Bekendtgørelse om skovfrø og -planter
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
Bekendtgørelse om skovfrø og -planter
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på markedsføring, produktion med henblik på markedsføring, import og eksport af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2 til de formål, der er angivet i § 3, stk. 2.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Forstligt formeringsmateriale: Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, og certificerede partier af de i bilag 1, del B, nævnte træarter til formålene nævnt i § 3, stk. 2.
2)
Certificeret materiale: Forstligt formeringsmateriale, hvor der er udstedt et officielt stamcertifikat, og hvor leverandører under produktion og markedsføring henviser til dette i mærkning og dokumentation.
3)
Formeringsmateriale
a)
Frømateriale: Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning.
b)
Plantedele: Stængelstiklinger, bladstiklinger og rodstiklinger, vævskultur eller kimplanter til mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning.
c)
Plantemateriale bestemt til udplantning: Planter tiltrukket af frømateriale, plantedele eller fra planter fra selvforyngelse.
4)
Grundmateriale
a)
Frøkilde: Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø.
b)
Bevoksning: En afgrænset population af træer med tilstrækkeligt ensartet sammensætning.
c)
Frøplantage: En plantage bestående af udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder.
d)
Familie-forældreplanter: Træer som anvendes til at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af en identificeret forældreplante, der anvendes som hunplante, med pollen fra en forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller uidentificerede forældreplanter (halvsøskende).
e)
Klon: Gruppe af individer (rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved vegetativ formering, fx stiklinger, mikroformering, podning, aflæggere eller deling.
f)
Klonblanding: En blanding af identificerbare kloner i bestemt forhold.
5)
Autokton
a)
Autokton bevoksning eller frøkilde: En autokton bevoksning eller frøkilde er en bevoksning eller frøkilde, som normalt til stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse.
Bevoksningen eller frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed.
b)
Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde: En hjemmehørende bevoksning eller frøkilde er en autokton bevoksning eller frøkilde, som er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme proveniensregion.
6)
Oprindelse: For en autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvor træerne vokser.
For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvorfra frø eller planter oprindelig blev indført.
Oprindelsen for en bevoksning eller frøkilde kan være ukendt.
7)
Proveniens: Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser.
8)
Proveniensregion: For en art eller underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder, som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser betinget af højden over havet.
9)
Markedsføring: Fremvisning med henblik på salg, udbud til salg og salg eller levering til en anden person, herunder levering i henhold til kontrakt om tjenesteydelse.
10)
Produktion: Produktion indbefatter alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning, fra frø og plantedele.
11)
Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der som erhverv markedsfører eller importerer formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af arter nævnt i bilag 2, del B.
12)
Kategorier af forstligt formeringmateriale
a)
»Udvalgt«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 1.
b)
»Kvalificeret«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 2.
Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været iværksat eller gennemført.
c)
»Afprøvet«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger.
Det pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af grundmaterialets komponenter.
Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 3.
d)
»Lokalitetsbestemt«: Formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en bevoksning beliggende inden for én proveniensregion.
Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 4.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2000, nr. L 11, side 17, og Rådets beslutning 2008/971/EF af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande, EF-Tidende 2008, nr. L 345, side 83, som senest ændret ved Rådets forordning 2013/517/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 1.
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2002/1597/EF af 6. september 2002 om fastsættelse af regler for anvendelse af Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår formatet af de nationale lister over grundmateriale af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2002, nr. L 240, side 34.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
§ 3.
Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning godkende en bevoksning, frøplantage eller et klonformeringskvarter med træarter nævnt i bilag 2, som grundmateriale til produktion af forstligt formeringsmateriale.
Bevoksningen, frøplantagen eller klonformeringskvarteret kan godkendes som grundmateriale for produktion af certificeret formeringsmateriale i følgende kategorier
1)
»Udvalgt«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, er opfyldt.
2)
»Kvalificeret«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 2, er opfyldt.
3)
»Afprøvet«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 3, er opfyldt.
Stk. 2.
Materiale nævnt i stk. 1 kan godkendes med henblik på markedsføring af formeringsmateriale til følgende formål
1)
Vedproduktion, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del B, er opfyldt.
2)
Værn- og læplantningsformål, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del C, er opfyldt.
3)
Juletræ- og klippegrøntproduktion, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del D, er opfyldt.
4)
Allé- og parkplantninger, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del E, er opfyldt.
5)
Biomasseproduktion, hvis betingelser i bilag 3, afsnit 1, del F, er opfyldt.
Stk. 3.
For de i stk. 2, nr. 3, 4 og 5, nævnte formål, tages der ved godkendelse af grundmaterialet hensyn til, at der kan være behov for materiale med en lille genetisk variation.
Stk. 4.
Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 kan indgives af ejere af bevoksninger, frøplantager eller klonformeringskvarterer.
Ansøgning indgives til Landbrugsstyrelsen på et af styrelsen udarbejdet skema, som findes på styrelsens hjemmeside.
I medfør af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 3, § 15, stk. 2, og § 24, stk. 2, i lov nr. 58 af 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v., fastsættes efter bemyndigelse
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
Anvendelsesområde
Definitioner
Kapitel 2
Godkendelse og formålskåring
Kåringslisten
Kapitel 3
Registrering
Kapitel 4
Indsamling og stamcertifikater
Kapitel 5
Import
Kapitel 6
Markedsføring og mærkning
Kapitel 7
Regnskab og indberetning af salg
Kapitel 8
Eksport
Kapitel 9
Særlige bestemmelser
Kapitel 10
Straffebestemmelser
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
§ 4.
Godkendelse af grundmateriale kan tilbagekaldes, hvis
1)
avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget,
2)
der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger,
3)
en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages,
4)
avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller
5)
en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået.
§ 5.
Landbrugsstyrelsen offentliggør en liste (Kåringslisten) over bevoksninger godkendt efter § 3, stk. 1.
Kåringslisten fremgår af bilag 4.
§ 6.
Virksomheder, der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, eller som markedsfører certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter med reference til et officielt stamcertifikat, skal være registreret i Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2.
Ejere af godkendt grundmateriale skal ikke registreres, hvis indsamlingen af forstligt formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed.
§ 7.
Skifter en registreret virksomhed ejer, eller ophører virksomhedens registreringspligt efter § 6, stk. 1, skal Landbrugsstyrelsen underrettes skriftligt herom.
§ 8.
Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter må ikke påbegyndes, før Landbrugsstyrelsen har modtaget en skriftlig anmeldelse, jf. bilag 6.
Tilsvarende gælder for formeringsmateriale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, som ønskes indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, som findes på styrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Indsamlingen skal foretages efter retningslinjerne i bilag 6.
Oplysninger om det indsamlede materiale sendes til Landbrugsstyrelsen, der på grundlag heraf udsteder stamcertifikat for partiet.
§ 9.
Import fra tredjelande af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, er ikke tilladt.
Det er dog tilladt at importere formeringsmateriale, som nævnt i bilag 8.
Stk. 2.
Import af det i bilag 8 nævnte materiale skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 48 timer forud for importen.
Tilsvarende gælder for import af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del B, der ønskes importeret og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, som findes på styrelsens hjemmeside.
Stk. 3.
Landbrugsstyrelsen kontrollerer det importerede materiale med tilhørende dokumentation for oprindelse.
Styrelsen kan på baggrund heraf udstede et stamcertifikat for partiet.
§ 10.
Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der
1)
er godkendt her i landet,
2)
er godkendt i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, eller
3)
er importeret, jf. § 9.
Stk. 2.
Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale fra træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de relevante krav i bilag 7 er opfyldt.
§ 11.
Hvert parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5.
§ 12.
Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5 og er ledsaget af en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet), der indeholder de i bilag 5, afsnit 3, anførte oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Partier af frømateriale kan markedsføres til første køber, uanset at oplysningerne nævnt i bilag 5, afsnit 4, nr. 5, litra b og d, endnu ikke foreligger.
Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne først fremkommer senere.
Stk. 3.
For partier, som ved indsamlingen indeholder små mængder af frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, finder kravene i bilag 5, afsnit 4, nr. 5, litra b og d, ikke anvendelse.
§ 13.
Frømateriale må kun markedsføres i lukket emballage.
Lukkeanordningen skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes.
§ 14.
Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indsamling, køb, lager og salg.
Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og modtager af ind- og udgående partier.
Regnskabet skal opbevares i mindst fem år.
Findes der både certificeret og ikke-certificeret formeringsmateriale fra samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten hele virksomhedens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af denne art.
Stk. 2.
Registrerede virksomheder skal senest den 15. i måneden efter et kvartals afslutning foretage indberetning af salg til Landbrugsstyrelsen.
Indberetningen skal indeholde oplysninger, jf. bilag 9, om salg af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og af certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B.
Stk. 3.
Undtaget for kravet om indberetning er salg af herkomstpligtige planter, der alene omsættes i Danmark.
§ 15.
Landbrugsstyrelsen udsteder efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis for forstligt formeringsmateriale, jf. bilag 2, hvis materialet agtes eksporteret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
§ 16.
Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på
1)
forsøg,
2)
videnskabelige formål eller
3)
bevarelse af særlige genetiske ressourcer.
§ 17.
Med bøde straffes den, der
1)
overtræder § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, §§ 10-13, og § 14,
2)
undlader at give oplysninger efter § 7, stk. 1, eller
3)
overtræder vilkår fastsat efter § 16.
Stk. 2.
Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 18.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 82 af 29. januar 2020 om skovfrø og -planter ophæves.
Bilag 1
Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Bilagsfortegnelse
Bilag 2: Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen
A.
Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter«
B.
Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter«
Bilag 3: Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier)
1.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt«
2.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret«
3.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet«
Bilag 4: Kåringslisten
Bilag 5: Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier
1.
Almindelige bestemmelser
2.
Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres
3.
Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning
4.
Markedsføring
Bilag 6: Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale
1.
Afgrænsning af indsamlingsområde
2.
Indsamling
3.
Forarbejdning
Bilag 7: Kvalitetskrav til vegetativt formeringsmateriale
1.
Krav som skal være opfyldt for partier af frugter og frø
2.
Krav som skal være opfyldt for plantedele
3.
Krav som skal være opfyldt for plantemateriale bestemt til udplantning
4.
Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp.
formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger
5.
Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark
Bilag 8: Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande
1.
Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse
2.
Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse
Bilag 9: Indberetning af salg
Bilag 2
Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen
A.
Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter«
Botanisk navn
Dansk navn
Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø
Abies alba Mill.
Almindelig ædelgran
1.200 g
Abies cephalonica Loud
Græsk ædelgran
1.800 g
Abies grandis Lind.
Kæmpegran, grandis
500 g
Abies pinsapo Boiss
Spansk ædelgran
1.600 g
Acer platanoides L .
Spidsløn
3.500 g
Acer pseudoplatanus L.
Ahorn, ær
3.000 g
Alnus glutinosa Gaertn.
Rødel
40 g
Alnus incana Moench
Gråel, hvidel
20 g
Betula pendula Roth
Vortebirk
50 g
Betula pubescens Ehrh
Dunbirk
50 g
Carpinus betulus L.
Avnbøg
2.500 g
Castanea sativa Mill
Ægte kastanje
45.000 g
Cedrus atlantica Carr
Atlasceder
2.000 g
Cedrus libani A.
Richard
Libanonceder
2.000 g
Fagus sylvatica L.
Bøg
6.000 g
Fraxinus angustifolia Vahl
Smalbladet ask
2.000 g
Fraxinus excelsior L.
Ask
2.000 g
Larix decidua Mill.
Europæisk lærk
170 g
Larix kaempferi Carr.
Japansk lærk
100 g
Larix sibirica Ledeb
Sibirisk lærk
100 g
Larix x eurolepis Henry
Hybridlærk
160 g
Picea abies Karst.
Rødgran
200 g
Picea sitchensis Carr.
Sitkagran
60 g
Pinus brutia Ten.
Calabrisk fyr
500 g
Pinus canariensis C.
Schmidt
Kanarisk fyr
300 g
Pinus cembra L
Cembrafyr
7.000 g
Pinus contorta Loud.
Contortafyr, klitfyr
90 g
Pinus halepensis Mill
Aleppofyr
500 g
Pinus leucodermis Antoine
Panserfyr
600 g
Pinus nigra Arnold
Østrigsk fyr
500 g
Pinus pinaster Ait.
Strandfyr
1.200 g
Pinus pinea L
Pinje
10.000 g
Pinus radiata D.
Don
Monterayfyr
850 g
Pinus sylvestris L.
Skovfyr
200 g
Populus spp.
og kunstige hybrider mellem disse arter
Poppelarter
20 g
Prunus avium L .
Fuglekirsebær
4.500 g
Pseudotsuga menziesii Franco
Douglasgran
300 g
Quercus cerris L.
Frynseeg
40.000 g
Quercus ilex L
Steneg
40.000 g
Quercus petraea Liebl.
Vinter-eg
40.000 g
Quercus pubescens Willd
Duneg
40.000 g
Quercus robur L.
Almindelig eg, stilkeg
40.000 g
Qercus rubra L.
Rød-eg
40.000 g
Quercus suber L.
Korkeg
40.000 g
Robina pseudoacaicia L.
Robinie
500 g
Tilia cordata Mill.
Småbladet lind, skovlind
900 g
Tilia platyphyllos Scop.
Storbladet lind
2.500 g
B.
Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter«
Botanisk navn
Dansk navn
Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø
Abies nordmanniana (Stev .
) Spach
Nordmannsgran
3.000 g
Abies procera Rehd.
Nobilis, sølvgran
2.000 g
Chamaecyparis lawsoniana (Murr.
) Parl.
Ædelcypres
20 g
Picea omorika (Pancic) Purkyne
Serbisk gran, omorika-gran
20g
Pinus peuce Griseb.
Silke-fyr
100 g
Thuja plicata D.
Don
Kæmpe-thuja
20 g
Tsuga heterophylla (Raf.
) Sarg.
Tsuga, skarntydegran
20 g
Bilag 3
Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (Kåringskriterier)
1.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt«
Bevoksninger, frøplantager og klonformeringskvarterer vurderes i henseende til det eller de konkrete angivne formål, som formeringsmaterialet er bestemt til, og der lægges tilbørlig vægt på kravene nedenfor, afhængigt af det konkrete formål.
Bevoksninger
A.
Generelle krav
1.
Oprindelse
Det skal enten ved historisk dokumentation eller på anden passende måde kunne afgøres, om bevoksningen er auktokton/hjemmehørende, ikke auktokton/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse.
For ikke auktokton/ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelsen være angivet, hvis den kendes.
2.
Isolering
Bevoksninger skal være beliggende i tilstrækkelig afstand fra mindreværdige bevoksninger af samme art eller fra bevoksninger af en beslægtet art eller sort, som kan hybridisere med den pågældende art.
Især må man være opmærksom på dette krav, når de bevoksninger, som omgiver autoktone/hjemmehørende bevoksninger, er ikke autoktone/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse.
3.
Populationens effektive størrelse
Bevoksninger skal bestå af en eller flere grupper af træer, som er godt fordelt og tilstrækkeligt talrige til at sikre tilstrækkelig gensidig bestøvning.
For at undgå ugunstige indavlseffekter skal de udvalgte bevoksninger have et tilstrækkeligt stamtal og tilstrækkelig tæthed af individer på et givet areal.
4.
Alder og udvikling
Bevoksningerne skal bestå af træer på et sådant alders- og udviklingsstade, at de angivne udvælgelseskriterier klart kan bedømmes.
5.
Ensartethed
Bevoksningerne skal udvise en normal grad af individuel variation med hensyn til morfologiske kendetegn.
Om nødvendigt bør dårlige træer fjernes.
6.
Tilpassethed
Tilpasningen til de fremherskende økologiske forhold i proveniensregionen skal være påviselig.
7.
Sundhed og modstandsdygtighed
Træerne i bevoksningen skal i almindelighed være fri for skadegørere og udvise modstandsdygtighed over for ugunstige forhold, herunder klimatiske og lokale forhold på voksestedet, dog ikke over for forureningsskader.
B.
Særlige krav til vedproduktion
Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til vedproduktion opfylde nedenstående særlige krav.
1.
Vedproduktion
Vedproduktionen skal normalt være større end det accepterede gennemsnit under tilsvarende økologiske samt forvaltningsmæssige betingelser.
2.
Veddets kvalitet
Vedkvaliteten skal tages i betragtning og kan i visse tilfælde være et afgørende kriterium.
3.
Form eller vækstmønster
Træer i bevoksninger skal udvise særligt gode morfologiske karaktertræk, navnlig ret og cylindrisk stamme, gunstigt forgreningsmønster, grenenes finhed og god naturlig oprensning.
Endvidere skal andelen af træer med tvegedannelse og snoet vækst være lav.
C.
Særlige krav til værn- og læplantningsformål
Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til værn- og læplantningsformål opfylde nedenstående særlige krav.
Træerne i bevoksningen eller deres afkom skal under de vækstforhold, som gør sig gældende til de bestemte formål, på lokaliteten have udvist en høj grad af robusthed og stabilitet.
1.
Egenskaber
Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) i relation til funktioner som skovbryn, læhegn og vildtplantninger, såsom veludviklethed i forgrening og vækstform og med stærke grene og grenvinkler, der kan modstå vindpres.
Løvet skal være vindstærkt og velfordelt på planten og være overvejende grønt.
2.
Klimatolerance
Bevoksningerne skal udvise vindførhed og hårdførhed over for lave vintertemperaturer, sen forårsnattefrost og andre ugunstige klimaforhold.
Klimatolerancen skal angives i relation til tre typer vækstforhold
a)
Vest- og Nordjylland.
b)
Kystnære danske lokaliteter.
c)
Danske ikke kystnære lokaliteter med undtagelse af Vest- og Nordjylland.
D.
Særlige krav til juletræer og klippegrønt
Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til produktion af juletræer og klippegrønt opfylde nedenstående særlige krav.
Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation.
1.
Egenskaber
Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk), såsom nålebesætning og -farve, kvistbygning, grenmængde og kronebygning.
Træerne skal udvise en til formålet passende vækstkraft.
2.
Særlige bestemmelser
Bevoksninger må ikke indeholde hybrider i væsentligt omfang.
For udvalg til juletræsproduktion må bevoksningen ikke selv have været udnyttet til denne produktion, da der derved kan være sket en til dette formål negativ selektion.
E.
Særlige krav til allé- og parkplantninger
Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til allé- og parkplantning opfylde nedenstående særlige krav.
Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation.
1.
Egenskaber
Træerne skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) til funktioner som parkanlæg og alléer, facadebeplantninger og anden bynær anvendelse.
Træerne skal udvise egenskaber, herunder særlig ensartethed i ”formudtrykket” og væksten, passende til de specifikke formål.
Derfor stilles særligt krav til træernes ensartede form (silhuet / opbygning), herunder ensartet kronebygning, forgrening, nåle- /bladfylde og –farve.
Træerne skal have en veldefineret, begrænset formvariation.
2.
Særlige betingelser
Da formeringsmaterialet kun tænkes anvendt i én omdrift, vil det være muligt at anvende et materiale med en snæver genetisk variation og med særlige egenskaber.
Træerne eller deres afkom skal udvise en høj grad af robusthed og stabilitet.
F.
Særlige krav til biomasseproduktion
Udover de under A nævnte generelle krav, skal grundmateriale kåret til biomasseproduktion opfylde nedenstående særlige krav.
Grundmateriale til dette formål kan have en snæver genetisk variation.
1.
Egenskaber
Biomasse- og tørstofproduktionen skal være signifikant overgennemsnitlig og skal på individniveau i frøanlægget være vurderet ud fra resultater fra sammenlignende forsøg i Danmark.
Der stilles herudover ikke øvrige krav til vedkvalitet, stammeform eller vækstmønster (træers forgreningsmønster, grenes finkvistethed, grenvinkler, oprensning af stammen, tvegedannelse og snoet vækst).
2.
Særlige betingelser
I tilfælde hvor formeringsmaterialet udelukkende tænkes anvendt til biomasseproduktion, er det muligt at anvende et materiale med en meget snæver genetisk variation på fx en klon.
3.
Sundhed og modstandsdygtighed
Træerne og dets afkom/formeringsmateriale skal være sundt.
2.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret«
2.1
Frøplantager
a)
Frøplantagers type, formål, krydsningsmønster, arealudlægning, komponenter, isolering og beliggenhed, såvel som eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen.
b)
De indgående kloner eller familier skal være udvalgt for deres fortrinlige egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1, A, nr. 3, 4, 6, og 7, nævnte krav.
Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet.
c)
De indgående kloner eller familier skal plantes eller være plantet efter en plan, som er godkendt af Landbrugsstyrelsen, og udarbejdet således, at hver indgående komponent kan identificeres.
d)
Udtyndingen i frøplantager skal beskrives tillige med de forædlingskriterier, der anvendes ved sådan udtynding, og skal registreres af Landbrugsstyrelsen.
e)
Frøplantager skal drives og frø høstes på en sådan måde, at plantagen opfylder sit formål.
For frøplantager bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve.
2.2
Forældreplanter til familie(r)
a)
Forældreplanterne skal udvælges for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1.
A, nr. 3, 4, 6 og 7, nævnte krav.
Endvidere kan der tages hensyn til kravene, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet.
b)
Formål, krydsningsmønster og bestøvningssystem, komponenter, isolering og beliggenhed, samt eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen.
c)
Identitet, antal og andel af forældreplanter i en blanding, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen.
d)
For forældreplanter bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve.
2.3
Kloner
a)
Kloner skal være identificerbare ved et sæt kendetegn, som er godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen.
b)
Værdifuldheden af de enkelte kloner skal være godtgjort gennem erfaring eller være påvist gennem tilstrækkeligt langvarige forsøg.
c)
Orteter, anvendt til produktion af kloner, skal være udvalgt for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1, A, nr. 3, 4, 6 og 7, nævnte krav.
Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet.
d)
Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter.
2.4
Klonblandinger
a)
Klonblandinger skal opfylde kravene anført i nr. 2.3.
b)
Identitet, antal og andel af indgående kloner i en blanding samt udvælgelsesmetode, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Hver blanding skal indeholde tilstrækkelig genetisk diversitet.
c)
Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter.
3.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet«
3.1
Krav til alle afprøvninger
A.
Almindelige forhold
Grundmaterialet skal opfylde kravene i nr. 1 eller 2 ovenfor.
Afprøvning, som iværksættes med henblik på godkendelse af grundmateriale, skal tilrettelægges, udformes, gennemføres og resultaterne fortolkes i overensstemmelse med internationalt anerkendte procedurer.
Ved sammenlignende afprøvninger skal det afprøvede formeringsmateriale sammenlignes med én og helst flere godkendte på forhånd valgte standarder.
B.
Egenskaber, som skal undersøges
1.
Afprøvningerne skal være udformet således, at de giver mulighed for bedømmelse af nærmere beskrevne egenskaber, som skal være angivet for hvert grundmateriale.
2.
Der skal lægges vægt på tilpasning, vækst samt biotiske og abiotiske faktorer af betydning.
Desuden vurderes andre egenskaber, som anses for vigtige med henblik på det påtænkte konkrete formål, på baggrund af de økologiske betingelser i det område, hvor afprøvningen gennemføres.
C.
Dokumentation
Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af afprøvningsområdet, herunder beliggenhed, klima, jordbund, tidligere benyttelse, etablering, forvaltning og eventuel skade som følge af abiotiske/biotiske faktorer, og skal forelægges for Landbrugsstyrelsen.
Materialets alder og resultaterne på bedømmelsestidspunktet skal registreres af Landbrugsstyrelsen.
D.
Tilrettelæggelse af afprøvningerne
1.
Hver afprøvning af formeringsmateriale skal dyrkes, plantes og forvaltes på identisk måde, i det omfang plantematerialets type gør det muligt.
2.
Til hver afprøvning skal anvendes et validt statistisk design, med et tilstrækkeligt antal træer til at de individuelle egenskaber af hver undersøgt komponent kan bedømmes.
E.
Analyse og validitet af resultaterne
1.
De fremkomne forsøgsdata skal analyseres med internationalt anerkendte statistiske metoder, og resultaterne fremlægges for hver af de undersøgte egenskaber.
2.
De anvendte prøvningsmetoder og detaljeret beskrivelse af de opnåede resultater skal gøres frit tilgængelige.
3.
Desuden angives det område, hvor tilpasning må antages at kunne finde sted, i det land hvor afprøvningen blev udført, samt egenskaber som eventuelt kan begrænse prøvens anvendelighed.
4.
Hvis det under afprøvningen påvises, at formeringsmaterialets egenskaber ikke i det mindste
-
svarer til grundmaterialet, eller
-
har en modstandskraft svarende til grundmaterialets over for økonomisk betydningsfulde skadegørere,
skal sådant formeringsmateriale udelukkes.
3.2
Krav til genetisk vurdering af grundmaterialets komponenter
A.
Komponenterne
Komponenterne i følgende grundmaterialer kan vurderes genetisk
-
Frøplantager.
-
Forældreplanter til familie(r).
-
Kloner og klonblandinger.
B.
Dokumentation
Til godkendelse af grundmateriale kræves følgende supplerende dokumentation
1.
Identitet, oprindelse og afstamning af de evaluerede komponenter.
2.
Det krydsningsmønster, der er anvendt til at frembringe det formeringsmateriale, som er indgået i evalueringsprøven.
C.
Prøvningsprocedurer
Følgende betingelser skal være opfyldt
1.
Den genetiske værdi af hver komponent skal vurderes på to eller flere forsøgsarealer, hvoraf mindst det ene skal være i omgivelser, som er relevante for den foreslåede anvendelse af formeringsmaterialet.
2.
Den skønnede værdi af det formeringsmateriale, som skal markedsføres, beregnes på grundlag af disse genetiske værdier og det konkrete krydsningsmønster.
Evalueringsprøver og genetiske beregninger skal godkendes af Landbrugsstyrelsen.
D.
Fortolkning
1.
Formeringsmaterialets skønnede værdi beregnes i forhold til en referencebestand med hensyn til en egenskab eller et sæt egenskaber.
2.
Det angives, om den skønnede genetiske værdi af formeringsmaterialet med hensyn til nogen vigtig egenskab er ringere end referencebestandens.
3.3
Krav til sammenlignende prøvning af formeringsmateriale
A.
Udtagning af prøver af formeringsmaterialet
1.
Prøven af formeringsmaterialet til sammenlignende afprøvning skal være reelt repræsentativ for det formeringsmateriale, som stammer fra det grundmateriale, der skal godkendes.
2.
Generativt produceret formeringsmateriale til sammenlignende afprøvning skal være
-
Høstet i år med god blomstring og god frugt-/frøproduktion;
kunstig bestøvning kan anvendes.
-
Høstet ved metoder, som sikrer, at de indsamlede prøver er repræsentative.
B.
Standarder
1.
Ydeevnen af de standarder, som anvendes til sammenligning i afprøvningerne, bør så vidt muligt have været kendt tilstrækkelig længe i det område, hvor afprøvningen skal udføres.
I princippet repræsenterer standarderne materiale, som er påvist at være nyttigt for skovdriften på det tidspunkt, hvor afprøvningen begynder, og under de økologiske forhold, som materialet agtes certificeret under.
Standarderne bør i videst muligt omfang hidhøre fra bevoksninger, som er udvalgt efter kriterierne i A (ovenfor), eller fra grundmateriale som er officielt godkendt til produktion af afprøvet materiale.
2.
Til sammenlignende afprøvning af kunstige hybrider skal begge forældreplanter om muligt indgå blandt standarderne.
3.
Når det er muligt, bør der altid anvendes flere forskellige standarder.
Når det er nødvendigt og berettiget, kan standarderne erstattes af det mest velegnede af det afprøvede materiale eller af et gennemsnit af de komponenter, der indgår i afprøvningen.
4.
I alle afprøvninger anvendes samme standarder over så bredt et udsnit af voksestedsbetingelser som muligt.
C.
Fortolkning
1.
Det skal godtgøres, at der foreligger statistisk signifikant overlegenhed over standarderne med hensyn til mindst én vigtig egenskab.
2.
Hvis resultaterne med hensyn til nogen økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld faktor er signifikant ringere end standardernes, skal dette klart rapporteres og virkningen heraf skal opvejes af gunstige egenskaber.
3.4
Betinget godkendelse
På grundlag af en foreløbig vurdering af nye forsøg, kan der gives betinget godkendelse.
Påstande om overlegenhed på grundlag af en tidlig vurdering skal efterprøves med et interval af højst 10 år.
3.5
Tidlige godkendelser
Landbrugsstyrelsen kan godtage planteskole-, væksthus- og laboratorieafprøvninger med henblik på betinget eller endelig godkendelse, såfremt det kan godtgøres, at der er nøje sammenhæng mellem det målte karaktertræk og de egenskaber, som normalt vil blive vurderet ved afprøvninger på skovniveau.
Andre egenskaber, som der skal prøves for, skal opfylde bestemmelserne i 3.3.
4.
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »lokalitetsbestemt«
1)
Grundmaterialet skal være en frøkilde eller bevoksning beliggende inden for én enkelt proveniensregion.
Det er op til medlemsstaterne i hver enkelt tilfælde at skønne, om en officiel inspektion er nødvendig, dog skal officiel inspektion finde sted, når materialet er bestemt til et konkret skovbrugsformål.
2)
Frøkilden skal opfylde de kriterier, som er fastlagt af medlemsstaten.
3)
Proveniensregionen samt beliggenhed og højde eller højdeinterval for de(t) sted(er), hvor formeringsmaterialet indsamles, skal angives.
Det skal angives, om grundmaterialet er
a) autoktont eller ikke autoktont, eller af ukendt oprindelse, eller
b) oprindeligt hjemmehørende eller ikke hjemmehørende, eller af ukendt oprindelse.
For ikke autoktont eller ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelse angives, hvis den kendes.
Bilag 4
Kåringslisten
Kåringslisten indeholder de nedenfor anførte oplysninger om hver kårede bevoksning
1)
Medlemsstat: Forkortelse for EU-medlemsstaten.
2)
Træarter og kunstige hybrider heraf: Forkortelser af det botaniske navn på træarter og kunstige hybrider heraf, som angivet i bilaget til Kommissionens forordning (EF) 1597/2002 af 6. september 2002 om fastsættelse af regler for anvendelse af Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår formatet af de nationale lister over grundmateriale af forstligt formeringsmateriale, del B.
5.
Sorterne Pinus nigra og arterne Populus anføres under nr. 14.
3)
Kategori: 1) Lokalitetsbestemt, 2) Udvalgt, 3) Kvalificeret, 4) Afprøvet ("genetisk vurderet", "sammenlignende afprøvet", "foreløbigt afprøvet" anføres under nr. 14).
4)
Proveniensregion og/eller reference i nationalt register over grundmateriale
For frøkilder og bevoksninger: Kode for proveniensregion og/eller reference i det nationale register.
For kvalificerede og afprøvede indføringer: Kun reference i det nationale register.
5)
Lokalitetsnavn eller godkendt navn: Lokalitetsnavn for frøplanteage, bevoksning, familie-forældreplante eller, hvor dette ikke er relevant, fx for en klon eller en klonblanding, det godkendte navn.
6)
Breddegrad: Udtrykt i pseudodecimalformat, nøjagtigt eller et interval.
7)
Længdegrad: Udtrykt i pseudodecimalformat, nøjagtigt eller et interval.
8)
Højde: Meter over havet.
Nøjagtigt eller et interval.
9)
Type af grundmateriale: 1) Frøkilde, 2) Bevoksning, 3) Frøplantage, 4) Familie-forældreplante, 5) Klon, 6) Klonblanding.
10)
Areal: Ha. For blandede bevoksningeragngives det faktiske areal for de pågældende arter.
Hvor dette ikke er relevant, anføres antallet af træer efterfulgt af T.
11)
Oprindelse: 1) Autoktont/hjemmehørende, 2) Ikke autoktont/ikke hjemmehørende, 3) Vides ikke.
12)
Oprindelse for autoktont/ikke autoktont materiale: Grundmaterialets oprindelse anføres, hvis det identificeres som ikke autoktont/ikke hjemmehørende under nr. 11.
13)
Formål: 1) Multifunktionelt skovbrug, 2) Andre specifikke formål (anføres under nr. 14).
14)
Andre oplysninger.
Medlemsstat
Træarter og kunstige hybrider heraf
Kategori
Proveniensregion og/eller reference i nationalt
register over grundmateriale
Lokalitetsnavn eller godkendt navn
Breddegrad (N)
Længdegrad (Ø)
Højde moh
Type grundmateriale
Areal
HA
Oprindelse
Oprindelse for autoktont / ikke autoktont materiale
Formål
Bemærkninger
Skovdistrikt
Plantage
Afdeling
DK
ano
4
FP.
1000
Havefolden / Levinsen
Lundbygaard I
111a
55°13'
11°90'
47,7
3
2.2
2
F.
526 Tversted og
F.
527 Tversted
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
4
FP.
1001
Mollylund / Levinsen
Lundbygaard II
106a
55°13'
11°90'
41,2
3
2.0
2
F.
526 Tversted og
F.
527 Tversted
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
3
FP.
1100
Bredal skov
Bredal skov
5.1 a, b,c
56°48'
10°02'
ca 10
3
0.95
2
F.
526 og F.
527
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
ano
4
FP.
1101
Skovbjerggaard
Smørhaverne
1a
55°20'
10°02'
14
3
1,00
2
F.
148 Taastrup &
F.
693 Taastrup
G
Grøntproduktion
DK
leu
4
FP.
201
NST, Nordsjælland
Fårefolden
728b
55°58'
12°31'
25
3
0.90
3
V
Vedproduktion
DK
leu
4
FP.
203
NST, Nordsjælland, DSB
Banen København-Holbæk-Kalundborg
DSB 13
55°43'
11°41'
30
3
0.90
3
V
Vedproduktion
DK
leu
4
FP.
205
NST, Nordsjælland, DSB
Banen Holbæk-Kalundborg
55°43'
11°31'
40
3
0.40
3
V
Vedproduktion
DK
pme
3
FP.
210
Sorø Akademi
Sønderskoven
762
55°56'
11°34'
40
3
1.90
3
V
Vedproduktion
DK
leu
4
FP.
211
Sorø Akademi
Sorø, Sønderskoven
762
55°26'
11°34'
40
3
2.00
3
V
Vedproduktion
DK
psy
3
FP.
227
NST, Nordsjælland
Gurre Vang
487 f
56°01'
12°30'
25
3
1.80
2
Ballochbule, Skotland
V
Vedproduktion
DK
pme
4
FP.
228
NST, Nordsjælland
Gurre Vang
4487c
40
3
3,0
2
F.
280 Hvidkilde
V
Vedproduktion
DK
leu
3
FP.
237
NST, Trekantsområdet
Grund skov
260
55°41'
94°45'
3
2.00
3
V
Vedproduktion
DK
pab
3
FP.
240
Stiftelsen Hofmansgave
Hofmansgave, Timeglasmarken
55°32'
10°29'
0-10
3
6.00
3
V
Vedproduktion
DK
pab
3
FP.
241
NST, Nordsjælland
Snevret skov
254a
56°03'
12°21'
10
3
6.00
3
V
Vedproduktion
DK
aal
3
FP.
242
NST, Kronjylland
Bækkelund
1112 a
3
5,0
2
Calabrien, Italien
V
Vedproduktion
DK
psi
4
FP.
243
NST, Fyn
Sdr.
Skovgård
134 a
55°14'
10°10'
40
3
5.00
2
Kloner fra F.
379, oprindelse formentlig Washington
V
Vedproduktion
DK
ano
3
FP.
246
NST, Fyn
Sønderskovgård
131a
0-100
3
5.0
2
Kloner fra F.
808 Vestermark og F.
824 Tveden begge med oprindelse i Abrolauri, Gerogien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
pab
3
FP.
248
NST, Fyn
Sønder Skovgård
132a
3
6.0
2
Jyske plantager
V
Vedproduktion
DK
psi
4
FP.
250
NST, Vestsjælland
Mosemark skov
390 e
3
3,0
2
F.
299, Rye Nørskov
V
Vedproduktion
DK
ano
3
FP.
251
NST, Vestsjælland
Mosemark Skov (Tuse Næs)
-
0-100
3
3.5
2
67 plustræer fra F.
526 Tversted, F.
527 Lilleheden, 2.gen.
af F.
525 Uggerby
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
apr
3
FP.
252
NST, Vestsjælland
Mosemark Skov
3
2.0
2
FP.
623 C.
E.
Flensborg + PS serien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
3
FP.
254
NST, Trekantsområdet
Vargårdslund
837b
3
2,0
2
F.
690 Saltbjerg
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
psi
4
FP.
256
NST, Søhøjlandet
Bærmoseskov
425c
3
4,2
2
F.
405 Rønhede
V
Vedproduktion
DK
psy
3
FP.
257
NST, Vadehavet
Toftlund Skov
602 b
0-100
3
2.20
3
Mostar, Norge
V
Vedproduktion
DK
psy
3
FP.
258
NST, Østsjælland
Lystrup Skov
2034a
3
2,0
2
Longakär, Sverige
V
Vedproduktion
DK
ano
3
FP.
259
NST, Søhøjlandet
Nordskoven
77
0-100
3
3.2
2
F.
526 Tversted og
F.
527 Tversted
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
apr
3
FP.
261
NST, Himmerland
Rold skov
4076b, 4077a,b,g
3
4,0
2
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
pme
3
FP.
262
NST, Fyn
Sønder Skovgård
132b
3
2.0
2
Afkom af plustræer fra FP.
228 Gurre Vang, FP.
229 Gurre Vang, FP.
210 Sorø og en række kårede bevoksninger.
Seedling S.
V
Vedproduktion
DK
ano
3
FP.
265
NST, Trekantsområdet
Ussinggård Sønderskov
221d, 222b
0-100
3
1.3
2
2. generation F.
20 Boller
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
3
FP.
266
NST, Trekantsområdet
Skibelund
-
0-100
3
3.5
2
Kloner fra F.
808 Vestermark og F.
824 Tveden begge med oprindelse i Abrolauri, Georgien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
anb
3
FP.
267
NST, Vestsjælland
Kongsøre
2262, litra b øst, litra c
3
2.0
2
80 kloner fra Bolu-Kökes (A.
bornmuelleriana)
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
pab
3
FP.
269
NST, Nordsjælland
Himmerig Skov
852h
67,5
3
1,9
3
V
Vedproduktion
DK
aal
3
FP.
270
NST, Nordsjælland
Nørager Skov
581c
42,5
3
2,1
2
Lapos, Rumænien.
12 Kloner stammer fra FP621, 38 kloner stammer fra NST Thy, Vilsbøl afd.
710b
V
Vedproduktion
DK
apr
3
FP.
271
NST, Sønderjylland
Rode Skov
364
0-100
3
3.5
2
18 kloner fra Pyntegrøntsektionens serie og 18 kloner fra C.
E.
Flensborg Plantage (FP.
623)
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
3
FP.
272
NST, Himmerland
Skelhusmarken, Hesselholt
253
3
9.7
2
25 kloner fra Tversted og 75 kloner fra F.
20 Boller.
Alle kloner formodes at være Borshomi-oprindelse.
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
tco
3
FP.
275
NST, Storstrøm
Udby skov
552c
3
1.0
2
Materiale fra Jylland - 12 lokaliteter
L
Læplantnings- og værneformål
DK
tco
3
FP.
276
NST, Storstrøm
Udby skov, Møn
558b
3
1.0
2
Udvalgt på Sjælland/Øerne
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pme
3
FP.
277
NST, Vestsjælland
Mosemark Skov
-
0-100
3
2.1
2
F.
618 Langesø, FP.
228 Kronborg, FP.
299 Kronborg, FP.
210 Sorø.
Seedling - Seed Orchard.
Paralleludgave af FP.
262 Sønderskovgård SNS Fyn
V
Vedproduktion
DK
pme
4
FP.
278
NST, Nordsjælland
Sebberup Skov
453a
70
3
0,5
2
SSO med afkom af 48 plustræer af Darrington oprindelse
V
Vedproduktion
DK
bpe
3
FP.
279
NST, Vestsjælland
Mosemark skov
-
3
1.0
2
Sydsvensk, lettisk/litauisk
V
Vedproduktion
DK
psi
4
FP.
284
NST, Vestsjælland
Høng Skov
988c
10
3
3,3
3
Danmark
V
Vedproduktion
DK
lka
3
FP.
285
NST, Nordsjælland
Tisvilde Hegn
2153d, 2155d
56°03'
12°04'
30
3
2.10
3
V
Vedproduktion
DK
qpe
3
FP.
286
NST, Søhøjlandet
Randers Nordre Fælled
180a
68
3
5,0
1
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qro
3
FP.
287
NST, Søhøjlandet
True Skov
902a
10°.
4'
56°11'
67
3
4,5
1
Petersgård Viemose, Vintersbølle Skov, Stenderup Nørreskov, Bregentved Grevindeskov, Tureby Dyrehave, Østerskov, Torp, Boholte, Børsted, Kværede
V
Vedproduktion
DK
qro
3
FP.
288
NST, Sønderjylland
Vejbæk Skov
1614a
25
3
3,5
3
Danmark
V
Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål
DK
fex
3
FP.
291
NST, Kronjylland
Randers Nordre Fælled
182
51
3
1,2
3
Danmark
V+L
Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål
DK
bpu
3
FP.
294
NST, Søjøjlandet
Bærmose-
Himmerige Skoven
851h
68
3
0,9
3
Danmark
L
Læplantnings- og værneformål
DK
bpu
3
FP.
295
NST, Himmerland
Drastrup Skov
561b
44
3
0,52
3
Danmark
L
Læplantnings- og værneformål
DK
pav
3
FP.
414
NST, Midtsjælland
Himmelev Skov
953a
12°.
6'
55°39'
51
3
1,0
2
SSO med afkom af 84 svenske plustræer
v
Vedproduktion
DK
lka
4
FP.
601
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
19 k
56°38'
92°24'
40
3
2.20
3
V
Vedproduktion
DK
psi
3
FP.
608
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
68
56°38'
92°24'
40
3
2.00
3
V
Vedproduktion
DK
lka
4
FP.
615
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
137 b
56°38'
92°24'
40
3
2.60
3
V
Vedproduktion
DK
leu
4
FP.
618
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
30
56°38'
92°24'
40
3
0.84
3
V
Vedproduktion
DK
apr
4
FP.
623
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
132
56°38'
92°24'
40
3
2.40
3
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
psi
4
FP.
625
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
103
56°38'
92°25'
35
3
5.41
3
V
Vedproduktion
DK
leu
3
FP.
626
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
98
0-100
3
1.38
3
V
Vedproduktion
DK
pab
3
FP.
631
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg pltg.
116c
3
2.5
3
V
Vedproduktion
DK
pab
3
FP.
635
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg pltg.
118
3
5.0
3
V
Vedproduktion
DK
leu
3
FP.
636
HedeDanmark A/S Skovfrø
Truust
731a
0-100
3
3.44
2
V
Vedproduktion
DK
leu
3
FP.
638
HedeDanmark
Mourier Petersens pltg.
6a
3
3.0
3
V
Vedproduktion
DK
tpl
3
FP.
643
HedeDanmark
Truust
401
3
0.70
2
Udvalgte plustræer i Danmark
L
Læplantnings- og værneformål
DK
bpe
4
FP.
644
HedeDanmark A/S Skovfrø
Truust, Skovfrøcentralen
mark 735c+g
0-100
3
0.41
3
A
Alléer og parkanlæg
DK
bpu
3
FP.
645
HedeDanmark A/S Skovfrø
Truust
720a
0-100
3
0.35
3
A
Alléer og parkanlæg
DK
qpe
3
FP.
647
HedeDanmarki Skovfrø
C E Flensborg
108c
56°63'
9.
°40'
37
3
2,40
3
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pav
3
FP.
648
Ravnholt Skovbrug
Bjørnemosen
7
3
1.5
2
Udvalgt i proveniensafkomstforsøg (dansk oprindelse i Årslev)
V
Vedproduktion
DK
apl
3
FP.
650
HedeDanmark
Laugesen pltg.
1g
3
0.60
3
L
Læplantnings- og værneformål
DK
leu
3
FP.
651
HedeDanmark
Laugesen pltg.
2c
3
1.64
3
V
Vedproduktion
DK
apl
3
FP.
653
HedeDanmark
Tophøj
4
56°53'
9.
°48'
62 m
3
1,40
2
Afkom fra Mosina National Park, Polen
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
psi
3
FP.
654
HedeDanmark
C E Flensborg
45d,e
56°62'
9.
°40'
40
3
2,33
3
V
Vedproduktion
DK
bpe
3
FP.
655
HedeDanmark
Tophøj
3
3
0.96
3
L
Læplantnings- og værneformål
DK
pab
3
FP.
656
HedeDanmark Skovfrø
Tophøj
22
56°52'
9.
°48'
62
3
2,13
3
G
Grøntproduktion
DK
agl
3
FP.
657
HedeDanmark
Tophøj
5
3
0.75
3
L
Læplantnings- og værneformål
DK
agl
3
FP.
658
HedeDanmark
Laugesen pltg.
1e
3
0.84
3
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
lde
3
FP.
661
HedeDanmark
Tophøj
4
56°22'
9,°48'
62
3
3,19
2
Sycow, Polen
V
Vedproduktion
DK
pav
3
FP.
662
HedeDanmark
Tophøj pltg.
8a
2
1.41
2
Afkom fra plustræer i F.
791 Truust.
Oprindelse Forstamt Lensahn
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
leu
4
FP.
673
Christian Als
Str.
Lyngdal
2s
3
0.91
2
Europæisk lærk: 4 farkloner.
Japansk lærk: 1 moderklon
V
Vedproduktion
DK
bpe
3
FP.
788
Knuthenborg/
Levinsen & Abies
Knuthenborg, Strandtofte
701c
0-100
3
1.1
3
A
Alléer og parkanlæg
DK
bpu
3
FP.
789
Dyrelund
Dyrelund
Dyrelund
0-100
3
0.8
3
A
Alléer og parkanlæg
DK
qro
3
FP.
801
Bregentved
Grevindeskoven Poggensten
1442
55°37'
12°04'
40
2
7,20
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
3
FP.
802
Bregentved
Grevindeskoven Ulstruplund
1451
55°38'
12°05'
40
2
2,32
2
Holland
V
Ved
DK
qro
2
F.
129 a
Lundsgård
Storskoven
div.
afd.
0-100
2
3.70
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
4
F.
13
NST, Trekantsområdet
Midtskov
8782b
0-100
2
5.20
3
V
Vedproduktion
DK
tpi
2
F.
146
Knuthenborg
Parken
Svanesøen
0-100
2
0.40
3
V
Vedproduktion
DK
qro
4
F.
148 *
NST, Vestsjælland
Taastrup
1268a
0-100
2
3.30
2
Næppe Danmark eller Holland
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
212
Løvenholm
Højholt
40-46
0-100
2
1.0
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
pni
2
F.
245
Rugaard
Strandplantagen
104b,105c,d
0-100
2
2.00
3
V
Vedproduktion
DK
pni
2
F.
246
NST, Vestsjælland
Sonnerup
17b, 12a,j, 6a, 13d
0-100
2
7.50
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
250
NST, Trekantsområdet
Kærskov
188, 189
0-100
2
6.20
2
Frø modtaget fra Darmstadt
V
Vedproduktion
DK
lde
2
F.
272
Vallø Stifts Skovbrug
Skovhusvænge
52c
0-100
2
0.60
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
277
Steensgård
Stubbedam
39b 40a,f 42a
0-100
2
2.8 4.1 6.3
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
4
F.
286 *
NST, Trekantsområdet
Midtskov
5770a 5771a 5772a, 5772b
0-100
2
5.9 10.9 6.5
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
tpi
2
F.
290
Frijsenborg
Borridsø
1010b
0-100
2
0.40
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
336
Rathlousdal
Tornsbjerg
637a
0-100
2
1.00
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
338
NST, Trekantsområdet
Boller Nederskov
3
0-100
2
3.20
2
2. generation i Danmark
V
Vedproduktion
DK
qru
2
F.
359
NST, Nordsjælland
Sonnerup
2371b
0-100
2
0.50
3
V
Vedproduktion
DK
qro
4
F.
369 *
Pederstrup
Bøgeskoven
55
0-100
2
3.30
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
370 c
Fanefjord
Fanefjord
IIc
0-100
2
2.70
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
lde
2
F.
374
NST, Østsjælland
Ravnsholt
1119c (østdel)
0-100
2
1.80
3
V
Vedproduktion
DK
fex
2
F.
375
Ravnholt Skovbrug
Kohaven
VIII,35
0-100
2
2.80
2
Pederstrup skovdistrikt, DK
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
380
NST, Vestsjælland
Annebjerg
86
0-100
2
10.50
3
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
382
Margaard
Storskov;
Tværskov
7k,8k+I 9f+g
0-100
2
3.50
2
2.-3. generation i Danmark
V
Vedproduktion
DK
cla
2
F.
394
Corselitze
Hovedskov
VII, 7f
0-100
2
0.90
3
V
Vedproduktion
DK
lka
2
F.
40 a
Sostrup
Overskov
25
0-100
2
3.50
3
V
Vedproduktion
DK
lka
2
F.
40 c
Sostrup
Overskov
12
0-100
2
0.70
2
F.
40a, Sostrup
V
Vedproduktion
DK
apr
4
F.
402 *
Overgård
Overgård
6
0-100
2
2.90
2
F.
240a, Frijsenborg
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
apr
4
F.
404 *
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
6a 10c 16c 40c 41n 84c 87m
0-100
2
0.60
0.20
0.30
3.00
0.80 0.40
2
F.
240a, Frijsenborg F.
240a F.
240a F.
240a F.
240a F.
240a F.
240a
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
lka
2
F.
410
NST, Sønderjylland
Frøslev
3573a
0-100
2
2.10
2
F.
40d, Sostrup
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
413
NST, Sønderjylland
Gråsten
3001-3202 skovp.ex.
Buskmose
0-100
2
273.50
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
pni
2
F.
418
Rugaard
Strandplantagen
108b,e
0-100
2
3.50
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
419
Holstenshuus
Pipstorn;
Enemærket
29c 33h
0-100
2
2,95 ha
2
Danmark Danmark
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
cla
2
F.
420
Langesø
Katshegne
25f
0-100
2
2.50
3
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
421
Langesø
Blæsbjerg
90c
0-100
2
1.10
2
F.
58, Langesø
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
424
Langesø
Blæsbjerg
100e
0-100
2
3.80
2
F.
58, Langesø
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
425
Tølløse skov
Dyrehaven
3d (syd for spor), 3e, 6,7a,12a
0-100
2
16.10
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
cla
2
F.
426
NST, Trekantsområdet
Boller Nederskov
17d
0-100
2
0.50
3
V
Vedproduktion
DK
psi
2
F.
446
Frijsenborg
Gl.
Dyrehave
2408a 2408b
0-100
2
1.00
2
F.
235a Røgen skov afd.
11 Frijsenborg
V
Vedproduktion
DK
apr
4
F.
480 *
Frijsenborg
Hagsholm
1119a
0-100
2
3.50
2
F.
240a, Frijsenborg
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
qro
2
F.
484
Stensballegård
Stensballe skov
11b,23a
0-100
2
4.00
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
496
NST, Nordsjælland
Gribskov
335a
0-100
2
4.00
2
Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
497
NST, Nordsjælland
Harager Hegn
192d, 198b
0-100
2
3.00
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
498
Petersgård
Viemose
124b, 124c
0-100
2
4.20
2
Holland, Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
498
Petersgård
Viemose
124b, 124c
0-100
2
4.20
2
Holland, Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
499
Petersgård
Viemose
28a
0-100
2
1.70
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
499
Petersgård
Viemose
28a
0-100
2
1.70
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
503
Bregentved
Sofiendal Hestehave
1243
0-100
2
6.20
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
504
Bregentved
Sonnerup Byskov
1461
0-100
2
2.10
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
505
Bregentved
Østerskov
1627
0-100
2
7.30
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
506
Bregentved
Ganneskov
1838
55°29'
12°15'
0-100
2
8.50
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
507
Bregentved
Ganneskov
1835
55°29'
12°15'
0-100
2
10.60
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
509
Bregentved
Grevindeskoven
1401a
0-100
2
4.00
2
Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
511
Bregentved
Kæderup Tykke
1580e
0-100
2
1.20
2
Bregentved,¬ Nyskov afd.
22
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
512
Gjorslev
Magleby Skov
71a
0-100
2
3.40
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
pab
2
F.
523
NST, Himmerland
Vedsted
21a
0-100
2
4.10
2
Buderupholm
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
526
NST, Vendsyssel
Tversted klitpltg.
599d
0-100
2
0.70
3
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
ano
2
F.
527
NST, Vendsyssel
Tversted klitpltg.
623c
0-100
2
1.90
3
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
fsy
2
F.
529
Bregentved
Haslev Orned
1049a
55°34'
11°96'
0-100
2
3.40
2
Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
530
Bregentved
Dyrehaven
1193a
0-100
2
0.70
2
Nyskov afd.
22¬ Bregentved
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
531
Bregentved
Boholte
1310a
55°37'
12°02'
0-100
2
1.60
2
Nyskov afd.
22¬ Bregentved
V
Vedproduktion
DK
apr
2
F.
545
Bidstrup;
(Jylland)
Volstrup
182a
0-100
2
1.60
3
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
qro
2
F.
546
Erholm
Søndergårde
410a
0-100
2
1.60
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
547
NST, Fyn
Vestre Stigtehave
710a
0-100
2
2.40
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
548
NST, Fyn
Østre Stigtehave
730b
0-100
2
1.80
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
549
NST, Fyn
Østre Stigtehave
722b,725b
0-100
2
3.20
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
550
NST, Fyn
Bræmlevænge
742a
0-100
2
2.00
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
551
NST, Fyn
Bræmlevænge
747a
0-100
2
2.20
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
552
Øllingsøe
Løjet
46a
0-100
2
2.60
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
553
Øllingsøe
Løjet
47a
0-100
2
3.50
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
psi
2
F.
556
Frijsenborg
Fajstrup
3708h
0-100
2
0.70
2
F.
25e, Meilgård
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
566
Selsø-Lindholm
Overdrevskov
27b
0-100
2
2.50
3
V
Vedproduktion
DK
cbe
2
F.
567
Bregentved
Kæderup Tykke
1585a
0-100
2
3.10
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
569
Frijsenborg
Tinning
3207a
0-100
2
4.90
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
570
Frijsenborg
Houlbjerg
1332e 1350a
0-100
2
5.40
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
574
NST, Sønderjylland
Drenderup
890a
0-100
2
6.40
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
575
NST, Sønderjylland
Fovslet
871a
0-100
2
8.10
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
577
NST, Trekantsområdet
Stenderup;
Sønderskov
4816,4820c 816b
0-100
2
11.10
2
Næppe Danmark formodentlig Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
578
NST, Trekantsområdet
Stenderup;
Nørreskov
722a
0-100
2
3.10
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
579
NST, Trekantsområdet
Stenderup;
Nørreskov
733a, 734a
0-100
2
10.00
3
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
580
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
130a
0-100
2
0.70
2
F.
41b, Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
581
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
24g
0-100
2
1.10
2
F.
41a og F.
41b, Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
582
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
60c,g
0-100
2
1.20
2
F.
41a og F.
41b, Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
the
2
F.
583
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
22c
0-100
2
0.60
2
F.
42, Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
the
2
F.
584
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
81f
0-100
2
0.50
2
F.
42, Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
the
2
F.
585
Linå Vesterskov
Linå Vesterskov
101f
0-100
2
0.50
2
F.
42, Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
psy
2
F.
586
NST, Midtjylland
Hastrup
764b 764f
0-100
2
2.50
2
Sæverås, Norge
V
Vedproduktion
DK
apr
2
F.
587
NST, Vestjylland
Fejsø
1514a
0-100
2
12.50
2
Boller
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
qro
2
F.
590
Barritskov
Sønderskov
3f
0-100
2
2.0
2
Ikke Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
591
Barritskov
Barrittykke
43a
0-100
2
4.1
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
594
Løvenholm
Højholt
51-i-2
0-100
2
1.20
2
Udvalgte træer i Linå Vesterskov
V
Vedproduktion
DK
fsy
4
F.
596
NST, Nordsjælland;
DTU Lyngby
Avenuen
0-100
2
5.20
2
Sihlwald, Schweiz
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
599
Holsteinborg
Ludvigskoven
VII, 15a
0-100
2
2.30
2
Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
600
Orenæs
Nr. Alslev
219a
0-100
2
2.40
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
601
Sorø Akademi
Grydebjerg
501,512
0-100
2
16.40
2
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
611
Sorø Akademi
Alsted
902c
0-100
2
5.00
3
V
Vedproduktion
DK
tco
2
F.
613
NST, Sønderjylland
Stenderup;
Sønderskov
809c
0-100
2
1.90
2
Vindeholme (ca. 10% Draved)
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
617
Langesø
Sjormarken
47
0-100
2
3.00
2
F.
58 og F.
321, Langesø
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
618
Langesø
Ruehed
37
0-100
2
2.70
2
F.
58, Langesø
V
Vedproduktion
DK
apr
4
F.
621 *
Løvenholm
Højholt
10-p-1
0-100
2
0.5
2
Hagsholm afd.
16, Frijsenborg
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
625
Bregentved
Grevindeskoven
1414a
0-100
2
2.30
2
Holsten
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
627
Bregentved
Haslev Orned
1067a
55°34'
11°96'
0-100
2
4.50
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
tpi
2
F.
63 a
Langesø
Katshegne
29f, 1
0-100
2
1.10
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
631
Bregentved
Boholte
1322a
55°37'
12°02'
0-100
2
4.20
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
637
Knuthenlund
Ugleholt
16g
0-100
2
2.30
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
640
NST, Østsjælland
Ganløse Ore
218c
0-100
2
1.70
2
3. generation fra von Langens plantage.
Fra Ganløse Ore.
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
641
NST, Trekantsområdet
Stagsrode
298 a
0-100
2
4.50
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
646
Knuthenborg
Havløkkerne
92 c,d
0-100
2
5.30
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
647
Knuthenborg
Merritskov
27 a
0-100
2
1.50
2
Næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
648
Bregentved
Bregnemade
1104f
0-100
2
1.00
2
Gjorslev og Nyskov afd.
22, Bregentved
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
649
Bregentved
Torp
1278a
0-100
2
2.60
2
Bregentved, Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
653
Bregentved
Ganneskov
1848a
55°29'
12°15'
0-100
2
9.70
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
655
Bregentved
Boelskov
1933 a,b,c
0-100
2
6.20
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
658
Bregentved
Grevindeskoven
1421a
0-100
2
7.00
2
Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
664
Aalholm
Storskov
279 a
0-100
2
6.30
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
665
Berritzgaard
Hildesvig
217a
0-100
2
2.40
2
Ambrolauri Georgien
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
qro
2
F.
666
Aalholm
Hildesvig
204 a
0-100
2
4.30
3
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
668
Langesø
Mørkemose;
Blæsbjerg
88 92
0-100
2
0.50
2
Langesø F.
59
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
qru
2
F.
671
Langesø
Dyrehaven
73
0-100
2
2.10
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
agl
2
F.
677
NST, Fyn
Sønderskovgård
130 a
0-100
2
1.0
2
F.
414, Forskningscentret
V
Vedproduktion
DK
qru
2
F.
678
Bregentved
Bregentved Dyrehave
1204 d
0-100
2
1.00
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
679
Gjorslev
Magleby
93a,94a,
94c
0-100
2
6.50
2
Gjorslev
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
680
Gjorslev
Magleby
80 b
0-100
2
1.30
2
Tjekkoslovakiet
V
Vedproduktion
DK
apr
2
F.
681
Mølleskov
Mølleskoven
1p,2e,g,3g, 31d,e,f,m, 4k,n,5b,p,q,s,7b,g,h,9o,11b,c,12b,f,14f
0-100
2
7.80
2
Mølleskoven
G
Juletræer og pyntegrønt
DK
qro
2
F.
682
Rugaard
Sønderskov
616 b
0-100
2
3.20
2
Ukendt, næppe Danmark
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
686
Palsgaard gods A/S
Lottrup
2
0-100
2
6.40
2
Sået med hollandske agern
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
692
NST, Trekantsområdet
Stenderup Midtskov
5769a,5783a,5784a,5785a,5786a,5787b, 5789a,5791b,5796a,5798a, 5765c
0-100
2
46.90
2
Stenderup
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
693
NST, Vestsjælland
Tåstrup
1269 b
0-100
2
1.10
2
F.
148 Tåstrup skov afd.
268
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
694
Salten Langsø
Skærbæk
3d, nord og vest for ltr.
e
0-100
2
1.80
3
Ukendt
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
695
Løndal Skovbrug I/S
Ulstrup
46 E
0-100
2
2.00
2
Lokal
V
Vedproduktion
DK
tco
2
F.
699
Christianssæde
Christianssæde
283 d
0-100
2
1.20
2
Vindeholme
V
Vedproduktion
DK
tco
2
F.
700
Christianssæde
Christianssæde
124 c
0-100
2
0.60
2
Vindeholme
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
701
Corselitze
Corselitze
305 A
0-100
2
5.00
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
702
Corselitze
Corselitze
817 D
0-100
2
3.40
2
Holland
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
703
NST, Himmerland
Ritmesterskov
155a
0-100
2
3.20
2
Formentlig Karpaterne
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
704
NST, Fyn
Vestre Stigtehave
705 a
0-100
2
3.10
2
Formentlig Langeland
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
705
NST, Fyn
Vestre Stigtehave
711 a
0-100
2
2.50
2
Formentlig Langeland
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
706
Ormstrup & Borreskov
Borreskov
41 a
0-100
2
2.80
3
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
qro
2
F.
716
NST, Trekantsområdet
Bjerge Skov
3093a
0-100
2
7.60
3
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
718
NST, Trekantsområdet
Rold Skov
4079a
0-100
2
2.50
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
720
NST, Trekantsområdet
Bjerge Skov
3119a, 3119b
0-100
2
1.5¬ 1.3
3
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
721
NST, Trekantsområdet
Ussinggård Sønderskov
221a,222j
0-100
2
1.40
2
F.
20, Boller
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
2
F.
722
NST, Trekantsområdet
Dallerup skov
4172d
0-100
2
0.50
2
F.
20, Boller
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
2
F.
723
NST, Trekantsområdet
Bjerge skov
3130a
0-100
2
0.90
2
F.
20, Boller
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
tpi
2
F.
725
Sorø Akademi
Stenlille Nordskov
323b
0-100
2
1.00
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
726
Bramsløkke
Vesterkobbel
11
0-100
2
1.35
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
727
Knuthenborg
Indtægten
122a
0-100
2
2.61
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
728
Munkebjerg
Ørre Skov
21d 23a
0-100
2
0.26 1.69
2
Brahetrolleborg
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
731
Ravnholt Skovbrug
Kohaven;
Eliselund
25 1a
0-100
2
3.61
2
Belgien
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
733
Ravnholt Skovbrug
Lykkesholm, Nymølle
12l og 12m vestlige del, vest for litra I
0-100
2
0.90
2
Ravnholt
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
735
NST, Søhøjlandet
Nordskoven
134 a
0-100
2
3.80
2
Lokal
V
Vedproduktion
DK
pme
2
F.
736
NST, Søhøjlandet
Nordskoven
123a+b
0-100
2
5.50
2
Langesø
V
Vedproduktion
DK
agr
2
F.
737
NST, Søhøjlandet
Vesterskov
337 e
0-100
2
0.90
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
739
Knuthenborg
Merrit
38a
0-100
2
6.34
2
Knuthenborg, dansk
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
741
Knuthenborg
Knuthenborg Park
0-100
2
25.0
2
Dansk formodentlig Knuthenborg
L
Læplantnings- og værneformål Solitærtræer
DK
qro
2
F.
742
Brahetrolleborg
Frydenborg
369,373
0-100
2
10.10
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
743
Brahetrolleborg
Galteløkke
275
0-100
2
3.15
2
Ukendt, formentlig udenlandsk
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
745
Lundsgård
Storskoven
III 4
0-100
2
4.15
2
F.
269 Gjorslev
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
746
Lundsgård
Storskoven
III 25-26
0-100
2
4.60
2
Ukendt, formentlig Hollandsk
V
Vedproduktion
DK
qru
2
F.
747
Herlufsholm
Kalbyris
4j
0-100
2
1.30
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
748
Herlufsholm
Kalbyris
1a, 4f
0-100
2
3.30
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
749
Herlufsholm
Friheden
225d
0-100
2
3.09
3
V
Vedproduktion
DK
qpe
4
F.
750(a)
HedeDanmark A/S Skovfrø
Stenholt Skov
Camping-
pladsen
0-100
2
1.33
1
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
4
F.
750(b)
HedeDanmark A/S Skovfrø
Stenholt Skov
3a og 10
0-100
2
17.0
1
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
4
F.
750(c)
HedeDanmark A/S Skovfrø
Stenholt Skov
Matr.
nr. 16
2
10.0
1
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
4
F.
754
HedeDanmark A/S Skovfrø
Hørbylunde;
Den Jessen-
Bushske Plantage
5b,6k,8d,10c,11g,19b,
22a, 23c, 33a, 34a
0-100
2
25.00-30.00
2
Naturbevoksning
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
4
F.
755(a)
HedeDanmark A/S Skovfrø
Linnebjerg Bakkeø
St.
Linnebjerg Matr.
nr. 1a Tulstrup by
1
20,0
1
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
4
F.
755(b)
HedeDanmark A/S Skovfrø
Linnebjerg Bakkeø
Vester Linnebjerg
1
25,0
1
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
qro
2
F.
759
A/S Plantningsselskabet Sønderjylland
Fårhus plantage
15
2
4.00
2
Naturligt egekrat
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qro
2
F.
761
Gunderslevholm
Castrup Overdrev
231 b1
2
5.50
2
Dansk
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
762
Gunderslevholm
Castrup Overdrev
226 a1
0-100
2
4.23
2
Dansk
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
763
Gunderslevholm
Tvedevænget
139 a3
0-100
2
4.14
2
Dansk
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
765
Løvenborg
Østrup skov
132b og,133a
0-100
2
3.00
2
Hollandsk
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
766
Løvenborg
Nyrup og Fledskov
184a
0-100
2
2.20
2
Ukendt, men næppe dansk
V
Vedproduktion
DK
agr
2
F.
768
HedeDanmark A/S Skovfrø
C.
E.
Flensborg
45a,b,c+46a
0-100
2
5.44
2
Courtenay Vancouver Island, BC
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
771
Nørlund
Nørlund
37g
2
1.70
2
Agder, Norge
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
773
Nørlund
Nørlund
50a og 210a
2
2.03
2
Agder, Norge
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
776
Knuthenborg
Skifterne
380e
0-100
2
1.92
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
777
Knuthenborg
Indtægten
131a
2
1.59
2
Formentlig hollandsk.
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
778
Orenæs
Resle
422f
0-100
2
0.60
2
Nr. Alslev skov afd.
206, lokal dansk
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
780
Ravnholt Skovbrug
Sønderskov
27a
0-100
2
5.00
2
Dansk
V
Vedproduktion
DK
agl
2
F.
782
HedeDanmark A/S Skovfrø
Tvilum Skovgård
726b og c
2
1.28
2
F.
667, Sønder Skovgaard
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål;
Egnet til ammetræer
DK
lka
2
F.
783
Mellemskov Sostrup
Overskoven
81a,88b,101a,101b
2
7.34
2
F.
40a.
Sostrup afd.
25
V
Vedproduktion
DK
cbe
2
F.
787
Knuthenborg
Knuthenborg
Parken
0-100
2
ca. 4 ha med¬ spredte træer
3
A+L
Alléer og parkanlæg;
Læplantnings-
og værneformål
DK
tpl
2
F.
790
Petersgård
Viemose skov
124c
0-100
2
0.13
3
V
Vedproduktion
DK
tpl
2
F.
790
Petersgård
Viemose skov
124c
0-100
2
0.13
3
V
Vedproduktion
DK
pav
2
F.
791
HedeDanmark A/S Skovfrø
Truust
723a
2
0.81
2
Tyskland, Lehnsahn
V
Vedproduktion
DK
qro
4
F.
792
HedeDanmark A/S Skovfrø
Truust
977b
2
1.91
2
F.
148, Tåstrup
V
Vedproduktion
DK
bpu
2
F.
793
HedeDanmark A/S Skovfrø
Truust
736a
2
0.19
2
Ukendt, formodentlig dansk.
L
Læplantnings- og værneformål
DK
apl
2
F.
794
Bregentved
Grevindeskoven
1353b
0-100
2
0.68
2
V
Vedproduktion
DK
pav
2
F.
795
Bodilsker Plantage
Bodilsker Plantage
matr.
124,208,240ay,240x
0-100
2
7.6
3
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
4
F.
798
Løndal Skovbrug I/S
Løndal Næs
7a og b
2
5.0
2
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qpe
2
F.
799
Banedanmark
Tange
8 og 9
2
2.3
2
L
Læplantnings- og værneformål
DK
pav
2
F.
800
Dyrelund
Plantagen
2
0,45
2
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
qro
4
F.
802
NST, Vestsjælland
Tuse Næs
392a
2
8.00
2
F.
148 Tåstrup skov afd.
268
V
Vedproduktion
DK
agl
2
F.
803
NST, Søhøjlandet
True skov
929 c
2
2.0
2
Enghave skov afd.
350c.
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
aps
2
F.
804
NST, Østsjælland
Vestskoven
743 e
2
1,5
2
V
Vedproduktion
DK
pom
2
F.
805
NST, Østsjælland
Vestskoven
666d
2
2.0
2
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
psy
2
F.
806
NST, Midtjylland
Guldforhoved
292b
2
2,0
2
F.
586 Hastrup med oprindelse Sæverås, Norge
V
Vedproduktion
DK
qro
4
F.
807
NST, Sønderjylland
Gammelmosen
641a, 642a
2
10,0
2
F.
148 Taastrup
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
808
NST, Sønderjylland
Vestermark,
Hjælm Skov
2289b, 2291c, 2296b, 2297a
2
5,1
2
Ambrolauri, Georgien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
fsy
4
F.
809
NST, Vadehavet
Lovrup Skov
247 c
2
1,0
2
Sihlwald, Schweiz
V
Vedproduktion
DK
lde
2
F.
81
NST, Hovedstaden
Jægersborg Hegn
23 16
0-100
2
1.50¬ 3.00
2
F.
23, Boller F.
23, Boller
V
Vedproduktion
DK
pav
2
F.
810
Knuthenborg
Binderiplantagen
634c
2
2.0
2
F.
670, Langesø
V
Vedproduktion
DK
pav
2
F.
811
NST, Søhøjlandet
True Skov
938f
2
0.8
2
F.
670, Langesø (oprindelse Bornholm)
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pme
2
F.
812
HedeDanmark A/S Skovfrø
Valskov pltg.
11c
2
1.11
2
Afkom af Langesø F.
58
V
Vedproduktion
DK
agr
2
F.
813
HedeDanmark A/S Skovfrø
Valskov pltg.
31a + 32a + 32a
2
8.94
2
Courtenay/Melville, Vancouver Isl.
Canada
V
Vedproduktion
DK
bpe
2
F.
814
NST, Kronjylland
Randers Nørreskov
112c
2
1.0
2
Afkom af 40 plustræer fra F.
801, Jægerspris, der formodentlig er dansk
V
Vedproduktion
DK
qpe
4
F.
815
NST, Kronjylland
Hald Ege
1131-1137, 1146, 1149-1150, 1163, 1176
2
176.0
1
L
Læplantnings- og værneformål
DK
qro
4
F.
816
Valdemarskilde
Valdemarskilde
1015 samt 1018-1022
2
0.7
2
F.
148 Bistrup, der næppe er dansk eller hollandsk
V
Vedproduktion
DK
bpe
2
F.
817
NST, Vestsjælland
Høng Skov
4j
0-100
2
0.4
2
Afkom af 40 plustræer fra F.
801, Jægerspris, der formodentlig er dansk
V
Vedproduktion
DK
aps
2
F.
818
Damsbo skov
Damsbo skov
-
2
36.5
2
Lokal
V
Vedproduktion
DK
qro
4
F.
819
NST, Fyn
Vigelsø
Litra c,e,f,h,k,l
2
11.0
2
Afkom af F.
286, Stenderup Midtskov,SNS Trekantsområdet
V
Vedproduktion
DK
pni
2
F.
820
Grandhuus og Randers Flade Skov
Grandhuus og Randers Flade Skov
Djursland pltg.
afd.
36a + 36ax
2
2.7
3
V+L
Vedproduktion ¬ Læplantnings- og værneformål
DK
agr
2
F.
821
Meilgaard
Overskoven
702g
2
0.5
2
Formodentlig Vancouver Island
V
Vedproduktion
DK
cla
2
F.
823
Hjedsbæk pltg.
Hjedsbæk pltg.
22c
2
0.35
3
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
824
NST, Himmerland
Mørkeskov
309b og 309d
2
3.5
2
Ambrolauri, Georgien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
qro
2
F.
825
Christianssæde
Christianssæde
175d
2
5.27
2
Formodentlige oprindelse F.
369 Pederstrup
V
Vedproduktion
DK
qpe
2
F.
826
Løvenholm
Storskoven
769 a
2
4.05
2
F.
212 Løvenholm
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
tco
2
F.
827
Rudbjerggård
Vindeholme
108b, 109b, 112a, 113a, 138a, 138c, 139a, 139b, 140a, 140e, 140g, 141a
2
ca. 25.0
2
Dansk
V
Vedproduktion
DK
agr
2
F.
828
NST, Vestsjælland
Mosemark Skov
Tuse Næs
2
2.0
2
Hornet pltg., afd.
468b
V
Vedproduktion
DK
agl
2
F.
829
Skjoldenæsholm Skovbrug
Højbjerg skov
291 b
2
3.99
2
Klibbal Ignaberga S01/067, Sverige
V
Vedproduktion
DK
ano
2
F.
830
NST, Storstrøm
Ovstrup Skov
12
2
4.9
2
Ambrolauri, Tlugi, Georgien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
tpl
2
F.
832
Aage Jensen Fonden
Rågø
1a
0-100
2
0.5
2
L
Læplantnings- og værneformål.
Vækstregion: b) Kystnære danske lokaliteter
DK
agr
2
F.
833
NST, Trekantsområdet
Stenderup Nørreskov
5761 b
2
2.43
2
Canada, Vancouver Island
V
Vedproduktion
DK
agl
2
F.
834
Dyrelund
Dyrelund
12
2
0.6
2
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
apr
2
F.
835
Næsbyholm Gods
Næsbyholm Storskov
94
2
5,02
2
Østre Palsgaard
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
bpe
2
F.
836
Dyerlund
Dyrelund
24
2
0.35
2
L
Læplantnings- og værneformål
DK
cbe
2
F.
838
NST, Trekantsområdet
Stenderup Sønderskov
4809 d
2
1.0
3
V
Vedproduktion
DK
leu
2
F.
839
NST, Vestsjælland
Mosemark skov
390 f
2
2.8
2
F.
374 Ravnsholt
V
Vedproduktion
DK
agl
2
F.
840
NST, Vestsjælland
Mosemark skov
391 j
2
0.82
2
F.
2 Gråsten
V
Vedproduktion
DK
fsy
4
F.
841
HedeDanmark
Laugesen pltg.
998a
2
1.0
2
Sihlwald, Schweiz
V
Vedproduktion
DK
apr
2
F.
842
NST, Himmerland
Vedsted
325
2
1.1
2
F.
240a Frijsenborg - provebniens F.
402 Overgård afd.
6
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
2
F.
843
Knuthenborg/
Levinsen & Abies
Knuthenborg, Strandtofte
704j
2
1.21
2
Borjomi-Akaldaba afd.
16, Georgien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt)
DK
ano
2
F.
844
Knuthenborg/
Levinsen & Abies
Knuthenborg, Strandtofte
701d
2
2.07
2
Ambrolauri-Tlugi afd.
10, Georgien
G
Grøntproduktion
(juletræer og klippegrønt
DK
leu
2
F.
845
NST, Fyn
Sønderskovgård
134b
2
6.0
2
Sydlig del: 1 japansk mor-klon, 2 europæiske far-kloner.
Nordlig nyere del er frøafkom af F.
374 Ravnsholt
V
Vedproduktion
DK
pni
2
F.
846
NST, Vadehavet
Stnsbæk pltg.
276b
2
2.0
2
F.
246 Sonnerup
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
847
Møllerup Gods
Møllerup skov
13 y
2
0.49
3
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
849
Meilgaard Gods
Nederskov
26, 29, 31, 37, 38
2
22.0
3
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pco
2
F.
850
HedeDanmark
C.
E.
Flensborg
53 a
2
1.5
2
Formentlig afkom af C.
E.
Flensborg afd.
50b, som er afkom af Wedelsborg, Ørslev afd.
21-22
V
Vedproduktion
DK
agr
2
F.
852
Svenstrup
Højbjerg Skov
1315a
2
0.45
3
V
Vedproduktion
DK
tpi
2
F.
853
Svenstrup
Vesterskoven
92b
2
0.32
3
V
Vedproduktion
DK
pom
2
F.
854
HedeDanmark
Valskov pltg.
42a
2
1.09
2
Hamburg, Ohlsdorf, Friedhof (D).
Oprindelse Serbien
V
Vedproduktion
DK
agr
2
F.
855
Lindenborg
Lindenborg
202 e, 204 e, 209 c
2
3.42
2
Poulsbo, Washington
V
Vedproduktion
DK
qpe
4
F.
856
HedeDanmark
Laugesen pltg.
998b
2
1.05
2
F.
750 Stenholt
L
Læplantnings- og værneformål
DK
apr
4
F.
857
HedeDanmark
C.
E.
Flensborg
19b
3
1,93
2
Afkom fra FP.
623
G
Grøntproduktion
DK
qru
2
F.
858
Svenstrup
Gammerød
386a
2
4.26
3
V
Vedproduktion
DK
csa
2
F.
859
Svenstrup
Ryttermosen
1273e
2
0.18
3
V
Vedproduktion
DK
the
2
F.
860
Vesterskoven
Vesterskoven
76f
2
0.25
3
V
Vedproduktion
DK
qru
2
F.
861
HedeDanmark
C.
E.
Flensborg
17b, 20b, 21b
2
1,53
2
2 nederlandske provinienser: Loenen og Delden.
5 danske provinienser: Silkeborg 1956 Knuthenborg 1956 Mariebjerg Kirkegård 1956 Hindsgavl 1956 Houlbjerg afd.
33 Frijsenborg 1956
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pom
2
F.
862
Rye Nørskov
Rye Nørskov
312c
0-100
2
1,60
3
V
Vedproduktion
DK
qro
2
F.
863
NST, Nordsjælland
Høng Skov
984a, 985b, 988a
0-100
2
7,1
2
F.
148 Taastrup & F.
693 Taastrup
v
Vedproduktion
DK
cla
2
F.
864
HedeDanmark
Den Jenssens - Buchske Plantage
7i
56°12'
9.
°.
4'
121
2
0,28
2
Sandsynligvis afkom Langesø F64
V+G
Vedproduktion ¬ Grøntproduktion
DK
psi
2
F.
865
HedeDanmark
Den Jenssens - Buchske Plantage
28
56°12'
9.
°39'
121
2
2,64
2
Afkom fra Queen Charlotte isl.
V
Vedproduktion
DK
fsy
2
F.
866
Bidstrup Gods
Volstrup
185c, 186a
0-100
2
3,22
3
v
DK
pop
4
K.
3
HedeDanmark A/S Skovfrø
Brønlundgaard planteskole
20, 23
5
0.63
2
Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O.
P.
42
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pop
4
K.
4
Akkerup planteskole, Haarby
Akkerup planteskole
TH 17-18,TH 25-26 samt 10-0-B1
55°23'
10°14'
5
383 m langt hegn + 0.92 ha
2
Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O.
P.
42
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pop
4
K.
5
Aarestrup planteskole
Aarestrup planteskole
Mark 61 Ø
5
0.55
2
Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O.
P.
42
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pop
4
K.
6
Højmoses planteskole
Højmoses planteskole
Mark 11, bed 25-31
5
0.6
2
Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O.
P.
42
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pop
4
K.
7
Johansens planteskole, Børkop
Johansens planteskole
afd.
38
5
0.6 ha + 1560 m hegn
Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O.
P.
42
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
DK
pop
4
K.
8
HedeDanmark
Laugesen Plantage
1j
0
5
0,47
2
V+L
Vedproduktion Læplantnings- og værneformål
Supplerende oplysninger
Bilag 5
Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier
1.
Almindelige bestemmelser
Mærkningen skal være let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes.
Er partiet emballeret, kan mærkningen enten anføres direkte på emballagen eller på en mærkeseddel, der på forsvarlig måde er fastgjort til emballagen.
Er partiet ikke emballeret, skal det være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvad det omfatter.
Farve på mærkesedler
Følgende farver på mærkesedler skal anvendes
Gul
»Lokalitetsbestemt formeringsmateriale«
Grøn
»Udvalgt formeringsmateriale«
Lyserød
»Kvalificeret formeringsmateriale«
Blå
»Afprøvet formeringsmateriale«
Der kan dog også anvendes hvid mærkeseddel til alle kategorier, såfremt kategorien tydeligt er anført.
2.
Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres
Type grundmateriale
Kategori forstligt formeringsmateriale (farve på mærkat, hvis mærkat eller dokument anvendes)
Lokalitetsbestemt (gul)
Udvalgt (grøn)
Kvalificeret (lyserød)
Afprøvet (blå)
Frøkilde
X
Bevoksning
X
X
X
Frøplantage
X
X
Familie-forældreplante
X
X
Klon
X
X
Klonblanding
X
X
3.
Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning
Formeringsmateriale skal under indsamling løbende emballeres og mærkes.
Mærkeseddel og indlægsseddel skal ledsage partiet under forarbejdningen.
Hver pakningsenhed skal være forsynet med en ydre mærkeseddel og en indlægsseddel, der hver indeholder nedenstående oplysninger
1)
Stamcertifikat-nummer
2)
Botanisk navn
3)
Kategori: »udvalgt«, »kvalificeret«, »afprøvet« eller »lokalitetsbestemt«
4)
Formål: vedproduktion, værn- og læplantningsformål, juletræ- og klippegrøntproduktion, allé- og parkplantninger, eller biomasseproduktion.
5)
Typen af grundmaterialet: »Frø« eller »Vegetativt formeringsmateriale«
6)
Kåringsnummer
7)
For frø: Modningsår
8)
For planter: Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning
9)
»Genetisk modificeret« hvis materialet hidrører fra grundmateriale, der består af en genetisk modificeret organisme
4.
Markedsføring
Ved markedsføring skal formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, udover de ovenfor under afsnit 3, nr. 1-9, nævnte oplysninger ledsages af en mærkeseddel eller anden dokumentation fra leverandøren (leverandørdokument) med følgende yderligere oplysninger
1)
Leverandørens navn og adresse
2)
Mængde leveret
3)
For formeringsmateriale, som er af kategorien »afprøvet«, kan der tilføjes »midlertidigt godkendt«, hvis Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse hertil
4)
For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering
5)
For frø: Analyseresultater opnået ved brug af internationalt anerkendte analysemetoder
a)
Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, som markedsføres som et parti frø
b)
Spireprocent af rent frø (eller evt.
levedygtighedsprocent efter anden angiven metode)
c)
Vægten af 1000 rene frø
d)
Antal spiredygtige frø pr. kg (eller evt.
antal levedygtige frø pr. kg)
Udover de ovenfor anførte oplysninger kan der for plantedele af Populus spp., der opfylder de i bilag 6, afsnit 4, nævnte kvalitetskrav, anføres klassebetegnelse på mærkeseddel eller leverandørdokument.
Hvis spireprocenten ikke kendes på leveringstidspunktet, skal det angives, at den efterfølgende vil blive oplyst.
Udover de ovenfor anførte oplysninger skal danske partier med frø af Larix x eurolepis (hybridlærk) mærkes med oplysning om konstateret hybridprocent, jf. bilag 7, afsnit 5.
Bilag 6
Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale
Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af træarter nævnte i bilag 2, del B, må kun indsamles efter forudgående anmeldelse til Landbrugsstyrelsen.
Anmeldelsen skal være styrelsen i hænde senest 10 arbejdsdage før indsamlingen agtes påbegyndt.
1.
Afgrænsning af indsamlingsområde
Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at
1)
området er tydeligt afgrænset/afmærket, og
2)
indsamling kun sker i dette område.
2.
Indsamling
Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at
1)
indsamlerne kun samler formeringsmateriale af den kårede art på høstlokaliteten inden for den godkendte bevoksning/plantage,
2)
der i formeringsmaterialet er en passende repræsentation fra grundmaterialet.
Ved indsamling i bevoksninger kåret i kategorien »udvalgt« til formålene vedproduktion eller værn- og landskabsformål, skal der samles mindst 50 individer i den godkendte bevoksning, og
3)
der løbende føres regnskab over de faktisk indsamlede mængder formeringsmateriale.
3.
Forarbejdning
Det skal sikres, at
1)
partier holdes forsvarligt adskilt og at forarbejdnings- og sorteringsudstyr rengøres grundigt efter behandling af hvert parti, og
2)
der foreligger dokumentation for oprindelse og mængde af de behandlede partier.
Bilag 7
Kvalitetskrav til formeringsmateriale
Formeringsmateriale fra træarter og kunstige hybrider nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, skal opfylde nedenstående kvalitetskrav.
1.
Krav, som skal være opfyldt for partier af frugter og frø
a)
Partier af frugter og frø må ikke markedsføres, medmindre partiet har en artsrenhed på mindst 99 %.
b)
Uanset litra a, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed oplyses for nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, såfremt den ikke er på mindst 99 %.
2.
Krav, som skal være opfyldt for plantedele
Plantedele skal være af rimelig gængs kvalitet.
Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed og passende størrelse i betragtning.
3.
Krav, som skal være opfyldt af plantemateriale bestemt til udplantning
Plantemateriale skal være af rimelig gængs kvalitet.
Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed, levedygtighed og fysiologisk kvalitet i betragtning.
4.
Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp.
formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger
A.
Stængelstiklinger
Stængelstiklinger af Populus spp.
anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl
a)
Deres ved er over to år gammelt.
b)
De har mindre end to veldannede knopper.
c)
De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere.
d)
De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd.
Stiklingerne skal være
-
mindst 20 cm lange og
-
have en topdiameter på 8 mm (Klasse 1) eller 10 mm (Klasse 2).
B.
Sættestænger
Sættestænger anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl
a)
Deres ved er over tre år gammelt.
b)
De har mindre end fem veldannede knopper.
c)
De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere.
d)
De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd.
e)
De har skader bortset fra snit fra beskæring.
f)
De er flerstammede.
g)
Stammen er stærkt krummet.
Størrelsesklasser for sættestænger
Klasse
Mindstediameter ved midthøjde (mm)
Mindstehøjde (m)
N 1
6
1,50
N 2
15
3,00
5.
Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark
Danske partier af frø af hybridlærk må ikke markedsføres i Danmark, medmindre partiet har en hybridprocent på minimum 60.
Der skal foreligge resultat af en analyse af hybridprocenten i alle markedsførte frøpartier.
Analysen skal være foretaget på frø (testprøven) som er repræsentativ for høståret.
Dette sikres ved at udtage testprøven repræsentativt fra hele frøpartiet fra et givent høstår, eller ved at analysere en testprøve af frø fra en prøvehøst.
En prøvehøst skal være repræsentativ for hele høsten, foretaget ved indsamling af kogler fra mindst 10 frøtræer (rameter) fordelt over frøplantagen.
Hybridprocenten bestemmes på testprøven med en DNA-baseret eller tilsvarende metode, som kan afgøre om hvert testet frø er hybrid.
Analysen skal foretages på mindst 90 frø.
Hvis analysen foretages på spirede frø, skal disse være repræsentative for spiredygtigt frø i testprøven.
Især skal det undgås at de spirede frø kun repræsenterer de frø, der spirer hurtigst.
Derfor skal andelen af testede frø svare til (eller være højere end) spireprocenten i hele testpartiet.
Virksomheder, som indsamler og har ansvar for markedsføring af hybridlærken skal have en skriftlig procedure for test af hybridprocent.
Bilag 8
Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande
1.
Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse
Frø, planter og plantemateriale, af arter opført i bilag 2, del A, med oprindelse i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA, må importeres, hvis materialet er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«, »udvalgt« eller »kvalificeret«.
A.
Særlige krav ved import af frø produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA
1.
Frø skal være officielt certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen skal være lukket i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter.
En officiel OECD mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn.
2.
OECD-mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt anerkendte teknikker
a)
Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, der markedsføres som et parti frø.
b)
Spireprocenten for rene frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere spireprocenten — levedygtighedsprocenten med henvisning til en nærmere angivet metode.
c)
Vægten af 1.000 rene frø.
d)
Antal spiredygtige frø pr. kg produkt markedsført som frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere antallet af spiredygtige frø — antal levedygtige frø pr. kg.
3.
Uanset punkt 2 kan de deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i Fællesskabet.
4.
For at frø fra samme års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt.
Den leverandør, der importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt.
5.
Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø.
6.
Partier af frø skal have en artsrenhed på mindst 99 %.
For nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den ikke er på mindst 99 %.
7.
Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt
a)
frøene skal bruges til forsøg, videnskabelige formål eller genetisk bevarelse,
b)
det klart er godtgjort, at frømaterialet ikke er bestemt til skovbrugsformål.
B.
Særlige krav ved import af plantemateriale bestemt til udplantning produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA
1.
Plantemateriale bestemt til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret hos myndighederne i de pågældende lande, eller er under disse myndigheders officielle tilsyn.
En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn.
2.
Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag 6, afsnit 3.
2.
Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse
Frø, planter og plantemateriale af arter opført i bilag 2, del A, af anden oprindelse, type eller kategori, end nævnt under afsnit 1, må importeres efter forudgående tilladelse fra Landbrugsstyrelsen.
Oplysning om hvilke oprindelseslande, typer eller kategorier, der i medfør af de til enhver tid gældende EU-regler, aktuelt er omfattet af muligheden for import efter forudgående tilladelse, samt hvordan der ansøges, findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.
Bilag 9
Indberetning af salg
Registrerede virksomheder skal, ved salg af materiale omfattet af denne bekendtgørelse, indberette følgende oplysninger til Landbrugsstyrelsen, jf. § 14, stk. 2 og 3.
1)
Botanisk navn
2)
Stamcertifikat-nummer
3)
Kategori
4)
»Frø« eller »vegetativt formeringsmateriale«
5)
For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering
6)
Kåringsnummer
7)
For frø: Modningsår
8)
Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning
9)
Leverandørens navn og adresse
10)
Mængde leveret
11)
Modtagerens navn og adresse
12)
Modtagerens CVR-nr.
13)
Faktura nummer
14)
Faktura dato