Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (B20200065305) | DK

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Art. 1 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 1. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 1.

Denne bekendtgørelse indeholder de nærmere regler om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder som led i Natura 2000-planlægningen og Natura 2000-skovplanlægningen.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 2. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 2.

Inden for det enkelte udpegede internationale naturbeskyttelsesområde inddeles de naturtyper og levesteder for arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag I og II og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, og som indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende område, i tilstandsklasse I – V i overensstemmelse med de kriterier, som for hver naturtype og levested for arter fastsættes i bilag 1-7 til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Tilstandsklasserne I-V er en naturkvalitetsskala, der er udtryk for følgende

1)

Tilstandsklasse I: Høj naturtilstand.

2)

Tilstandsklasse II: God naturtilstand.

3)

Tilstandsklasse III: Moderat naturtilstand.

4)

Tilstandsklasse IV: Ringe naturtilstand.

5)

Tilstandsklasse V: Dårlig naturtilstand.

Stk. 3.

Naturtyper og levesteder for arter i tilstandsklasse I og II bidrager til opnåelse af gunstig bevaringsstatus, forudsat at den nødvendige indsats for naturtypen gennemføres.

Stk. 4.

For naturtyper og arter, for hvilke der endnu ikke er fastsat nærmere kriterier for indplaceringen efter naturkvalitetsskalaen, jf. stk. 1-3, skal tilstandsvurderingen i basisanalysen foretages på følgende måde

1)

Data for en naturtype eller en arts levested vurderes efter, om de er stabile, i fremgang eller i tilbagegang.

2)

Hvis tilstanden af en naturtype eller en arts levested ikke er kendt, vurderes den som ukendt.

Stk. 5.

Bilag 2 gælder ikke for revisionen af Natura 2000-planen, jf. stk. 4.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

1) Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 31, side 32.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 3. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 3.

For hvert udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for områdets naturtilstand med henblik på at bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus, jf. § 6.

Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for det udpegede område.

Stk. 2.

Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for de vilde dyre- og plantearter, som området er udpeget for, set i forhold til de udpegede områder i henholdsvis den danske atlantiske region og den danske kontinentale region (biogeografisk niveau).

Stk. 3.

De konkrete mål for områder, der er udpeget som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, skal tilgodese udpegningsgrundlaget for begge udpegninger.

Stk. 4.

For de udpegede områder, der tillige er omfattet af bestemmelser i Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), gælder efter dette direktivs art.

4, stk. 2, det strengeste miljømål, jf. dog § 4, stk. 4.

Stk. 5.

De udpegede områder må ikke målsættes lavere end den bedste naturtilstand, som er dokumenteret siden fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1981 og habitatdirektivets ikrafttræden i 1994, jf. dog § 4, stk. 4.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

I medfør af § 41, stk. 2, i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. ja Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

I medfør af § 41, stk. 2, i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, og § 16, stk. 1, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, fastsættes

Anvendelsesområde

Tilstandsklasser

Målfastsættelse

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 4. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 4.

Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske på grundlag af basisanalyserne, jf. miljømålslovens § 41 og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning.

Målene for det enkelte udpegede område fastsættes endvidere på baggrund af følgende

1)

Områdets aktuelle og potentielle betydning for sikring af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for.

2)

En konkret afvejning af evt.

modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde.

Stk. 2.

Ved målfastsættelsen skal det sikres, at tilstanden og det samlede areal af de naturtyper og levesteder for arter, som det enkelte område er udpeget for, og som i basisanalysen er klassificeret i tilstandsklasse I eller II, er stabil eller i fremgang inden for dette område.

Det skal også sikres, at tilstanden for de naturtyper og levesteder, som i det enkelte område er klassificeret i tilstandsklasse III – V, er i fremgang op mod tilstandsklasse I eller II, samt at det samlede areal af disse naturtyper og levesteder er stabil eller i fremgang inden for dette område, jf. dog stk. 3 og stk. 4.

Stk. 3.

Ved målfastsættelsen skal der tages stilling til, om der ønskes fastholdelse af nuværende eller genoprettet naturtilstand eller en urørt, dynamisk naturtilstand, der vil fremme opnåelse af gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper eller levesteder for arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag I og II.

Hvis der ønskes naturlig succession og naturlig bestandsudvikling i et udpeget område eller delområde, skal der gennem målfastsættelsen for andre udpegede områder sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, men som må forudses at forsvinde ved naturlig succession og naturlig bestandsudvikling.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges for en eller flere af de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, hvis det er uforeneligt med gunstig bevaringsstatus for de andre naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, og som efter en konkret afvejning, jf. § 5, prioriteres højere.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 5. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 5.

Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, skal der lægges særlig vægt på

1)

De i habitatdirektivet udpegede prioriterede naturtyper og arter (*mærkede naturtyper og arter).

2)

De fuglearter, som er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller er omfattet af dette direktivs art.

4, stk. 2.

3)

Europa-Kommissionens udmeldinger om prioritering af udvalgte naturtyper og arter.

4)

Den geografiske repræsentation og bevaringsstatus af de udpegede naturtyper og arter.

5)

Arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV.

Stk. 2.

Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, kan der lægges særlig vægt på

1)

De udpegede naturtypers og arters robusthed overfor påvirkninger på kort og lang sigt.

2)

De udpegede naturtypers og arters økologiske behov.

3)

Nationale naturværdier, herunder fredede arter, ansvarsarter, rødlistede arter og arter som ligger til grund for udvælgelsen af naturmæssigt særligt værdifulde skove.

4)

Forekomster af specielle strukturer og arter af særlig dansk kultur- og naturhistorisk interesse.

5)

Hensyn til regionale og lokale særpræg med respekt for det overordnede mål, jf. § 3, stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 6. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 6.

Målene for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde er langsigtede, men kan justeres i forbindelse med revisionen af Natura 2000-planen.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

§ 7. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

§ 7.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 945 af 27. juni 2016 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Bilag 1 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 1

Faglig rapport fra DMU nr. 735, 2009

Naturtilstand i habitatområder

Jesper Reinholt Fredshavn & Rasmus Ejrnæs

Datablad

Serietitel og nummer

Faglig rapport fra DMU nr. 735

Titel

Naturtilstand i habitatområderne

Undertitel

Habitatdirektivets lysåbne naturtyper

Forfattere

Jesper Reinholt Fredshavn & Rasmus Ejrnæs

Afdeling

Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Udgiver

Danmarks Miljøundersøgelser ©

Aarhus Universitet

URL

http://www.dmu.dk

Udgivelsesår

September 2009

Redaktion afsluttet

August 2009

Redaktion

Tommy Asferg

Faglig kommentering

Flemming Skov

Finansiel støtte

By- og Landsskabsstyrelsen

Bedes citeret

Fredshavn, J.

R.

& Ejrnæs, R.

2009.

Naturtilstand i habitatområderne.

Habitatdirektivets lysåbne naturtyper.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

76 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 735. http://www.dmu.dk/Pub/FR735.

pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Rapporten udbygger beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets terrestriske naturtyper.

Metoderne er anvendt på kortlægningen af Habitatområderne 2004-08, og giver således et samlet overblik over tilstanden i et bredt udvalg af Habitatdirektivets terrestriske naturtyper.

I forhold til DMU faglig rapport 599, 2. udgave, er denne rapport udvidet med flere habitatnaturtyper, fx indlandsklitter og enekrat, og der er foretaget nye beregninger på et opdateret og udvidet datagrundlag.

Alle data og beregningsresultater er tilgængelige i Danmarks Naturdata ( www.naturdata.dk ).

Emneord

Naturtyper, habitatdirektiv, kalibrering, beregningsmetoder.

Layout

Grafisk værksted, DMU Silkeborg

Forsidefoto

Jesper R.

Fredshavn, DMU

ISBN

978-87-7073-117-1

ISSN (elektronisk)

1600-0048

Sideantal

76

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

http://www.dmu.dk/Pub/FR735.

pdf

Indhold

Forord

Sammenfatning

1

Indledning

2

Kalibreringsmetoden

3

Beregning af indeks for naturtilstand

Strukturindeks

Artsindeks

4

Naturtilstand i danske habitatnaturtyper

Naturtilstand på kystklinter, stenstrand og strandeng

Naturtilstand i kystklitter

Naturtilstand på indlandsklitter, heder og krat

Naturtilstand på overdrev og tidvis våd eng

Naturtilstand i sure moser

Naturtilstand i kalkrige moser

5

Referencer

Bilag 1.

Artsliste med scorer

Bilag 2.

Højmosearter

Bilag 3.

Invasive arter

Bilag 4.

Problemarter

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU

Forord

Principperne for vurdering af naturtilstand er fremlagt i tidligere DMU-rapporter.

Denne rapport bygger på beregningsmetoderne således som de er rapporteret i Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2. udgave til brug for Habitatdirektivets lysåbne naturtyper.

Denne rapport giver mulighed for at tilstandsvurdere et bredere udvalg af naturtyper, og den indeholder en kalibrering af det samlede datasæt der nu er tilgængelig i Danmarks Naturdata med Amternes kortlægning i 2004-05, og Miljøcentrenes kortlægning i perioden 2006-08 af Danmarks 254 udpegede habitatområder.

Kalibreringen er gennemført af en arbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd og biologer fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier.

Desuden er der foretaget en nivellering af indeks, så de svarer til By- og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Hovedparten af naturtyperne er tidligere kalibreret, og med denne rapport er kun foretaget mindre justeringer i beregningen af artsindeks.

For indlandsklitter og enekrat foreligger en helt ny kalibrering.

Rapporten er resultatet af mange inspirerende og konstruktive diskussioner, og en stor tak skal rettes til de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen for deres bidrag

Erik Buchwald, BLST, Haraldsgade

Lisbeth B.

Andersen, BLST, Haraldsgade

Erik Vinther, BLST, MC-Odense

Torben Ebbensgaard, BLST, MC-Ålborg

Peter Leth, BLST, MC-Roskilde

Lasse Werling, BLST, MC-Århus

Foruden arbejdsgruppens medlemmer har systemet været forelagt en følgegruppe med deltagelse af interesseorganisationer og erhverv, der med stor interesse og engagement har fulgt udviklingen og kommenteret på resultaterne.

Ingen andre end forfatterne er dog ansvarlige for eventuelle mangler og unøjagtigheder i rapporten.

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets lysåbne terrestriske naturtyper.

Metoderne er anvendt på det samlede datasæt fra amternes kortlægningsmateriale fra 2004-05 og Miljøcentrenes videreførsel heraf i 2006-08, og dermed foreligger nu en samlet national vurdering af de kortlagte arealers naturtilstand efter ensartede og reproducerbare metoder.

DMU-rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005) fremlagde principperne for et system til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets naturtyper.

I DMU-rapporten ”Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer” (Fredshavn & Ejrnæs 2007) er udviklet en beregningsmetode og de værdier beregningerne er foretaget udfra.

Amterne og senere Miljøcentrene har i 2004-08 kortlagt Danmarks 254 udpegede habitatområder, afgrænset arealerne med habitatnaturtyper og indsamlet feltoplysninger om dels de 18 naturtyper, der indgår i det terrestriske naturtypeprogram, og dels Habitatdirektivets indlandsklittyper (2310, 2320 og 2330) samt enekrat (5130).

Data er alle tilgængelige i Danmarks Naturdata (www.naturdata.dk).

Disse data har dannet grundlag for en kalibrering af systemet, udført af en arbejdsgruppe med deltagelse af biologer og embedsmænd fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier.

Desuden er der foretaget en nivellering af indeks, så de svarer til By- og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede strukturindikatorer.

Til brug for vurderingen af habitatnaturtypernes strukturelle naturtilstand er udvalgt fem indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle naturtyperne

1)

Vegetationsstruktur

2)

Hydrologi og kystsikring

3)

Afgræsning/pleje

4)

Påvirkning af jordbrugsdrift

5)

Naturtypekarakteristiske strukturer.

Inden for hver gruppe er knyttet en eller flere indikatorer, der registreres i felten.

Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand.

Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier og vægtet de forskellige indikatorer, således at det samlede strukturindeks afspejler naturarealernes strukturelle naturtilstand.

Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset.

Begge indeks beregnes på grundlag af vegetationens artssammensætning i en dokumentationscirkel med radius 5 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen.

For hver naturtype er arterne inddelt i hhv.

bidragsarter, problemarter og nularter.

Bidragsarterne bidrager med deres artspoint, der er en score mellem 1 og 7.

Høje point tildeles arter, der er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger.

Artsscoreindekset beregnes som gennemsnittet af arternes pointværdier, uanset hvor mange arter der indgår i artssammensætningen.

Artsdiversitetsindekset beregnes som summen af arternes pointværdier justeret for naturtypens gennemsnitlige artsdiversitet.

Problemarterne fremmes af en kraftig negativ påvirkning af naturtypen.

I begge indeks har såvel problemarter som invasive arter pointværdien -1, medens nul-arterne, der er indførte og ikke-hjemmehørende arter, har pointværdien 0.

Både strukturindekset og artsindekset har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste naturtilstand, og 0 er den dårligste.

De to indeks vægtes sammen til et samlet naturtilstandsindeks, der beskriver habitatnaturtypens samlede naturtilstand.

Et nyligt skadet areal vil have et ringe strukturindeks, men stadig et højt artsindeks, hvorimod et nyligt genoprettet areal ofte vil have et højt strukturindeks, men endnu et lavt artsindeks.

Arealer, der gennem en lang årrække har været plejet optimalt og kun udsat for ringe påvirkninger, vil have et højt strukturindeks og et højt artsindeks.

Tilsvarende vil arealer, der gennem en lang årrække har været under kraftig negativ påvirkning og manglende pleje, have et lavt strukturindeks og et lavt artsindeks.

Naturtilstandsindeksets to underliggende indeks har således stor forklaringsværdi i sig selv, og denne information bør inddrages, når arealerne vurderes i en forvaltningssammenhæng.

1.

Indledning

Tilstandsvurderingssystemet omsætter dokumenteret viden og eksperterfaring om strukturelle og biologiske forhold i naturtyper og levesteder til målbare og objektive indikatorer, der kan bruges i karakteriseringen og forvaltningen af danske naturtyper.

Naturtilstanden beskrives ved en række strukturelle indikatorer og ved forekomsten af karplanter i et cirkelformet dokumentationsfelt med radius 5 m.

Disse indikatorer er valgt ud fra kriterier om målbarhed, reproducerbarhed, enkelhed og relevans.

Naturtilstanden vurderes på en skala fra 0 til 1, opdelt i fem tilstandsklasser fra dårlig til høj naturtilstand, svarende til vandrammedirektivets fem økologiske tilstandsklasser.

Udvælgelsen af relevante indikatorer og metoder til registrering af det konkrete datagrundlag for hhv.

areal, struktur/funktion og arter er beskrevet i rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005).

I DMU-rapport 599, 2. udgave (Fredshavn & Ejrnæs 2007) beskrives, hvorledes hhv.

struktur - og artsindeks beregnes, og hvorledes de sammenvejes til et fælles naturtilstandsindeks.

I denne rapport er denne metode udvidet til også at gælde enekrat og indlandsklitter, og der er foretaget en kalibrering på det samme datamateriale.

Alle indeks benytter referenceskalaen fra 0 og 1, hvor 1 er den bedst opnåelige tilstand.

Derved bliver det muligt at skelne højere naturtilstande fra lavere naturtilstande i forhold til struktur- og artsindhold.

Struktur- og artsindeks bærer hver især på værdifuld information om arealets naturtilstand og dets forventede udvikling.

Strukturindekset karakteriserer de aktuelle påvirkninger af naturgrundlaget, så en forbedring heraf over tid giver muligheder for en forbedring af artsindholdet, hvorimod en forværring ofte vil medføre forværrede muligheder for artsindholdet.

Artsindekset giver en indikation på, om naturtypens tilknyttede arter har formået at kolonisere området og overleve.

Det afspejler derfor også den historiske udvikling.

Der vil ofte være en forsinkelse eller inerti i artsindholdets respons på ændrede muligheder, både i positiv og negativ retning.

Det tredje element, der bør vurderes i en samlet analyse af et areals naturtilstand, er dets størrelse og afgrænsning.

Disse data anvendes ikke i værdisætningen, men indgår i stedet som faktuelle, supplerende oplysninger om arealet.

Forvaltningsmæssigt er det vigtigt at holde oplysninger om arealernes størrelser adskilt fra oplysningerne om arealernes naturtilstand.

Information om små og særligt værdifulde arealer med høj naturtilstand kan nemt blive overset, hvis oplysninger om arealets størrelse sammenvejes med naturtilstanden til et samlet indeks.

I 2004 og 2005 har amterne indsamlet et omfattende datamateriale i forbindelse med kortlægningen af Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper.

Dette materiale har dannet udgangspunkt for den udvikling og kalibrering af tilstandsvurderingssystemet, der her rapporteres.

Tildelingen af indikatorværdier til strukturer og arter bygger i stort omfang på ekspertvurderinger.

Disse vurderinger vil blive erstattet af mere objektive kriterier, efterhånden som analysen af indsamlede overvågningsdata fra NOVANA etablerer et mere udbygget vidensgrundlag.

Feltdata er indsamlet systematisk og med en reproducerbar metode.

Herved får vi en værdifuld indikation af de undersøgte områders naturtilstand.

Man bør dog være opmærksom på, at der findes vigtige tilstandsparametre, som er vanskelige at vurdere i forbindelse med et kort besøg på en lokalitet, fx

– Eutrofiering.

Man kan nogle gange konstatere, at et areal gødskes, men det er ofte ikke muligt at erkende eller kvantificere tidligere gødskning, nitratforurening af fremvældende vand eller omfanget af en eventuel luftbåren kvælstofdeposition.

– Hydrologi.

Tilstandsvurderingen baserer sig på et øjebliksbillede fra lokaliteten, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere lokalitetens hydrologiske variationer over året.

Synlige dræn og grøfter kan registreres, men dette er sjældent nok til at beskrive hydrologien.

– Naturlig dynamik.

En række af vores naturtyper (fx strandenge og kystklitter) er afhængige af naturlig dynamik i form af kysterosion, vinderosion og periodiske oversvømmelser.

Sådanne forstyrrelser er vanskelige at kvantificere ved et enkelt besøg.

Tilstandsvurderingen baseret på simple indikatorer giver et umiddelbart indtryk af de enkelte arealers konkrete tilstand og indsatsbehov.

Det er således velegnet som datagrundlag i Natura 2000-planlægningen.

En videre analyse, der skal afklare hvad årsagerne til et eutrofieringsproblem er, eller skal kunne forklare de hydrologiske forholds variation over året, kræver et mere indgående datagrundlag.

NOVANA overvågningen af habitatnaturtyperne leverer mere detaljerede dataserier, og som overvågningsdata er de også velegnede til at se ændringer over tid, men da disse data er en statistisk, stikprøvebaseret dokumentation af naturtypens generelle vilkår på national eller biogeografisk niveau, er de ikke egnede til at forklare de konkrete forhold på en ikke-overvåget lokalitet.

Det er derfor afgørende at kortlægningsdata og overvågningsdata supplerer hinanden, således at overvågningsdata på den ene side kan give mere klarhed over årsager og virkninger i de forhold man i agttager i kortlægningsdata, og kortlægningsdata på den anden side giver et præcist billede af den geografiske udbredelse af naturtyperne og de konkrete indsatsbehov på de enkelte lokaliteter.

2.

Kalibreringsmetoden

Udviklingen af tilstandsvurderingssystemet har haft to faser.

Den første fase, rangeringen, har bestået i en sammenvejning af indikatorerne med henblik på at opnå en rangordning af de undersøgte arealer på en skala fra 0 til 1.

Den anden fase, kalibreringen, har bestået i en fastlæggelse af niveauet for skalaens opdelinger i de fem tilstandsklasser.

Rangeringen af arealerne består i at tilrette de strukturelle indikatorers scoreværdier og vægte samt artsscorerne i systemet således, at arealer, hvis struktur og funktion forekommer mest optimale, og hvis naturindhold vurderes at være højst, bliver placeret øverst og tættest på 1 i rangordningen på referenceskalaen fra 0 til 1.

Tilsvarende skal arealer, der forekommer mest påvirkede og i dårligst naturtilstand, placeres nederst på samme skala.

Et areal med et højere naturtilstandsindeks skal altså også fremstå som mindre påvirket af de faktorer, der er identificeret at have negativ indvirkning på naturtypens tilstand, og/eller dets naturindhold skal være højere end et andet areal med et lavere indeks.

Skalaen er indrettet således, at alle arealer, der er identificeret som den pågældende naturtype, skal kunne karakteriseres ved deres naturtilstand med et indeks mellem 0 og 1.

Intet areal kan have et indeks højere end 1, og tilsvarende er det heller ikke muligt at opnå værdier lavere end 0.

Kalibreringen har bestået i en fastlæggelse af niveauerne for tilstandsklasserne.

De fem tilstandsklasser er på forhånd defineret som lige store på referenceskalaen, og dermed har kalibreringen i praksis bestået i en fastlæggelse af grænsen mellem tilstandsklasserne II og III, svarende til værdien 0,6 på referenceskalaen.

Denne grænse er vigtig i forhold til Skov- og Naturstyrelsens tolkning af Habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus.

For at være i gunstig bevaringsstatus skal arealerne inden for naturtypens udbredelsesområde være stabile eller i fremgang, og de strukturer, der er nødvendige for at opretholde naturtypen, skal fortsat være til stede.

Hvis naturtypens karakteristiske arter er til stede på arealet, skal deres overlevelse også være sikret.

Arealer med en naturtilstand over 0,6 forventes at leve op til disse krav, hvis vel at mærke deres tilstand opretholdes inden for overskuelig fremtid.

Rangeringen er hovedsagligt foretaget af projektets arbejdsgruppe, mens kalibreringen af niveauet for gunstig og ugunstig naturtilstand ved denne første afprøvning af systemet er fastlagt med udgangspunkt i Skov- og Naturstyrelsens tolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Metodeudviklingen har været en iterativ proces, hvor der med udgangspunkt i DMU’s forslag til scoreværdier og vægte er foretaget en tilpasning naturtype for naturtype så struktur- og artsindeks giver den fagligt bedst mulige rangordning af arealerne efter deres biologiske tilstand, og således at de numeriske indeksværdier er i overensstemmelse med Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus.

3.

Beregning af indeks for naturtilstand

Strukturindeks

De strukturelle indikatorer er enkle at observere visuelt, og et trænet øje kan hurtigt danne sig et overblik over såvel den aktuelle tilstand som de forhold, der trækker naturtilstanden i gunstig eller ugunstig retning.

Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier.

Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelige netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003).

Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype.

Pointtildeling til indikatorkategorierne

Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved.

Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand.

Denne tilstand vil ikke være ens for de forskellige naturtyper.

Således er en lysåben, tæt, lav urtevegetation optimal for nogle naturtyper, mens andre karakteriseres ved en meget åben, vegetationsløs bund præget af hyppige vindbrud eller skred og andre igen ved en høj, tætsluttende urtevegetation.

De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Ved pointtildelingen er der skelnet mellem en række hovedtyper af pointfordelinger afhængig af kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum.

I de endelige fordelinger er værdierne justeret i forhold til disse overordnede fordelinger;

fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) og fire mere eller mindre ugunstige.

For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu mangelfuldt, og her har processen taget udgangspunkt i beskrivelsen af kriterier for gunstig bevaringsstatus (Søgaard m.fl. 2003) efterfulgt af en kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret bevaringstilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

Vægtning af indikatorernes betydning

Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand.

Hydrologiske forhold, såsom afvanding og vandindvinding, kan være af afgørende betydning i fugtige kær- og mosetyper og uden betydning i tørre overdrevs- og klittyper.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau.

Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1.

Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset.

De fem overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er

1)

Vegetationsstruktur

2)

Hydrologi og kystsikring

3)

Afgræsning/pleje

4)

Påvirkning af jordbrugsdrift

5)

Naturtypekarakteristiske strukturer.

Grupperne tildeles således vægte, der tilsammen giver 1.

I de naturtyper, hvor de fem grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,2.

På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne.

I indikatorgruppen vegetationsstruktur indgår som indikatorer arealandelene af hhv.

1)

bar jord

2)

lave urter

3)

middelhøje urter

4)

høje urter

5)

dværgbuske

6)

vedplanter

7)

invasive arter.

Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for dværgbuske betyder lige så meget for vegetationsstrukturen som de øvrige indikatorer tilsammen, tildeles arealandelen af dværgbuske værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende seks indikatorer.

Ligesom for pointenes vedkommende bør vægtene tildeles på et solidt datagrundlag, men i mangel heraf er vægttildelingen foretaget ud fra bedste ekspertskøn.

Også her er det foregået med reference til fælles erfaringer fra udvalgte, kendte lokaliteter.

Beregning af strukturindeks

Det samlede strukturindeks fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks

S = (Σ ijk w k w j x ij )/ Σ jk w k w j

hvor x ij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og w j er vægten af den j’te indikator.

Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og w k er vægten af denne gruppe i det samlede indeks.

Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen, vil den samlede sum af vægtene w k w j være 1.

Indgår ikke alle indikatorer, fx fordi lokaliteten ikke er kystnær, og kystsikring dermed ikke er relevant, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen.

Artsindeks

Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, men artssammensætningen er også en værdifuld indikator for levevilkårene.

I mange naturtyper er naturtilstanden stærkt afhængig af arealernes driftshistorie – har de været pløjet, gødsket, drænet, eller har der været lange perioder med græsningsophør?

Sådanne oplysninger er vanskelige at dokumentere, men de afspejles i vegetationens sammensætning.

De stedfaste eller lavmobile organismer såsom karplanter, laver, mosser, svampe og invertebrater er helt afhængige af de specifikke, lokale forhold, hvilket giver dem en høj udsagnskraft.

Karplanterne udmærker sig, sammenlignet med de andre organismegrupper, ved at være lette at finde og identificere henover en lang feltsæson, og i de fleste naturtyper giver karplanterne meningsfuld indikation af tilstanden.

Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om karplanterne fundet i dokumentationsfeltet på det registrerede areal.

Dokumentationsfeltet er et homogent, cirkelformet område med radius 5 meter, hvor den kortlagte naturtype er i en karakteristisk udvikling under de givne forhold.

Artssammensætninger er altså en dokumentation af, at naturtypen er til stede på arealet.

Desuden kan der indgå supplerende informationer om arter uden for dokumentationscirklen, fx karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, invasive arter, særligt sjældne arter m.m. Principielt er der ingen hindring for også at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, biller osv. i beregningen af et artsindeks.

Blot kræver det, at der forinden er foretaget en pointtildeling til hver enkelt art.

Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal.

Benyttes de supplerende arter ikke til naturtilstandsberegningen, vil de alligevel kunne bidrage med information om arealet, fx i forbindelse med en vurdering af arealets forvaltningsbehov.

I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk artsindeks, der bygger på artsdata fra 5 m-cirklen.

For hver naturtype er arterne forinden fordelt på tre kategorier

– Bidragarter: arter der naturligt hører til naturtypen, og hvis tilstedeværelse fortæller noget om de positive og negative påvirkninger, naturtypen udsættes for på arealet.

I beregningerne indgår arterne med artsscorer mellem 1 og 7.

– Problemarter: arter der normalt ikke eller kun sporadisk forekommer i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende, uønsket, negativ påvirkning af naturtypen.

I beregningerne indgår arterne med værdien -1.

– Nularter: arter der normalt ikke optræder i naturtypen, og som derfor må opfattes som tilfældige gæster uden udsagnskraft.

I beregningerne indgår arterne med værdien 0.

Alle arter, der indgår i beregningerne, tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra -1 til 7.

Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare over for negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger.

Dyrkede arter, haveplanter og indslæbte arter tildeles artsscoren 0.

I de naturtyper, hvor arterne optræder som problemarter, tildeles de værdien -1 uanset deres øvrige pointværdi.

Alle invasive arter tildeles artsscoren -1 og tæller dermed som problemarter i alle naturtyper.

Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle naturtyper, på nær de naturtyper hvor de er opført som problemarter.

For hver dokumentationscirkel kan der udregnes en gennemsnitlig og en summeret pointværdi for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv.

et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks.

Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks.

Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1.

Bidragarter

Til hver hovednaturtype udvælges de arter, der bidrager til beskrivelsen af naturtypens tilstand.

Det vil som udgangspunkt være de arter, der er knyttet til naturtypen i gunstig tilstand, men en række af disse kan være generalister, som kan begunstiges af de første stadier i en negativ udvikling.

Naturtyper findes aldrig snævert afgrænset i virkeligheden, men fremstår oftest som glidende overgange, dels i forhold til de omkringliggende naturtyper og dels i forhold til en naturlig succession over tid.

Til brug for identifikation af naturtyperne er der behov for artslister, der er så snævre, at typerne kan afgrænses fra hinanden.

Men artslister, der benyttes til beskrivelse af naturtilstanden, skal samtidig være så brede, at naturtypen i dens forskellige udtryksformer og overgange er dækket ind.

Dette medfører et behov for også at medtage arter, der findes i andre beslægtede naturtyper, således at overgangssamfund ikke bliver nedvurderet.

Hver af Habitatdirektivets naturtyper tilhører en overordnet hovednaturtype.

Mange gange vil overgangsformer af habitatnaturtyperne være overgangsformer til beslægtede naturtyper inden for hovednaturtypen.

Det kan derfor forventes, at arter fra de nærtstående naturtyper vil optræde på en given naturtypes arealer, uden at det i sig selv er udtryk for en ringere tilstand.

I vurderingen af, hvilke arter der skal indgå i beregningen af et artsindeks, indgår overvejelser om, hvor robust indekset skal være, og hvor meget misinformation der kan tolereres.

Jo flere arter, der indgår, jo mere robust vil indekset være, forstået på den måde at uanset regionale forskelle og store variationer i naturtypens tilstand vil indekset kunne levere en værdi.

En meget snæver liste af arter for hver naturtype, fx i form af udvalgte indikatorarter, vil betyde, at indekset bliver mere sårbart over for arealer med meget få arter, hvad enten det skyldes naturlig artsfattigdom eller spredningsmæssige årsager.

Et indeks baseret på mange arter vil alt andet lige være mere robust end et indeks baseret på færre arter.

På den anden side vil lister, der medtager mange arter fra en bred vifte af undernaturtyper og forskellige tilstandsniveauer ikke være i stand til at skelne mellem undertyperne eller naturlige successionsfaser.

I mangel af et omfattende og dækkende datasæt, der kan relatere artsforekomsterne til forskellige grader af naturtilstand, er fordelingen af bidragarter og problemarter i de forskellige hovednaturtyper udarbejdet på grundlag af ekspertviden.

Der kan efterfølgende være behov for at justere denne liste i forhold til de faktisk observerede fordelinger af arter.

Problemarter

En række arter er gode indikatorer for en begyndende eller længerevarende negativ påvirkning af naturtypen.

Det kan være arter, der under normale omstændigheder ikke optræder i naturtypen, eller arter, der kun optræder sporadisk i naturtypens gunstige tilstandsformer.

Det er altså arter, der er særlig fremmet af forstyrrelser og negative påvirkninger, men kun sjældent vil findes under gunstige betingelser.

For alle naturtyperne gælder, at forekomsten af flere problemarter oftest er udtryk for en omfattende negativ påvirkning.

En række af disse negative påvirkninger kan være vanskelige at erkende i de fysiske strukturer, herunder særligt eutrofiering og tidligere opdyrkning eller dræning.

Arter, der netop er begunstiget af eutrofiering eller antropogene forstyrrelser i ellers naturligt næringsfattige og stabile naturtyper, vil således være værdifulde indikatorer for dette problem.

I de naturligt kalkrige, og dermed ofte mere landbrugsmæssigt værdifulde naturtyper, fx kalkoverdrev, vil flere af disse problemarter kunne optræde sporadisk, også under gunstige betingelser, og derfor vil tilstedeværelse af en eller få problemarter normalt ikke indikere et massivt problem i disse naturtyper.

Tildeling af artspoint

Arterne tildeles point, der svarer til artens følsomhed over for forringelser af naturtilstanden.

Lave point tildeles arter, der er tolerante eller ligefrem begunstiges af forringelser, mens høje point tildeles arter, der er følsomme over for forringelser, og som forsvinder, når forringelserne af tilstanden når et vist niveau.

Arterne har gennem evolutionen tilpasset sig forskellige fundamentale levevilkår, hvilket giver sig udtryk i mere eller mindre specifikke krav til voksestedet.

Typisk vil arterne have et bredere eller smallere optimum ved en bestemt økologisk tilstand langs med de vigtigste plantefordelende gradienter.

Til de vigtigste gradienter hører fugtighed, saltholdighed, lystilgængelighed, temperatur, forstyrrelse næringsstoftilgængelighed og surhedsgrad.

Langs med disse økologiske gradienter spalter Habitatdirektivets naturtyper ud.

Samtidig er nogle af de økologiske kår under stærk påvirkning af menneskelige aktiviteter.

De vigtigste af disse er næringsstofgradienten, forstyrrelsesgradienten og fugtighedsgradienten.

Mens eutrofiering og ændret hydrologi påvirker gradienterne entydigt, kan forstyrrelsesgradienten påvirkes i begge retninger, fx med jordbearbejdning og pesticidsprøjtning (øget forstyrrelse) og græsningsophør (mindsket forstyrrelse).

Nogle arter trives under relativt brede amplituder, mens andre stiller meget specifikke krav til voksestedet.

Sjældne arter kan være sjældne af spredningshistoriske årsager, fordi de kun trives ved en sjælden naturlig kombination af levevilkår (fx lysåbent græsland på skrivekridt), eller fordi de er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen.

Kun arter i den sidste kategori er gode indikatorer for naturtilstanden, og derfor er der ikke nødvendigvis en tæt relation mellem sjældenhed og indikatorværdi.

Situationen i dag er, at hovedparten af naturarealerne er kraftigt påvirkede, og dræning, eutrofiering og manglende pleje har betydet en kraftig ensretning af de økologiske vilkår, så få, kraftigtvoksende høje urter og vedplanter vinder indpas på naturarealerne på bekostning af et stort flertal af nøjsomme, lavtvoksende arter (Elleman m.fl. 2001).

I det danske, relativt intensivt udnyttede og påvirkede landskab vil arter, der er særligt følsomme over for forstyrrelser og dermed stiller høje krav til upåvirkethed, ofte være mere sjældne end de opportunistiske og forstyrrelsesbegunstigede arter.

Der er dog mange afvigelser fra denne generelle regel, fx arter der kan trives under relativt forringede vilkår, men kun optræder i sjældne undertyper eller regionale udgaver af naturtypen.

De vil på landsplan have lav hyppighed uden at være gode indikatorer for forringelser.

Omvendt vil arter, der er vidt udbredt i mange varianter af naturtypen, men alligevel er meget følsomme over for forringelser, være gode indikatorer for god tilstand.

Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem -1 og 7 efter nedenstående beskrivelse

7 point: ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer naturtilstanden

6 point: meget følsom

5 point: følsom

4 point: lidt følsom

3 point: hverken følsom eller tolerant

2 point: noget tolerant

1 point: tolerant eller svagt begunstiget

0 point: ikke hjemmehørende i Danmark

-1 point: invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet naturtilstand.

Bilag 1 og 4 giver et overblik over hhv.

bilagarternes pointtildeling og problemarter knyttet til de forskellige hovednaturtyper.

Bilag 2 er en særlig liste over arter, der forventes at forekomme på højmosearealer (7110 og 7120).

I oversigterne i kapitel 4 betegnes arter med artsscore 6 eller 7 som tostjernearter, angivet med **, og arter med artsscore 4 eller 5 som stjernearter, angivet som *.

Bilagslisterne er udarbejdet på grundlag af ekspertviden, og der kan efterfølgende være behov for at justere denne tildeling ud fra en dokumenteret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser.

Det er ikke altid, at artssammensætningen er et godt udtryk for arealets aktuelle naturtilstand.

Nogle flerårige planter kan overleve i mange år på steder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested (økologisk inerti).

De kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande.

Værdifulde arters tilstedeværelse på et areal under nedbrydning må derfor ikke tolkes som en tilfredsstillende naturtilstand, men som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne.

At arealet er under forringelse vil ofte kunne ses på fraværet af de mest følsomme arter (højeste indikatorværdi) samt udbredt forekomst af problemarter.

Mere mobile og kortlivede arter, fx fugle, invertebrater, padder, krybdyr og kortlivede plantearter, vil hurtigere forsvinde under forringede vilkår.

Findes der nærtliggende, egnede voksesteder, vil disse arter ofte have mulighed for at overleve her og, efter en naturgenopretning af det ødelagte areal, have mulighed for atter at genindvandre.

Men det forudsætter naturligvis at sådanne arealer findes inden for de pågældende arters spredningsafstande.

Artsindekset bygger på en sammenvejning af en justeret middelscore for et areal og summen af scorer for et areal.

Middelscoren siger noget om den gennemsnitlige følsomhed for de arter, som vokser på arealet, og den er derfor ikke afhængig af, om det er et areal med mange eller få arter.

Dette er hensigtsmæssigt, idet mange af vore næringsfattige naturtyper er naturligt artsfattige.

Artssummen afhænger både af arternes følsomhedsscorer og af antallet af arter på et areal.

Under antagelse af at en forringelse af naturtilstanden ofte vil føre til, at artsrigdommen af naturtypens typiske arter falder (flere arter uddør end indvandrer), vil artssummen kunne opfange en sådan negativ udvikling.

På grund af de store forskelle i artssummen mellem områder, som naturligt har forskellig artsrigdom, er artssummen særlig relevant i vurderingen af tilstandsudviklingen på et konkret areal over tid.

I forbindelse med kalibreringen af artsindekset er de tildelte pointværdier for de enkelte arter blevet justeret efter sammenligning med de gennemsnitlige middelscorer, som er opnået i de dokumentationscirkler, de er fundet i.

I de tilfælde, hvor der har været en stor forskel mellem den tildelte pointværdi og middelscoren for de felter arterne optræder i, er artens pointværdi blevet justeret op eller ned.

Som eksempel kan nævnes, at hvis en art har fået en relativ lav pointværdi, men gennemsnitligt er blevet fundet i relativt højt scorende dokumentationscirkler, altså sammen med arter, der ellers er udtryk for lav påvirkningsgrad, er artens pointværdi opjusteret og vice versa.

Ved samme lejlighed blev det også analyseret, om arternes pointværdi var afhængig af, hvilken naturtype de optrådte i.

Af alle arterne på artslisten var der kun behov for at justere 107 arter og heraf kun 12 med 2 point.

Analysen viste også, at arternes indikatorværdi kun varierede lidt mellem de forskellige naturtyper, de forekom i.

Det forekommer altså velunderbygget at benytte samme pointværdi på tværs af naturtyperne for de arter, der optræder i flere hovednaturtyper.

Middelscore

Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af dokumentationscirklens arter: bilagarter, nularter og problemarter.

Problemarterne indgår med pointværdien -1 uanset deres pointværdi i andre naturtyper.

En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt påvirket af negative forstyrrelser, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket.

Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i 5 m-cirklen, men afspejler alene arternes respons på naturtilstanden og dermed påvirkningsgraden på arealet.

I Tabel 1 er for hver habitatnaturtype vist de gennemsnitlige middelscorer beregnet ud fra arternes forekomst i kortlægningsdatasættet.

Artssummen

Artssummen er summen af alle arternes pointværdier.

Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på arealet.

På den anden side kombineres informationen om arealets diversitet af naturligt hjemmehørende arter og deres afspejling af arealets påvirkninger i ét indeks.

Arealer med en stor diversitet og mange højtscorende arter giver således en meget høj artssum, og arealer med kun få bidragsarter, der alle har en relativ lav pointværdi, vil kun opnå en meget lav artssum.

Tabel 1.

Gennemsnitlig justeret middelscore for habitatnaturtyperne.

De med * mærkede naturtyper er prioriterede i Habitatdirektivet.

Habitatnaturtype

Gennemsnitlig

middelscore

Gennemsnitligt

artsantal

1330

Strandeng

3,31

14,3

1340

*Indlandssalteng

3,22

12,5

2130

*Grå/grøn klit

3,54

14,6

2140

*Klithede

3,73

9,6

2190

Klitlavning

3,75

13,9

2250

*Enebærklit

3,37

13,6

2310

Visse-indlandsklit

3,56

10,9

2320

Revling-indlandsklit

3,31

8,9

2330

Græs-indlandsklit

3,61

9,4

4010

Våd hede

3,50

10,0

4030

Tør hede

3,36

10,1

5130

Enekrat

3,22

16,7

6120

*Tørt kalksandsoverdrev

3,48

29,9

6210

(*)Kalkoverdrev

3,03

31,1

6230

*Surt overdrev

3,25

23,0

6410

Tidvis våd eng

3,22

19,0

7110

*Højmose

3,55

9,4

7120

Nedbrudt højmose

2,27

7,8

7140

Hængesæk

3,62

14,0

7150

Tørvelavning

4,34

10,6

7210

Avneknippemose

3,42

13,8

7220

*Kildevæld

2,92

22,2

7230

Rigkær

3,14

27,3

Beregning af artsscoreindeks

Artsscoreindekset omsætter middelscoren, der normalt antager værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen.

Middelscoren har en tilnærmet normalfordeling omkring naturtypens gennemsnitlige værdi.

Den gennemsnitlige middelscore vil være højere i de naturligt næringsfattige og upåvirkede naturtyper, fx klitter og højmoser, og lavere i de naturligt mere produktive og mere landbrugspåvirkede naturtyper, fx kalkoverdrev og rigkær.

Benyttes en lineær transformation af middelscoren til et artsscoreindeks, vil der være en stærk overrepræsentation i de to eller tre midterste tilstandsgrupper og næsten ingen arealer i tilstandsklasse 1 og 5.

En mere jævn fordeling af arealerne i alle fem tilstandsklasser kræver derfor en mere sigmoid omsætningsfunktion, der samler de højeste og laveste værdier i de to yderklasser og til gengæld spreder midterfeltet mere ud.

Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen

A s = 1/(1+exp e ( m a ) exp e (1,60(1- m )))

hvor A s er artsscoreindekset, m er middelscoren for det konkrete areal, og m a er den gennemsnitlige værdi af alle naturtypens middelscorer.

exp e er den naturlige exponentialfunktion.

For en naturtype med en gennemsnitlig middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1.

Figur 1.

Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner middelscoren med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1.

Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for m a =2,5).

Beregning af artsdiversitetsindeks

Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen.

Artssummen antager værdier fra 0 og typisk op til 20-100 for de artsrige naturtyper.

Fordelingen er meget skæv med en Poisson-lignende fordeling med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier.

En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser.

Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion

A d = ( a b /a t )(1-(1/exp e ( s/d )))

hvor A d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en diversitetsparameter, der afhænger af naturtypens gennemsnitlige artsindhold.

a b /a t er den relative andel af bidragarter ( a b ) i forhold til det totale antal arter (bidrag-, nul- og problemarter) i dokumentationscirklen ( a t ).

d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( m a ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter i dokumentationscirklen for naturtypen ( n a )

d = 0,8 m a n a

Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter i cirklen.

Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet.

d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal.

For to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv.

10 og 25 i dokumentationscirklen, og dermed d-værdier på hhv.

20 og 50, er omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks vist i Figur 2.

d

-parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til

grænsen

mellem moderat og god naturtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d, medfører at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6 svarende til grænsen mellem naturtilstandsklasse 2 og 3.

Beregning af artsindeks

Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks.

Artsscoreindekset vægtes 0,75 og artsdiversitetsindekset 0,25 i denne beregning.

A = 0,75 A s + 0,25 A d

Naturtilstandsindeks

Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet.

I beregningen benyttes et forsigtighedsprincip, hvor det laveste indeks vægtes højest.

Et højt strukturindeks får således vanskeligere ved at skjule, at der fortsat er en meget ringe artssammensætning på arealet.

Omvendt må en god artssammensætning ikke forhindre, at der i tide opdages et problem med de strukturelle indikatorer, således at det gode naturindhold på arealet også i fremtiden kan vedligeholdes.

Det laveste af de to indeks tillægges derfor vægten 0,6 og det højeste indeks vægten 0,4 i beregningen af naturtilstandsindekset N .

Hvis S større end A

N = 0,4 S + 0,6 A

Hvis S mindre end A

N = 0,6 S + 0,4 A

Beregningerne af struktur-, arts- og naturtilstandsindeks foretages vha.

beregningsværktøjet TILDA (TILstandsvurdering af DAnske naturtyper), udviklet af DMU, på baggrund af udtræk direkte fra Danmarks Naturdata.

Miljøcentrene har tastet data fra kortlægningen 06-08 direkte ind i Danmarks Naturdata.

Resultaterne fra kortlægningen af danske habitatnaturtyper i de udpegede habitatområder har dannet grundlag for en kalibrering af tilstandsvurderingsmetoden.

I det følgende kapitel gives en kort beskrivelse af de strukturelle forhold, der kendetegner habitatnaturtyperne, og dermed baggrunden for tildelingen af de viste scoreværdier og vægte.

De arealmæssige forhold og de resulterende struktur- og artsindeks og dermed naturtilstandsindeks er vist, og desuden er naturtyperne karakteriseret ved deres middelscore, artsantal og antal problemarter.

4.

Naturtilstand i danske habitatnaturtyper

Naturtilstand på kystklinter, stenstrand og strandeng

Tanglinier og opskyl på den ubeskyttede stenstrand giver mulighed for plantesamfund med både enårige og flerårige arter tilpasset urolig, næringsrig bund, hvoraf mange også kan genfindes på de dyrkede marker som ukrudtsarter.

På de stejle klinter og klipper ganske nær havet, præget af saltpåvirkning og naturlige forstyrrelser, findes forskellige plantesamfund, der kan variere en del afhængig af jordbund og eksponeringsgrad.

På de mere beskyttede strandengskyster findes ofte en stærk zonering, skabt af de tidvise oversvømmelser med saltvand, hvor de yderste zoner er domineret af enårig strandengsvegetation og vadegræssamfund, og længere inde findes den egentlige strandeng.

Hvor der forekommer salt grundvand på indlandslokaliteter, fx i forbindelse med kilder over salthorster, findes den sjældne indlandssalteng.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

1210 Strandvolde med enårig vegetation

1220 Strandvolde med flerårig vegetation

1230 Kystklinter/klipper

1310 Enårig strandengsvegetation

1320 Vadegræssamfund

1330 Strandeng

1340 *Indlandssalteng.

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Strandvoldene, de yderste, stærkt saltpåvirkede strandenge og vadegræssamfundene har en stor andel af vegetationsløse partier.

Den egentlige strandeng og indlandssaltengene har mere sluttet vegetation, men indeholder også »saltpander« domineret af enårige plantearter.

Afgræssede strandenge har en lav vegetation domineret af græsser og siv (harril).

Vegetationen er opdelt i forskellige zoneringer bestemt af jordbundens salt- og vandindhold.

I den ugræssede form udvikler de våde dele af strandengen sig til strandsumpe med især tagrør og strand-kogleaks.

På kystklinterne kan vegetationsstrukturen være meget variabel.

Vedplanter og dværgbuske optræder især i form af lave, vindtolerante buske/træer på klinterne.

Invasive arter, især rynket rose, kan udgøre et stort problem, navnlig på strandvoldene.

Tabel 2.

Indikatorerne for vegetationsstruktur i strandenge og saltenge.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Uden vegetationsdække

0-5%

100

5-10%

60

75

10-30%

30

60

30-75%

10

75-100%

0

Græs/urteveg.

under 15 cm

0-5%

0

5-10%

10

40

10-30%

30

60

30-75%

60

80

75-100%

100

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

5-10%

100

10-30%

60

30-75%

30

40

75-100%

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

80

5-10%

100

10-30%

60

30-75%

30

40

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

10-25%

30

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Hydrologi

Afvanding, bl.a. i form af grøfter, kan have stor betydning for udtørringen af især de højereliggende strandenge, men kan samtidig også være en forudsætning for at afgræsse arealerne.

Vandløb har betydning for påvirkningen med ferskvand på strandengen, men for alle naturtyperne på nær indlandstypen 1340 gælder, at kystnærheden og de naturlige påvirkninger fra tidevandet er afgørende for zoneringen i naturtyperne.

Diger og kystsikring vil dæmpe den naturlige zonering og undertrykke strandengspræget.

Tabel 3.

Indikatorerne for hydrologi i strandenge og saltenge.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

80

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

75

delvist regulerede

30

50

omfattende regulering

10

25

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m.

zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Landbrugspåvirkning

Landbrugspåvirkningen har sjældent betydning for strandvoldene, hvorimod eutrofieringen og til dels afdrift af sprøjtemidler fra de højereliggende, dyrkede landbrugsarealer kan have en stærk negativ påvirkning på kystklinterne.

Strandengene i deres artsrige, lavtvoksende form er helt afhængig af en passende afgræsning, og forekommer der jævnlig gødskning af arealerne, påvirkes artsrigdommen stærkt negativt.

Tabel 4.

Indikatorerne for landbrugspåvirkning i strandenge og saltenge.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el.

sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Naturtypekarakteristiske strukturer

Strandengen er afhængig af den konstante dynamik, som tidevandet og saltpåvirkningen skaber, og det er afgørende for opretholdelse af den græssede strandeng, at typen bevares lysåben.

Tilgroning og kystsikring er de største trusler for disse samfund.

Tabel 5.

Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i strandenge og saltenge.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

1330

1340

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 6.

Betydningsfordeling af indikatorerne i strandenge og saltenge.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

1330

1340

Vegetationsstruktur

25

30

bar jord

10

lave urter

20

middel urter

20

høje urter

20

dværgbuske

0

vedplanter

5

invasive planter

25

Hydrologi

30

25

afvanding

30

75

vandløb

5

25

kystsikring

65

0

Landbrugspåvirkninger

15

afgræsning

75

50

eutrofiering

25

50

Naturtypekarakteristiske strukturer

30

positive strukturer

60

10

negative strukturer

40

90

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af kystzonen

Figur 3 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen.

Indlandssaltenge er sjældne i Danmark, og fordelingen repræsenterer derfor kun ganske få områder og små arealer.

Strandengsarealet er derimod meget stort og middelstørrelsen af arealerne er generelt store.

Mere end to tredjedele af arealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2).

Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 8) viser, at det primært er græs/urtevegetationens højdefordeling, andelen med afgræsning og tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Figur 3.

Procentvis fordeling af kortlagte arealer med strandenge og indlandssaltenge på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Der er i gennemsnit fundet godt 14 arter i dokumentationscirklerne.

Middelscoren er ganske høj, og der er generelt fundet et relativt lavt antal problemarter, flest på indlandssaltengene.

Tabel 7.

Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i saltenge.

Habitattype

1330

1340

kortlagt areal i ha

29241

14

antal kortlagte arealer

1733

14

middel arealstørrelse i ha

16,87

0,99

naturtilstandsindeks

0,59

0,53

strukturindeks

0,62

0,55

artsindeks

0,61

0,57

middelscore

3,31

3,22

antal arter i 5 m cirkel

14,27

12,50

antal problemarter

0,41

0,83

antal stjernearter

6,74

5,33

antal tostjernearter

0,30

0,17

Tabel 8.

Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i saltenge, hvor 100 er den optimale score på alle arealer.

Jo lavere score, jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været.

Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 6 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

1330

1340

Vegetationsstruktur

Bar jord

0,90

0,92

lave urter

0,37

0,73

middel urter

0,54

0,67

høje urter

0,52

0,63

dværgbuske

1,00

vedplanter

0,88

0,87

invasive planter

0,86

1,00

Hydrologi

afvanding

0,70

0,90

vandløb

0,58

-

kystsikring

0,81

-

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

0,49

0,77

gødskning

0,77

0,43

Naturtypekarakteristiske strukturer

positive strukturer

0,55

0,00

negative strukturer

0,46

0,58

Naturtilstand i kystklitter

Langs ubeskyttede kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens påvirkning, foregår en omfattende materialetransport af det opskyllede havsand ind over land, hvorved sandklitterne dannes.

En del materiale returneres, når klitterne nedbrydes og skyller ud i havet igen.

Yderst langs havet dannes forklitten og den hvide klit.

Længere inde sker der en langsom tilgroning og udvaskning, hvorved den grå klit dannes.

Hvor sandet har et højt kalkindhold fra muslingeskaller, kan den artsrige grønne klit dannes.

En yderligere udvaskning giver mulighed for dominans af dværgbuske, hvorved klitheden dannes.

Naturlig tilgroning af klitterne med forskellige hjemmehørende vedplanter giver anledning til særlige plantesamfund.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

2110 Forklit

2120 Hvid klit

2130 Grå/grøn klit

2140 Klithede

2160 Havtornklit

2170 Grårisklit

2190 Klitlavning

2250 *Enebærklit.

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer.

Desuden findes en særlig træbevokset klittype, 2180, skovklit, der omtales i forbindelse med skovnaturtyperne.

Vegetationsstruktur

De første stadier i klitdannelsen, forklitten og den hvide klit, har et sparsomt, spredt plantedække af særligt modstandsdygtige græsser (hovedsagligt hjælme og marehalm) og lave urter.

I den grå klit er vegetationen mere lukket og kan i den grønne klit blive ganske frodig, artsrig og tæt.

Vegetationen er meget variabel og består fortrinsvis af lave græsser og urter, ofte med mange mosser og laver, stedvist med partier af høje græsser og urter.

Klitheden er karakteriseret ved en mere udvasket og stabil bund, der domineres af dværgbuske, og hvor klitterne gror til med hjemmehørende vedplanter, dannes havtorn- og grårisklit og den prioriterede naturtype enebærklit.

I lavninger i de mere stabile områder dannes de mere eller mindre fugtige klitlavninger, hvor vegetationsstrukturen kan variere fra lav urte- og halvgræsvegetation til egentlig rørsump.

Hydrologi

I klitlavningerne trives de fugtighedskrævende arter, og her vil grøftning og dræning have stærk negativ effekt.

Vandløb forekommer i klitområder, men er sjældent afgørende for dannelsen og udviklingen af kystklitter.

Kystsikring er den vigtigste hydrologiske faktor i kystklitterne, da den kan hindre den naturlige dynamik, klitterne er så afhængige af.

Klittilplantning, især med fremmede arter, kan både medføre en unaturlig udvikling af klitterne og give anledning til en udbredt floraforurening med bl.a. invasive arter.

Landbrugspåvirkning

Ekstensiv fåre- og kreaturgræsning har tidligere holdt vegetationen lav og åben, særligt i den frodige grønne klit.

De mere næringsfattige og udvaskede klitsamfund, særligt grå klit og klithede, er meget følsomme over for eutrofiering, der skader mos- og lavforekomsterne og øger tilgroning med græsser og vedplanter.

Naturtypekarakteristiske strukturer

Øget næringstilførsel, kystsikring, sandflugtsdæmpning og ophørt afgræsning har medført, at tilgroning, særligt med udplantede sandflugtsarter, generelt er en af de største trusler for disse samfund.

Tabel 9.

Indikatorerne for vegetationsstruktur i klitter.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Uden vegetationsdække

0-5%

80

100

80

5-10%

100

60

100

10-30%

60

30

60

30-75%

30

10

30

75-100%

0

Græs/urtevegetation under 15 cm

0-5%

0

30

5-10%

30

60

10-30%

60

100

30-75%

100

60

75-100%

80

30

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

30

80

5-10%

100

60

100

10-30%

60

100

60

30-75%

30

60

30

75-100%

0

30

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

80

100

80

5-10%

100

60

100

10-30%

60

30

60

30-75%

30

10

30

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

80

0

80

30

5-10%

100

10

100

60

10-30%

60

30

60

100

30-75%

30

60

30

60

75-100%

0

100

0

30

Vedplanter (kronedække)

0%

100

80

100

0

1-10%

60

100

60

30

10-25%

30

60

30

60

25-50%

10

30

10

100

50-100%

0

80

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 10.

Indikatorerne for hydrologi i klitter.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m.

zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Tabel 11.

Indikatorerne for landbrugspåvirkning i klitter.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el.

sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 12.

Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i klitter.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 13.

Betydningsfordeling af indikatorerne i klitter.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Vegetationsstruktur

40

30

bar jord

5

0

5

lave urter

5

0

5

middel urter

10

5

0

10

høje urter

10

5

0

10

dværgbuske

10

20

10

30

vedplanter

20

30

45

20

invasive planter

40

30

45

20

100

Hydrologi

15

10

30

20

afvanding

30

50

10

kystsikring

60

50

20

80

100

Landbrugspåvirkninger

15

20

10

20

afgræsning

50

gødskning

50

100

Naturtypekarakteristiske strukturer

30

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Figur 4.

Procentvis fordeling af kortlagte arealer med strandklitter på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af kystklitterne

Figur 4 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen.

Klitarealerne er generelt ganske store, og på nær enebærhederne består de af relativt store arealenheder.

Generelt er der en god naturtilstand i klitterne, idet mere end tre fjerdedele er i gunstig tilstand (tilstandsklasse 1 og 2).

Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 15) viser, at det er andelen med afgræsning og pleje, urte- og græsvegetations højdefordeling samt forekomsten af invasive arter og vedplanter, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Der er i gennemsnit fundet mellem 9 og 14 arter i dokumentationscirklerne.

Middelscoren er generelt høj, og der er kun fundet få problemarter.

Tabel 14.

Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i kystklitterne.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

kortlagt areal i ha

9281

13748

4286

229

antal kortlagte arealer

1256

1295

720

64

middel arealstørrelse i ha.

7,39

10,62

5,95

3,58

naturtilstandsindeks

0,63

0,67

0,63

strukturindeks

0,66

0,71

0,65

0,67

artsindeks

0,63

0,66

0,64

0,61

middelscore

3,54

3,73

3,75

3,37

antal arter i 5 m cirkel

14,64

9,65

13,89

13,56

antal problemarter

0,49

0,28

0,35

0,61

antal stjernearter

7,41

6,12

7,47

6,56

antal tostjernearter

0,77

0,43

1,26

0,39

Tabel 15.

Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i kystklitterne, hvor 100 er den optimale score på alle arealer.

Jo lavere score, jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været.

Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 13 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

2130

2140

2190

2250

Vegetationsstruktur

bar jord

0,84

0,94

0,82

0,80

lave urter

0,61

0,46

0,55

0,54

middel urter

0,50

0,48

0,63

0,68

høje urter

0,81

0,80

0,49

0,77

dværgbuske

0,79

0,86

0,79

0,65

vedplanter

0,71

0,88

0,65

0,67

invasive planter

0,65

0,62

0,79

0,73

Hydrologi

afvanding

0,99

0,89

0,74

0,92

vandløb

0,95

0,98

0,87

0,60

kystsikring

0,85

0,83

0,84

0,97

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

0,17

0,12

0,14

0,23

gødskning

0,86

0,89

0,93

0,97

Naturtypekarakteristiske strukturer

positive strukturer

0,68

0,75

0,63

0,73

negative strukturer

0,60

0,75

0,51

0,60

Naturtilstand på indlandsklitter, heder og krat

Indlandsklitter er indenlandske flyvesandsforekomster.

Sandbunden er ofte meget tør, varm og kraftigt udvasket.

Naturtyperne har begrænset udbredelse og hører således til nogle af vores mest tørre, næringsfattige og sure lokaliteter.

Heder findes mere udbredt på sandede, næringsfattige jorde med typisk mordannelse, der ikke kan henføres til flyvesandslag.

Vegetationen er domineret af lyngagtige dværgbuske og ofte med mange mosser og laver.

Hederne er afhængig af en dynamisk pleje i form af afgræsning, afbrænding, tørveskrælning eller slæt, der vedligeholder lyngvegetationen, da de ellers naturligt gror til og omdannes til næringsfattige skovtyper.

Skrænter, overdrev og heder, hvor der sker tilgroning med enekrat, opfattes i Habitatdirektivet som en selvstændig naturtype (5130).

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

2310 Visse-indlandsklit

2320 Revling-indlandsklit

2330 Græs-indlandsklit

4010 Våd hede

4030 Tør hede

5130 Enekrat.

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Græs-indlandsklit har et spredt græs- og urtedække med åbne sandpartier og mange énårige arter.

Enekrat har heller ikke altid dværgbuske, men på de øvrige indlandsklitter og heder domineres plantedækket af dværgbuske.

Forekomsten af visse og revling karakteriserer de to indlandsklitter, og på den våde hede er der et stort indslag af klokkelyng og mosebølle.

Hedelyng, revling, blåbær, hede-melbærris, arter af visse og tyttebær findes mest udbredt i de tørre heder og de dværgbuskdominerede indlandsklitter.

Også krybende pil bidrager til dværgbuskene.

Det tætte vegetationsdække består desuden af flere græs- og halvgræsarter samt lave urter.

Luftbåren ammoniakdeposition medfører ofte en forskydning af artssammensætningen til fordel for græsserne, bl.a. bølget bunke og blåtop.

På de fleste heder er det nødvendigt at holde tilgroning med bl.a. træer nede ved græsning, kontrolleret afbrænding eller tørveskrælning.

Ene bliver kun i ringe grad afgræsset og fremmes derfor ved græsning, hvorved der kan udvikles enekrat.

Græsningsophør og utilstrækkelig pleje fremmer tilgroning med hjemmehørende arter som eg, birk og røn, men ofte også med forskellige indførte nåletræer.

Hydrologi

Den våde hede findes i lavninger, så udtørring som følge af grøftning, afvanding og ikke mindst vandindvinding vil ofte medføre en udbredelse af den tørre hede på bekostning af den våde hede.

Vandløb forekommer på hederne, og uhensigtsmæssig vedligeholdelse kan have samme udtørrende effekt på de omgivende arealer som grøftning og afvanding og dermed være en trussel mod de våde hedepartier.

Ingen af typerne er påvirket af kystsikring.

Tabel 16.

Indikatorerne for vegetationsstruktur på indlandsklitter og heder.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Uden vegetationsdække

0-5%

70

50

80

100

5-10%

100

60

10-30%

60

80

60

30

30-75%

10

50

30

10

75-100%

0

Græs/urtevegetation under 15 cm

0-5%

60

0

80

5-10%

80

30

100

10-30%

100

60

80

30-75%

60

100

30

60

75-100%

0

80

0

30

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

100

30

80

5-10%

80

60

100

10-30%

70

100

60

30-75%

50

60

30

75-100%

0

30

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

100

80

100

5-10%

60

100

60

10-30%

30

60

30

30-75%

10

30

10

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

0

80

0

60

5-10%

0

100

30

10

80

10-30%

10

60

30

100

30-75%

60

30

100

60

100

75-100%

100

0

80

100

60

Vedplanter (kronedække)

0%

100

0

1-10%

60

30

10-25%

30

100

25-50%

10

80

50-100%

0

30

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel 17.

Indikatorerne for hydrologi på indlandsklitter og heder.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m.

zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Landbrugspåvirkning

Hederne er afhængige af en dynamisk pleje, der vedligeholder og forynger hedelyngen.

Det kan ske ved ekstensiv afgræsning med fx får og kreaturer eller ved jævnlige tørveskrælninger og afbrændinger.

Afgræsning fremmer enekrat, medens tørveskrælning og afbrænding fjerner denne naturtype.

En stor trussel for både hederne og indlandsklitterne er i dag den luftbårne eutrofiering, der ændrer konkurrenceforholdet mellem planterne til fordel for græsserne og til ugunst for dværgbuskene.

Indlandsklitternes og hedernes lave næringsindhold er forudsætningen for deres specielle vegetation.

Også de ellers udbredte mos- og lavbestande fortrænges af eutrofiering, på nær den invasive mosart Campylopus introflexus .

Tabel 18.

Indikatorerne for landbrugspåvirkning på indlandsklitter og heder.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el.

sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Naturtypekarakteristiske strukturer

Ændringer i vegetationsstruktur og artssammensætning er sikre tegn på, at indlandsklitterne og hederne er negativt påvirkede af især eutrofiering, så dværgbusk/græs-ratioen, foryngelse af hedelyngen og, på de våde heder, tilstedeværelsen af fugtighedskrævende arter er værdifulde indikatorer.

Tabel 19.

Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på indlandsklitter og heder.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 20.

Betydningsfordeling af indikatorerne på indlandsklitter og heder.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Vegetationsstruktur

50

30

40

50

bar jord

10

15

10

0

5

lave urter

10

15

5

10

middel urter

10

5

10

5

høje urter

10

15

5

10

15

dværgbuske

20

5

20

10

5

vedplanter

20

25

30

invasive planter

20

30

Hydrologi

5

30

10

5

afvanding

100

75

100

vandløb

0

25

0

kystsikring

0

Landbrugspåvirkninger

20

25

afgræsning

50

75

25

50

gødskning

50

25

75

50

Naturtypekarak.

strukturer

25

20

25

20

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af indlandsklitter og heder

Figur 5 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen.

Arealet med indlandsklitter er ikke fuldstændigt kortlagt og er generelt ganske beskedent.

Både den gennemsnitlige arealstørrelse og tilstanden er sammenlignelig med hedernes, men visse-indlandsklitterne dog har markant bedre tilstand end de øvrige typer.

Arealet med de tørre heder er mere end seks gange så stort som de våde heder, og de våde heder er generelt begrænset til relativt små arealer.

Kun godt halvdelen af det kortlagte hedeareal er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2).

Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 23) viser, at for både indlandsklitter og heder er det primært en manglende afgræsning og vel især pleje, og deraf følgende tilgroning med vedplanter og invasive arter samt forekomsten af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Der er i gennemsnit fundet 9 til 11 arter i dokumentationscirklerne, dog næsten 17 i enekrattene.

