikke være mindre end det påtænkte offentlige forevisningsformat.

Stk. 2.

Forevisning m.v. i et mindre format end det vurderede kan ske uden ny vurdering.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 10.

Medierådet for Børn og Unge giver anmelderen skriftlig besked om afgørelsen.

Afgørelsen skal angive

1)

Medierådets afgørelse, jf. filmlovens § 20, stk. 2.

2)

Filmens vurderingsnummer.

3)

Hvem, der har anmeldt filmen til rådet.

4)

Filmens danske titel.

5)

Filmens længde.

6)

En kort begrundelse for afgørelsen.

Stk. 2.

Anmelderen har pligt til at opbevare afgørelsen.

Stk. 3.

Anmelderen har pligt til at sikre, at filmen er påført tydelig og neutral information om dens aldersmærkning ved filmens distribution til offentlig forevisning.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 11.

Følgende film, kan forevises offentligt uanset eller uden Medierådets vurdering

1)

Film, hvis indhold er af åbenbart uskadelig karakter, og som udelukkende indeholder information om, eller reklame for varer og tjenesteydelser.

2)

Film, der vises i forbindelse med filmfestivaler, udstillingsvirksomhed, forlystelser, livetransmissioner o.l.

3)

Film, der forevises i dagtilbud, i skoler eller på ungdomsuddannelser eller andre tilsvarende børne- og ungeinstitutioner med samtykke fra forældre m.fl.

4)

Film, der vises ved særforestillinger for voksne med deltagelse af spædbørn (Babybio), efter Medierådets vejledende retningslinjer.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 gælder ikke for trailere.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 12.

Hvis vurderingsudvalget, jf. § 2, skønner, at særlige grunde taler derfor, kan filmen efter anmodning fra anmelderen senere revurderes.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 13.

Så snart aldersvurderingen foreligger, skal distributører og biografejere ved enhver annoncering af filmen og i forbindelse med billetbestilling og -køb oplyse om Medierådets vurdering af filmen.

Stk. 2.

Medierådet fastlægger retningslinjer om distributørers og biografers m.v. aldersmærkning.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 14.

Aldersmærkning af film, der ikke er vurderet af Medierådet, skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for film, der er godkendt for børn over 15 år, jf. dog § 11, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 15.

Film, hvis indhold tidligere er godkendt til offentlig forevisning for børn under henholdsvis 12 og 16 år, skal aldersmærkes efter de retningslinjer, der gælder for film, der er godkendt for børn, som er fyldt henholdsvis 11 og 15 år.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 16.

Udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester er ansvarlige for at aldersvurdere programmer og skal aldersmærke programmer efter regler fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kravet om aldersvurdering og aldersmærkning i henhold til stk. 1 gælder ikke for følgende programtyper

1)

Nyheds- og aktualitetsprogrammer.

2)

Undervisnings- og forskningsprogrammer.

3)

Informationsprogrammer om ideel, politisk eller religiøs virksomhed.

4)

Musikprogrammer.

5)

Idrætsprogrammer.

6)

Hobby-, instruktions- og fritidsprogrammer.

7)

Direkte udsendelser.

8)

Foromtale af programmer.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 17.

Aldersvurdering af programmer i henhold til § 16 skal ske efter alderskategorierne i filmlovens § 20, stk. 2

1)

For alle.

2)

Uegnet for børn, der ikke er fyldt 7 år.

3)

Uegnet for børn, der ikke er fyldt 11 år.

4)

Uegnet for børn, der ikke er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Vurderingen kan enten ske ved, at udbyderne selv aldersvurderer de enkelte programmer eller anvender en vurdering, der er foretaget af en udbyder eller rettighedshaver af programmet på det danske marked.

Stk. 3.

For film, der er vurderet af Medierådet for Børn og Unge, anvendes denne aldersvurdering, ved visning af filmen på fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester.

Stk. 4.

Medierådet for Børn og Unge kan af egen drift efterprøve aldersvurderinger, der er foretaget af udbydere og rettighedshavere.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 18.

Medierådet for Børn og Unge udarbejder vejledningsmateriale og rådgiver udbydere, rettighedshavere og distributører af videogrammer, jf. kapitel 5, om aldersvurdering af programmer.

Stk. 2.

Medierådet for Børn og Unge fastsætter i dialog med udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester m.fl. vejledende retningslinjer for mærkning af programmer med aldersgrænser.

Stk. 3.

Medierådet for Børn og unge kan mod betaling afgive vejledende udtalelser om aldersvurderinger til udbydere, rettighedshavere og distributører af videogrammer, jf. § 21.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 19.

Videogrammer med indhold, som ikke tidligere har været vurderet af Medierådet for Børn og Unge, skal aldersvurderes af distributøren eller rettighedshaveren til det danske marked efter reglerne i §§ 16-18.

Stk. 2.

Videogrammer skal mærkes i overensstemmelse med aldersvurderingen.

Medierådet fastlægger vejledende retningslinjer om distributørers eller rettighedshaveres aldersmærkning.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 20.

Videogrammer, der ikke vurderes og hvis indhold ikke tidligere har været godkendt til offentlig forevisning, skal mærkes efter samme retningslinjer, som gælder for film, der er godkendt for børn over 15 år, jf. dog § 16, stk. 2, om programtyper, der er undtaget for aldersvurdering og mærkning.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 21.

Medierådet for Børn og Unge opkræver gebyr for vurderinger af film og programmer.

Gebyrets størrelse fastsættes som et beløb pr. minut af filmen eller programmets varighed.

Stk. 2.

Der opkræves 25 kr. pr. minut stigende til 40 kr. pr. minut efter ét år og 50 kr. pr. minut efter to år fra bekendtgørelsens ikrafttræden.

Der opkræves minimum 500 kr. for filmtrailere.

Beløbet pristalsreguleres årligt.

Stk. 3.

Der opkræves ikke gebyr ved revurdering af film, hvor anmelderen får medhold.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 22.

Med bøde straffes den, der overtræder § 10, stk. 2-3, §§ 13-15 og §§ 19 og 20 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2020 978 Valid

§ 23.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 30 af 16. januar 1998 om Medierådet for Børn og Unge ophæves.

Stk. 3.

Reglerne om aldersvurdering og mærkning af programmer, jf. §§ 16-18, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter den 1. september 2020 eller indkøb af sådanne programmer efter den 1. september 2020.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →