Bekendtgørelse om grøn pulje
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bekendtgørelse om grøn pulje
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Naboer: En nabo, der har bopæl i den kommune, hvor vedvarende energianlæg opstilles og en nabo, der har bopæl i nabokommunen til den kommune, hvor vedvarende energianlæg opstilles.
2)
Opstiller: Den person eller juridiske person, der står som ejer til de i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om fremme af vedvarende energi, omhandlede vedvarende energianlæg.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen skal oprette en grøn pulje, som opstiller af vedvarende energianlæg skal indbetale til, jf. § 14, stk. 1-4, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen administrerer midlerne i grøn pulje.
Kommunalbestyrelsen kan afsætte op til 8 procent af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administration af midlerne i grøn pulje, herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud, udbetaling.
I medfør af § 14, stk. 6, og § 14 a, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. 738 af 30. maj 2020, fastsættes
Definitioner
Oprettelse og administration af grøn pulje
Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje
Ansøgningsberettigede
Tildeling af tilskud fra grøn pulje
Bagatelgrænse for overførsel til statskassen
Offentliggørelse af projekter
Oplysningsforpligtelse
Ikrafttræden
§ 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for ansøgningsproceduren for tilskud fra grøn pulje.
Stk. 2.
Retningslinjerne skal som minimum indeholde oplysninger om
1)
Puljens størrelse.
2)
Pulje udloddes løbende eller en eller flere gange om året.
3)
Ansøgningsberettigede, jf. § 4.
4)
Hvorledes ansøgningerne prioriteres, jf. § 5.
5)
Ansøgningsfrist.
6)
Krav til indhold af ansøgning.
7)
Krav til beskrivelse af projekt.
8)
Oplysning om, hvortil ansøgningen skal sendes, f.eks. mail-adresse eller internetportal.
§ 4.
Følgende fysiske og juridiske personer kan ansøge om tilsagn om tilskud fra grøn pulje
1)
Naboer inden for seks gange møllehøjde.
2)
Naboer inden for 200 meter fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk.
3)
Lokale i øvrigt i kommunen.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen kan prioritere at give tilsagn om tilskud fra grøn pulje til følgende kommunale tiltag
1)
Projekter nær naboer til vedvarende energianlæg.
2)
Projekter vedrørende grønne tiltag i kommunen.
3)
Projekter fra naboer til vedvarende energianlæg.
4)
Projekter vedrørende tiltag i kommunen.
§ 6.
Bagatelgrænsen for overførsel af midler til statskassen, jf. § 14, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, er 10.000 kr.
§ 7.
Kommunalbestyrelsen skal senest 1 uge efter afgivelse af tilsagn om tilskud offentliggøre på kommunens hjemmeside, hvilke projekter kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om tilskud til fra grøn pulje, herunder tilskudsbeløbets størrelse og en beskrivelse af projektet.
§ 8.
Til brug for evaluering af grøn pulje ordningen, jf. § 14 a, stk. 1, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, skal opstiller efter anmodning fra Energistyrelsen give oplysninger om indbetalte midler til grøn pulje.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra Energistyrelsen give Energistyrelsen oplysninger om grøn pulje, herunder
1)
Størrelsen af midlerne i grøn pulje.
2)
Størrelsen på tilsagn om tilskud fra grøn pulje.
3)
Hvilke projekter, kommunalbestyrelsen har givet tilskud til.
4)
Afviste projektansøgninger.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2020.