Middelscoren er relativ høj for alle typerne, og der er i gennemsnit fundet godt én problemart på arealerne.

Figur 5.

Procentvis fordeling af kortlagte arealer med heder på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Tabel 21.

Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter på indlandsklitter og heder.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

kortlagt areal i ha

169

1522

63

1602

10644

358

antal kortlagte arealer

29

151

35

400

1013

181

middel arealstørrelse i ha.

5,84

10,08

1,79

4,00

10,51

1,98

naturtilstandsindeks

0,62

0,60

0,58

0,63

0,56

0,63

strukturindeks

0,62

0,64

0,57

0,67

0,57

0,69

artsindeks

0,63

0,60

0,61

0,62

0,58

0,59

middelscore

3,56

3,31

3,61

3,50

3,36

3,22

antal arter i 5 m cirkel

10,90

8,91

9,43

9,99

10,12

16,73

antal problemarter

1,29

1,14

0,67

1,14

0,94

1,73

antal stjernearter

6,48

5,20

4,86

6,45

5,51

7,31

antal tostjernearter

0,52

0,30

0,67

0,92

0,50

0,87

Tabel 22.

Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne på indlandsklitter og heder, hvor 100 er den optimale score på alle arealer.

Jo lavere score, jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været.

Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 20 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Vegetationsstruktur

bar jord

0,70

0,71

0,77

0,79

0,94

0,97

lave urter

0,75

0,56

0,76

0,80

middel urter

0,74

0,77

0,66

0,58

0,69

høje urter

0,90

0,89

0,96

0,78

0,84

0,81

Dværgbuske

0,75

0,80

0,76

0,83

0,74

0,79

Vedplanter

0,59

0,48

0,61

0,58

0,48

0,53

invasive planter

0,50

0,48

0,50

0,69

0,54

0,68

Hydrologi

Afvanding

1,00

-

0,69

0,89

1,00

Vandløb

-

0,50

0,94

1,00

Kystsikring

-

0,85

0,98

-

Landbrugspåvirkninger

Afgræsning

0,03

0,23

0,08

0,12

0,23

0,39

Gødskning

0,88

0,89

0,93

0,88

0,96

Naturtypekarak.

strukturer

positive strukturer

-

0,72

0,64

-

negative strukturer

-

0,32

0,41

-

Naturtilstand på overdrev og tidvis våd eng

Overdrev er et gammelt kulturhistorisk udtryk, der i naturbeskyttelsesloven benyttes som juridisk term for græslandsvegetation.

Bruun & Ejrnæs (1998) definerer naturtypen overdrev som urtedomineret vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning.

Den tidvis våde eng er først og fremmest betinget af en fluktuerende vandstand og i mindre grad af jordbunden.

Den er derfor meget variabel;

den kan på de vådeste og mest kalkrige forekomster ligne rigkær og på de mere næringsfattige forekomster blot bestå af få arter med blåtop som dominerende art.

Tidvis våd eng repræsenterer en overgangsnaturtype mellem de tørre overdrev og de vådere moser.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

6120* tørt kalksandsoverdrev

6210(*) kalkoverdrev (* på vigtige orkidélokaliteter)

6230* surt overdrev

6410 Tidvis våd eng.

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Overdrev er generelt karakteriseret ved en lysåben vegetation domineret af flerårige græsser og lave, rosetagtige urter med få eller ingen høje stauder.

Der vil ofte være en del opvækst af træer og buske, der har undgået nedgræsning.

Specielt på sur og næringsfattig bund kan der være en del dværgbuske.

Tabel 23.

Indikatorerne for vegetationsstruktur på overdrev og i tidvis våd eng.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Uden vegetationsdække

0-5%

30

100

5-10%

60

10-30%

100

30

30-75%

60

10

75-100%

30

0

Græs/urteveg.

under 15 cm

0-5%

0

5-10%

10

30

10-30%

30

60

30-75%

60

100

75-100%

100

80

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

0

5-10%

100

30

10-30%

60

30-75%

30

100

75-100%

0

80

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

100

80

30

80

5-10%

60

100

60

100

10-30%

30

60

100

60

30-75%

10

30

60

30

75-100%

0

30

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

80

1-10%

60

100

10-25%

30

60

25-50%

10

30

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Både kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230) er karakteriseret ved en forholdsvis tæt og sluttet vegetation, dog kan kalkoverdrev være relativt åbent, hvor det forekommer på skrivekridt eller limsten.

Tørt kalksandsoverdrev (6120) har en meget åben bund, der pga.

vinderosion og jordskred på stærkt skrånende bund har en urtevegetation domineret af enårige arter og store vegetationsløse partier.

Krat af roser, tjørn, ene og slåen findes hyppigt på overdrev, dog ikke så udbredt på den tørreste bund.

Invasive arter er primært italiensk gyvel og rynket rose, der tidligere var et stort problem nær sommerhusområder, men nu er et generelt problem i det meste af landet.

Den artsrige tidvis våde eng vil i afgræsset form udvikle et lavt artsrigt urtelag med partier af høje urter.

De uafgræssede former udvikler både på den kalkrige og den næringsfattige bund høje græsser og urter.

Hydrologi

Overdrev findes på naturligt veldrænet bund, og derfor tillægges afvanding og vandindvinding ingen betydning for naturtypen.

Der kan forekomme vandløb i forbindelse med overdrevsarealer, der dog sjældent har betydning for naturtypens udvikling.

Kystsikring kan have betydning for især de kystnære skrænter med overdrev, da det kan betyde mindre naturlig erosion og dynamik.

Strandoverdrev hører til strandengens naturtyper, hvis saltpåvirkningen er tydelig.

Visse værdifulde overdrevsskrænter er præget af vandgennemstrømning over overfladenære lerlag, men her vurderes den væsentligste trussel ikke at være hydrologiske forandringer, men derimod eutrofiering af det tilstrømmende vand.

Den tidvis våde eng skal have en fluktuerende vandstand og gerne, men ikke nødvendigvis, vinter- og forårsoversvømmelser.

Afvanding er en meget betydningsfuld trussel.

Tabel 24.

Indikatorerne for hydrologi på overdrev og i tidvis våd eng.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

Delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m.

zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Landbrugspåvirkning

Overdrevstyperne er afhængige af afgræsning.

Tørt kalksandsoverdrev kan dog ved naturlig dynamik opretholde en lav, lysåben vegetation i mange år.

Alle tre typer påvirkes stærkt negativt af eutrofiering, der favoriserer høje, kraftigt voksende urter og vedplanter.

Den tidvis våde eng er også afhængig af en ekstensiv afgræsning for at forblive lysåben.

Tabel 25.

Indikatorerne for landbrugspåvirkning på overdrev og i tidvis våd eng.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el.

sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Naturtypekarakteristiske strukturer

De ofte meget artsrige plantesamfund, der udvikler sig på gamle overdrev, er stærkt afhængige af en lang, stabil udvikling med konstant afgræsning eller naturlig dynamik (positive strukturer) og fravær af gødskning og isåning af kulturplanter (negative strukturer).

Tabel 26.

Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på overdrev og i tidvis våd eng.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 27.

Betydningsfordeling af indikatorerne for overdrev og i tidvis våd eng.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Vegetationsstruktur

40

bar jord

30

5

0

lave urter

10

15

20

middel urter

10

15

5

høje urter

10

15

20

dværgbuske

0

5

0

vedplanter

20

25

20

invasive planter

20

25

35

Hydrologi

10

5

45

afvanding

0

80

vandløb

0

20

kystsikring

100

0

Landbrugspåvirkninger

20

25

15

afgræsning

25

50

gødskning

75

50

Naturtypekarak.

strukturer

30

0

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af overdrev og enge

Figur 6 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen.

Arealet med tørt kalksandsoverdrev er ganske lille, og fordelingerne bør derfor tages med forbehold.

Det øvrige overdrevsareal er fordelt på et meget stort antal arealer, der dog ofte er relativt små, med en gennemsnitlig arealstørrelse på 2-3 ha. De tidvis våde enge er også fundet på relativt små arealer.

Omkring 60 procent af overdrevs- og engarealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2), lidt mindre for de kalkrige overdrev og engene.

Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 30) viser, at det for de tørre kalksandsoverdrev er andelen med bar jord, græs/urtevegetationens højdefordeling, afgræsningen og tilgroning med vedplanter, der trækker ned.

På overdrevene generelt er det også udbredelsen af positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der trækker ned, og endelig er det på de sure overdrev også manglende forekomster af dværgbuske.

Der er i gennemsnit fundet et meget stort antal arter, godt 30 i de kalkrige overdrev, 23 i de sure overdrev, og ca. 18 i den tidvis våde eng.

Middelscoren er højst på de sjældne tørre kalkoverdrev og lavest på de almindelige kalkoverdrev.

Der er generelt fundet et betydeligt antal problemarter, særligt på kalkoverdrevene, der også har det største udnyttelsespotentiale landbrugsmæssigt på de naturligt veldrænede jorde.

Figur 6.

Procentvis fordeling af kortlagte arealer med overdrev og enge på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Tabel 28.

Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter på overdrev og i tidvis våd eng.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

kortlagt areal i ha

38

1619

4377

2282

antal kortlagte arealer

49

763

1644

760

middel arealstørrelse i ha

0,78

2,12

2,66

3,00

naturtilstandsindeks

0,66

0,57

0,59

0,57

strukturindeks

0,73

0,62

0,60

artsindeks

0,63

0,56

0,60

0,58

middelscore

3,48

3,03

3,25

3,22

antal arter i 5 m cirkel

29,87

31,07

23,02

18,99

antal problemarter

1,89

3,52

1,87

1,38

antal stjernearter

12,45

10,88

9,13

8,31

antal tostjernearter

2,84

2,85

1,63

1,30

Tabel 29.

Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne på overdrev og i tidvis våd eng, hvor 100 er den optimale score på alle arealer.

Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været.

Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 27 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

6120

6210

6230

6410

Vegetationsstruktur

bar jord

0,69

0,93

0,96

0,94

lave urter

0,59

0,38

0,47

0,32

middel urter

0,58

0,44

0,46

0,75

høje urter

0,84

0,57

0,73

0,33

dværgbuske

1,00

0,80

0,45

0,82

vedplanter

0,59

0,72

0,80

0,81

invasive planter

0,80

0,81

0,76

0,81

Hydrologi

afvanding

1,00

0,93

0,89

0,59

vandløb

1,00

0,82

0,91

0,47

kystsikring

1,00

0,93

0,89

0,82

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

0,47

0,54

0,61

0,31

gødskning

0,70

0,57

0,55

0,83

Naturtypekarak.

strukturer

positive strukturer

0,89

0,71

0,53

0,72

negative strukturer

0,69

0,54

0,64

0,58

Naturtilstand i sure moser

På næringsfattig, sur og fugtig bund udvikles de sure mosetyper.

Hængesæk starter som tilgroning af bredvegetationen langs næringsfattige søer, der efterhånden danner en mere eller mindre bærende og ofte gyngende bund.

I de seneste stadier af hængesækkens udvikling sker der indvandring af vedplanter, og den afløses af skov og skovsumpe.

Ved tilgroning med især sphagnum-arter kan tørvelaget miste kontakt med grundvandet og den specielle sure mosetype, højmose, udvikles hvor vand- og næringstilførslen alene er baseret på nedbøren.

I mange tilfælde vil tørvegravning, dræning og næringsrig nedbør betyde en nedbrydning af det sarte sphagnumlag, og de aktive højmoser udvikler sig til en degenereret udgave, der i Habitatdirektivet opfattes som en selvstændig natutype, nedbrudt højmose.

Tørveskrælning, optrædning eller naturlig dynamik kan give anledning til den sjældne naturtype tørvelavning.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

7110 *Højmose

7120 Nedbrudt højmose

7140 Hængesæk

7150 Tørvelavning.

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Selve højmosefladen er uden træer, men i laggen og på den nedbrudte højmose vil der være opvækst af vedplanter.

På hængesækken og i tørvelavninger vil vedplanter være tegn på udtørring.

Tabel 30.

Indikatorerne for vegetationsstruktur i sure moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Uden vegetationsdække

0-5%

80

0

5-10%

100

30

10-30%

60

30-75%

30

100

75-100%

0

80

Græs/urtevegetation under 15 cm

0-5%

0

5-10%

10

30

10-30%

30

60

30-75%

60

80

75-100%

100

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

80

100

5-10%

100

60

10-30%

60

30

30-75%

30

10

75-100%

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Dværgbuske

0-5%

30

80

5-10%

60

100

10-30%

100

60

30-75%

60

30

75-100%

30

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

40

10-25%

30

20

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Både højmosen og hængesækken har udbredte partier af lave til middelhøje urter, græsser og særligt halvgræsser, og dværgbuske forekommer hyppigt på højmoser.

Hydrologi

Alle typerne er afhængige af en optimal hydrologi.

For højmoserne er det en høj sekundær grundvandstand, der ikke har direkte forbindelse med omgivelserne.

Hængesækken vil i de tidlige stadier være meget sårbar over for færdsel og give efter ved tryk.

Tabel 31.

Indikatorerne for hydrologi i sure moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

udbredt tørlægning

10

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m.

zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Landbrugspåvirkning

Højmose og hængesæk er naturligt lysåbne og meget sårbare over for færdsel, så her vil kreaturer ofte gøre mere skade end gavn.

Naturtyperne hører alle til blandt de mest sårbare over for næringsberigelse.

Tabel 32.

Indikatorerne for landbrugspåvirkning i sure moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el.

sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Naturtypekarakteristiske strukturer

Tegn på fugtighedskrævende, næringsfattige arter og et udbredt dække af tørvemosser er sikre tegn på velfungerende, tørvedannende naturtyper.

Eutrofiering og udtørring er meget store trusler for disse sårbare naturtyper.

Tabel 33.

Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i sure moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7110

7140

7150

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af de sure moser

Figur 7 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen.

Der er også vist kortlægningsresultatet af de nedbrudte højmoser, der vurderes efter samme målestok som de aktive højmoser.

Højmosearealet er stærkt præget af det store areal fra Lille Vildmose.

Både hængesæk og tørvelavninger findes på meget små arealer, og specielt tørvelavningerne er der ikke mange af, så det samlede areal er ganske lille.

De få arealer, der lever op til Habitatdirektivets beskrivelse af tørvelavninger, er imidlertid af meget høj kvalitet, og langt størstedelen er derfor i gunstig naturtilstand.

De aktive højmoser har en noget mindre arealandel i gunstig tilstand, medens de nedbrudte højmosers tilstand selvsagt er meget ringere.

Hængesæk har knap to tredjedele i tilstandsklasse 1 og 2.

Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 36) viser, at for de sure moser generelt er det tilgroningen med vedplanter, hydrologien og en stor udbredelse af de negative naturtypekarakteristiske strukturer, der trækker ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Særligt for højmoserne trækker en stor andel med invasive arter (nåletræer) også ned.

Tørvelavningernes strukturelle indikatorer ser generelt ud til at have det bedre.

På højmoserne er kun et begrænset antal udvalgt til at bidrage positivt til artsindekset.

Der er i gennemsnit fundet godt 9 arter i højmosernes dokumentationscirkler, hvoraf de 6 har været stjernearter og knap én tostjerneart.

I hængesæk og tørvelavningerne er fundet flere arter, og generelt er middelscoren meget høj for alle typerne på nær de nedbrudte højmoser.

Figur 7.

Procentvis fordeling af kortlagte arealer med sure moser på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Tabel 35.

Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i de sure moser.

Habitattype

7110

7120

7140

7150

kortlagt areal i ha

2531

869

752

121

antal kortlagte arealer

91

103

812

122

middel arealstørrelse i ha

27,81

8,43

0,93

0,99

naturtilstandsindeks

0,58

0,47

0,65

0,68

strukturindeks

0,57

0,55

0,71

0,68

artsindeks

0,63

0,45

0,61

0,71

middelscore

3,55

2,27

3,62

4,34

antal arter i 5 m cirkel

9,38

7,81

13,95

10,57

antal problemarter

0,00

0,51

0,28

antal stjernearter

5,80

3,45

8,21

5,52

antal tostjernearter

0,76

0,27

0,68

2,74

Tabel 36.

Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i de sure moser, hvor 100 er den optimale score på alle arealer.

Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været.

Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 34 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

7110

7120

7140

7150

Vegetationsstruktur

bar jord

0,81

0,82

0,80

0,45

lave urter

0,21

0,13

0,22

0,49

middel urter

0,49

0,39

0,51

0,45

høje urter

0,83

0,57

0,45

0,94

dværgbuske

0,61

0,57

0,38

0,69

vedplanter

0,48

0,49

0,55

0,66

invasive planter

0,66

0,75

0,87

0,86

Hydrologi

afvanding

0,50

0,35

0,81

0,74

vandløb

0,64

0,21

0,72

0,55

kystsikring

1,00

0,99

0,64

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

0,03

0,10

0,12

0,10

gødskning

0,96

0,97

0,96

0,97

Naturtypekarak.

strukturer

positive strukturer

0,64

-

0,86

0,91

negative strukturer

0,30

-

0,48

0,66

Naturtilstand i kalkrige moser

På kalkrig, fugtig bund med høj grundvandstand udvikles under lysåbne forhold den artsrige naturtype rigkær.

Dominerer den anselige halvgræs avneknippe, henføres naturtypen til avneknippemose.

En særlig naturtype findes i forbindelse med fremvældende trykvand, der giver anledning til kildevæld.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark

7210 *Avneknippemose

7220 *Kildevæld

7230 Rigkær.

De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med * er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer.

Vegetationsstruktur

Rigkær har lav-middelhøj, tæt, artsrig vegetation domineret af græsser, halvgræsser, mosser og mange blomstrende planter.

Høje urter og vedplanter er tegn på tilgroning og manglende afgræsning.

Avneknippemosen domineres af høje halvgræsser, græsser og urter med spredte partier af vedplanter.

Tagrør kan udkonkurrere avneknippe efter eutrofiering.

Naturtypen kildevæld er den lysåbne form, der er kendetegnet ved en rig flora af mosser og lave urter.

Kildevæld kan også forekomme i skovnaturtyper som elle- og askeskov (91E0).

Tabel 37.

Indikatorerne for vegetationsstruktur i kalkrige moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Uden vegetationsdække

0-5%

100

80

5-10%

60

100

10-30%

30

60

30-75%

10

30

75-100%

0

Græs/urtevegetation under 15 cm

0-5%

80

0

5-10%

100

10

30

10-30%

60

30

60

30-75%

30

60

100

75-100%

0

100

80

Græs/urtevegetation 15-50 cm

0-5%

30

80

30

5-10%

60

100

60

10-30%

100

80

100

30-75%

60

75-100%

0

Græs/urtevegetation over 50 cm

0-5%

0

100

5-10%

10

60

10-30%

30

30-75%

60

10

75-100%

100

0

Dværgbuske

0-5%

100

5-10%

60

10-30%

30

30-75%

10

75-100%

0

Vedplanter (kronedække)

0%

100

1-10%

60

80

60

10-25%

30

25-50%

10

50-100%

0

Forekomst af invasive arter

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Hydrologi

Disse fugtighedskrævende naturtyper er helt afhængige af de hydrologiske forhold, så afvanding og vandindvinding, der har udtørrende effekt, vil generelt være en trussel.

Nogle rigkær er imidlertid skabt ved inddæmning og afvanding af søer og havområder.

Kystsikring er normalt ikke relevant for de kalkrige mosetyper.

Tabel 38.

Indikatorerne for hydrologi i kalkrige moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Afvanding og vandindvinding

forekommer ikke

100

ingen vegetationsændringer

60

sommerudtørring

30

10

udbredt tørlægning

10

0

fuldstændig tørlægning

0

Vandløb

uden indgreb

100

sparsomt regulerede

60

delvist regulerede

30

omfattende regulering

10

alle vandløb rørlagte

0

Kystsikring

ingen kystsikring

100

m.

zonering og dynamik

60

hæmmet zonering og dynamik

30

ringe zonering og dynamik

10

ingen zonering eller dynamik

0

Landbrugspåvirkning

Påvirkning med gødning og pesticider fra tilstødende marker kan have en væsentlig negativ effekt på mosernes artsindhold.

Tabel 39.

Indikatorerne for landbrugspåvirkning i kalkrige moser.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Græsning/høslæt

0-5%

0

5-10%

10

10-30%

30

30-75%

60

75-100%

100

Gødskning el.

sprøjteskader

0%

100

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Naturtypekarakteristiske strukturer

Udtørring og tilgroning er sammen med eutrofiering de største trusler mod disse sårbare naturtyper, og strukturer, der viser optimale hydrologiske forhold og tegn på manglende tilgroning, er vigtige indikatorer.

Tabel 40.

Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på heder.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

7210

7220

7230

Positive strukturer

udbredt/veludviklet

100

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

0

Negative strukturer

udbredt/veludviklet

0

spredt/rudimentær

50

ikke til stede

100

Tabel 41.

Betydningsfordeling af indikatorerne i kalkrige moser.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur.

Habitattype

7210

7220

7230

Vegetationsstruktur

30

bar jord

5

10

lave urter

0

10

20

middel urter

15

5

0

høje urter

40

30

20

dværgbuske

0

vedplanter

15

25

invasive planter

25

30

25

Hydrologi

30

40

25

afvanding

100

80

vandløb

0

20

kystsikring

0

Landbrugspåvirkninger

20

30

afgræsning

0

75

gødskning

100

25

Naturtypekarakteristiske strukturer

20

10

15

positive strukturer

50

negative strukturer

50

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af de kalkrige moser

Figur 8 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen.

Arealet med avneknippemose er meget lille, og fordelingen bør derfor tages med nogle forbehold.

Arealet med kildevæld og rigkær er fordelt på mange små arealer, med en gennemsnitlig arealstørrelse på hhv.

0,5 ha og 1,5 ha. Alle tre mosetyper er generelt meget påvirkede, og mindre end halvdelen af arealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2).

Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 43) viser, at det primært er hydrologien, manglende afgræsning og tilgroning med vedplanter samt udbredelsen af positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks.

Avneknippemosen er relativ artsfattig med knap 14 arter i dokumentationscirklerne, men både kildevæld og rigkær er ganske artsrige med hhv.

22 og 27 arter i dokumentationscirklen.

Middelscoren er generelt lav, og særligt i kildevæld og rigkær er der fundet et stort antal problemarter.

Tabel 42.

Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i de kalkrige moser.

Habitattype

7210

7220

7230

kortlagt areal i ha

125

313

2884

antal kortlagte arealer

47

691

2004

middel arealstørrelse i ha

2,67

0,45

1,44

Naturtilstandsindeks

0,61

0,57

0,54

Strukturindeks

0,67

0,63

0,54

Artsindeks

0,59

0,55

0,58

Middelscore

3,42

2,92

3,14

antal arter i 5 m cirkel

13,76

22,18

27,28

antal problemarter

0,58

2,09

1,74

antal stjernearter

5,85

10,20

13,14

antal tostjernearter

0,58

0,78

1,04

Tabel 43.

Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i de kalkrige moser, hvor 100 er den optimale score på alle arealer.

Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været.

Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 41 i beregningen af strukturindekset.

Habitattype

7210

7220

7230

Vegetationsstruktur

bar jord

0,90

0,81

lave urter

0,80

0,19

0,28

middel urter

0,53

0,70

0,65

høje urter

0,86

0,25

0,26

Dværgbuske

0,98

1,00

0,99

vedplanter

0,45

0,66

0,61

invasive planter

0,91

0,96

0,94

Hydrologi

afvanding

0,55

0,80

0,58

vandløb

0,29

0,79

0,58

kystsikring

0,73

0,99

0,92

Landbrugspåvirkninger

afgræsning

0,15

0,48

gødskning

0,80

0,75

0,67

Naturtypekarakteristiske strukturer

positive strukturer

0,80

0,48

0,64

negative strukturer

0,36

0,30

0,27

5.

Referencer

Bruun, H.

H.

& Ejrnæs, R.

(1998): Overdrev – en beskyttet naturtype.

G.

E.

C.

Gads forlag.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København.

224 s.

Ellemann, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J.

& Fredshavn, J.

(2001): Det lysåbne landskab.

Danmarks Miljøundersøgelser.

112 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 372.

Fredshavn, J.

(2004): Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper.

TA-N3, Version 1.01.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser.

10 s.

Fredshavn, J.

R.

& Skov, F.

(2005): Vurdering af Naturtilstand.

Danmarks Miljøundersøgelser.

85 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 548.

Fredshavn, J.

F.

& Ejrnæs, R.

(2007): Beregning af naturtilstand – ved brug af simple indikatorer.

2. udgave.

Danmarks Miljøundersøgelser.

90 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 599.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.

E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.

L., Møller, P.

F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.

M., Fredshavn, J., Aude, E.

& Nygaard, B.

(2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

462 s.

2. udgave.

Bilag 1.

Artsliste med scorer

Nedenstående tabel angiver arternes artsscore, der benyttes til udregningen af et artsindeks.

På højmoser indgår kun arter opført i Bilag 2.

Nogle arter optræder som problemarter (Bilag 4), hvorved deres artsscore ændres til -1.

ArtID

Videnskabeligt navn

Dansk navn

Arts-score

22

Acer campestre

navr

3

29

Acer platanoides

løn, spids-

1

30

Acer pseudoplatanus

ahorn

1

43

Achillea millefolium ssp.

millefolium

røllike, almindelig

3

46

Achillea ptarmica

røllike, nyse-

3

76

Actaea spicata

druemunke

5

81

Adoxa moschatellina

desmerurt

3

104

Agrimonia eupatoria

agermåne, almindelig

3

106

Agrimonia procera

agermåne, vellugtende

3

112

Agrostis canina

hvene, hunde-

4

116

Agrostis capillaris

hvene, almindelig

3

121

Agrostis gigantea

hvene, stortoppet

2

130

Agrostis stolonifera

hvene, kryb-

3

131

Agrostis stolonifera var.

maritima

hvene, klit-

6

132

Agrostis stolonifera var.

stolonifera

hvene, kryb-

3

133

Agrostis stricta

hvene, sand-

5

137

Aira caryophyllea

dværgbunke, udspærret

4

138

Aira caryophyllea ssp.

caryophyllea

dværgbunke, udspærret

4

141

Aira praecox

dværgbunke, tidlig

4

148

Ajuga pyramidalis

læbeløs, pyramide-

6

150

Ajuga reptans

læbeløs, krybende

4

153

Alchemilla

løvefodslægten

4

154

Alchemilla acutiloba

løvefod, spidslappet

4

163

Alchemilla filicaulis var.

filicaulis

løvefod, trådstænglet

4

164

Alchemilla filicaulis var.

vestita

løvefod, håret

4

165

Alchemilla glabra

løvefod, glat

4

167

Alchemilla glaucescens

løvefod, blågrøn

4

174

Alchemilla micans

løvefod, glansbladet

4

176

Alchemilla monticola

løvefod, grå

4

186

Alchemilla subcrenata

løvefod, butlappet

4

188

Alchemilla vulgaris coll.

løvefod coll.

4

190

Alchemilla xanthochlora

løvefod, gulgrøn

4

192

Alisma gramineum

skeblad, kortskaftet

6

194

Alisma lanceolatum

skeblad, lancet-

6

197

Alisma plantago-aquatica

skeblad, vejbred-

4

203

Alliaria petiolata

løgkarse

1

209

Allium carinatum

løg, kølet

7

217

Allium oleraceum

løg, vild

5

221

Allium schoenoprasum

løg, pur-

4

225

Allium scorodoprasum

løg, skov-

4

229

Allium ursinum

løg, rams-

1

230

Allium vineale

løg, sand-

5

231

Allium vineale var.

purpureum

løg, purpur sand-

5

232

Allium vineale var.

vineale

løg, almindelig sand-

5

235

Alnus glutinosa

el, rød-

1

247

Alopecurus aequalis

rævehale, gul

4

251

Alopecurus arundinaceus

rævehale, sort

4

255

Alopecurus geniculatus

rævehale, knæbøjet

2

257

Alopecurus geniculatus var.

geniculatus

rævehale, knæbøjet

2

260

Alopecurus pratensis

rævehale, eng-

1

264

Althaea officinalis

lægestokrose

6

266

Alyssum alyssoides

grådodder

5

320

Ammophila arenaria

hjælme, sand-

3

322

Ammophila arenaria x Calamagrostis epigeios

hjælme, østersø-

3

339

Anacamptis pyramidalis

horndrager

4

345

Anagallis arvensis

arve, rød

1

348

Anagallis minima

knudearve

6

359

Anchusa officinalis

oksetunge, læge-

1

362

Andromeda polifolia

rosmarinlyng

5

371

Anemone apennina var.

pallida

anemone, blegblå

6

374

Anemone nemorosa

anemone, hvid

4

375

Anemone nemorosa x ranunculoides

anemone, svovlgul

6

378

Anemone pratensis

kobjælde, nikkende

5

381

Anemone pulsatilla

kobjælde, opret

6

384

Anemone ranunculoides

anemone, gul

4

388

Anemone vernalis

kobjælde, vår-

7

396

Angelica archangelica ssp.

litoralis

kvan, strand-

4

397

Angelica sylvestris

angelik, skov-

4

409

Antennaria dioica

kattefod

7

415

Anthemis arvensis

gåseurt, ager-

2

424

Anthericum liliago

edderkopurt, ugrenet

7

425

Anthericum liliago x ramosum

edderkopurt, ugrenet x grenet

7

426

Anthericum ramosum

edderkopurt, grenet

7

429

Anthoxanthum odoratum

gulaks, vellugtende

4

433

Anthriscus caucalis

kørvel, gærde-

1

435

Anthriscus sylvestris

kørvel, vild

1

437

Anthyllis vulneraria

rundbælg

4

439

Anthyllis vulneraria ssp.

carpatica

rundbælg, almindelig

4

441

Anthyllis vulneraria ssp.

danica

rundbælg, dansk

4

449

Anthyllis vulneraria ssp.

vulneraria var.

vulneraria

rundbælg, gul

4

456

Aphanes arvensis

dværgløvefod, almindelig

1

457

Aphanes australis

dværgløvefod, småfrugtet

1

460

Apium graveolens

selleri, vild

6

461

Apium inundatum

sumpskærm, svømmende

5

465

Apium repens

sumpskærm, krybende

7

475

Aquilegia vulgaris

akeleje

3

478

Arabidopsis thaliana

gåsemad, almindelig

2

487

Arabis glabra

tårnurt

4

488

Arabis hirsuta

kalkkarse, stivhåret

5

489

Arabis hirsuta var.

glaberrima

kalkkarse, glat

6

490

Arabis hirsuta var.

hirsuta

kalkkarse, stivhåret

5

503

Arctium lappa

burre, glat

3

507

Arctium minus

burre, liden

2

510

Arctium nemorosum

burre, skov-

4

511

Arctium nemorosum ssp.

nemorosum

burre, skov-

4

519

Arctostaphylos alpinus

melbærris, bjerg-

7

520

Arctostaphylos uva-ursi

melbærris, hede-

6

528

Arenaria leptoclados

markarve, spæd

2

531

Arenaria serpyllifolia

markarve

2

532

Arenaria serpyllifolia ssp.

lloydii

markarve, klit-

2

533

Arenaria serpyllifolia var.

serpyllifolia

markarve, almindelig

2

537

Argentina anserina

gåsepotentil

3

544

Armeria maritima ssp.

elongata

engelskgræs, vej-

4

545

Armeria maritima ssp.

maritima

engelskgræs, strand-

4

551

Arnica montana

guldblomme

7

557

Arrhenatherum elatius

draphavre

1

558

Arrhenatherum elatius var.

bulbosum

draphavre, knoldet

1

559

Arrhenatherum elatius var.

elatius

draphavre, almindelig

1

566

Artemisia campestris

bynke, mark-

3

568

Artemisia campestris ssp.

campestris

bynke, mark-

3

582

Artemisia vulgaris

bynke, grå-

1

586

Artemisia vulgaris var.

vulgaris

bynke, almindelig grå-

1

588

Arum alpinum ssp.

danicum

arum, dansk

4

601

Asparagus officinalis

asparges

2

603

Asperugo procumbens

river

4

619

Asplenium adiantum-nigrum

radeløv, sort

6

625

Asplenium ruta-muraria

murrude

7

627

Asplenium scolopendrium

hjortetunge

7

628

Asplenium septentrionale

radeløv, nordisk

6

632

Asplenium trichomanes ssp.

quadrivalens

radeløv, kalk-

6

633

Asplenium trichomanes ssp.

trichomanes

radeløv, rundfinnet

6

660

Astragalus danicus

astragel, dansk

6

662

Astragalus glycyphyllos

astragel, sød

3

672

Athyrium filix-femina

fjerbregne

3

679

Atriplex calotheca

mælde, skønbægret

4

683

Atriplex deltoidea

mælde, tand-

2

684

Atriplex glabriuscula

mælde, tykbladet

3

689

Atriplex laciniata

mælde, sølv-

6

691

Atriplex latifolia

mælde, spyd-

3

692

Atriplex littoralis

mælde, strand-

2

696

Atriplex longipes ssp.

longipes

mælde, stilk-

4

699

Atriplex patula

mælde, svine-

3

700

Atriplex pedunculata

kilebæger, stilket

6

702

Atriplex portulacoides

kilebæger, stilkløs

5

705

Atriplex prostrata ssp.

prostrata

mælde, udstrakt

2

711

Atriplex triangularis

mælde, melet

2

737

Baldellia ranunculoides

søpryd, almindelig

6

748

Barbarea stricta

vinterkarse, rank

5

756

Bassia hirsuta

tangurt, håret

7

764

Bellis perennis

tusindfryd

1

772

Berteroa incana

kløvplade

1

774

Berula erecta

sideskærm

3

780

Beta vulgaris ssp.

maritima

bede, strand-

5

790

Betula pendula

birk, vorte-

1

793

Betula pubescens

birk, dun-

1

800

Bidens cernua

brøndsel, nikkende

4

806

Bidens radiata

brøndsel, fladhoved

7

808

Bidens tripartita

brøndsel, fliget

3

819

Blechnum spicant

kambregne

5

821

Blysmus compressus

kogleaks, fladtrykt

4

822

Blysmus rufus

kogleaks, rødbrun

5

832

Botrychium lunaria

månerude, almindelig

6

833

Botrychium matricariifolium

månerude, kamillebladet

7

834

Botrychium multifidum

månerude, stilk-

7

835

Botrychium simplex

månerude, enkelt

7

841

Brachypodium pinnatum

stilkaks, bakke-

4

842

Brachypodium sylvaticum

stilkaks, skov-

4

857

Brassica rapa ssp.

campestris

kål, ager-

3

868

Briza media

hjertegræs

6

873

Bromopsis benekenii

hejre, tidlig skov-

4

874

Bromopsis erecta

hejre, opret

3

876

Bromopsis ramosa

hejre, sildig skov-

4

885

Bromus hordeaceus ssp.

hordeaceus

hejre, blød

2

886

Bromus hordeaceus ssp.

thominii

hejre, liggende

4

894

Bromus racemosus

hejre, eng-

5

904

Bryonia alba

galdebær, enbo

5

905

Bryonia dioica

galdebær, tvebo

6

919

Bupleurum tenuissimum

hareøre, smalbladet

6

922

Butomus umbellatus

brudelys

4

931

Cakile maritima ssp.

baltica

strandsennep, baltisk

4

932

Cakile maritima ssp.

maritima

strandsennep, almindelig

4

934

Calamagrostis arundinacea

rørhvene, skov-

4

938

Calamagrostis canescens

rørhvene, eng-

3

942

Calamagrostis epigeios

rørhvene, bjerg-

1

947

Calamagrostis stricta

rørhvene, stivtoppet

6

960

Calla palustris

kærmysse

4

964

Callitriche

vandstjerneslægten

4

965

Callitriche brutia

vandstjerne, stilkfrugtet

6

966

Callitriche cophocarpa

vandstjerne, roset-

4

968

Callitriche hamulata

vandstjerne, smalbladet

4

969

Callitriche hermaphroditica

vandstjerne, høst-

6

970

Callitriche palustris

vandstjerne, småfrugtet

6

971

Callitriche platycarpa

vandstjerne, fladfrugtet

4

972

Callitriche stagnalis

vandstjerne, storfrugtet

4

974

Calluna vulgaris

hedelyng

4

977

Caltha palustris var.

palustris

kabbeleje, eng-

4

978

Caltha palustris var.

radicans

kabbeleje, krybende

4

984

Calystegia sepium

snerle, gærde-

2

986

Calystegia sepium ssp.

sepium

snerle, gærde-

2

989

Calystegia soldanella

snerle, strand-

6

1006

Campanula glomerata

klokke, nøgleblomstret

6

1007

Campanula glomerata var.

glomerata

klokke, nøgleblomstret

6

1010

Campanula latifolia

klokke, bredbladet

4

1011

Campanula latifolia var.

latifolia

klokke, bredbladet

4

1016

Campanula persicifolia

klokke, smalbladet

6

1020

Campanula rotundifolia

klokke, liden

5

1022

Campanula trachelium

klokke, nælde-

4

1032

Capsella bursa-pastoris

hyrdetaske

1

1038

Cardamine amara

vandkarse

4

1040

Cardamine bulbifera

tandrod

5

1041

Cardamine flexuosa

springklap, skov-

4

1044

Cardamine impatiens

springklap, kronløs

6

1046

Cardamine pratensis coll.

engkarse coll.

4

1047

Cardamine pratensis ssp.

paludosa

sumpkarse

4

1049

Cardamine pratensis ssp.

pratensis

engkarse

4

1051

Cardaminopsis arenosa

sandkarse

5

1057

Carduus acanthoides

tidsel, tornet

3

1060

Carduus crispus

tidsel, kruset

1

1063

Carduus nutans

tidsel, nikkende

7

1068

Carex acuta

star, nikkende

4

1075

Carex acutiformis

star, kær-

3

1077

Carex appropinquata

star, langakset

5

1095

Carex arenaria

star, sand-

4

1121

Carex buxbaumii

star, kølle-

7

1124

Carex canescens

star, grå

5

1141

Carex caryophyllea

star, vår-

7

1142

Carex cespitosa

star, tue-

4

1147

Carex chordorrhiza

star, grenet

7

1150

Carex demissa

star, grøn

4

1154

Carex diandra

star, trindstænglet

5

1159

Carex digitata

star, finger-

5

1163

Carex dioica

star, tvebo

6

1176

Carex distans

star, fjernakset

4

1178

Carex disticha

star, toradet

3

1180

Carex divulsa ssp.

leersii

star, mellembrudt

4

1181

Carex echinata

star, stjerne-

4

1182

Carex elata

star, stiv

3

1187

Carex elongata

star, forlænget

5

1188

Carex ericetorum

star, lyng-

6

1189

Carex extensa

star, udspilet

6

1190

Carex flacca

star, blågrøn

4

1191

Carex flava

star, gul

7

1192

Carex flava s.l.

star s.l., gul

7

1207

Carex hartmanii

star, hartmans

7

1210

Carex hirta

star, håret

2

1213

Carex hostiana

star, skede-

6

1226

Carex lasiocarpa

star, tråd-

5

1231

Carex lepidocarpa

star, krognæb-

6

1235

Carex ligerica

star, skrænt-

6

1236

Carex limosa

star, dynd-

6

1250

Carex maritima

star, krum-

7

1252

Carex montana

star, bakke-

6

1257

Carex nigra var.

nigra

star, almindelig

4

1258

Carex nigra var.

recta

star, knold-

4

1271

Carex otrubae

star, sylt-

4

1273

Carex ovalis

star, hare-

4

1274

Carex pairaei

star, pigget

4

1276

Carex paleacea

star, strand-

7

1280

Carex pallescens

star, bleg

4

1281

Carex panicea

star, hirse-

4

1283

Carex paniculata

star, top-

4

1286

Carex pauciflora

star, fåblomstret

6

1289

Carex pendula

star, kæmpe-

5

1290

Carex pilulifera

star, pille-

4

1291

Carex praecox

star, russisk

7

1292

Carex pseudocyperus

star, knippe-

3

1295

Carex pulicaris

star, loppe-

7

1298

Carex remota

star, akselblomstret

4

1302

Carex riparia

star, tykakset

4

1305

Carex rostrata

star, næb-

4

1321

Carex spicata

star, spidskapslet

3

1324

Carex strigosa

star, tyndakset

6

1327

Carex sylvatica

star, skov-

4

1331

Carex trinervis

star, klit-

7

1335

Carex vesicaria

star, blære-

3

1336

Carex viridula

star coll., dværg-

5

1337

Carex viridula var.

pulchella

star, høst-

5

1338

Carex viridula var.

viridula

star, dværg-

5

1339

Carex vulpina

star, ræve-

5

1342

Carlina vulgaris

bakketidsel

5

1343

Carlina vulgaris ssp.

stricta

bakketidsel, langbladet

5

1344

Carlina vulgaris ssp.

vulgaris

bakketidsel, almindelig

5

1348

Carpinus betulus

avnbøg

1

1356

Carum carvi

kommen

3

1367

Catabrosa aquatica

tæppegræs

4

1397

Centaurea jacea

knopurt, almindelig

5

1414

Centaurea phrygia ssp.

pseudophrygia

knopurt, fjer-

5

1416

Centaurea scabiosa

knopurt, stor

5

1421

Centaurium erythraea

tusindgylden, mark-

5

1422

Centaurium erythraea var.

capitatum

tusindgylden, hoved-

5

1423

Centaurium erythraea var.

erythraea

tusindgylden, mark-

5

1425

Centaurium littorale

tusindgylden, strand-

5

1426

Centaurium littorale var.

glomeratum

tusindgylden, nøgleblomstret

5

1427

Centaurium littorale var.

littorale

tusindgylden, strand-

5

1428

Centaurium pulchellum

tusindgylden, liden

5

1433

Cephalanthera damasonium

skovlilje, hvidgul

7

1434

Cephalanthera longifolia

skovlilje, sværd-

7

1436

Cephalanthera rubra

skovlilje, rød

7

1448

Cerastium arvense

hønsetarm, storblomstret

2

1451

Cerastium brachypetalum

hønsetarm, stivhåret

6

1453

Cerastium diffusum

hønsetarm, firehannet

4

1460

Cerastium fontanum ssp.

vulgare var.

holosteoides

hønsetarm, ensidig

2

1461

Cerastium fontanum ssp.

vulgare var.

vulgare

hønsetarm, almindelig

2

1462

Cerastium glomeratum

hønsetarm, opret

3

1463

Cerastium glutinosum

hønsetarm, klæbrig

4

1467

Cerastium pumilum

hønsetarm, liden

7

1470

Cerastium semidecandrum

hønsetarm, femhannet

4

1472

Cerastium subtetrandrum

hønsetarm, øresunds-

7

1475

Ceratocapnos claviculata

lærkespore, klatrende

4

1483

Ceratophyllum demersum

hornblad, tornfrøet

4

1484

Ceratophyllum submersum

hornblad, tornløs

4

1491

Chaenorrhinum minus

torskemund, liden

4

1500

Chaerophyllum temulum

hulsvøb

1

1530

Chenopodium album coll.

gåsefod coll., hvidmelet

1

1531

Chenopodium album ssp.

album

gåsefod, hvidmelet

1

1546

Chenopodium chenopodioides

gåsefod, drue-

5

1552

Chenopodium glaucum

gåsefod, blågrøn

5

1561

Chenopodium polyspermum

gåsefod, mangefrøet

4

1566

Chenopodium rubrum

gåsefod, rød

4

1573

Chenopodium suecicum

gåsefod, grøn

3

1578

Chimaphila umbellata

vintergrøn, skærm-

7

1596

Chrysosplenium alternifolium

milturt, almindelig

5

1597

Chrysosplenium oppositifolium

milturt, småbladet

5

1611

Cicuta virosa

gifttyde

4

1618

Circaea alpina

steffensurt, liden

7

1619

Circaea lutetiana

steffensurt, dunet

4

1620

Circaea x intermedia

steffensurt, spidsbladet

4

1622

Cirsium acaule

tidsel, lav

7

1625

Cirsium arvense

tidsel, ager-

1

1630

Cirsium helenioides

tidsel, forskelligbladet

6

1633

Cirsium oleraceum

tidsel, kål-

3

1635

Cirsium palustre

tidsel, kær-

4

1638

Cirsium vulgare

tidsel, horse-

1

1647

Cladium mariscus

avneknippe, hvas

5

1670

Cochlearia danica

kokleare, dansk

5

1674

Cochlearia officinalis ssp.

anglica

kokleare, engelsk

5

1675

Cochlearia officinalis ssp.

officinalis

kokleare, læge-

5

1677

Coeloglossum viride

poselæbe

7

1699

Comarum palustre

kragefod

4

1706

Conium maculatum

skarntyde

3

1716

Convallaria majalis

liljekonval

5

1720

Convolvulus arvensis

snerle, ager-

2

1730

Corallorhiza trifida

koralrod

7

1731

Corallorhiza trifida ssp.

trifida

koralrod, almindelig

7

1732

Corallorhiza trifida ssp.

virescens

koralrod, grønlig

7

1746

Cornus sanguinea

kornel, rød

4

1748

Cornus suecica

hønsebær, svensk

7

1755

Corrigiola litoralis

skorem

7

1759

Corydalis cava

lærkespore, hulrodet

4

1760

Corydalis intermedia

lærkespore, liden

5

1764

Corydalis pumila

lærkespore, finger-

6

1771

Corylus avellana

hassel

4

1774

Corynephorus canescens

sandskæg

5

1786

Cotoneaster niger

dværgmispel, sort

5

1787

Cotoneaster scandinavicus

dværgmispel, rød

5

1795

Crambe maritima

strandkål

5

1797

Crassula aquatica

korsarve

7

1806

Crataegus laevigata

hvidtjørn, almindelig

3

1810

Crataegus monogyna

hvidtjørn, éngriflet

3

1814

Crataegus rhipidophylla

hvidtjørn, koral-

3

1823

Crepis biennis

høgeskæg, toårig

1

1824

Crepis capillaris

høgeskæg, grøn

2

1825

Crepis capillaris var.

agrestis

høgeskæg, grøn

2

1831

Crepis paludosa

høgeskæg, kær-

4

1832

Crepis praemorsa

høgeskæg, afbidt

7

1836

Crepis tectorum

høgeskæg, tag-

1

1880

Cuscuta epithymum ssp.

epithymum

silke, lyng-

6

1882

Cuscuta europaea

silke, nælde-

4

1900

Cynoglossum officinale

hundetunge, læge-

3

1902

Cynosurus cristatus

kamgræs, almindelig

4

1907

Cyperus fuscus

fladaks, brun

7

1912

Cypripedium calceolus

fruesko

5

1914

Cystopteris fragilis

bægerbregne, skør

6

1921

Cytisus scoparius

gyvel

1

1922

Cytisus scoparius ssp.

scoparius f.

horizontalis

gyvel, horisontal form

1

1923

Cytisus scoparius ssp.

scoparius f.

verticalis

gyvel, vertikal form

1

1925

Dactylis glomerata

hundegræs, almindelig

1

1926

Dactylis glomerata ssp.

glomerata

hundegræs, almindelig

1

1929

Dactylis glomerata ssp.

lobata

hundegræs, skov-

4

1981

Dactylorhiza

gøgeurtslægten

5

1934

Dactylorhiza incarnata

gøgeurt, kødfarvet

5

1935

Dactylorhiza incarnata ssp.

cruenta

gøgeurt, blodplettet

6

1939

Dactylorhiza incarnata ssp.

incarnata var.

incarnata

gøgeurt, kødfarvet

5

1945

Dactylorhiza incarnata ssp.

lobelii

gøgeurt, klit-

6

1946

Dactylorhiza incarnata ssp.

ochroleuca

gøgeurt, hvidgul

6

1955

Dactylorhiza maculata ssp.

fuchsii

gøgeurt, skov-

6

1958

Dactylorhiza maculata ssp.

maculata

gøgeurt, plettet

5

1967

Dactylorhiza majalis

gøgeurt, maj-

5

1968

Dactylorhiza majalis ssp.

baltica

gøgeurt, baltisk

6

1969

Dactylorhiza majalis ssp.

calcifugiens

gøgeurt, thy-

5

1970

Dactylorhiza majalis ssp.

majalis

gøgeurt, maj-

5

1972

Dactylorhiza majalis ssp.

occidentalis

gøgeurt, vestlig maj-

6

1973

Dactylorhiza majalis ssp.

praetermissa

gøgeurt, priklæbet

6

1974

Dactylorhiza majalis ssp.

purpurella var.

majaliformis

gøgeurt, vendsyssel-

6

1975

Dactylorhiza majalis ssp.

purpurella var.

purpurella

gøgeurt, purpur-

5

1976

Dactylorhiza majalis ssp.

sphagnicola

gøgeurt, mos-

6

1980

Dactylorhiza sambucina

gøgeurt, hylde-

6

1985

Danthonia decumbens

tandbælg

6

1988

Daphne mezereum

pebertræ

6

2000

Daucus carota

gulerod

3

2001

Daucus carota ssp.

carota

gulerod, vild

3

2002

Daucus carota ssp.

gummifer

gulerod, strand-

4

2016

Deschampsia cespitosa

bunke, mose-

3

2020

Deschampsia flexuosa

bunke, bølget

3

2021

Deschampsia setacea

bunke, fin

5

2025

Descurainia sophia

vejsennep, finbladet

3

2033

Dianthus armeria

nellike, kost-

5

2040

Dianthus deltoides

nellike, bakke-

5

2045

Dianthus superbus

nellike, strand-

5

2069

Diphasiastrum alpinum

ulvefod, bjerg-

7

2072

Diphasiastrum complanatum ssp.

complanatum

ulvefod, flad

6

2074

Diphasiastrum tristachyum

ulvefod, cypres-

6

2085

Dipsacus pilosus

kartebolle, håret

6

2119

Draba incana

draba, hvidgrå

7

2124

Draba muralis

draba, mur-

7

2141

Drosera anglica

soldug, langbladet

7

2143

Drosera intermedia

soldug, liden

6

2144

Drosera rotundifolia

soldug, rundbladet

6

2151

Dryopteris affinis

mangeløv, guldskæl-

6

2155

Dryopteris carthusiana

mangeløv, smalbladet

4

2160

Dryopteris cristata

mangeløv, butfinnet

6

2163

Dryopteris dilatata

mangeløv, bredbladet

4

2166

Dryopteris expansa

mangeløv, finbladet

5

2167

Dryopteris filix-mas

mangeløv, almindelig

4

2195

Echium vulgare

slangehoved

3

2206

Elatine hexandra

bækarve, sekshannet

6

2207

Elatine hydropiper

bækarve, vendpeber-

7

2211

Eleocharis acicularis

sumpstrå, nåle-

6

2215

Eleocharis multicaulis

sumpstrå, mangestænglet

6

2217

Eleocharis palustris ssp.

palustris

sumpstrå, sydlig

6

2220

Eleocharis palustris ssp.

vulgaris

sumpstrå, almindelig

4

2223

Eleocharis parvula

kogleaks, lav

7

2224

Eleocharis quinqueflora

kogleaks, fåblomstret

6

2225

Eleocharis uniglumis

sumpstrå, enskællet

4

2251

Elymus caninus

hundekvik, almindelig

1

2265

Elytrigia atherica

kvik, stiv

4

2266

Elytrigia atherica x juncea

kvik, klit-

4

2269

Elytrigia juncea

kvik, strand-

4

2271

Elytrigia juncea x Leymus arenarius

kvik x marehalm, strand-

4

2272

Elytrigia juncea x repens

kvik, hybrid-

2

2274

Elytrigia repens ssp.

repens

kvik, almindelig

1

2279

Empetrum nigrum

revling

4

2293

Epilobium angustifolium

gederams

1

2311

Epilobium hirsutum

dueurt, lådden

1

2325

Epilobium lamyi

dueurt, rank

4

2331

Epilobium montanum

dueurt, glat

1

2337

Epilobium obscurum

dueurt, ris-

3

2341

Epilobium palustre

dueurt, kær-

4

2345

Epilobium parviflorum

dueurt, dunet

4

2348

Epilobium roseum

dueurt, rosen-

4

2350

Epilobium tetragonum

dueurt, kantet

2

2355

Epipactis atrorubens

hullæbe, rød

6

2357

Epipactis helleborine

hullæbe, skov-

5

2358

Epipactis helleborine ssp.

helleborine

hullæbe, skov-

5

2359

Epipactis helleborine ssp.

neerlandica var.

neerlandica

hullæbe, hollandsk

5

2360

Epipactis helleborine ssp.

neerlandica var.

renzii

hullæbe, skagen-

5

2362

Epipactis leptochila

hullæbe, storblomstret

7

2363

Epipactis palustris

hullæbe, sump-

6

2364

Epipactis phyllanthes

hullæbe, nikkende

5

2365

Epipactis purpurata

hullæbe, tætblomstret

6

2367

Epipogium aphyllum

knælæbe

7

2370

Equisetum arvense

padderok, ager-

3

2373

Equisetum fluviatile

padderok, dynd-

4

2374

Equisetum hyemale

skavgræs

4

2376

Equisetum palustre

padderok, kær-

4

2377

Equisetum pratense

padderok, lund-

5

2380

Equisetum sylvaticum

padderok, skov-

4

2381

Equisetum telmateia

padderok, elfenbens-

4

2382

Equisetum variegatum

padderok, liden

7

2399

Erica tetralix

klokkelyng

5

2402

Erigeron acer

bakkestjerne, bitter

3

2426

Eriophorum angustifolium

kæruld, smalbladet

4

2431

Eriophorum gracile

kæruld, fin

7

2432

Eriophorum latifolium

kæruld, bredbladet

7

2437

Eriophorum vaginatum

kæruld, tue-

5

2442

Erodium cicutarium

hejrenæb

2

2450

Erophila verna

gæslingeblomst, vår-

4

2462

Eryngium maritimum

mandstro, strand-

6

2472

Erysimum strictum

hjørneklap, rank

6

2483

Euonymus europaeus

benved

3

2485

Eupatorium cannabinum

hjortetrøst, hamp-

3

2496

Euphorbia exigua

vortemælk, liden

4

2504

Euphorbia palustris

vortemælk, strand-

7

2511

Euphrasia arctica ssp.

minor

øjentrøst, nordisk

5

2514

Euphrasia dunensis

øjentrøst, klit-

5

2520

Euphrasia micrantha var.

micrantha

øjentrøst, lyng-

5

2526

Euphrasia nemorosa

øjentrøst, kort-

5

2534

Euphrasia rostkoviana ssp.

montana

øjentrøst, eng-

5

2535

Euphrasia rostkoviana ssp.

rostkoviana

øjentrøst, kalk-

5

2541

Euphrasia stricta var.

brevipila

øjentrøst, kirtel-

5

2542

Euphrasia stricta var.

stricta

øjentrøst, spids

5

2544

Euphrasia stricta var.

tenuis

øjentrøst, spinkel

5

2553

Fagus sylvatica

bøg

3

2559

Fallopia convolvulus

pileurt, snerle-

1

2560

Fallopia dumetorum

pileurt, vinge-

4

2567

Festuca altissima

svingel, skov-

6

2568

Festuca arenaria

svingel, klit-

4

2569

Festuca arundinacea

svingel, strand-

3

2577

Festuca brevipila

svingel, bakke-

4

2578

Festuca filiformis

svingel, finbladet

6

2580

Festuca gigantea

svingel, kæmpe-

3

2585

Festuca ovina

svingel, fåre-

5

2587

Festuca polesica

svingel, baltisk

5

2588

Festuca pratensis

svingel, eng-

2

2591

Festuca rubra

svingel, rød

3

2596

Festuca rubra ssp.

litoralis

svingel, marsk-

3

2599

Festuca rubra ssp.

rubra

svingel, rød

3

2612

Filipendula ulmaria

mjødurt, almindelig

3

2613

Filipendula vulgaris

mjødurt, knoldet

6

2622

Fragaria vesca

jordbær, skov-

5

2625

Fragaria viridis

jordbær, bakke-

5

2628

Frangula alnus

tørst

3

2633

Fraxinus excelsior

ask

1

2653

Gagea lutea

guldstjerne, almindelig

3

2654

Gagea minima

guldstjerne, liden

5

2655

Gagea pratensis

guldstjerne, eng-

5

2656

Gagea spathacea

guldstjerne, hyster-

5

2667

Galeopsis

hanekroslægten

1

2669

Galeopsis bifida

hanekro, skov-

1

2671

Galeopsis ladanum

hanekro, sand-

2

2674

Galeopsis speciosa

hanekro, hamp-

1

2675

Galeopsis tetrahit

hanekro, almindelig

1

2680

Galium album

snerre, smalbladet

4

2683

Galium aparine

snerre, burre-

1

2685

Galium boreale

snerre, trenervet

5

2687

Galium mollugo

snerre, hvid

3

2688

Galium mollugo var.

elatum

snerre, bredbladet

3

2689

Galium mollugo var.

mollugo

snerre, almindelig

3

2690

Galium mollugo x verum

snerre, gulhvid

3

2695

Galium odoratum

skovmærke

3

2698

Galium palustre ssp.

elongatum

snerre, vand-

4

2699

Galium palustre ssp.

palustre

snerre, kær-

4

2704

Galium saxatile

snerre, lyng-

5

2708

Galium sterneri

snerre, liden

5

2714

Galium uliginosum

snerre, sump-

4

2715

Galium valdepilosum

snerre, krat-

6

2717

Galium verum

snerre, gul

4

2718

Galium verum ssp.

verum

snerre, gul

4

2727

Genista anglica

visse, engelsk

5

2728

Genista germanica

visse, tysk

7

2729

Genista pilosa

visse, håret-

5

2730

Genista tinctoria

visse, farve-

5

2732

Genista tinctoria ssp.

tinctoria

visse, farve-

5

2735

Gentiana pneumonanthe

ensian, klokke-

5

2740

Gentianella amarella

ensian, smalbægret

7

2743

Gentianella baltica

ensian, baltisk

7

2746

Gentianella campestris var.

campestris

ensian, bredbægret

7

2750

Gentianella uliginosa

ensian, eng-

7

2756

Geranium columbinum

storkenæb, storbægret

2

2757

Geranium dissectum

storkenæb, kløftet

2

2761

Geranium lucidum

storkenæb, skinnende

6

2763

Geranium molle

storkenæb, blød

2

2764

Geranium palustre

storkenæb, kær-

4

2768

Geranium pusillum

storkenæb, liden

1

2770

Geranium robertianum

storkenæb, stinkende

2

2771

Geranium robertianum var.

robertianum

storkenæb, stinkende

2

2772

Geranium robertianum var.

rubricaule

storkenæb, strand-

5

2774

Geranium sanguineum

storkenæb, blodrød

6

2776

Geranium sylvaticum

storkenæb, skov-

6

2784

Geum rivale

nellikerod, eng-

4

2785

Geum rivale x urbanum

nellikerod, høj

4

2786

Geum urbanum

nellikerod, feber-

2

2800

Glaucium flavum

hornskulpe, strand-

5

2802

Glaux maritima

sandkryb

4

2804

Glechoma hederacea

korsknap

1

2809

Glyceria declinata

sødgræs, tandet

3

2811

Glyceria fluitans

sødgræs, manna-

3

2815

Glyceria maxima

sødgræs, høj

3

2816

Glyceria plicata

sødgræs, butblomstret

3

2823

Gnaphalium sylvaticum

evighedsblomst, rank

2

2824

Gnaphalium uliginosum

evighedsblomst, sump-

2

2826

Goodyera repens

knærod

7

2827

Goodyera repens var.

ophioides

knærod, netbladet

7

2828

Goodyera repens var.

repens

knærod, almindelig

7

2835

Groenlandia densa

vandaks, tæt

4

2841

Gymnadenia conopsea

trådspore, langakset

7

2842

Gymnadenia conopsea var.

conopsea

trådspore, langakset

7

2843

Gymnadenia conopsea var.

densiflora

trådspore, tætblomstret

7

2849

Gymnocarpium dryopteris

egebregne, tredelt

5

2873

Hammarbya paludosa

hjertelæbe

7

2876

Hedera helix

vedbend

2

2889

Helianthemum nummularium ssp.

nummularium

soløje, filtet

7

2890

Helianthemum nummularium ssp.

obscurum

soløje, bakke-

7

2903

Helichrysum arenarium

evighedsblomst, gul

5

2905

Helictotrichon pratense

enghavre, almindelig

6

2906

Helictotrichon pubescens

enghavre, dunet

4

2930

Hepatica nobilis

anemone, blå

5

2935

Heracleum sphondylium

bjørneklo, almindelig

3

2936

Heracleum sphondylium ssp.

sibiricum

bjørneklo, grønblomstret

3

2937

Heracleum sphondylium ssp.

sphondylium

bjørneklo, almindelig

3

2940

Herminium monorchis

pukkellæbe

7

2944

Herniaria glabra

brudurt, glat

5

3029

Hieracium sect.

Alpestria

høgeurt coll., bjerg-

6

3030

Hieracium sect.

Hieracioides

høgeurt coll., smalbladet

4

3031

Hieracium sect.

Hieracium

høgeurt coll., skov-

4

3032

Hieracium sect.

Prenanthoidea

høgeurt coll., hjertebladet

7

3033

Hieracium sect.

Sabauda

høgeurt coll., bredbladet

4

3034

Hieracium sect.

Tridentata

høgeurt coll., rank

4

3035

Hieracium sect.

Vulgatiformia

høgeurt coll., almindelig

4

3054

Hieracium umbellatum

høgeurt, smalbladet

5

3071

Hierochloë odorata

festgræs

6

3080

Hippophaë rhamnoides

havtorn

3

3085

Hippuris vulgaris

hestehale

4

3089

Holcus lanatus

fløjlsgræs

2

3090

Holcus mollis

hestegræs, krybende

3

3095

Holosteum umbellatum

skærmarve

6

3097

Honckenya peploides

strandarve

4

3099

Hordelymus europaeus

skovbyg

5

3112

Hordeum secalinum

byg, eng-

6

3123

Hottonia palustris

vandrøllike

4

3126

Humulus lupulus

humle

3

3128

Huperzia selago

ulvefod, otteradet

6

3139

Hydrocharis morsus-ranae

frøbid

4

3143

Hydrocotyle vulgaris

vandnavle

4

3154

Hypericum hirsutum

perikon, lådden

5

3155

Hypericum humifusum

perikon, dværg-

5

3156

Hypericum maculatum

perikon, kantet

3

3157

Hypericum maculatum ssp.

maculatum

perikon, kantet

3

3158

Hypericum maculatum ssp.

obtusiusculum

perikon, udspærret

3

3161

Hypericum montanum

perikon, bjerg-

5

3162

Hypericum perforatum

perikon, prikbladet

3

3163

Hypericum pulchrum

perikon, smuk

5

3164

Hypericum tetrapterum

perikon, vinget

4

3167

Hypochoeris maculata

kongepen, plettet

7

3168

Hypochoeris radicata

kongepen, almindelig

3

3179

Ilex aquifolium

kristtorn

4

3181

Illecebrum verticillatum

bruskbæger

7

3186

Impatiens noli-tangere

balsamin, spring-

3

3189

Inula britannica

alant, soløje-

6

3190

Inula conyza

alant, trekløft-

5

3195

Inula salicina

alant, pile-

4

3206

Iris pseudacorus

iris, gul

4

3208

Iris spuria

iris, blå

7

3211

Isatis tinctoria

vajd, farve-

6

3214

Isoetes echinospora

brasenføde, gulgrøn

7

3217

Isoetes lacustris

brasenføde, sortgrøn

6

3219

Isolepis fluitans

kogleaks, flydende

6

3220

Isolepis setacea

kogleaks, børste-

3

3226

Jasione montana

blåmunke

4

3237

Juncus acutiflorus

siv, spidsblomstret

4

3240

Juncus alpinoarticulatus ssp.

alpinoarticulatus

siv, sod-

5

3243

Juncus alpinoarticulatus ssp.

nodulosus

siv, stilk-

5

3247

Juncus anceps var.

atricapillus

siv, sand-

4

3250

Juncus arcticus ssp.

balticus

siv, klit-

5

3252

Juncus articulatus

siv, glanskapslet

4

3256

Juncus bufonius

siv, tudse-

2

3260

Juncus bulbosus ssp.

bulbosus

siv, liden

5

3262

Juncus capitatus

siv, fin

6

3264

Juncus compressus

siv, fladstrået

4

3266

Juncus conglomeratus

siv, knop-

3

3268

Juncus effusus

siv, lyse-

2

3271

Juncus filiformis

siv, tråd-

4

3272

Juncus gerardii

harril

4

3275

Juncus inflexus

siv, blågrå

4

3276

Juncus maritimus

siv, strand-

4

3277

Juncus minutulus

siv, småblomstret

7

3278

Juncus pygmaeus

siv, dværg-

5

3279

Juncus ranarius

siv, klæg-

4

3280

Juncus squarrosus

siv, børste-

4

3282

Juncus subnodulosus

siv, butblomstret

4

3288

Juniperus communis

ene

4

3300

Knautia arvensis

blåhat

4

3309

Koeleria glauca

kambunke, klit-

7

3312

Koeleria pyramidata

kambunke, dansk

5

3337

Lamiastrum galeobdolon ssp.

galeobdolon

guldnælde, almindelig

4

3339

Lamium album

døvnælde

2

3340

Lamium amplexicaule

tvetand, liden

2

3341

Lamium confertum

tvetand, nyrebladet

3

3343

Lamium hybridum

tvetand, fliget

1

3346

Lamium purpureum

tvetand, rød

1

3354

Lapsana communis

haremad

1

3366

Laserpitium latifolium

foldfrø

7

3368

Lathraea squamaria

skælrod

6

3377

Lathyrus japonicus ssp.

maritimus var.

acutifolius

fladbælg, klit-

6

3378

Lathyrus japonicus ssp.

maritimus var.

maritimus

fladbælg, strand-

6

3381

Lathyrus linifolius

fladbælg, krat-

5

3382

Lathyrus niger

fladbælg, sort

5

3386

Lathyrus palustris

fladbælg, kær-

5

3388

Lathyrus pratensis

fladbælg, gul

3

3390

Lathyrus sphaericus

fladbælg, enblomstret

6

3391

Lathyrus sylvestris

fladbælg, skov-

4

3395

Lathyrus vernus

fladbælg, vår-

6

3412

Lemna gibba

andemad, tyk

2

3413

Lemna minor

andemad, liden

3

3414

Lemna trisulca

andemad, kors-

3

3420

Leontodon autumnalis

borst, høst-

3

3423

Leontodon hispidus

borst, stivhåret

5

3424

Leontodon saxatilis

hundesalat

5

3435

Lepidium campestre

lysestage, salomons

6

3440

Lepidium latifolium

karse, strand-

2

3455

Leucanthemum vulgare

okseøje, hvid

3

3467

Leymus arenarius

marehalm

3

3475

Ligusticum scoticum

lostilk, skotsk

7

3491

Limonium humile

hindebæger, lav

6

3494

Limonium vulgare

hindebæger, tætblomstret

7

3498

Limosella aquatica

dyndurt

7

3514

Linaria vulgaris

torskemund, almindelig

2

3516

Linnaea borealis

linnæa

6

3520

Linum catharticum

hør, vild

5

3524

Liparis loeselii

mygblomst

7

3526

Listera cordata

fliglæbe, hjertebladet

6

3527

Listera ovata

fliglæbe, ægbladet

5

3529

Lithospermum arvense

stenfrø, ager-

3

3532

Lithospermum officinale

stenfrø, læge-

4

3536

Lobelia dortmanna

lobelie, tvepibet

6

3543

Logfia arvensis

museurt, ager-

4

3545

Logfia minima

museurt, liden

3

3552

Lolium perenne

rajgræs, almindelig

1

3570

Lonicera periclymenum

gedeblad, almindelig

3

3573

Lonicera xylosteum

gedeblad, dunet

3

3580

Lotus corniculatus

kællingetand, almindelig

4

3581

Lotus corniculatus var.

corniculatus

kællingetand, almindelig

4

3584

Lotus pedunculatus var.

pedunculatus

kællingetand, sump-

4

3585

Lotus pedunculatus var.

villosus

kællingetand, klit-

4

3586

Lotus tenuis

kællingetand, smalbladet

4

3590

Lunaria rediviva

måneskulpe, vedvarende

7

3601

Luronium natans

vandranke

7

3608

Luzula campestris

frytle, mark-

4

3611

Luzula congesta

frytle, hoved-

4

3613

Luzula multiflora

frytle, mangeblomstret

4

3620

Luzula pilosa

frytle, håret

4

3623

Luzula sylvatica

frytle, stor

4

3632

Lychnis flos-cuculi

trævlekrone

4

3640

Lycopodiella inundata

ulvefod, liden

6

3642

Lycopodium annotinum

ulvefod, femradet

6

3644

Lycopodium clavatum

ulvefod, almindelig

5

3652

Lycopus europaeus

sværtevæld

3

3658

Lysimachia nemorum

fredløs, lund-

5

3659

Lysimachia nummularia

fredløs, pengebladet

3

3661

Lysimachia thyrsiflora

fredløs, dusk-

5

3663

Lysimachia vulgaris

fredløs, almindelig

3

3668

Lythrum portula

vandportulak

5

3670

Lythrum salicaria

kattehale

3

3680

Maianthemum bifolium

majblomst

5

3692

Malus sylvestris

æble, skov-

3

3695

Malva alcea

katost, rosen-

3

3702

Malva sylvestris

katost, almindelig

3

3703

Malva sylvestris ssp.

mauritanica

katost, mauretanisk

3

3721

Matricaria recutita

kamille, vellugtende

1

3723

Matteuccia struthiopteris

strudsvinge

6

3736

Medicago lupulina

sneglebælg, humle-

3

3738

Medicago lupulina var.

lupulina

sneglebælg, humle-

3

3739

Medicago minima

sneglebælg, liden

6

3746

Medicago sativa ssp.

falcata

sneglebælg, segl-

4

3752

Melampyrum arvense

kohvede, ager-

6

3753

Melampyrum cristatum

kohvede, kantet

5

3754

Melampyrum nemorosum

kohvede, blåtoppet

5

3755

Melampyrum pratense

kohvede, almindelig

5

3757

Melampyrum pratense var.

pratense

kohvede, almindelig

5

3759

Melampyrum sylvaticum

kohvede, skov-

5

3764

Melica nutans

flitteraks, nikkende

5

3766

Melica uniflora

flitteraks, enblomstret

2

3769

Melilotus altissimus

stenkløver, høj

3

3770

Melilotus dentatus

stenkløver, strand-

4

3782

Mentha aquatica

mynte, vand-

3

3788

Mentha arvensis

mynte, ager-

3

3806

Menyanthes trifoliata

bukkeblad

4

3809

Mercurialis perennis

bingelurt, almindelig

1

3813

Mertensia maritima

hestetunge

7

3827

Milium effusum

miliegræs

4

3841

Minuartia viscosa

norel, klæbrig

7

3851

Moehringia trinervia

skovarve

3

3855

Molinia caerulea

blåtop

3

3857

Moneses uniflora

vintergrøn, enblomstret

6

3861

Monotropa hypopitys

snylterod

6

3862

Monotropa hypopitys ssp.

hypophegea

snylterod, glat

6

3863

Monotropa hypopitys ssp.

hypopitys

snylterod, almindelig

6

3867

Montia fontana ssp.

fontana

vandarve, stor

5

3868

Montia fontana ssp.

variabilis

vandarve, vortet

5

3869

Montia minor

vandarve, liden

4

3888

Mycelis muralis

skovsalat

2

3890

Myosotis arvensis

forglemmigej, mark-

2

3894

Myosotis discolor

forglemmigej, forskelligfarvet

3

3897

Myosotis laxa ssp.

caespitosa

forglemmigej, sump-

4

3898

Myosotis ramosissima

forglemmigej, bakke-

4

3899

Myosotis scorpioides

forglemmigej, eng-

4

3903

Myosotis scorpioides var.

strigulosa

forglemmigej, eng-

4

3906

Myosotis stricta

forglemmigej, rank

4

3907

Myosotis sylvatica

forglemmigej, skov-

4

3909

Myosoton aquaticum

kløvkrone

3

3911

Myosurus minimus

musehale

4

3913

Myrica gale

pors, mose-

4

3918

Myriophyllum alterniflorum

tusindblad, hår-

5

3920

Myriophyllum spicatum

tusindblad, aks-

4

3921

Myriophyllum verticillatum

tusindblad, krans-

5

3926

Najas flexilis

najade, liden

7

3927

Najas marina

najade, stor

7

3939

Nardus stricta

katteskæg

5

3942

Narthecium ossifragum

benbræk

4

3944

Nasturtium microphyllum

brøndkarse, tyndskulpet

5

3945

Nasturtium officinale

brøndkarse, tykskulpet

5

3952

Neottia nidus-avis

rederod

5

3987

Nuphar lutea

åkande, gul

3

3990

Nuphar pumila

åkande, liden

7

3993

Nymphaea alba

åkande, hvid

2

3994

Nymphaea alba ssp.

alba

nøkkerose, hvid

2

3995

Nymphaea alba ssp.

candida

nøkkerose, liden

4

4004

Odontites litoralis

rødtop, strand-

5

4008

Odontites verna

rødtop, mark-

4

4010

Odontites vernus ssp.

vernus

rødtop, tidlig

4

4011

Odontites vulgaris

rødtop, sommer-

4

4013

Oenanthe aquatica

klaseskærm, billebo-

3

4015

Oenanthe fistulosa

klaseskærm, vand-

4

4016

Oenanthe fluviatilis

klaseskærm, flod-

7

4018

Oenanthe lachenalii

klaseskærm, eng-

5

4020

Oenothera ammophila

natlys, klit-

6

4043

Ononis spinosa ssp.

arvensis

krageklo, stinkende

4

4044

Ononis spinosa ssp.

maritima var.

maritima

krageklo, mark-

4

4046

Ononis spinosa ssp.

spinosa

krageklo, strand-

4

4053

Ophioglossum vulgatum

slangetunge

5

4055

Ophrys apifera

biblomst

7

4056

Ophrys insectifera

flueblomst

6

4059

Orchis mascula

gøgeurt, tyndakset

5

4062

Orchis militaris

gøgeurt, ridder-

7

338

Orchis morio

gøgeurt, salep-

7

4064

Orchis purpurea

gøgeurt, stor

6

4066

Orchis ustulata

gøgeurt, bakke-

7

4068

Oreopteris limbosperma

bjergbregne

6

4071

Origanum vulgare

merian

6

4078

Ornithopus perpusillus

fugleklo, liden

2

4086

Orobanche elatior

gyvelkvæler, stor

4

4092

Orobanche purpurea

gyvelkvæler, røllike-

5

4093

Orobanche reticulata

gyvelkvæler, tidsel-

7

4095

Orthilia secunda

vintergrøn, ensidig

6

4099

Osmunda regalis

kongebregne

6

4102

Oxalis acetosella

skovsyre

4

4140

Papaver argemone

valmue, kølle-

4

4145

Papaver dubium

valmue, gærde-

2

4163

Papaver rhoeas

valmue, korn-

3

4169

Parapholis strigosa

spidshale

6

4171

Parentucellia viscosa

bartsie, gul

7

4177

Paris quadrifolia

firblad

5

4179

Parnassia palustris

leverurt

6

4205

Pedicularis palustris ssp.

opsiantha

troldurt, høst-

6

4206

Pedicularis palustris ssp.

palustris

troldurt, eng-

6

4207

Pedicularis sceptrum-carolinum

kongescepter

7

4208

Pedicularis sylvatica

troldurt, mose-

6

4219

Persicaria amphibia

pileurt, vand-

2

4221

Persicaria hydropiper

pileurt, bidende

3

4224

Persicaria lapathifolia ssp.

lapathifolia

pileurt, knudet

4

4225

Persicaria lapathifolia ssp.

pallida

pileurt, bleg

1

4227

Persicaria maculosa ssp.

maculosa

pileurt, fersken-

2

4228

Persicaria minor

pileurt, liden

4

4234

Petasites albus

hestehov, hvid

5

4239

Petasites spurius

hestehov, filtet

7

4241

Petrorhagia prolifera

knopnellike

6

4252

Peucedanum oreoselinum

svovlrod, bakke-

6

4254

Peucedanum palustre

svovlrod, kær-

4

4263

Phalaris arundinacea

rørgræs

2

4276

Phegopteris connectilis

dunbregne

5

4285

Phleum arenarium

rottehale, sand-

6

4289

Phleum phleoides

rottehale, glat

6

4290

Phleum pratense

rottehale, eng-

1

4291

Phleum pratense ssp.

pratense

rottehale, eng-

1

4292

Phleum pratense ssp.

serotinum

rottehale, knold-

4

4299

Phragmites australis

tagrør

3

4320

Phyteuma spicatum

rapunsel, aks-

5

4327

Picea abies

gran, rød-

1

4343

Picris hieracioides

bittermælk, ru

4

4350

Pilosella cymosa ssp.

cymosa var.

cymosa

høgeurt, kvast-

5

4351

Pilosella cymosa ssp.

cymosa var.

pubescens

høgeurt, blød kvast-

7

4357

Pilosella lactucella

høgeurt, lancetbladet

5

4359

Pilosella officinarum

høgeurt, håret

4

4361

Pilosella peleteriana

høgeurt, klit-

4

4363

Pilularia globulifera

pilledrager

6

4367

Pimpinella major

pimpinelle, stor

4

4369

Pimpinella saxifraga

pimpinelle, almindelig

4

4370

Pimpinella saxifraga ssp.

nigra

pimpinelle, blånende

4

4371

Pimpinella saxifraga ssp.

saxifraga

pimpinelle, almindelig

4

4376

Pinguicula vulgaris

vibefedt

7

4403

Pinus sylvestris

fyr, skov-

2

4419

Plantago coronopus

vejbred, fliget

3

4420

Plantago coronopus ssp.

coronopus

vejbred, fliget

3

4423

Plantago lanceolata

vejbred, lancet-

3

4425

Plantago lanceolata ssp.

lanceolata

vejbred, lancet-

3

4428

Plantago major

vejbred, glat

1

4429

Plantago major ssp.

intermedia

vejbred, ager-

1

4431

Plantago major ssp.

winteri

vejbred, eng-

4

4432

Plantago maritima

vejbred, strand-

4

4433

Plantago media

vejbred, dunet

4

4437

Plantago uniflora

strandbo

6

4441

Platanthera bifolia ssp.

bifolia

gøgelilje, bakke-

6

4442

Platanthera bifolia ssp.

latiflora

gøgelilje, langsporet

6

4445

Platanthera chlorantha

gøgelilje, skov-

6

4463

Poa annua

rapgræs, enårig

1

4473

Poa bulbosa

rapgræs, løg-

4

4475

Poa compressa

rapgræs, fladstrået

3

4476

Poa compressa var.

compressa

rapgræs, fladstrået

3

4481

Poa nemoralis

rapgræs, lund-

3

4482

Poa palustris

rapgræs, stortoppet

5

4483

Poa pratensis

rapgræs coll., eng-

2

4485

Poa pratensis ssp.

angustifolia

rapgræs, smalbladet

3

4486

Poa pratensis ssp.

irrigata

rapgræs, blågrøn

2

4489

Poa pratensis ssp.

pratensis

rapgræs, eng-

2

4492

Poa remota

rapgræs, kæmpe-

7

4493

Poa supina

rapgræs, lav

7

4494

Poa trivialis

rapgræs, almindelig

2

4496

Poa trivialis ssp.

trivialis

rapgræs, almindelig

2

4502

Polemonium caeruleum

jakobsstige

7

4508

Polygala amarella

mælkeurt, bitter

7

4510

Polygala serpyllifolia

mælkeurt, spæd

7

4511

Polygala vulgaris

mælkeurt, almindelig

7

4512

Polygala vulgaris ssp.

oxyptera

mælkeurt, almindelig

7

4513

Polygala vulgaris ssp.

vulgaris

mælkeurt, almindelig

7

4518

Polygonatum multiflorum

konval, stor

4

4520

Polygonatum odoratum

konval, kantet

5

4521

Polygonatum verticillatum

konval, krans-

6

4528

Polygonum aviculare ssp.

aviculare

pileurt, vej-

1

4529

Polygonum aviculare ssp.

microspermum

pileurt, smalbladet

1

4530

Polygonum aviculare ssp.

neglectum

pileurt, liggende

1

4531

Polygonum aviculare ssp.

rurivagum

pileurt, spidsbladet

1

4536

Polygonum oxyspermum

pileurt, strand-

5

4540

Polygonum raii ssp.

norvegicum

pileurt, norsk

7

4541

Polygonum raii ssp.

raii

pileurt, sand-

7

4546

Polypodium interjectum

engelsød, storbladet

5

4548

Polypodium vulgare

engelsød, almindelig

4

4554

Polystichum aculeatum

skjoldbregne, almindelig

5

4556

Polystichum braunii

skjordbregne, håret

5

4573

Populus tremula

bævreasp

3

4595

Potamogeton acutifolius

vandaks, spidsbladet

6

4598

Potamogeton alpinus

vandaks, rust-

5

4605

Potamogeton berchtoldii

vandaks, liden

4

4610

Potamogeton coloratus

vandaks, vejbred-

6

4613

Potamogeton compressus

vandaks, bændel-

5

4615

Potamogeton crispus

vandaks, kruset

2

4618

Potamogeton filiformis

vandaks, tråd-

6

4621

Potamogeton friesii

vandaks, brodbladet

6

4625

Potamogeton gramineus

vandaks, græsbladet

5

4631

Potamogeton gramineus x perfoliatus

vandaks, kortstilket

5

4634

Potamogeton lucens

vandaks, glinsende

6

4638

Potamogeton natans

vandaks, svømmende

2

4640

Potamogeton obtusifolius

vandaks, butbladet

5

4641

Potamogeton pectinatus

vandaks, børstebladet

2

4644

Potamogeton perfoliatus

vandaks, hjertebladet

4

4646

Potamogeton polygonifolius

vandaks, aflangbladet

6

4648

Potamogeton praelongus

vandaks, langbladet

6

649

Potamogeton pusillus

vandaks, spinkel

5

4651

Potamogeton rutilus

vandaks, rødlig

7

4652

Potamogeton trichoides

vandaks, hårfin

7

4657

Potentilla acutifida

potentil, lysegul sølv-

6

4659

Potentilla anglica

potentil, liggende

5

4656

Potentilla arenaria

potentil, grå

6

4664

Potentilla argentea

potentil, sølv-

3

4670

Potentilla decora

potentil, smuk sølv-

3

4671

Potentilla demissa

potentil, glat sølv-

3

4673

Potentilla erecta

tormentil

6

4675

Potentilla heptaphylla

potentil, mat

6

4677

Potentilla impolita

potentil, håret sølv-

3

4689

Potentilla norvegica ssp.

norvegica

norsk potentil, ægte

7

4692

Potentilla reptans

potentil, krybende

3

4695

Potentilla sordida

potentil, bakke-

7

4696

Potentilla sterilis

potentil, jordbær-

5

4697

Potentilla subarenaria

potentil, grå vår-

7

4700

Potentilla tabernaemontani

potentil, vår-

6

4708

Primula elatior

kodriver, fladkravet

4

4711

Primula farinosa

kodriver, melet

7

4719

Primula veris

kodriver, hulkravet

4

4721

Primula vulgaris

kodriver, storblomstret

5

4726

Prunella grandiflora

brunelle, storblomstret

7

4729

Prunella vulgaris

brunelle, almindelig

4

4731

Prunus avium

kirsebær, fugle-

3

4736

Prunus domestica ssp.

insititia

kræge

1

4739

Prunus padus

hæg, almindelig

3

4743

Prunus spinosa

slåen

3

4750

Pseudorchis albida

sækspore, hvid

7

4761

Pteridium aquilinum

ørnebregne

2

4762

Pteridium aquilinum ssp.

aquilinum

ørnebregne, almindelig

2

4763

Pteridium aquilinum ssp.

latiusculum

ørnebregne, nordlig

2

4767

Puccinellia capillaris

annelgræs, slap

5

4770

Puccinellia distans

annelgræs, udspærret

3

4773

Puccinellia maritima

annelgræs, strand-

5

4779

Pulicaria dysenterica

loppeurt, strand-

4

4782

Pulmonaria angustifolia

lungeurt, himmelblå

7

4784

Pulmonaria obscura

lungeurt, almindelig

4

4786

Pulmonaria officinalis

lungeurt, hvidplettet

7

4796

Pyrola chlorantha

vintergrøn, grønlig

7

4798

Pyrola media

vintergrøn, klokke-

7

4799

Pyrola minor

vintergrøn, liden

5

4803

Pyrola rotundifolia ssp.

maritima

vintergrøn, klit-

6

4805

Pyrola rotundifolia ssp.

rotundifolia

vintergrøn, mose-

6

4814

Quercus petraea

eg, vinter-

3

4817

Quercus robur

eg, almindelig

3

4820

Radiola linoides

tusindfrø

5

4823

Ranunculus acris

ranunkel, bidende

3

4826

Ranunculus acris ssp.

friesianus

ranunkel, park-

3

4828

Ranunculus aquatilis var.

aquatilis

vandranunkel, almindelig

4

4829

Ranunculus aquatilis var.

diffusus

vandranunkel, hårfliget

4

4833

Ranunculus auricomus

ranunkel, nyrebladet

4

4835

Ranunculus bulbosus

ranunkel, knold-

4

4837

Ranunculus circinatus

vandranunkel, kredsbladet

4

4841

Ranunculus ficaria

vorterod

3

4842

Ranunculus ficaria ssp.

fertilis

vorterod, limfjords-

3

4843

Ranunculus ficaria ssp.

ficaria

vorterod, almindelig

3

4844

Ranunculus flammula

ranunkel, kær-

4

4851

Ranunculus hederaceus

vandranunkel, vedbend-

6

4854

Ranunculus lanuginosus

ranunkel, uldhåret

3

4856

Ranunculus lingua

ranunkel, langbladet

4

4867

Ranunculus peltatus ssp.

baudotii

vandranunkel, strand-

5

4869

Ranunculus peltatus ssp.

peltatus

vandranunkel, storblomstret

5

4870

Ranunculus penicillatus

vandranunkel, pensel-

6

4871

Ranunculus penicillatus ssp.

pseudofluitans

vandranunkel, symes

6

4874

Ranunculus polyanthemos ssp.

nemorosus

ranunkel, lund-

6

4875

Ranunculus polyanthemos ssp.

polyanthemos

ranunkel, mangeblomstret

4

4880

Ranunculus repens

ranunkel, lav

2

4881

Ranunculus reptans

ranunkel, krybende

5

4883

Ranunculus sardous

ranunkel, stivhåret

4

4884

Ranunculus sceleratus

ranunkel, tigger-

3

4914

Rhamnus catharticus

vrietorn

3

4921

Rhinanthus minor

skjaller, liden

5

4922

Rhinanthus minor ssp.

elatior

skjaller, sommer-

5

4923

Rhinanthus minor ssp.

minor

skjaller, bredbladet

5

4924

Rhinanthus minor ssp.

stenophyllus

skjaller, smalbladet

5

4925

Rhinanthus serotinus

skjaller, stor

5

4926

Rhinanthus serotinus ssp.

apterus

skjaller, rug-

5

4927

Rhinanthus serotinus ssp.

halophilus

skjaller, strand-

5

4928

Rhinanthus serotinus ssp.

paludosus

skjaller, eng-

5

4929

Rhinanthus serotinus ssp.

serotinus

skjaller, høst-

5

4930

Rhinanthus serotinus ssp.

vernalis

skjaller, tidlig

5

4934

Rhododendron tomentosum

post, mose-

7

4940

Rhynchospora alba

næbfrø, hvid

6

4941

Rhynchospora fusca

næbfrø, brun

6

4943

Ribes alpinum

ribs, fjeld-

1

4945

Ribes nigrum

solbær

4

4949

Ribes spicatum

ribs, vild

3

4950

Ribes uva-crispa

stikkelsbær

1

4961

Rorippa amphibia

vandpeberrod

4

4969

Rorippa palustris

guldkarse, kær-

3

4976

Rosa canina

rose, hunde-

3

4977

Rosa canina ssp.

canina

rose, glat hunde-

3

4978

Rosa canina ssp.

dumetorum

rose, håret hunde-

3

4981

Rosa dumalis ssp.

coriifolia

blågrøn rose, håret

3

4982

Rosa dumalis ssp.

dumalis

rose, blågrøn

3

4985

Rosa elliptica ssp.

inodora

rose, lugtløs æble-

3

4996

Rosa obtusifolia

rose, rubladet

5

4997

Rosa pimpinellifolia

rose, klit-

5

5000

Rosa rubiginosa

rose, æble-

3

5002

Rosa sherardii

rose, kortstilket filt-

3

5003

Rosa tomentosa

rose, langstilket filt-

5

5005

Rosa villosa ssp.

mollis

rose, blød filt-

4

5018

Rubus

klyngeslægten

1

5030

Rubus caesius

korbær

3

5035

Rubus chamaemorus

multebær

5

5073

Rubus idaeus

hindbær

1

5110

Rubus plicatus

brombær, almindelig

3

5116

Rubus radula

brombær, børstehåret

3

5119

Rubus saxatilis

fruebær

5

5122

Rubus sect.

Corylifolius

coll., hasselbrombær

3

5123

Rubus sect.

Rubus

coll., brombær

3

5148

Rumex acetosa

syre, almindelig

3

5150

Rumex acetosa ssp.

acetosa var.

acetosa

syre, almindelig

3

5152

Rumex acetosa ssp.

acetosa var.

hydrophilus

syre, kilde-

6

5156

Rumex acetosella

rødknæ

2

5157

Rumex acetosella ssp.

acetosella

rødknæ, almindelig

2

5159

Rumex acetosella ssp.

tenuifolius

rødknæ, finbladet

2

5162

Rumex aquaticus

skræppe, dynd-

4

5167

Rumex bryhnii

skræppe, klippe-

5

5174

Rumex conglomeratus

skræppe, nøgle-

4

5180

Rumex crispus

skræppe, kruset

1

5193

Rumex hydrolapathum

skræppe, vand-

4

5195

Rumex longifolius

skræppe, by-

1

5199

Rumex maritimus

skræppe, strand-

4

5201

Rumex maritimus ssp.

maritimus

skræppe, strand-

4

5205

Rumex obtusifolius

skræppe, butbladet

1

5206

Rumex obtusifolius ssp.

obtusifolius

skræppe, butbladet

1

5207

Rumex obtusifolius ssp.

sylvestris

skræppe, tandfri

1

5208

Rumex obtusifolius ssp.

transiens

skræppe, korttandet

1

5211

Rumex palustris

skræppe, sump-

4

5218

Rumex sanguineus

skræppe, skov-

4

5221

Rumex thyrsiflorus

syre, dusk-

3

5225

Ruppia cirrhosa

havgræs, langstilket

4

5226

Ruppia maritima

havgræs, almindelig

4

5228

Ruppia maritima var.

maritima

havgræs, almindelig

4

5240

Sagina maritima

firling, strand-

5

5243

Sagina nodosa

firling, knude-

4

5244

Sagina nodosa ssp.

borealis

firling, nordlig knude-

4

5245

Sagina nodosa ssp.

nodosa

firling, sydlig knude-

5

5246

Sagina procumbens

firling, almindelig

3

5249

Sagina subulata

firling, syl-

5

5256

Sagittaria sagittifolia

pilblad

5

5261

Salicornia dolichostachya ssp.

dolichostachya

salturt, langakset

4

5262

Salicornia dolichostachya ssp.

strictissima

salturt, vade-

4

5263

Salicornia europaea

kveller

5

5286

Salix aurita

pil, øret

2

5302

Salix caprea

pil, selje-

2

5314

Salix cinerea

pil, grå-

2

5315

Salix cinerea ssp.

cinerea

pil, grå-

2

5347

Salix hastata ssp.

vegeta

pil, spyd-

4

5366

Salix myrsinifolia

pil, sort

2

5377

Salix pentandra

pil, femhannet

5

5387

Salix repens ssp.

repens var.

argentea

gråris

3

5388

Salix repens ssp.

repens var.

repens

pil, krybende

4

5390

Salix repens ssp.

rosmarinifolia

pil, rosmarin-

6

5407

Salsola kali

sodaurt

4

5423

Sambucus nigra

hyld, almindelig

1

5426

Samolus valerandi

samel

6

5429

Sanguisorba minor ssp.

minor

bibernelle, blodstillende

5

5430

Sanguisorba minor ssp.

polygama

bibernelle, vingefrøet

5

5434

Sanicula europaea

sanikel

4

5447

Satureja acinos

voldtimian

5

5451

Satureja vulgaris

kransbørste

4

5465

Saxifraga granulata

stenbræk, kornet

4

5468

Saxifraga hirculus

stenbræk, gul

7

5480

Saxifraga tridactylites

stenbræk, trekløft-

4

5486

Scabiosa canescens

skabiose, vellugtende

6

5487

Scabiosa columbaria

skabiose, due-

6

5493

Scheuchzeria palustris

blomstersiv

7

5503

Schoenoplectus lacustris

kogleaks, sø-

3

5506

Schoenoplectus maritimus

kogleaks, strand-

3

5507

Schoenoplectus tabernaemontani

kogleaks, blågrøn

4

5509

Schoenus ferrugineus

skæne, rust-

7

5511

Schoenus nigricans

skæne, sort

7

5521

Scirpus sylvaticus

kogleaks, skov-

4

5524

Scleranthus annuus ssp.

annuus

knavel, enårig knavel,mark-

3

5525

Scleranthus annuus ssp.

polycarpos

knavel, bakke-

3

5527

Scleranthus perennis

knavel, flerårig

3

5538

Scorzonera humilis

skorsonér, lav

5

5542

Scrophularia nodosa

brunrod, knoldet

2

5545

Scrophularia umbrosa

brunrod, vand-

4

5546

Scrophularia umbrosa var.

neesii

brunrod, rundtakket

6

5547

Scrophularia umbrosa var.

umbrosa

brunrod, vand-

4

5552

Scutellaria galericulata

skjolddrager, almindelig

3

5554

Scutellaria hastifolia

skjolddrager, spydbladet

7

5563

Sedum acre

stenurt, bidende

5

5577

Sedum sexangulare

stenurt, sekradet

7

5582

Sedum telephium ssp.

maximum

sct.

hansurt, almindelig

4

5587

Selaginella selaginoides

dværgulvefod, mos-

7

5590

Selinum carvifolia

seline

5

5591

Selinum dubium

brændeskærm

7

5595

Senecio aquaticus

brandbæger, vand-

2

5596

Senecio aquaticus ssp.

aquaticus

brandbæger, vand-

2

5597

Senecio aquaticus ssp.

erraticus

brandbæger, småblomstret

2

5600

Senecio erucifolius

brandbæger, smalfliget

6

5603

Senecio jacobaea

brandbæger, eng-

2

5612

Senecio sylvaticus

brandbæger, skov-

2

5620

Senecio vulgaris

brandbæger, almindelig

2

5621

Senecio vulgaris var.

denticulatus

brandbæger, klit-

4

5622

Senecio vulgaris var.

hibernicus

brandbæger, vinter-

2

5627

Seriphidium maritimum

strandmalurt

4

5629

Serratula tinctoria

skær, eng-

6

5635

Seseli libanotis

hjorterod

5

5649

Sherardia arvensis

blåstjerne

3

5667

Silene conica

limurt, kegle-

6

5670

Silene dioica

pragtstjerne, dag-

3

5671

Silene dioica var.

crassifolia

pragtstjerne, dag-

3

5672

Silene dioica var.

dioica

pragtstjerne, dag-

3

5681

Silene latifolia ssp.

alba

pragtstjerne, aften-

2

5686

Silene nutans

limurt, nikkende

5

5689

Silene otites

limurt, klit-

6

5695

Silene uniflora

limurt, strand-

6

5697

Silene uniflora ssp.

uniflora

limurt, strand-

6

5701

Silene viscosa

limurt, klæbrig

6

5702

Silene vulgaris

blæresmælde

3

5730

Sisymbrium supinum

vejsennep, kalk-

7

5735

Sium latifolium

mærke, bredbladet

3

5749

Solanum dulcamara

natskygge, bittersød

3

5750

Solanum dulcamara var.

dulcamara

natskygge, bittersød

3

5752

Solanum dulcamara var.

marinum

natskygge, strand-

3

5758

Solanum nigrum

natskygge, sort

1

5780

Solidago virgaurea

gyldenris, almindelig

4

5784

Sonchus arvensis

svinemælk, ager-

2

5785

Sonchus arvensis var.

arvensis

svinemælk, almindelig ager-

2

5787

Sonchus arvensis var.

glabrescens

svinemælk, glat ager-

2

5788

Sonchus asper

svinemælk, ru-

1

5789

Sonchus maritimus

svinemælk, strand-

3

5790

Sonchus oleraceus

svinemælk, almindelig

2

5791

Sonchus palustris

svinemælk, kær-

3

5798

Sorbus aucuparia

røn, almindelig

1

5806

Sorbus hybrida

røn, finsk

4

5808

Sorbus intermedia

røn, selje-

1

5815

Sorbus rupicola

røn, klippe-

5

5820

Sorbus torminalis

røn, tarmvrid-

5

5826

Sparganium angustifolium

pindsvineknop, smalbladet

5

5833

Sparganium emersum

pindsvineknop, enkelt

2

5840

Sparganium erectum

pindsvineknop, grenet

2

5841

Sparganium erectum ssp.

erectum

pindsvineknop, grenet

2

5842

Sparganium erectum ssp.

microcarpum

pindsvineknop, småfrugtet

2

5843

Sparganium erectum ssp.

neglectum

pindsvineknop, ten-

2

5844

Sparganium erectum ssp.

oocarpum

pindsvineknop, kugle-

2

5849

Sparganium natans

pindsvineknop, spæd

6

5851

Spartina alterniflora

vadegræs

1

5852

Spartina alterniflora x maritima

vadegræs

1

5853

Spartina anglica

vadegræs, engelsk

1

5857

Spergula arvensis

spergel

2

5862

Spergula morisonii

spergel, vår-

6

5865

Spergularia media

hindeknæ, vingefrøet

5

5867

Spergularia rubra

hindeknæ, mark-

3

5868

Spergularia salina

hindeknæ, kødet

4

5891

Spiranthes spiralis

skrueaks

7

5893

Spirodela polyrhiza

andemad, stor

4

5896

Stachys arvensis

galtetand, ager-

2

5901

Stachys officinalis

betonie

7

5902

Stachys palustris

galtetand, kær-

4

5905

Stachys sylvatica

galtetand, skov-

2

5910

Stellaria alsine

fladstjerne, sump-

4

5913

Stellaria crassifolia

fladstjerne, tykbladet

5

5917

Stellaria graminea

fladstjerne, græsbladet

4

5921

Stellaria holostea

fladstjerne, stor

3

5924

Stellaria media

fuglegræs, almindelig

1

5925

Stellaria neglecta

fuglegræs, skov-

5

5927

Stellaria nemorum ssp.

montana

fladstjerne, sydlig lund-

5

5928

Stellaria nemorum ssp.

nemorum

fladstjerne, nordlig lund-

5

5929

Stellaria pallida

fuglegræs, bleg

3

5930

Stellaria palustris

fladstjerne, kær-

4

5938

Stratiotes aloides

krebseklo

5

5941

Suaeda maritima

strandgåsefod

5

5944

Subularia aquatica

sylblad

5

5946

Succisa pratensis

djævelsbid

7

5977

Tanacetum vulgare

rejnfan

2

6124

Taraxacum limbatum

mælkebøtte, rødfrugtet sand-

2

6218

Taraxacum sect.

Celtica

mælkebøtte coll., eng-

3

6219

Taraxacum sect.

Erythrosperma

mælkebøtte coll., rødfrugtet sand-

5

6220

Taraxacum sect.

Hamata

mælkebøtte coll., krogfliget

3

6221

Taraxacum sect.

Naevosa

mælkebøtte coll., plettet

2

6222

Taraxacum sect.

Obliqua

mælkebøtte coll., gråfrugtet sand-

5

6223

Taraxacum sect.

Palustria

mælkebøtte coll., smalbladet

4

6224

Taraxacum sect.

Ruderalia

mælkebøtte coll., fandens

1

6225

Taraxacum sect.

Spectabilia

mælkebøtte coll., nordisk

3

6287

Taxus baccata

taks

1

6291

Teesdalia nudicaulis

flipkrave

4

6297

Tephroseris integrifolia

fnokurt, bakke-

5

6298

Tephroseris palustris

fnokurt, kær-

6

6302

Tetragonolobus maritimus

kantbælg

6

6308

Teucrium scordium

løgurt

6

6313

Thalictrum flavum

frøstjerne, gul

5

6316

Thalictrum minus ssp.

arenarium

frøstjerne, sand-

5

6318

Thalictrum minus ssp.

minus

frøstjerne, bugtet

5

6319

Thalictrum simplex

frøstjerne, rank

5

6324

Thelypteris palustris

kærbregne

4

6329

Thesium alpinum

nålebæger, alpe-

6

6330

Thesium ebracteatum

nålebæger, hørbladet

6

6336

Thlaspi arvense

pengeurt, almindelig

1

6353

Thymus pulegioides

timian, bredbladet

6

6355

Thymus serpyllum

timian, smalbladet

6

6356

Thymus serpyllum ssp.

serpyllum

timian, smalbladet

6

6366

Tilia cordata

lind, småbladet

5

6368

Tilia platyphyllos

lind, storbladet

4

6381

Torilis japonica

randfrø, hvas

2

6394

Tragopogon pratensis coll.

gedeskæg coll.

2

6395

Tragopogon pratensis ssp.

minor

gedeskæg, småkronet

2

6396

Tragopogon pratensis ssp.

orientalis

gedeskæg, storkronet

2

6397

Tragopogon pratensis ssp.

pratensis

gedeskæg, eng-

2

6406

Trichophorum alpinum

tuekogleaks, liden

7

6407

Trichophorum cespitosum

kogleaks, tue-

6

6408

Trichophorum cespitosum ssp.

cespitosum

tuekogleaks, østlig

6

6409

Trichophorum cespitosum ssp.

germanicum

tuekogleaks, vestlig

6

6411

Trientalis europaea

skovstjerne

5

6414

Trifolium alpestre

kløver, skov-

5

6416

Trifolium arvense

kløver, hare-

3

6418

Trifolium campestre

kløver, gul

2

6422

Trifolium dubium

kløver, fin

2

6424

Trifolium fragiferum

kløver, jordbær-

3

6431

Trifolium medium

kløver, bugtet

5

6432

Trifolium micranthum

kløver, spæd

5

6434

Trifolium montanum

kløver, bjerg-

7

6441

Trifolium pratense

kløver, rød-

1

6446

Trifolium repens

kløver, hvid-

1

6451

Trifolium striatum

kløver, stribet

3

6457

Triglochin maritima

trehage, strand-

4

6458

Triglochin palustris

trehage, kær-

5

6471

Tripleurospermum maritimum

strandkamille

5

6472

Tripleurospermum maritimum ssp.

maritimum var.

maritimum

strandkamille, almindelig

5

6473

Tripleurospermum maritimum ssp.

maritimum var.

retzii

strandkamille, storblomstret

5

6474

Tripleurospermum perforatum

kamille, lugtløs

1

6476

Tripolium vulgare

strandasters

4

6492

Trollius europaeus

engblomme

6

6508

Tussilago farfara

følfod

2

6510

Typha angustifolia

dunhammer, smalbladet

3

6512

Typha latifolia

dunhammer, bredbladet

3

6515

Ulex europaeus

tornblad

2

6518

Ulmus glabra

elm, skov-

3

6521

Ulmus laevis

elm, skærm-

4

6522

Ulmus minor

elm, småbladet

3

6529

Urtica dioica

nælde, stor

1

6530

Urtica dioica ssp.

dioica var.

dioica

nælde, stor

1

6531

Urtica dioica ssp.

dioica var.

holosericea

nælde, harmløs stor

1

6534

Urtica kioviensis

nælde, sump-

6

6536

Urtica urens

nælde, liden

1

6538

Utricularia

blærerodslægten

4

6539

Utricularia australis

blærerod, slank

5

6542

Utricularia intermedia

blærerod, storlæbet

5

6543

Utricularia minor

blærerod, liden

5

6544

Utricularia ochroleuca

blærerod, kortsporet

7

6545

Utricularia stygia

blærerod, thors

7

6546

Utricularia vulgaris

blærerod, almindelig

5

6554

Vaccinium myrtillus

blåbær

5

6556

Vaccinium oxycoccos

tranebær

5

6557

Vaccinium uliginosum

bølle, mose-

4

6560

Vaccinium vitis-idaea

tyttebær

5

6564

Valeriana dioica

baldrian, tvebo

6

6565

Valeriana officinalis

baldrian, læge-

3

6567

Valeriana officinalis ssp.

officinalis

baldrian, læge-

3

6570

Valeriana sambucifolia ssp.

procurrens

baldrian, krybende

4

6571

Valeriana sambucifolia ssp.

sambucifolia

baldrian, hyldebladet

4

6578

Valerianella locusta

vårsalat, tandfri

4

6590

Verbascum densiflorum

kongelys, uldbladet

3

6595

Verbascum nigrum

kongelys, mørk

3

6604

Verbascum thapsus

kongelys, filtet

3

6618

Veronica agrestis

ærenpris, flerfarvet

2

6621

Veronica anagallis-aquatica

ærenpris, lancetbladet

4

6626

Veronica arvensis

ærenpris, mark-

2

6630

Veronica beccabunga

ærenpris, tykbladet

4

6632

Veronica catenata

ærenpris, vand-

4

6633

Veronica chamaedrys

ærenpris, tveskægget

3

6639

Veronica hederifolia ssp.

hederifolia

ærenpris, vedbend-

1

6640

Veronica hederifolia ssp.

lucorum

ærenpris, krat-

1

6645

Veronica montana

ærenpris, bjerg-

4

6646

Veronica officinalis

ærenpris, læge-

5

6647

Veronica opaca

ærenpris, mat

7

6658

Veronica scutellata

ærenpris, smalbladet

5

6661

Veronica serpyllifolia

ærenpris, glat

2

6664

Veronica spicata

ærenpris, aks-

5

6666

Veronica triphyllos

ærenpris, trefliget

5

6667

Veronica verna

ærenpris, vår-

6

6670

Viburnum opulus

kvalkved

3

6675

Vicia cassubica

vikke, kassubisk

5

6676

Vicia cracca

vikke, muse-

4

6679

Vicia dumetorum

vikke, krat-

6

6683

Vicia hirsuta

vikke, tofrøet

2

6685

Vicia lathyroides

vikke, vår-

4

6691

Vicia orobus

vikke, lyng-

7

6697

Vicia sativa ssp.

nigra

vikke, smalbladet

3

6700

Vicia sepium

vikke, gærde-

4

6701

Vicia sepium var.

montanum

vikke, sildig gærde-

4

6702

Vicia sepium var.

sepium

vikke, almindelig gærde-

4

6703

Vicia sylvatica

vikke, skov-

6

6704

Vicia sylvatica var.

condensata

vikke, skov-

6

6705

Vicia sylvatica var.

sylvatica

vikke, skov-

5

6706

Vicia tenuifolia

vikke, langklaset

5

6707

Vicia tetrasperma

vikke, tadder-

3

6715

Vincetoxicum hirundinaria

svalerod

5

6721

Viola arvensis

stedmoderblomst, ager-

2

6724

Viola canina

viol, hunde-

6

6740

Viola epipsila

viol, tørve-

4

6742

Viola hirta

viol, håret

5

6744

Viola mirabilis

viol, forskelligblomstret

7

6749

Viola palustris

viol, eng-

5

6750

Viola persicifolia

viol, rank

6

6757

Viola reichenbachiana

viol, skov-

5

6762

Viola riviniana

viol, krat-

5

6774

Viola tricolor ssp.

curtisii

stedmoderblomst, klit-

5

6775

Viola tricolor ssp.

tricolor

stedmoderblomst, almindelig

2

6776

Viola uliginosa

viol, sump-

7

6782

Viscaria vulgaris

tjærenellike

4

6784

Viscum album

mistelten

5

6790

Vulpia bromoides

væselhale, langstakket

4

6819

Zannichellia palustris

vandkrans

5

6820

Zannichellia palustris var.

major

vandkrans, stor

5

6821

Zannichellia palustris var.

pedunculata

vandkrans, stilket

5

6822

Zannichellia palustris var.

repens

vandkrans, krybende

5

6829

Zostera angustifolia

bændeltang, smalbladet

4

6830

Zostera marina

bændeltang, almindelig

4

6831

Zostera noltii

bændeltang, dværg-

4

Bilag 2.

Højmosearter

På højmoser (7110 og 7120) optræder normalt kun et meget lille udvalg af arter.

Disse arter er opført i nedenstående tabel.

Deres artsscore på højmosen vil være som angivet i Bilag 1.

Alle andre arter fundet på højmosearealer tillægges artsscoren 0.

ArtID

Videnskabeligt navn

Dansk navn

362

Andromeda polifolia

rosmarinlyng

793

Betula pubescens

birk, dun-

974

Calluna vulgaris

hedelyng

1147

Carex chordorrhiza

star, grenet

1236

Carex limosa

star, dynd-

1286

Carex pauciflora

star, fåblomstret

2141

Drosera anglica

soldug, langbladet

2143

Drosera intermedia

soldug, liden

2144

Drosera rotundifolia

soldug, rundbladet

2155

Dryopteris carthusiana

mangeløv, smalbladet

2279

Empetrum nigrum

revling

2399

Erica tetralix

klokkelyng

2426

Eriophorum angustifolium

kæruld, smalbladet

2431

Eriophorum gracile

kæruld, fin

2437

Eriophorum vaginatum

kæruld, tue-

2873

Hammarbya paludosa

hjertelæbe

3913

Myrica gale

pors, mose-

3942

Narthecium ossifragum

benbræk

4099

Osmunda regalis

kongebregne

4940

Rhynchospora alba

næbfrø, hvid

4941

Rhynchospora fusca

næbfrø, brun

5035

Rubus chamaemorus

multebær

5493

Scheuchzeria palustris

blomstersiv

6407

Trichophorum cespitosum

kogleaks, tue-

6408

Trichophorum cespitosum ssp.

cesp.

tuekogleaks, østlig

6409

Trichophorum cespitosum ssp.

germ.

tuekogleaks, vestlig

6542

Utricularia intermedia

blærerod, storlæbet

6543

Utricularia minor

blærerod, liden

6556

Vaccinium oxycoccos

tranebær

6557

Vaccinium uliginosum

bølle, mose-

Bilag 3.

Invasive arter

Disse ikke-hjemmehørende arter optræder invasivt.

Deres artsscore er derfor -1 i alle naturtyper.

ArtID

Videnskabeligt navn

Dansk navn

2

Abies alba

ædelgran, almindelig

11

Abies nordmanniana

nordmannsgran

309

Amelanchier alnifolia

bærmispel, ellebladet

312

Amelanchier lamarckii

bærmispel, almindelig

313

Amelanchier spicata

bærmispel, aks-

767

Berberis thunbergii

berberis, hæk-

7244

Campylopus introflexus

bredribbe, stjerne-

1728

Conyza canadensis

bakkestjerne, canadisk

1742

Cornus alba

kornel, hvid

2563

Fallopia japonica ssp.

japonica

pileurt, japan-

2564

Fallopia sachalinensis

pileurt, kæmpe-

2934

Heracleum mantegazzianum

bjørneklo, kæmpe-

3357

Larix decidua ssp.

decidua

lærk, europæisk

3360

Larix kaempferi

lærk, japansk

3363

Larix x marschlinsii

lærk, hybrid-

3598

Lupinus polyphyllus

lupin, mangebladet

3635

Lycium barbarum

bukketorn

4237

Petasites hybridus

hestehov, rød

4333

Picea glauca

gran, hvid-

4336

Picea omorika

gran, serbisk

4339

Picea sitchensis

gran, sitka-

4382

Pinus contorta

fyr, klit-

4387

Pinus mugo

fyr, bjerg-

4396

Pinus nigra var.

nigra

fyr, østrigsk

4742

Prunus serotina

hæg, glansbladet

4936

Rhus typhina

hjortetaktræ

4957

Robinia pseudacacia

robinie

5001

Rosa rugosa

rose, rynket

5009

Rosa x kamtchatica

rose, kamtchatka-

5773

Solidago canadensis

gyldenris, canadisk

5776

Solidago gigantea

gyldenris, sildig

5872

Spiraea alba

spiræa, hvid

5874

Spiraea chamaedryfolia

spiræa, kvast-

5876

Spiraea douglasii

spiræa, rævehale-

5878

Spiraea japonica

spiræa, rose-

5879

Spiraea latifolia

spiræa, bredbladet

5881

Spiraea salicifolia

spiræa, pilebladet

5882

Spiraea tomentosa

spiræa, filtet

5883

Spiraea x billiardii

spiræa, klase-

5885

Spiraea x macrothyrsa

spiræa, rosahvid

5948

Symphoricarpos albus var.

laevigatus

snebær, hvid

Bilag 4.

Problemarter

I tabellen er med x angivet i hvilke hovednaturtyper arterne optræder som problemarter.

Problemarternes artsscore (Bilag 1) ændres til -1 i disse hovednaturtyper.

ArtID

LAT_ART

Navn_Dansk

Strand-eng

Klit

Hede

Overdrev

Eng

Mose/-Kær

Skov

89

Aegopodium podagraria

skvalderkål

x

121

Agrostis gigantea

hvene, stortoppet

x

237

Alnus incana

el, grå-

x

402

Anisantha sterilis

hejre, gold

x

435

Anthriscus sylvestris

kørvel, vild

x

557

Arrhenatherum elatius

draphavre

x

559

Arrhenatherum elatius var.

elatius

draphavre, almindelig

x

582

Artemisia vulgaris

bynke, grå-

x

586

Artemisia vulgaris var.

vulgaris

bynke, almindelig grå-

x

764

Bellis perennis

tusindfryd

x

1032

Capsella bursa-pastoris

hyrdetaske

x

1060

Carduus crispus

tidsel, kruset

x

1530

Chenopodium album coll.

gåsefod coll., hvidmelet

x

1531

Chenopodium album ssp.

album

gåsefod, hvidmelet

x

1625

Cirsium arvense

tidsel, ager-

x

1638

Cirsium vulgare

tidsel, horse-

x

1921

Cytisus scoparius

gyvel

x

1923

Cytisus scoparius ssp.

scoparius f.

verticalis

gyvel, vertikal form

x

2274

Elytrigia repens ssp.

repens

kvik, almindelig

x

2293

Epilobium angustifolium

gederams

x

2311

Epilobium hirsutum

dueurt, lådden

x

2331

Epilobium montanum

dueurt, glat

x

2370

Equisetum arvense

padderok, ager-

x

2442

Erodium cicutarium

hejrenæb

x

2683

Galium aparine

snerre, burre-

x

2763

Geranium molle

storkenæb, blød

x

2768

Geranium pusillum

storkenæb, liden

x

3187

Impatiens parviflora

balsamin, småblomstret

x

3320

Laburnum anagyroides

guldregn, almindelig

x

3339

Lamium album

døvnælde

x

3543

Logfia arvensis

museurt, ager-

x

3552

Lolium perenne

rajgræs, almindelig

x

3720

Matricaria matricarioides

kamille, skive-

x

3745

Medicago sativa

lucerne, foder-

x

3809

Mercurialis perennis

bingelurt, almindelig

x

3855

Molinia caerulea

blåtop

x

4193

Pastinaca sativa

pastinak

x

4327

Picea abies

gran, rød-

x

4403

Pinus sylvestris

fyr, skov-

x

4428

Plantago major

vejbred, glat

x

4463

Poa annua

rapgræs, enårig

x

4494

Poa trivialis

rapgræs, almindelig

x

4496

Poa trivialis ssp.

trivialis

rapgræs, almindelig

x

4528

Polygonum aviculare ssp.

aviculare

pileurt, vej-

x

4761

Pteridium aquilinum

ørnebregne

x

4762

Pteridium aquilinum ssp.

aquilinum

ørnebregne, almindelig

x

4763

Pteridium aquilinum ssp.

latiusculum

ørnebregne, nordlig

x

4818

Quercus rubra

eg, rød-

x

4880

Ranunculus repens

ranunkel, lav

x

5073

Rubus idaeus

hindbær

x

5180

Rumex crispus

skræppe, kruset

x

5195

Rumex longifolius

skræppe, by-

x

5205

Rumex obtusifolius

skræppe, butbladet

x

5206

Rumex obtusifolius ssp.

obtusifolius

skræppe, butbladet

x

5207

Rumex obtusifolius ssp.

sylvestris

skræppe, tandfri

x

5208

Rumex obtusifolius ssp.

transiens

skræppe, korttandet

x

5302

Salix caprea

pil, selje-

x

5314

Salix cinerea

pil, grå-

x

5315

Salix cinerea ssp.

cinerea

pil, grå-

x

5424

Sambucus racemosa

hyld, drue-

x

5784

Sonchus arvensis

svinemælk, ager-

x

5785

Sonchus arvensis var.

arvensis

svinemælk, almindelig ager-

x

5787

Sonchus arvensis var.

glabrescens

svinemælk, glat ager-

x

5788

Sonchus asper

svinemælk, ru-

x

5790

Sonchus oleraceus

svinemælk, almindelig

x

5808

Sorbus intermedia

røn, selje-

x

5851

Spartina alterniflora

vadegræs

x

5852

Spartina alterniflora x maritima

vadegræs

x

5853

Spartina anglica

vadegræs, engelsk

x

5924

Stellaria media

fuglegræs, almindelig

x

5977

Tanacetum vulgare

rejnfan

x

6224

Taraxacum sect.

Ruderalia

mælkebøtte coll., fandens

x

6428

Trifolium hybridum ssp.

hybridum

kløver, alsike-

x

6446

Trifolium repens

kløver, hvid-

x

6474

Tripleurospermum perforatum

kamille, lugtløs

x

6529

Urtica dioica

nælde, stor

x

6530

Urtica dioica ssp.

dioica var.

dioica

nælde, stor

x

6531

Urtica dioica ssp.

dioica var.

holosericea

nælde, harmløs stor

x

6536

Urtica urens

nælde, liden

x

6649

Veronica persica

ærenpris, storkronet

x

6650

Veronica persica var.

corrensiana

ærenpris, storkronet

x

6651

Veronica persica var.

kochiana

ærenpris, storkronet

x

6661

Veronica serpyllifolia

ærenpris, glat

x

6683

Vicia hirsuta

vikke, tofrøet

x

6713

Vinca minor

singrøn, liden

x

6721

Viola arvensis

stedmoderblomst, ager-

x

6775

Viola tricolor ssp.

tricolor

stedmoderblomst, almindelig

x

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Bilag 2 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 2

Faglig rapport fra DMU nr. 696, 2008

Beregning af skovtilstand

- tilstandsvurdering af Habitatdirektivets skovtyper

Jesper Reinholt Fredshavn, Vivian Kvist Johannsen, Rasmus Ejrnæs, Knud Erik Nielsen og Flemming Rune

Datablad

Serietitel og nummer

Faglig rapport fra DMU nr. 696

Titel

Beregning af skovtilstand

Undertitel

- tilstandsvurdering af Habitatdirektivets skovtyper

Forfattere

Jesper Reinholt Fredshavn 1) , Vivian Kvist Johannsen 3) , Rasmus Ejrnæs 1) , Knud Erik Nielsen 2) og Flemming Rune 3)

Afdeling

1) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 2) Afdeling for Terrestrisk Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 3) Afdeling for Skovdrift og Træprodukter, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Udgiver

Danmarks Miljøundersøgelser ©

Aarhus Universitet

URL

http://www.dmu.dk

Udgivelsesår

December 2008

Redaktion afsluttet

August 2009

Redaktion

Tommy Asferg

Faglig kommentering

Flemming Skov

Finansiel støtte

Skov- og Naturstyrelsen

Bedes citeret

Fredshavn, J.

R., Johannsen, V.

K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.

E.

& Rune, F.

2008: Beregning af skovtilstand – tilstandsvurderings af Habitatdirektivets skovtyper.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

48 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 696. http://www.dmu.dk/Pub/FR696.

pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Rapporten er en revideret udgave af Faglig rapport fra DMU nr. 634, der alene omhandler beregningsmetoderne til vurdering af skovtilstand i Habitatdirektivets 10 skovtyper.

Metoderne er afprøvet og kalibreret mod Skov- og Naturstyrelsens kortlægningsdata af habitatskovtyper i habitatområdernes fredsskove.

Dermed er der mulighed for en samlet national vurdering af de kortlagte skovarealers tilstand efter ensartede og reproducerbare metoder.

Emneord

Skov, naturtyper, Habitatdirektiv, skovtilstand, tilstandsvurdering, beregningsmetoder.

Layout

Grafisk værksted, DMU Silkeborg

Forsidefoto

Skovidyl.

Foto: Jesper Fredshavn

ISBN

978-87-7073-074-7

ISSN (elektronisk)

1600-0048

Sideantal

48

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www.dmu.dk/Pub/FR696.

pdf

Indhold

Forord

Sammenfatning

1

Tilstandsvurdering i skov

1.1

Indledning

1.2

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderings- systemet

2

Indikatorer for strukturer og arter

2.1

Identifikation og afgrænsning af arealerne

2.2

Indikatorer for struktur og funktion

2.3

Indikatorer for artsindhold

3

Beregning af indeks for skovtilstand

3.1

Strukturindeks

3.2

Artsindeks

3.3

Skovtilstandsindeks

4

Fo rvaltningsperspektiver

4.1

Natura 2000-skovplan

5

Referencer

Bilag 1 Habitatskovtypernes scorer og vægte

Bilag 2 Særlige artsscorer for habitatskovtyperne

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU

Forord

Principperne for vurdering af naturtilstand og skovtilstand i habitatdirektivets skovnaturtyper er fremlagt i faglig rapport fra DMU nr. 634 (Fredshavn m.fl. 2007b).

I denne rapport er beregningsmetoderne til vurdering af skovtilstand videreudviklet, og metoden er endeligt kalibreret, således at de resulterende indeks opfylder Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

I 2005-06 foretog Skov- og Naturstyrelsen en kortlægning af alle Natura 2000-områdernes fredsskovarealer (Buttenschøn 2006).

Data herfra har været anvendt i kalibreringen af systemet.

Systemet er udviklet af DMU i tæt samarbejde med Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen.

Medlemmerne i den faglige styregruppe har været

Vivian Kvist Johannsen, Skov & Landskab - LIFE/KU

Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab - LIFE/KU

Flemming Rune, Skov & Landskab - LIFE/KU

Torben Riis Nielsen, Skov & Landskab - LIFE/KU

Jesper R.

Fredshavn, DMU/AU

Knud Erik Nielsen, DMU/AU

Rasmus Ejrnæs, DMU/AU

Pernille Karlog, Skov- og Naturstyrelsen

Erik Buchwald, By- og Landskabsstyrelsen

Lisbeth B.

Andersen, By- og Landskabsstyrelsen

Kim Neven, Skov- og Naturstyrelsen

Projektet er finansieret i et samarbejde mellem de tre deltagende institutioner.

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af skovtilstand i de af Habitatdirektivets skovnaturtyper, der forekommer i Danmark.

Der er udviklet særlige indikatorer og beregningsmetoder for skovene, idet der dog er sikret et stort sammenfald mellem metoderne i de lysåbne og de skovklædte naturtyper.

DMU-rapporten »Skovenes naturtilstand« (Fredshavn m.fl. 2007b) beskriver principperne for vurdering af skovtilstand i Habitatdirektivets skovtyper.

I 2005-06 foretog Skov- og Naturstyrelsen en kortlægning af alle Natura 2000-områdernes fredsskovarealer på baggrund af indikatorer og metoder opstillet af Skov & Landskab (Buttenschøn 2006).

Bearbejdningen af data fra kortlægningen er nu gennemført, og der er foretaget en endelig kalibrering af systemets beregninger.

Denne rapport videreudvikler beregningsmetoderne og bringer de endeligt kalibrerede scoreværdier og vægte for systemet, således at de resulterende indeks stemmer overens med arbejdsgruppens vurderinger af arealernes tilstand.

Kalibreringen indebærer en tilpasning af skovtilstandsindekset til Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

I beregningen af skovtilstanden er benyttet dels en kombination af oplysninger om en række strukturelle indikatorer til beregning af et strukturindeks og dels artsoplysninger om trævegetationen og bundfloraens karplantevegetation til beregning af et artsindeks.

Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede indikatorer.

Til brug for vurderingen af habitatskovtypernes strukturelle tilstand er udvalgt tre overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle skovtyperne

1.

Skovstruktur

2.

Kontinuitet

3.

Driftsforhold og hydrologi.

Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der registreres i felten.

Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand.

Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier, og vægtet de forskellige indikatorer til vurdering af skovtilstand.

På baggrund heraf er resultatet sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af værdier og vægte til det endelige resultat.

Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset.

Begge indeks beregnes på grundlag af urtevegetationens artssammensætning i en dokumentationcirkel med radius 5 m samt trævegetationens artssammensætning i en tilsvarende cirkel med radius 15 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen.

Arterne bidrager i beregningerne med deres artspoint, der er en score mellem 1 og 7.

Høje point tildeles arter, der er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger.

For hver naturtype er udpeget en række problemarter.

Problemarterne fremmes af en kraftig negativ påvirkning af naturtypen.

I begge indeks har såvel problemarter som invasive arter pointværdien -1, medens nul-arterne, der er indførte og ikke-hjemmehørende arter, har pointværdien 0.

Artsscoreindekset beregnes som gennemsnittet af arternes pointværdier, uanset hvor mange arter der indgår i artssammensætningen.

Artsdiversitetsindekset beregnes som summen af arternes pointværdier justeret for naturtypens gennemsnitlige artsdiversitet.

Strukturindekset er et vægtet gennemsnit af strukturindikatorernes værdier.

Strukturindekset korrigeres til værdier lavere end 0,6 i de tilfælde, hvor værdien af udvalgte kritiske indikatorer overskrider fastlagte tærskler.

Både strukturindeks og artsindeks har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

Skovtilstanden beregnes som et vægtet gennemsnit af strukturindeks og artsindeks, hvor strukturindekset indgår med størst vægt.

1.

Tilstandsvurdering i skov

1.1 Indledning

Nationalt og internationalt er der stigende behov for, at forvaltningen af naturområder sker ud fra centrale målsætninger baseret på objektive vurderinger af naturområdernes aktuelle og forventede tilstand.

Forvaltningen foregår typisk på flere regionale niveauer, men hidtil uden fælles retningslinier.

Danmark har de seneste år udviklet et system til kortlægning og tilstandsvurdering af den terrestriske natur (Fredshavn & Skov 2005;

Fredshavn & Ejrnæs 2007;

Fredshavn m.fl. 2007a), der også internationalt har vakt en del interesse, idet der for første gang med en relativ beskeden indsats kan dannes et tilstrækkeligt grundlag for den videre planlægning, fx i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-netværket af habitatnaturtyper og -arter.

Det foreslåede tilstandsvurderingssystem kan bruges til at vurdere tilstanden af Habitatdirektivets skovnaturtyper, opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere indsatsen på geografisk afgrænsede naturområder.

Brugen af tilstandsvurderingssystemet i Natura 2000-planlægningen spiller en vigtig rolle i udviklingen af systemet.

Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en bestemmelse og arealmæssig afgrænsning af naturtyperne.

På grundlag af feltdata foretages en tilstandsvurdering, hvor lokalitetens naturtyper karakteriseres i én af fem skovtilstandsklasser.

Tabel 1.

De 10 skovtyper på Habitatdirektivets bilag I i Danmark, med tilhørende koder og kort navn.

Typer markeret med en * er såkaldt »prioriterede typer«, dvs. de er særligt vigtige at beskytte.

Kode

Kort navn

Habitattype

2180

Skovklit

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

9110

Bøg på mor

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9120

Bøg på mor med kristtorn

Bøgeskove på morbund med kristtorn

9130

Bøg på muld

Bøgeskove på muldbund

9150

Bøg på kalk

Bøgeskove på kalkbund

9160

Ege-blandskov

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

9170

Vinteregeskov

Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

9190

Stilkege-krat

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

91D0

* Skovbevokset tørvemose

* Skovbevoksede tørvemoser

91E0

* Elle- og askeskov

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

1.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

Den klassifikation af naturtyper, der anvendes i systemet, tager udgangspunkt i de danske skoves naturtyper og Habitatdirektivets skovnaturtyper.

På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk og europæisk lovgivning.

Der benyttes en fælles referenceskala for skovtilstanden af de enkelte naturtyper og levesteder, som lokaliteterne kan indplaceres på.

Denne referenceskala afspejler naturtyperne, som vi ser dem i dag (modificeret i større eller mindre grad af mennesket), og som bæredygtigt kan opretholdes på langt sigt.

Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv.

de bedste og de ringeste eksempler på skovtilstand i Danmark baseret på eksisterende viden om naturtyperne og deres regionale forskelle.

Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1.

Denne referenceskala kan oversættes til fem skovtilstandsklasser, der afspejler Habitatdirektivets krav til skovenes struktur og funktion: I, II, III, IV og V svarende til vandrammedirektivets fem kvalitetsgrupper.

I.

Høj skovtilstand;

skovtilstanden er tæt på det i dag optimale

II.

God skovtilstand

III.

Moderat skovtilstand

IV.

Ringe skovtilstand

V.

Dårlig skovtilstand.

De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode skovtilstand.

Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstandsformer for naturtyperne.

Det betyder også, at tilstandsklasse V, dårlig skovtilstand, vil omfatte arealer, hvor skovtilstanden er så påvirket og ødelagt, at det kan være vanskeligt at erkende, om arealet overhovedet tilhører den pågældende naturtype.

Intensivt dyrkede skovarealer kan som udgangspunkt godt leve op til Habitatdirektivets beskrivelse af naturtyperne, og de kan også være i en tilstand, der lever op til kravet om gunstig bevaringsstatus.

En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem skovtilstandsklasser kan ses i Tabel 2.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for skovtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den pågældende naturtype og skal yderligere omfatte de vigtigste negative påvirkninger for naturtypen.

For hver art og naturtype er udpeget en række indikatorer, der har til formål effektivt og billigt at afspejle de valgte kriterier.

Valg af indikatorer er sket under hensyntagen til de enkelte naturtyper samt geografisk skala.

På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fælles referenceskala.

Valg af indikatorer tager udgangspunkt i ’Kriterier for gunstig bevaringsstatus’ (Søgaard m.fl. 2003) - efterfølgende kaldet KGB rapporten.

Et yderligere krav til systemet er, at det foruden at give et hurtigt øjebliksbillede af skovenes tilstand i et større område skal kunne indgå i et naturplanlægningssystem, hvor der på baggrund af arealernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbejdes en plan for arealernes videre forvaltning.

Indikatorer

Indikatorerne repræsenterer de konkrete målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden.

Indikatorer kan bruges til at vurdere skovenes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer.

Danmark har udarbejdet et sæt indikatorer for hver af Habitatdirektivets naturtyper inden for hver af de tre overordnede elementer: areal, struktur/funktion og arter (Søgaard m.fl. 2003).

Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for de enkelte naturtyper.

Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer på forskellige niveauer og med forskelligt formål.

Tabel 2.

Generel definition af tilstandsklasser for skovtilstand til brug for naturplanlægningen.

Tilstandsklasser for skovtilstand med udgangspunkt i Habitatdirektivets krav

Høj tilstand

Der er ingen eller kun små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk/kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer i forhold til, hvad der normalt gælder for skovtypen under uberørte forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer svarer til, hvad der normalt gælder for skovtypen under uberørte forhold eller ved meget naturvenlig drift, og der er ingen eller kun små forandringer.

Der forekommer typespecifikke forhold og samfund, herunder strukturer og funktioner knyttet til gamle træer og dødt ved.

God tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype udviser forandringer som følge af bæredygtig skovdrift, men forandringerne forhindrer ikke, at skovtypen og dens karakteristiske arter kan opretholdes på lang sigt.

Strukturer og funktioner knyttet til gamle træer og dødt ved kan mangle eller være svagt udviklet.

Moderat tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne skovtype ved bæredygtig skovdrift, således at der er forringet mulighed for langsigtet opretholdelse af skovtypen eller dens karakteristiske arter.

Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

Strukturer og funktioner knyttet til gamle træer og dødt ved mangler eller er sjældne.

Ringe tilstand

Skovarealer der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende skovtype ved bæredygtig skovdrift.

Dårlig tilstand

Skovarealer der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende skovtype ved bæredygtig skovdrift, ikke forekommer.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og naturens tilstand tilstrækkeligt fastlagt, kan man vurdere, hvilke værdier indikatoren kan antage i den enkelte naturtype inden for den enkelte skovtilstandsklasse.

I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig information til endeligt at fastlægge indikatorernes kriterieværdier, og man kan da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når tilstrækkeligt datamateriale er til rådighed.

2 Indikatorer for strukturer og arter

I henhold til Habitatdirektivet grupperes indikatorerne i de tre overordnede elementer: 1) areal og udbredelse, 2) struktur og funktion samt 3) karakteristiske arter.

Areal og udbredelse

Habitatdirektivet stiller krav om stabilitet eller fremgang i naturtypens areal og naturlige udbredelsesområde.

Vurderingen baseres på oplysninger om naturtypens areal på den enkelte forekomst.

Sammenholdes arealet og beliggenheden af de enkelte lokaliteter, kan der beregnes frem- eller tilbagegang i det samlede areal og ændringer i udbredelsesområde.

Udbredelsesområdets omfang er kun relevant på nationalt eller regionalt niveau.

Struktur og funktion

I KGB-rapporten er opstillet indikatorer for hver enkelt af Habitatdirektivets naturtyper.

På baggrund heraf er udvalgt følgende indikatorgrupper

1.

Skovstruktur

2.

Kontinuitet

3.

Driftsforhold og hydrologi.

For hver naturtype er der i KGB-rapporten defineret, hvilke indikatorer der er relevante, og hvilke tærskelværdier eller kriterier den enkelte indikator skal antage/opfylde for at sikre naturtypens overlevelse på langt sigt.

I mange tilfælde foreligger der dog endnu ikke tilstrækkelig viden til, at alle indikatorer kan tildeles en tærskelværdi.

Ofte vil tærsklen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus også afhænge af flere faktorer, der vekselvirker indbyrdes.

Det er endnu ikke forsøgt at foretage en sådan afvejning mellem indikatorerne i KGB-rapporten.

Karakteristiske arter

De karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen er ifølge Habitatdirektivet et vigtigt redskab til at afgøre, om en naturtypes bevaringsstatus er gunstig.

Der er ikke på forhånd krav til, hvor mange af arterne der skal forekomme på det enkelte areal, eller hvilken bestandsstørrelse de skal have.

Men overordnet skal der foretages en vurdering af, om bestandene er stabile eller voksende, og om størrelserne på arternes levesteder og bestande er tilstrækkelig til at sikre deres overlevelse på langt sigt.

Bestandene bidrager også til den enkelte arts udbredelsesområde, og der vil være krav til, at også dét er stabilt eller voksende.

Der kan således godt mangle karakteristiske arter på den enkelte lokalitet, men regionalt og nationalt stiller kravet om gunstig bevaringsstatus af de karakteristiske arter skrappe krav til naturtypens overordnede bevaringsstatus.

2.1 Identifikation og afgrænsning af arealerne

Indledningsvis foretages en identifikation og afgræsning af lokalitetens naturtyper og levesteder for arter.

En lokalitet er i denne sammenhæng et geografisk afgrænset område med alle de arealanvendelsesmuligheder, der forekommer.

Det omfatter både dyrkede og udyrkede arealer.

Naturtyperne inddeles på passende niveau, det være sig hovednaturtyper, habitatnaturtyper osv., forudsat at der i den pågældende tilstandsvurdering er udarbejdet indikatorer og indeksberegningsmetoder (se senere) for de forskellige typer.

Levestederne bestemmes ud fra naturtypeforekomsten og artens tilknytning hertil.

Lokalitetens naturarealer inddeles i Habitatdirektivets skovnaturtyper, hvor der overordnet er fire bøgetyper, tre egetyper og to skovmosetyper.

Indeholdt i skovarealerne kan der forekomme mindre lysåbne partier med både habitattyper og almindelige lysåbne § 3-arealer.

Habitatdirektivets naturtyper er typisk undertyper af hovednaturtyperne og er således arealmæssigt en del af disse.

Habitatdirektivets naturtyper er baserede på og uddrag af Corine Biotopes naturtypesystem (Anon.

1991).

Naturtyperne er opstillet på Habitatdirektivets bilag 1, der omfatter alle de naturtyper, direktivet beskytter, og typerne er beskrevet i EU’s fortolkningsmanual »Interpretation Manual of the European Union Habitats« (Anon.

1999).

Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med DMU foretaget en oversættelse og beskrivelse med tilhørende nøgle til identifikation af de i Danmark forekommende habitatnaturtyper i Appendiks 4a og 4b i Tekniske anvisninger for kortlægning af terrestriske naturtyper, TA-N3 (Fredshavn 2004).

Det kan være vanskeligt at foretage en præcis afgrænsning af naturtypens forekomster.

Kortlægningen forventes imidlertid ikke at give et præcist billede af hver enkelt forekomsts beliggenhed, men snarere et anslået fordelingsforhold mellem typerne.

Det er derfor acceptabelt, at der ved mosaikforekomster blot indtegnes arealet af den samlede mosaikforekomst med oplysning om det anslåede procentvise tilhørsforhold mellem typerne.

Afgrænsningen af naturtypen foretages indledningsvis ud fra ortofoto og eksisterende oplysninger.

Ved besigtigelsen af arealet verificeres forekomsterne, ofte ved at vandre lokaliteten igennem.

Af ressourcemæssige hensyn kan det være nødvendigt, at kun dele af arealet besigtiges, og at afgrænsningen i stedet foretages ud fra de strukturer, der kan vurderes fra udvalgte centrale punkter, sammenholdt med de strukturer, der kan erkendes på ortofoto.

Den efterfølgende vurdering af indikatorer foretages i disse tilfælde også kun ud fra det iagttagne areal.

Foruden afgrænsningen af naturtypen skal der også foretages en afgrænsning af forskellige forekomster inden for naturtypen.

Er arealet tydeligt opdelt i flere enheder, der nok tilhører naturtypen, men fremstår meget forskellige, fx opdelt i tydeligt forskellige aldersklasser, og med store strukturelle forskelle, skal hver forekomst afgrænses, og der skal foretages en separat registrering af skovtilstanden på de enkelte forekomster.

Omvendt kan det også være tilfældet, at naturtypen er opdelt på flere tætliggende forekomster, der vurderes så ensartede, at de kan omfattes af samme registrering.

2.2 Indikatorer for struktur og funktion

De strukturelle indikatorer er enkle at observere visuelt, og et trænet øje kan hurtigt danne sig et overblik over såvel den aktuelle tilstand som de forhold, der trækker skovtilstanden i gunstig eller ugunstig retning.

Til brug for tilstandsvurderingen er udvalgt følgende tre indikatorgrupper for struktur og funktion

1.

Skovstruktur

2.

Kontinuitet

3.

Driftsforhold og hydrologi.

Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der gennemgås i det følgende.

Ved vurderingen af de enkelte indikatorers tilstand foretages først en vurdering af, om naturtypens areal kan betragtes som tilstrækkeligt ensartet til, at det kan være omfattet af samme registrering.

Hver indikator er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten foretages ved at afkrydse den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt.

Er indikatoren ikke relevant i forhold til naturtypen eller det pågældende areal, indgår det ikke i tilstandsvurderingen.

Skovstruktur

Skovbryn dannes i grænsefladen til de lysåbne partier, både inden for skoven og i forhold til de omgivende arealer.

Skovbrynets beskaffenhed og bredde har betydning for dets evne til at påvirke skovklimaet og som levested for mange af de arter, der benytter både det åbne land og skoven som levested.

Lysåbne partier i skoven vil naturligt opstå i urørte skove som følge af stormfald, brand m.v.

Data

Skovbryn.

Ved forekomst af ydre bryn, der afgrænser arealet, registreres typen af bryn i følgende fem kategorier

1.

Åbent, tyndt (uden skovbrynsarter)

2.

Enrækket, artsfattigt

3.

Flerrækket, artsfattigt

4.

Flerrækket, artsrigt

5.

Bredt, artsrigt bryn med træer og buske i forskellige højder.

Lysninger.

Skovenes lysåbne partier med fx habitatnaturarealer kan være kortlagt i anden sammenhæng.

Her angives det arealmæssige omfang af alle naturlige lysåbne forekomster større end 100 m 2 , idet vandhuller større end 25 m 2 også medtages

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

Kronedække.

Ved tilgroningsskov skelnes mellem lysåbne naturtyper og skovdækkede naturtyper, afhængig af om kronedækket er større eller mindre end 50 %.

Kronedækket er den andel af arealet, der ved lodret projektion er dækket af løv og/eller nåle.

Luftfotos er en støtte til at afgøre arealandelen for store arealer.

1.

<20 %

2.

20-50 %

3.

50-75 %

4.

75-90 %

5.

90-100 %.

Etagering.

Skov med vellykket selvforyngelse giver en skovstruktur i flere mere eller mindre lagdelte niveauer.

Her angives den skønnede arealandel med tydelig forekomst af tre eller flere niveauer med underskov, mellemskov og højskov/overstandere.

1.

<20 %

2.

20-50 %

3.

50-75 %

4.

75-90 %

5.

90-100 %.

Bar jord.

Andelen med blottet jord kan fremme en vellykket selvforyngelse.

Her angives arealandelen med bar jord.

1.

<5 %

2.

5-10 %

3.

10-30 %

4.

30-75 %

5.

75-100 %.

Selvforyngelse.

Angivelserne af selvforyngelse benyttes ikke i tilstandsvurderingen.

Invasive arter.

Listen over de arter, der opfattes som invasive arter i skovkortlægningen, er vist i Fredshavn m.fl. (2007a).

For hver art anføres det arealmæssige dække.

Til brug for tilstandsvurderingen benyttes den maksimale dækning af de arter, der er registreret på arealet.

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

En manglende registrering af invasive arter er ensbetydende med, at invasive arter ikke forekommer på arealet.

Kontinuitet

Kortlægningen benytter en række strukturelle indikatorer, der beskriver levemulighederne for nogle af de organismer, der ellers ikke registreres.

Mange af disse strukturer kræver længere kontinuitet for at udvikles til et omfang, der kan sikre gode levemuligheder for de organismer, der benytter dem.

Det er særligt hulrugende fugle, trælevende invertebrater, mosser og laver, der har glæde af, og i vidt omfang selv har skabt, disse strukturer.

Indikatorer vedr.

størrelsen af træerne i skoven og forekomsten af svækkede træer med hulheder viser, om skoven fungerer som levested for hulrugende fugle og hulboende pattedyr samt svampe og insekter som lever på svækkede træer, og epifytter, som lever på den furede bark af gamle træer.

Mange af disse organismer er i dag rødlistede, fordi de er truet af udryddelse fra skove, som er intensivt forstligt drevne.

Dødt ved har stor betydning for en høj biodiversitet i skoven, da dødt ved medvirker til at opretholde og fremme en høj diversitet af fx mosser, svampe og insekter.

Data

Store, gamle træer er tegn på, at træarterne har haft lang tid at udvikle sig i.

Fjernes træerne, inden de har opnået de store dimensioner, vil der vanskeligere kunne udvikle sig de levesteder for de træboende arter, der er nødvendige.

Da træarterne opnår forskellige dimensioner i fuldt udviklet tilstand, anføres forekomsten af store træer i fire artsgrupper, hvor dbh er et mål for træernes diameter i brysthøjde

Eg, bøg, dbh>80 cm

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Skovfyr, dbh>60 cm

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Lind, asp o.a., dbh>40 cm

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Træer med spættehuller.

Foruden redemuligheden for hulrugende arter udgør disse naturlige huller et vigtigt levested for mange andre arter.

Andelen af træer med spættehuller angives i tre kategorier

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Træer med større hulheder.

Forekomsten af træer med større naturlige hulheder end spættehuller angives i tre kategorier

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Træer med lav/mos bevoksning.

Skovklimaet og luftforureningen er vigtige faktorer, der påvirker mulighederne for en udbredt mos- og lavbevoksning på træerne.

Her angives antallet af træer med kraftig mos- eller lavbevoksning i over 2 m’s højde.

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Dødt ved, stående.

Blandt de vigtigste faktorer til at sikre muligheder for levesteder for skovboende invertebrater er forekomsten af dødt ved.

Uafhængig af omsætningsgraden registreres her antallet af døde, stående træer (på roden) i dimensioner over 2 m’s højde og tykkere end 25 cm i dbh i tre kategorier

1.

<1 træ/ ha

2.

1-5 træer/ha

3.

>5 træer/ha.

Driftspåvirkninger

Indikatorer på driftspåvirkninger indsamles for såvel jordbund som selve skovbevoksningen.

Det er vigtigt for skovnaturtyperne, at driften understøtter og muliggør lokalitetens naturindhold.

Tiltag, der har den modsatte effekt - på kort og/eller langt sigt – vil forringe levemulighederne for de skovboende arter.

For mange af naturtyperne vil en drastisk ændring af hydrologien være en markant trussel mod den fortsatte funktion af økosystemet, hvorimod en gradvis ændring vil være en mindre trussel.

Tilsvarende vil fysisk påvirkning af jorden gennem harvning, kørsel osv. påvirke særligt bundvegetationen negativt.

Data

Plantningspræg.

Forekomster med tydelig plantningspræg, hvor træerne står i rækker, er ikke omfattet af Habitatdirektivets skovtyper.

Med tiden kan plantningspræget gradvist forsvinde.

Her angives arealandelen med tydeligt plantningspræg

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

Jordbearbejdning, status og omfang.

Jordbearbejdning benyttes i skovdriften i forbindelse med anlæggelse af nye skovarealer og til fremme af selvforyngelsen.

Det kan imidlertid også have stor indflydelse på skovens naturlige dyre- og planteliv, der kan erkendes i flere år efter behandlingen.

Kan jordbearbejdning erkendes, registreres status for behandlingen af arealet i følgende tre kategorier

1.

tegn på

2.

tydelig

3.

nylig

- og desuden registreres arealandelen med jordbehandling i de fem kategorier

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

Kørespor.

Benyttelse af tunge skovningsmaskiner uden for anlagte veje kan give anledning til dybe kørespor og traktose, med skader på skovbundens opvækst af unge træer, karplanter og svampefloraen.

Arealandelen angives i fem kategorier

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

Afvanding.

Grøftning og dræning påvirker den naturlige hydrologi.

Effekten af grøftning og afvanding registreres i følgende fem kategorier

1.

Ingen grøfter

2.

Alle grøfter ikke-fungerende (fyldt op/tilstoppet).

3.

Gamle grøfter, fungerende (ikke vedligeholdte inden for de seneste ca. 6 år)

4.

Grøfter vedligeholdte inden for de seneste ca. 6 år

5.

Nye grøfter eller grøfter uddybet inden for de seneste 2 år.

Vandløb.

Forekommer der vandløb på arealet (gravede grøfter registreres under afvanding), registreres de samlet i én af følgende fem kategorier

1.

Vandløb i naturligt leje uden vedligeholdelse

2.

Vandløb overvejende i naturligt leje, evt.

med sparsom grødeskæring

3.

Vandløb delvist regulerede;

evt.

grødeskæring og oprensning ikke årlig

4.

Vandløb regulerede med hyppig oprensning

5.

Alle vandløb rørlagte.

Græsningsdrift, omfang og andel.

Er der tegn på græsningsdrift, angives i én af to kategorier, om driften er igangværende eller ophørt

1.

Nuværende

2.

Ophørt, men tydelige tegn.

Arealandelen angives i fem kategorier

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

Stævningsdrift, omfang og andel.

Er der tegn på stævningsdrift, angives i én af to kategorier, om driften er igangværende eller ophørt

1.

Nylig

2.

Ophørt, men tydelige tegn.

Arealandelen angives i fem kategorier

1.

<1 %

2.

1-10 %

3.

10-25 %

4.

25-50 %

5.

50-100 %.

2.3 Indikatorer for artsindhold

Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, men artssammensætningen er også en værdifuld indikator for levevilkårene.

I mange naturtyper er skovtilstanden stærkt afhængig af arealernes driftshistorie – har de været plantet, dybdepløjet, gødsket, drænet eller har der fx været lange perioder med skovgræsning?

Sådanne oplysninger er vanskelige at dokumentere, men de afspejles i vegetationens sammensætning.

De stedfaste eller lavmobile organismer såsom karplanter, laver, mosser, svampe og invertebrater er helt afhængige af de specifikke, lokale forhold, hvilket giver dem en høj udsagnskraft.

Skovbundens karplanteflora er ofte let at finde og identificere hen over en lang feltsæson, og i de fleste skovtyper kan karplanterne være indikatorer for vigtige aspekter af skovtilstanden.

Karplanterne vil især være gode indikatorer for skovenes kontinuitet, for mangfoldigheden af ikke-produktive vedplanter i skoven, for hydrologien, for eutrofiering og for graden af forstyrrelser i jordbunden.

Der er væsentlige aspekter af skovene som levested, der ikke beskrives af karplanterne, især vilkårene for vedboende svampe og insekter og for epifytter på stammer og grene af træer.

For hver naturtype på lokaliteten opgøres vegetationens artssammensætning i en 5 m cirkel (eller et tilsvarende areal på 78,5 m2 i særligt smalle typer), hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen.

Det er vigtigere, at cirklen er karakteristisk for naturtypen og dermed dokumenterer, at naturtypen findes på stedet, end at den nødvendigvis er repræsentativ for hele arealet.

Der udlægges én 5 m cirkel for hver registrering.

Hvis naturtypen eventuelt er delt i flere forekomster, udlægges kun én 5 m cirkel, hvis forekomsterne vurderes at være relativt ensartede og tæt beliggende.

Vurderes forekomsterne i stedet at være for forskellige, til at kunne dækkes af samme feltregistrering, udlægges en cirkel for hver forekomst.

Data

Centrums UTM-koordinater dokumenteres vha.

GPS og naturtypebetegnelsen anføres på artslisten.

Artslisten begrænses til træer, buske og bundfloraens karplanter og karsporeplanter.

Mosser angives som hhv.

»bladmos«, »sphagnum«, »andet mos« og laver som hhv.

»rensdyrlav« og »andre laver«.

Der angives kun tilstedeværelse, ikke frekvens eller dækningsgrader.

Karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, arter på Habitatdirektivets bilag II og IV og særligt sjældne eller rødlistede arter, der træffes uden for 5 m cirklen i forbindelse med gennemgangen af lokaliteten, anføres på listen, tydeligt adskilt fra artslisten for 5 m cirklen.

Alle 5 m cirklens arter registreres, hvilket giver mulighed for efterfølgende at undersøge, hvor mange af habitatnaturtypens eller hovednaturtypens arter, der findes på arealet.

Det giver også mulighed for at konstatere, hvilke arter der er invasive eller er fremmede for den pågældende naturtype.

3 Beregning af indeks for skovtilstand

3.1 Strukturindeks

Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier.

Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelig netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003).

Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype.

Pointtildeling til indikatorkategorierne

Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved.

Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand.

Denne tilstand kan variere mellem de forskellige naturtyper.

De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Ved pointtildelingen er der skelnet mellem en række hovedtyper af pointfordelinger afhængig af kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum.

I de endelige fordelinger er værdierne justeret i forhold til disse overordnede fordelinger;

fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) mens de øvrige kategorier er mere eller mindre ugunstige.

For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu mangelfuldt, og her har processen taget udgangspunkt i beskrivelsen af kriterier for gunstig bevaringsstatus (Søgaard m.fl. 2003).

De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret bevaringstilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

I forhold til skovenes naturindhold vurderes det, at forekomsten af gamle, store træer, naturlige hulheder, bevoksningen af epifytiske mosser og laver samt ikke mindst en passende mængde dødt ved, både stående og liggende, alt sammen er udtryk for, at der er levemuligheder for mange af de skovboende organismer, som ikke i sig selv beskrives ved kortlægningen.

En intensiv skovdrift er ikke ensbetydende med fraværet af disse indikatorer, men det kræver en tilrettelæggelse af skovdriften, der tillader en vis andel af kontinuitetsstrukturerne i skoven.

Ofte vil der være en sammenhæng, således at manglen på gamle træer, naturlige huller og dødt ved er relateret til arealer med renafdrift, en omfattende sankevirksomhed og en fjernelse af syge, tvejede og beskadigede træer, der hindrer spættehuller og naturlige hulheder i at opstå.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er der i henhold til Habitatdirektivet og fortolkningen heraf ingen krav, til at disse strukturer skal være til stede for at opnå gunstig bevaringsstatus.

Er de til stede, skal det i den videre forvaltning sikres, at kontinuitetsindikatorerne bevares eller styrkes.

Omsat til scoreværdier betyder det, at skovtilstandens strukturindeks ikke kan bringes under 0,6 pga.

fraværet af disse indikatorer, og de vil derfor altid have scoreværdier, der ligger over 0,6.

Ved beregningen af jordbearbejdning benyttes en samlet kombineret indikatorværdi for både jordbearbejdningens omfang og status, hvor kombinationen af omfang og status giver følgende værdier

Jordbearbejdningens omfang

Status

1

2

3

4

5

Ikke opg.

*

1

2

3

4

2

3

4

5

3

4

5

*Jordbearbejdningens status er ikke opgivet.

Vægtning af indikatorernes betydning

Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand.

Hydrologiske forhold, såsom afvanding og vandindvinding, kan være af afgørende betydning i de fugtigere sumpskovtyper og af mindre betydning i de mere tørre højbundstyper.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau.

Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1.

Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset.

De tre overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er

1.

Skovstruktur

2.

Kontinuitet

3.

Driftspåvirkning og hydrologi.

Grupperne tildeles således vægte, der tilsammen giver 1.

I de naturtyper, hvor de tre grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,33.

På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne.

I indikatorgruppen skovstruktur er det

1.

Skovbryn

2.

Lysninger

3.

Kronedække

4.

Etagering

5.

Bar jord

6.

Selvforyngelse

7.

Invasive arter.

Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for invasive arter betyder lige så meget for skovstrukturen som de øvrige indikatorer tilsammen, tildeles arealandelen af invasive arter værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende seks indikatorer.

Ligesom for pointenes vedkommende bør vægtene tildeles på et solidt datagrundlag, men i mangel heraf er vægttildelingen foretaget ud fra bedste ekspertskøn.

Også her er det foregået med reference til fælles erfaringer fra udvalgte, kendte lokaliteter.

For beregningen af skovtilstand er udvalgt en række indikatorer, der bringer skovtilstanden i en ugunstig tilstand, dvs. under 0,6, når disse indikatorer antager en kritisk tilstand på arealet.

De kritiske værdier for disse indikatorer er forekomsten af

– Invasive arter, med mere end 10 % dækning af arealet (kategorierne 3-5)

– Tydelig eller nylig jordbearbejdning på mere end 25 % af arealet (kategori 2 og 3 for status i kombination med kategori 4 og 5 i arealandel)

– Kørselsspor/traktose på mere end 25 % af arealet (kategori 4 og 5)

– Nye grøfter eller grøfter, der er uddybet inden for de seneste 2 år (kategori 5).

Beregning af strukturindeks

Det ukorrigerede strukturindeks S i for skovtilstanden fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks for skovtilstand

S i = (∑ ijk w k w j x ij )/ ∑ jk w k w j

hvor x ij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og w j er vægten af den j’te indikator.

Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og w k er vægten af denne gruppe i det samlede indeks.

Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen vil den samlede sum af vægtene w k w j være 1.

Indgår ikke alle indikatorer, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen.

Hvis ingen af de kritiske indikatorer er overskredet, er strukturindekset lig det ukorrigerede indeks.

Hvis blot én af de kritiske indikatorer er overskredet, korrigeres S i , således at strukturindekset nedjusteres til værdier under 0,6, altså til en ugunstig skovtilstand

S = S i - 0,3S i 2 /0,85 .

3.2 Artsindeks

Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om karplanterne fundet i dokumentationsfeltet på det registrerede areal.

Dokumentationsfeltet er et homogent cirkelformet område med radius 5 meter, hvor den kortlagte naturtype er i en karakteristisk udvikling under de givne forhold.

Dokumentationscirklen er altså med sin artssammensætning en dokumentation af, at naturtypen er til stede på arealet.

Desuden har der i kortlægningen været mulighed for at indsamle supplerende informationer om arter uden for dokumentationscirklen, fx karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, invasive arter, særligt sjældne arter m.m. Principielt er der ingen hindring for også at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, biller osv. i beregningen af et artsindeks.

Blot kræver det, at der forinden er foretaget en pointtildeling til hver enkelt art.

Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal.

Benyttes de supplerende arter ikke til skovtilstandsberegningen, vil de alligevel kunne bidrage med information om arealet, fx i forbindelse med en vurdering af arealets forvaltningsbehov.

I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk arts-indeks, der bygger på artsdata fra urtefloraen i 5 m cirklen samt vedplantefloraen i 15 m cirklen.

Alle arter tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra 1 til 7.

Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare overfor negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger.

For hver naturtype er udpeget en række problemarter dvs. arter, der normalt ikke eller kun sporadisk forekommer i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende uønsket negativ påvirkning af naturtypen.

I beregningerne indgår de med værdien -1.

For alle naturtyperne gælder, at en række arter er nularter, dvs. arter der ikke naturligt hører til i Danmark, men som ikke opfattes som problemarter, da de normalt ikke optræder som aggressive arter i naturtypen.

I beregningerne indgår de med værdien 0

Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle naturtyper, undtagen i de naturtyper, hvor de evt.

er opført som problemarter.

For hver dokumentationscirkel kan der udregnes en gennemsnitlig og en summeret pointværdi for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv.

et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks.

Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks.

Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1.

Udvælgelse af problemarter

En række arter er gode indikatorer for en begyndende eller længerevarende negativ påvirkning af naturtypen.

Det kan være arter, der under normale omstændigheder ikke optræder i naturtypen, eller arter, der kun optræder sporadisk i naturtypens gunstige tilstandsformer.

Det er altså arter, der er særlig fremmet af forstyrrelser og negative påvirkninger, men kun sjældent vil findes under gunstige betingelser.

For alle naturtyperne gælder, at forekomsten af flere problemarter oftest er udtryk for en omfattende negativ påvirkning.

En række af disse negative påvirkninger kan være vanskelige at erkende i de fysiske strukturer, herunder særligt eutrofiering og tidligere opdyrkning eller dræning.

Arter, der netop er begunstiget af eutrofiering eller antropogene forstyrrelser i ellers naturligt næringsfattige og stabile naturtyper, vil således være værdifulde indikatorer for dette problem.

Tildeling af artspoint

Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem -1 og 7 efter nedenstående beskrivelse

7 point

ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer skovtilstanden

6 point

meget følsom

5 point

følsom

4 point

lidt følsom

3 point

hverken følsom eller tolerant

2 point

noget tolerant

1 point

tolerant eller svagt begunstiget

0 point

ikke hjemmehørende i Danmark

-1 point

invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet skovtilstand.

Arternes pointtildeling er givet på grundlag af ekspertviden.

Der kan efterfølgende være behov for at justere denne tildeling ud fra en dokumenteret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser.

Det er ikke altid, at forekomsten af arter er et godt udtryk for arealets aktuelle skovtilstand.

Nogle flerårige planter kan overleve i mange år på steder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested (økologisk inerti).

De kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande.

Værdifulde arters tilstedeværelse på et areal under nedbrydning må derfor ikke tages som udtryk for en tilfredsstillende naturtilstand, men kan tolkes som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne.

At arealet er under forringelse vil ofte kunne ses på fraværet af de mest følsomme arter (højeste indikatorværdi) samt udbredt forekomst af problemarter.

Mere mobile og kortlivede arter, fx fugle, invertebrater, padder, krybdyr og kortlivede plantearter, vil hurtigere forsvinde under forringede vilkår.

Findes der nærliggende egnede levesteder, vil disse arter ofte have mulighed for at overleve her og, efter en naturgenopretning af det ødelagte areal, have mulighed for atter at genindvandre til dette areal.

Men det forudsætter naturligvis, at sådanne arealer findes inden for de pågældende arters spredningsafstande.

Artsindekset bygger på en sammenvejning af en middelscore for et areal og summen af artsscorerne for et areal.

Middelscoren siger noget om den gennemsnitlige følsomhed for de arter, som vokser på arealet, og den er derfor ikke afhængig af, om det er et areal med mange eller få arter.

Dette er hensigtsmæssigt, idet mange af vore næringsfattige naturtyper er naturligt artsfattige.

Summen af arternes scorer, artssummen, afhænger både af arternes følsomhedsscorer og af antallet af arter på et areal.

Under antagelse af at en forringelse af skovtilstanden ofte vil føre til, at artsrigdommen af naturtypens typiske arter falder (flere arter uddør end indvandrer), vil artssummen kunne opfange en sådan negativ udvikling.

På grund af de store forskelle i artssummen mellem områder, som naturligt har forskellig artsrigdom, er artssummen særlig relevant i vurderingen af tilstandsudviklingen på et konkret areal over tid.

Middelscore

Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af alle dokumentationscirklens arter (middelscore), inklusive problemarterne.

Problemarterne indgår med pointværdien -1 uanset deres pointværdi i andre naturtyper.

En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt påvirket af negative forstyrrelser, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket.

Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i 5 m cirklen, men afspejler alene arternes respons på skovtilstanden og dermed påvirkningsgraden på arealet.

Artssummen

Artssummen er middelscoren multipliceret med antallet af bidragsarter.

Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på arealet.

På den anden side kombineres informationen om arealets diversitet af naturligt hjemmehørende arter og deres afspejling af arealets påvirkninger i ét indeks.

Arealer med en stor diversitet og mange højtscorende arter giver således en meget høj artssum, og arealer med kun få bidragsarter, der alle har en relativ lav pointværdi, vil kun opnå en meget lav artssum.

Tabel 3.

Gennemsnitligt antal arter pr. 5 m cirkel, den gennemsnitlige middelscore og de deraf beregnede artsparameter (a) og diversitetsparameter (d) for habitatnaturtyperne, beregnet på grundlag af kortlægningens resultater.

De med * mærkede naturtyper er prioriterede i Habitatdirektivet.

Kode

Habitattype

antal arter

m a

a

d

2180

Skovklit

9,2

3,2

24,6

23,7

9110

Bøg på mor

7,9

3,3

27,8

21,0

9120

Bøg på mor med kristtorn

7,1

3,4

29,1

19,3

9130

Bøg på muld

11,3

3,4

29,3

30,5

9150

Bøg på kalk

14,9

3,7

40,0

43,9

9160

Ege-blandskov

9,9

3,3

27,2

26,1

9170

Vinteregeskov

5,6

3,6

36,9

16,1

9190

Stilkege-krat

8,2

3,6

35,3

23,2

91D0

* Skovbevokset tørvemose

8,7

3,3

26,0

22,5

91E0

* Elle- og askeskov

13,7

2,9

17,7

31,5

Beregning af artsscoreindeks

Artsscoreindekset omsætter middelscoren, der normalt antager værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen.

Middelscoren på de enkelte arealer har en normalfordeling omkring naturtypens gennemsnitlige værdi, og der er derfor benyttet en sigmoid omsætningsfunktion, der resulterer i en udjævnet fordeling af arealerne i de fem tilstandsklasser.

Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen

A s = 1/(1+aexp e (1,85(1-m)))

hvor A s er artsscoreindekset, m er middelscoren for det konkrete areal, og a er en artsparameter beregnet på grundlag af den gennemsnitlige middelscore, m a , for hele naturtypen

a = exp e (m a )

exp e er den naturlige exponentialfunktion.

For en naturtype med en gennemsnitlig middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1.

Figur 1.

Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner den justerede middelscore med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1.

Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for m a = 2,5).

Beregning af artsdiversitetsindeks

Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen.

Artssummen antager værdier mellem 0 og typisk op til 200-500 for de mest artsrige naturtyper.

Fordelingen er meget skæv svarende til en Poisson-lignende fordelingskurve med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier.

En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser.

Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion

A d = (a b /a t )(1-(1/exp e (s/d))

hvor A d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en diversitetsparameter, der afhænger af naturtypens gennemsnitlige artsindhold.

a b /a t er den relative andel af bidragsarter ( a b ) i forhold til det totale antal arter i dokumentationscirklen ( a t ).

d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( m a ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter i dokumentationscirklen for naturtypen ( n a )

d = 0,8m a n a .

Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter i cirklen.

Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet.

d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal.

Omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks er vist i Figur 2.

De to kurver svarer til to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv.

10 og 25 i dokumentationscirklen, og dermed d -værdier på hhv.

20 og 50.

d -parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til grænsen mellem moderat og god skovtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d , medfører, at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6, svarende til grænsen mellem skovtilstandsklasse 2 og 3.

Figur 2.

Omsætningsfunktionen, der omregner artssummen med værdier mellem 0 og typisk 20-100 til et artsdiversitetsindeks med værdier mellem 0 og 1.

Omsætningsfunktionen er vist for to naturtyper med gennemsnitligt artsantal på hhv.

10 (blå) og 25 (rød) i dokumentationscirklen.

Beregning af artsindeks

Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks.

Artsscoreindekset vægtes 0,75 og artsdiversitetsindekset 0,25 i denne beregning.

A = 0,75A s + 0,25A d .

3.3 Skovtilstandsindeks

Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for skovtilstanden på arealet.

Flere af strukturindikatorerne, bl.a. for kontinuitet, afspejler livsbetingelserne for mange af de skovtilknyttede arter.

Samtidig er artsindekset kun beregnet på karplantefloraen, der ikke vurderes at være den mest pålidelige artsindikator i skovtyperne.

Der er af disse grunde lagt større vægt på strukturindekset end på artsindekset i den endelige beregning af skovtilstandsindekset F .

Strukturindekset indgår med en vægt på 0,7 og artsindekset følgelig kun vægten 0,3

F = 0,7S + 0,3A .

4 Forvaltningsperspektiver

4.1 Natura 2000-skovplan

Skovloven stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-skovplan for Natura 2000-områderne.

Natura 2000-skovplanen indeholder, som den øvrige Natura 2000-planlægning, en basisanalyse, en målsætning og en indsatsplanlægning for hvert område.

Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på Habitatdirektivets bilagslister (Anon.

1992).

På baggrund af kortlægningen foretages en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler.

Den her beskrevne metode til vurdering af skovtilstand vil danne et godt grundlag for tilstandsvurderingen.

Samtidig med et overblik over de enkelte områders tilstand vil der ud fra en vurdering af de enkelte indikatorers tilstand kunne foretages en vurdering af områdets indsatsbehov.

Ud fra basisanalysen kan der opstilles mål for områdets udvikling, der sikrer gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, og der kan udarbejdes indsatsplaner, der beskriver, hvorledes målene opnås.

5 Referencer

Anon.

(1991): Corine Biotope Manual.

Habitats of the European Community.

- EUR 12587/3.

Office for Official Publications of the European Communities, Luxembourg.

Anon.

(1992): Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora.

- European Commision.

Brussels.

Anon.

(1999): Interpretation manual of European Union habitats.

- EUR 15/2 October 1999 European Commision.

Brussels.

Anon.

(2002): Idékatalog for naturplanlægning.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København.

Buttenschøn, R.

M.

(2006): Tekniske anvisninger for kortlægning og registrering af skovnaturtyper og levesteder for skovlevende arter i Natura 2000 områder.

Skov- og Naturstyrelsen.

http://www.blst.dk/Natura2000/Natura_2000-planlaegning/Natura+2000-basisanalyse/Basisanalyse_-_skov/

Fredshavn, J.

(2004): Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper.

TA-N3, Version 1.01.

- Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser.

10 s.

Fredshavn, J.

R.

& Ejrnæs, R.

(2007): Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer.

2. udgave.

Danmarks Miljøundersøgelser.

– Faglig rapport fra DMU nr. 599.

90 s.

Fredshavn, J.

R.

& Skov, F.

(2005): Vurdering af naturtilstand.

Danmarks Miljøundersøgelser.

– Faglig rapport fra DMU nr. 548.

85 s.

Fredshavn, J., Nielsen, K.

E., Ejrnæs, R., Skov, F.

Strandberg, B., Nygaard, B.

(2007a): Teknisk anvisning for overvågning af terrestriske naturtyper.

TA-N1, Version 1.04, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, 26 s.

Fredshavn, J.

R., Johannsen, V.

K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.

E.

& Rune, F.

(2007b): Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

- Faglig rapport fra DMU nr. 634.

52 s.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.

E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.

L., Møller, P.

F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.

M., Fredshavn, J., Aude, E.

& Nygaard, B.

(2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

2. udgave.

Danmarks Miljøundersøgelser.

– Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

462 s.

Bilag 1 Habitatskovtypernes scorer og vægte

Bøgeskov

Bøgens naturlige udbredelse i Danmark er resultatet af både en naturlig indvandring og en kulturspredning.

Der findes således bøgeskov i næsten alle landsdele, men dog kun få spredte forekomster i det vestlige Jylland.

Bøgeskovenes hovedtræart er bøgen, der som et udpræget skyggetræ er meget konkurrencedygtigt, hvor jordbund og vandforhold tillader det.

Bøgen findes både på morbund og på muldbund samt i sjældne tilfælde på meget kalkrig bund.

På morbund skelnes mellem to habitattyper, idet man i landets vestlige og sydlige bøgeområder kan se kristtorn og taks danne underskov.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende bøgeskovtyper i Danmark

– 9110 bøgeskov på morbund uden kristtorn

– 9120 bøgeskov på morbund med kristtorn

– 9130 bøgeskov på muldbund

– 9150 bøgeskov på kalkbund.

Skovstruktur

Bøgeskov er oftest højskov med tæt kronedække domineret af bøg, men vigtige varianter er græsningsskov og bøgerøller.

Mængden af lysninger, kronedækket og etagering er vidt forskellig mellem disse varianter.

Der er ofte opvækst af ahorn, ask og elm m.fl. eller etagering af bøg i forskellig alder.

Blottet bar jord fremmer bøgeforyngelsen.

Naturlige bøgeskove er normalt iblandet en række andre arter af træer og buske, især nær skovbryn.

Kontinuitet

Store, tykke træer af flere arter, hulheder og dødt ved er tegn på lang kontinuitet.

Tilsvarende kan mangel på disse indikatorer vise brud på kontinuitet.

I gamle skove vil sådanne kvaliteter naturligt være til stede i rigt mål med mindre de aktivt er fjernet.

I urørt skov og gamle græsningsskove vil disse kontinuitetsindikatorer således være meget hyppigere forekommende end i intensivt forstligt drevet skov.

Driftspåvirkning og hydrologi

Intensiv skovdrift vil ofte være kendetegnet ved rækkestruktur, udbredt jordbearbejdning og nydannede kørespor.

Ligeledes er der ofte grøfter, som ændrer hydrologien og balancen mellem arterne.

Endnu findes hist og her værdifulde rester af tidligere græssede og stævnede bøgekrat, der kan indeholde en artsrig træ-, busk- og urteflora.

Tabel A1.

Skovtilstand: Indikatorerne for skovstruktur i bøgeskov.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

9110

9120

9130

9150

Skovbryn

åbnet

60

ensrækket

70

flerrækket, artsfattig

80

flerrækket, artsrig

90

bredt, varieret, artsrig

100

Lysninger

<1%

60

1-10%

70

10-25%

80

25-50%

100

50-100%

0

Kronedække

<20%

0

20-50%

0

50-75%

90

75-90%

100

90-100%

60

Etagering

<20%

60

20-50%

70

50-75%

80

75-90%

90

90-100%

100

Bar jord

0-5%

100

5-10%

90

10-30%

80

30-75%

70

75-100%

60

Selvforyngelse

<1%

60

1-10%

80

10-30%

100

30-75%

20

75-100%

0

Invasive arter

0%

60

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel A2.

Skovtilstand: Indikatorerne for kontinuitet i bøgeskov.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

9110

9120

9130

9150

Eg, bøg, dbh>80 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Ask, elm, gran, dbh>70 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Skovfyr, dbh>60 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Lind, asp, o.a., dbh>40 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Med spættehuller

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Med større hulheder

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Lav/mos bevoksning

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Dødt stående ved

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Dødt liggende ved

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Tabel A3.

Skovtilstand: Indikatorerne for driftspåvirkning i bøgeskov.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

9110

9120

9130

9150

Plantningspræg, rækkestruktur

<1%

100

1-10%

90

10-25%

80

25-50%

70

50-100%

60

Jordbearbejdning, intensitet

tegn på

60

tydelig

40

nylig

30

Jordbearbejdning, andel

<1%

100

1-10%

75

10-25%

50

25-50%

25

50-100%

0

Kørespor

<1%

100

1-10%

70

10-25%

60

25-50%

10

50-100%

0

Afvanding

ingen

100

grøfter ikke fungerende

90

gamle grøfter

80

ældre vedligeholdte grøfter

60

nye vedligeholdte grøfter

0

Vandløb

naturlige

100

sparsom grødeskæring

80

delvis regulerede, oprensede

60

regulerede, oprensede

30

rørlagt

0

Vandhuller, kilder og væld

naturlig hydrologi

100

overvejende naturlige

80

delvis forstyrrede

60

tydelig påvirkede

30

helt tørlagte

0

Græsningsdrift, omfang

nylig

100

ophørt, men tydelig

50

Græsningsdrift, andel

<1%

60

1-10%

60

10-25%

70

25-50%

80

50-100%

100

Stævningsdrift, omfang

nylig

100

ophørt, men tydelig

50

Stævningsdrift, andel

<1%

60

1-10%

60

10-25%

70

25-50%

80

50-100%

100

Tabel A4.

Skovtilstand: Betydningsfordeling af indikatorerne for bøgeskov.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx skovstruktur.

Habitattype

9110

9120

9130

9150

Skovstruktur

20

skovbryn

5

lysninger

10

kronedække

10

etagering

15

bar jord

10

selvforyngelse

0

invasive arter

50

Kontinuitet

40

eg, bøg, dbh>80 cm

10

ask, elm,gran, dbh>70 cm

10

skovfyr, dbh>60 cm

5

lind, asp o.a., dbh>40 cm

10

med spættehuller

5

med større hulheder

10

lav/mos bevoksning

5

dødt ved, stående

20

dødt ved, liggende

25

Driftspåvirkninger

40

plantningspræg, rækkestruktur

5

jordbearbejdning, intensitet

0

jordbearbejdning, andel

25

kørespor

15

afvanding

20

vandløb

5

vandhuller, kilder

10

græsningsdrift, omfang

10

græsningsdrift, andel

5

stævningsdrift, omfang

3

stævningsdrift, andel

2

Egeskov og klitskov

Egens naturlige udbredelse i Danmark er primært resultatet af en naturlig indvandring efter istiden.

Der findes egeskov i næsten alle landsdele, men særligt på fugtigere og mere sandet bund er den bøgen overlegen.

Egeskovene forekommer derfor udpræget i det vestlige jylland og nordlige sjælland.

Vinteregeskovene er en relativ sjælden skovtype i det østdanske landskab.

Egen er et middel lystræ med en kroget og ikke så skyggende krone, der tillader en blandet træartssammensætning med en rig underskov og bundflora.

Klitskovene er opstået ved naturlig tilgroning af klitterne ved selvsåning af hjemmehørende arter.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende tre naturligt forekommende egeskovstyper samt klitskoven i Danmark

– 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

– 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

– 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne

– 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund.

Skovstruktur

Egeskov findes både som højskov domineret af eg, men særligt på sandet, mager bund som krat.

En vigtig variant er egegræsningsskoven.

Der er derfor mange muligheder for varieret skovstruktur i de forskellige undertyper.

Egen er næsten altid blandet med en rig opvækst af andre træarter såsom lind, ahorn, asp, ask, avnbøg og elm m.fl. Også indblanding med bøg kan forekomme.

Blottet bar jord fremmer egeforyngelsen.

I modsætning til bøgen har egen en rig underskov bestående af hassel, hvidtjørn, navr, slåen, tørst, kvalkved, pil og på sandet bund også flere dværgbuske såsom hedelyng og blåbær.

Kystklitterne er ofte karakteriseret ved relativ ung ofte kratagtig skov af eg, birk, asp m.fl.

Kontinuitet

Store, tykke stammer af egeskovens mange træarter vil ligesom naturlige hulheder og dødt ved være tegn på lang kontinuitet.

Tilsvarende mangler disse indikatorer på lokaliteter med brudt kontinuitet.

Gamle egeskove og -krat vil naturligt give mulighed for en stor mængde vedboende arter, og hulheder og dødt ved vil være vidt udbredte.

Særligt på den bedre jord vil intensivt forstligt drevne egeskove ofte mangle disse kvaliteter.

Klitskoven vil sjældent have store stammer, men hulheder og dødt ved vil være tegn på lav påvirkningsgrad.

Driftspåvirkning og hydrologi

Intensiv skovdrift vil ofte være kendetegnet ved rækkestruktur, udbredt jordbearbejdning og nydannede kørespor.

Den vandlidende bund, der fremmer egens dominans, kan være grøftet, hvilket vil ændre hydrologien og balancen mellem arterne.

Endnu findes særligt i Jylland værdifulde forekomster af tidligere græssede og stævnede egekrat, der kan være særligt artsrige på træer, buske og bundflora.

Tabel A5.

Skovtilstand: Indikatorerne for skovstruktur i ege- og klitskov.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2180

9160

9170

9190

Skovbryn

åbnet

60

ensrækket

70

flerrækket, artsfattig

80

flerrækket, artsrig

90

bredt, varieret, artsrig

100

Lysninger

<1%

60

1-10%

70

10-25%

80

25-50%

100

50-100%

0

Kronedække

<20%

0

20-50%

0

50-75%

90

75-90%

100

90-100%

60

Etagering

<20%

60

20-50%

70

50-75%

80

75-90%

90

90-100%

100

Bar jord

0-5%

100

5-10%

90

10-30%

80

30-75%

70

75-100%

60

Selvforyngelse

<1%

60

1-10%

100

80

10-30%

60

100

30-75%

20

75-100%

0

Invasive arter

0%

60

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel A6.

Skovtilstand: Indikatorerne for kontinuitet i ege- og klitskov.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2180

9160

9170

9190

Eg, bøg, dbh>80 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Ask, elm, gran, dbh>70 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Skovfyr, dbh>60 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Lind, asp, o.a., dbh>40 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Med spættehuller

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Med større hulheder

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Lav/mos bevoksning

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Dødt stående ved

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Dødt liggende ved

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Tabel A7.

Skovtilstand: Indikatorerne for driftspåvirkning i ege- og klitskov.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

2180

9160

9170

9190

Plantningspræg, rækkestruktur

<1%

100

1-10%

90

10-25%

80

25-50%

70

50-100%

60

Jordbearbejdning, intensitet

tegn på

60

tydelig

40

nylig

30

Jordbearbejdning, andel

<1%

100

1-10%

75

10-25%

50

25-50%

25

50-100%

0

Kørespor

<1%

100

1-10%

70

10-25%

60

25-50%

10

50-100%

0

Afvanding

ingen

100

grøfter ikke fungerende

90

gamle grøfter

80

ældre vedligeholdte grøfter

60

nye vedligeholdte grøfter

0

Vandløb

naturlige

100

sparsom grødeskæring

80

delvis regulerede, oprensede

60

regulerede, oprensede

30

rørlagt

0

Vandhuller, kilder og væld

naturlig hydrologi

100

overvejende naturlige

80

delvis forstyrrede

60

tydelig påvirkede

30

helt tørlagte

0

Græsningsdrift, omfang

nylig

100

ophørt, men tydelig

50

Græsningsdrift, andel

<1%

60

1-10%

60

10-25%

70

25-50%

80

50-100%

100

Stævningsdrift, omfang

nylig

100

ophørt, men tydelig

50

Stævningsdrift, andel

<1%

60

1-10%

60

10-25%

70

25-50%

80

50-100%

100

Tabel A8.

Skovtilstand: Betydningsfordeling af indikatorerne for ege- og klitskov.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx skovstruktur.

Habitattype

2180

9160

9170

9190

Skovstruktur

20

skovbryn

5

lysninger

10

kronedække

10

etagering

15

bar jord

10

selvforyngelse

0

invasive arter

50

Kontinuitet

40

eg, bøg, dbh>80 cm

0

10

ask, elm,gran, dbh>70 cm

10

skovfyr, dbh>60 cm

10

5

lind, asp o.a., dbh>40 cm

15

10

med spættehuller

5

med større hulheder

10

lav/mos bevoksning

5

dødt ved, stående

20

dødt ved, liggende

25

Driftspåvirkninger

40

plantningspræg, rækkestruktur

5

jordbearbejdning, intensitet

0

jordbearbejdning, andel

20

25

kørespor

20

15

afvanding

20

vandløb

5

vandhuller, kilder

20

10

græsningsdrift, omfang

3

10

græsningsdrift, andel

2

5

stævningsdrift, omfang

3

stævningsdrift, andel

2

Sumpskove

Sumpskove er trævækst på fugtig eller oversvømmet bund.

Elle-askeskovene udvikles på den fugtige og mere eller mindre næringsrige bund og findes i alle landsdele, med hovedvægt i de østlige egne.

De skovbevoksede tørvemoser er begrænset til den tørveholdige og mest næringsfattige bund på Øerne og i Jylland med hovedvægt i de vestlige egne.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende to naturligt forekommende sumpskovstyper i Danmark, der begge er prioriterede typer

– 91E0 *Skovbevoksede tørvemoser

– 91D0 *Elle-askeskove ved vandløb, søer og væld.

Skovstruktur

Mange steder er sumpskovene begrænset til et smalt fugtigt bælte langs vandløb (galleriskov), men sumpskovene kan også forekomme mere fladedækkende på lavtliggende skovpartier med fugtig bund.

Rød-el er et lystræ, der dårligt tåler skygning, men kan til gengæld som det eneste skovtræ tåle konstant oversvømmelse.

Elleskovene findes derfor på den vådeste bund, og i blanding med ask på den mere tørre bund.

I stævningsskove vil der over tid dannes elletrunter, der er høje, brede stubbe med genvækst fra de konstante tilbageskæringer.

Der kan være en frodig underskov og bundflora af både karplanter, mosser og svampe i elle-askeskovene.

De skovbevoksede tørvemoser udvikles på den mest næringsfattige bund med lystræer som birk og skovfyr, med en naturlig artsfattig bundflora domineret af tørvemosser.

Kontinuitet

Elle-askeskove kan være meget artsrige og frodige under ekstensive forhold på grund af den rigelige tilgang af vand og næring.

Den bløde, fugtige bund kan vanskeliggøre færdsel og brug af arealet, og derfor kan sumpskovene indeholde nogle af de mest uberørte skovpartier.

De vil ofte være karakteriseret af en stor andel af dødt ved og naturlige hulheder, der giver anledning til en stor artsrigdom af dyr, planter, mosser og svampe.

Stævningsdrift, hvor dødt ved ikke efterlades, kan medføre et lavere artsindhold.

Driftspåvirkning og hydrologi

Sumpskovene findes ofte under de mest ekstensive forhold, når stævningsdrift undtages.

Kørsel i den bløde, fugtige jord vil ofte give voldsomme og langvarige forandringer i jordbunden.

Hydrologien er selvsagt yderst vigtig, og en forudsætning for at bevare naturtypen.

Grøftning og dræning er derfor en alvorlig trussel mod sumpskovene.

Tabel A9.

Skovtilstand: Indikatorerne for skovstruktur i sumpskove.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

91D0

91E0

Skovbryn

Åbnet

60

Ensrækket

70

flerrækket, artsfattig

80

flerrækket, artsrig

90

bredt, varieret, artsrig

100

Lysninger

<1%

60

1-10%

70

10-25%

80

25-50%

100

50-100%

0

Kronedække

<20%

0

20-50%

0

50-75%

90

75-90%

100

90-100%

60

Etagering

<20%

60

20-50%

70

50-75%

80

75-90%

90

90-100%

100

Bar jord

0-5%

100

5-10%

90

10-30%

80

30-75%

70

75-100%

60

Selvforyngelse

<1%

60

1-10%

80

10-30%

100

30-75%

20

75-100%

0

Invasive arter

0%

60

1-10%

40

10-25%

20

25-50%

10

50-100%

0

Tabel A10.

Skovtilstand: Indikatorerne for kontinuitet i sumpskove.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

91D0

91E0

Eg, bøg, dbh>80 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Ask, elm, gran, dbh>70 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Skovfyr, dbh>60 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Lind, asp, o.a., dbh>40 cm

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Med spættehuller

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Med større hulheder

<1/ha

60

1-5/ha

90

>5/ha

100

Lav/mos bevoksning

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Dødt stående ved

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Dødt liggende ved

<1/ha

60

1-5/ha

80

>5/ha

100

Tabel A11.

Skovtilstand: Indikatorerne for driftspåvirkning i sumpskove.

Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt.

Habitattype

91D0

91E0

Plantningspræg, rækkestruktur

<1%

100

1-10%

90

10-25%

80

25-50%

70

50-100%

60

Jordbearbejdning, intensitet

tegn på

60

tydelig

40

nylig

30

Jordbearbejdning, andel

<1%

100

1-10%

75

10-25%

50

25-50%

25

50-100%

0

Kørespor

<1%

100

1-10%

70

10-25%

60

25-50%

10

50-100%

0

Afvanding

Ingen

100

grøfter ikke fungerende

90

gamle grøfter

80

ældre vedligeholdte grøfter

60

nye vedligeholdte grøfter

0

Vandløb

Naturlige

100

Sparsom grødeskæring

80

delvis regulerede, oprensede

60

regulerede, oprensede

30

Rørlagt

0

Vandhuller, kilder og væld

naturlig hydrologi

100

overvejende naturlige

80

delvis forstyrrede

60

tydelig påvirkede

30

helt tørlagte

0

Græsningsdrift, omfang

Nylig

100

ophørt, men tydelig

50

Græsningsdrift, andel

<1%

60

1-10%

60

10-25%

70

25-50%

80

50-100%

100

Stævningsdrift, omfang

nylig

100

ophørt, men tydelig

50

Stævningsdrift, andel

<1%

60

1-10%

60

10-25%

70

25-50%

80

50-100%

100

Tabel A12.

Skovtilstand: Betydningsfordeling af indikatorerne for sumpskove.

Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx skovstruktur.

Habitattype

91D0

91E0

Skovstruktur

20

Skovbryn

5

Lysninger

10

kronedække

10

Etagering

15

bar jord

10

selvforyngelse

0

invasive arter

50

Kontinuitet

40

eg, bøg, dbh>80 cm

5

ask, elm,gran, dbh>70 cm

15

skovfyr, dbh>60 cm

5

0

lind, asp o.a., dbh>40 cm

10

15

med spættehuller

5

med større hulheder

10

lav/mos bevoksning

5

dødt ved, stående

20

dødt ved, liggende

25

Driftspåvirkninger

40

plantningspræg, rækkestruktur

5

jordbearbejdning, intensitet

0

jordbearbejdning, andel

25

kørespor

15

afvanding

30

vandløb

5

vandhuller, kilder

10

græsningsdrift, omfang

3

græsningsdrift, andel

2

stævningsdrift, omfang

3

stævningsdrift, andel

2

Bilag 2 Særlige artsscorer for habitatskovtyperne

I nedenstående tabel opført de arter, der har særlige artsscorer i habitatskovtyperne.

Alle øvrige arter har samme artsscorer som angivet for de lysåbne naturtyper (Fredshavn & Ejrnæs 2007)

ArtID

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Artsscore

22

navr

Acer campestre

5

29

løn, spids-

Acer platanoides

4

235

el, rød-

Alnus glutinosa

4

793

birk, dun-

Betula pubescens

4

1348

avnbøg

Carpinus betulus

4

1746

kornel, rød

Cornus sanguinea

5

1771

hassel

Corylus avellana

5

1806

hvidtjørn, almindelig

Crataegus laevigata

5

1810

hvidtjørn, éngriflet

Crataegus monogyna

5

1814

hvidtjørn, koral-

Crataegus rhipidophylla

5

1921

gyvel

Cytisus scoparius

3

1922

gyvel, horisontal form

Cytisus scoparius ssp.

scoparius f.

horizontalis

3

1923

gyvel, vertikal form

Cytisus scoparius ssp.

scoparius f.

verticalis

3

2628

tørst

Frangula alnus

5

2633

ask

Fraxinus excelsior

4

3692

æble, skov-

Malus sylvestris

4

4327

gran, rød-

Picea abies

1

4403

fyr, skov-

Pinus sylvestris

5

4573

bævreasp

Populus tremula

5

4736

kræge

Prunus domestica ssp.

insititia

4

4739

hæg, almindelig

Prunus padus

4

4743

slåen

Prunus spinosa

5

4814

eg, vinter-

Quercus petraea

5

4817

eg, almindelig

Quercus robur

4

4943

ribs, fjeld-

Ribes alpinum

4

4949

ribs, vild

Ribes spicatum

4

4950

stikkelsbær

Ribes uva-crispa

3

4976

rose, hunde-

Rosa canina

5

4977

rose, glat hunde-

Rosa canina ssp.

canina

5

4978

rose, håret hunde-

Rosa canina ssp.

dumetorum

5

4981

blågrøn rose, håret

Rosa dumalis ssp.

coriifolia

5

4982

rose, blågrøn

Rosa dumalis ssp.

dumalis

5

4985

rose, lugtløs æble-

Rosa elliptica ssp.

inodora

5

5000

rose, æble-

Rosa rubiginosa

5

5002

rose, kortstilket filt-

Rosa sherardii

5

5005

rose, blød filt-

Rosa villosa ssp.

mollis

5

5018

klyngeslægten

Rubus

3

5286

pil, øret

Salix aurita

5

5302

pil, selje-

Salix caprea

5

5314

pil, grå-

Salix cinerea

5

5315

pil, grå-

Salix cinerea ssp.

cinerea

5

5423

hyld, almindelig

Sambucus nigra

2

5798

røn, almindelig

Sorbus aucuparia

5

5806

røn, finsk

Sorbus hybrida

7

5808

røn, selje-

Sorbus intermedia

3

6287

taks

Taxus baccata

4

6366

lind, småbladet

Tilia cordata

7

6518

elm, skov-

Ulmus glabra

4

6521

elm, skærm-

Ulmus laevis

7

6522

elm, småbladet

Ulmus minor

5

6670

kvalkved

Viburnum opulus

5

89

skvalderkål

Aegopodium podagraria

0

203

løgkarse

Alliaria petiolata

3

229

løg, rams-

Allium ursinum

3

774

sideskærm

Berula erecta

4

1022

klokke, nælde-

Campanula trachelium

5

1500

hulsvøb

Chaerophyllum temulum

3

1925

hundegræs, almindelig

Dactylis glomerata

3

1926

hundegræs, almindelig

Dactylis glomerata ssp.

glomerata

3

2251

hundekvik, almindelig

Elymus caninus

4

2311

dueurt, lådden

Epilobium hirsutum

3

2331

dueurt, glat

Epilobium montanum

3

2695

skovmærke

Galium odoratum

4

2804

korsknap

Glechoma hederacea

3

2876

vedbend

Hedera helix

5

3031

høgeurt coll., skov-

Hieracium sect.

Hieracium

5

3354

haremad

Lapsana communis

2

3766

flitteraks, enblomstret

Melica uniflora

3

3809

bingelurt, almindelig

Mercurialis perennis

4

4219

pileurt, vand-

Persicaria amphibia

3

4494

rapgræs, almindelig

Poa trivialis

3

4496

rapgræs, almindelig

Poa trivialis ssp.

trivialis

3

4761

ørnebregne

Pteridium aquilinum

3

4762

ørnebregne, almindelig

Pteridium aquilinum ssp.

aquilinum

3

4763

ørnebregne, nordlig

Pteridium aquilinum ssp.

latiusculum

3

4854

ranunkel, uldhåret

Ranunculus lanuginosus

5

5073

hindbær

Rubus idaeus

1

5434

sanikel

Sanicula europaea

5

5542

brunrod, knoldet

Scrophularia nodosa

3

5905

galtetand, skov-

Stachys sylvatica

4

5921

fladstjerne, stor

Stellaria holostea

4

6567

baldrian, læge-

Valeriana officinalis ssp.

officinalis

4

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Bilag 3 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 3

Faglig rapport fra DMU nr. 706, 2009

Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer

Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper

Jesper Reinholt Fredshavs, Torben Bramming Jørgensen & Bjarne Moeslund

Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Orbicon A/S, Århus

Datablad

Serietitel og nummer

Faglig rapport fra DMU nr. 706

Titel

Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer

Undertitel

Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper

Forfattere

Jesper Reinholt Fredshavn 1) , Torben Bramming Jørgensen 2) & Bjarne Moeslund 3)

Afdeling

1) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 2) Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 3) Orbicon A/S, Århus

Udgiver

Danmarks Miljøundersøgelser ©

Aarhus Universitet

URL

http://www.dmu.dk

Udgivelsesår

Februar 2009

Redaktion afsluttet

Januar 2009

Redaktion

Tommy Asferg

Faglig kommentering

Flemming Skov

Finansiel støtte

By- og Landskabsstyrelsen

Bedes citeret

Fredshavn, J.

F., Jørgensen, T.

B.

& Moeslund.

B.

2009: Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer.

Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

38 s.

– Faglig rapport fra DMU nr. 706. http://www.dmu.dk/Pub/FR706.

pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Rapporten er en videreudvikling af systemet til beregning af naturtilstand i Habitatdirektivets naturtyper.

Metoderne er afprøvet og kalibreret mod Miljøcentrenes kortlægningsdata af habitatdirektivets søtyper i udvalgte habitatområder.

Dermed er der mulighed for en samlet national vurdering af de kortlagte søarealers tilstand efter ensartede og reproducerbare metoder i lighed med de metoder, der er udviklet til de lysåbne naturtyper og skovnaturtyperne.

Emneord

Vandhul, sø, naturtyper, Habitatdirektiv, naturtilstand, tilstandsvurdering, beregningsmetoder.

Layout

Grafisk værksted, DMU Silkeborg

Forsidefoto

Sø v.

Storskoven, Sjælland.

Foto: Jesper Fredshavn.

ISBN

978-87-7073-084-6

ISSN (elektronisk)

1600-0048

Sideantal

38

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www.dmu.dk/Pub/FR706.

pdf

Indhold

Forord

Sammenfatning

1

Tilstandsvurdering af vandhuller og mindre søer

1.1

Indledning

1.2

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderings- systemet

2

Indikatorer for strukturer og arter

2.1

Indikatorer for artsindhold

3

Beregning af indeks for naturtilstand

3.1

Strukturindeks

3.2

Artsindeks

3.3

Skovtilstandsindeks

4

Forvaltningsperspektiver

4.1

Natura 2000-planerne

5

Referencer

Bilag 1.

Habitatsøtypernes scorer og vægte

Bilag 2.

Vand- og sumpplanter

Bilag 3.

Bredplanter

Bilag 4.

Typedefinerende arter

Danmarks Miljøundersøgelser

Faglige rapporter fra DMU

Forord

En arbejdsgruppe med deltagelse af Orbicon, Danmarks Miljøundersøgelser, By- og Landskabsstyrelsen samt repræsentanter for kommunerne har vurderet mulighederne for at udvikle et naturtilstandsvurderingssystem for danske søtyper under Habitatdirektivet (Synergi II rapporten, Goldberg m.fl. 2008).

Principperne for vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets lysåbne naturtyper og vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets skovtyper er fremlagt i tidligere faglige rapporter fra DMU (Fredshavn & Ejrnæs 2007, Fredshavn m.

fl.

2007).

I denne rapport er beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand videreudviklet til også at omfatte vandhuller og småsøer, der lever op til habitatdirektivets sønaturtyper.

Metoden er endeligt kalibreret, således at de resulterende indeks svarer til By-og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

I 2007 foretog By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre en kortlægning af udvalgte Natura 2000-områders søarealer.

Data fra ca. 1500 småsøer og vandhuller har været anvendt i kalibreringen af systemet.

Systemet er udviklet af DMU i tæt samarbejde med Orbicon, By- og Landskabsstyrelsen og kommunerne.

Medlemmerne i den faglige styregruppe har været

Lisbeth B.

Andersen, BLST Natur (formand),

Lars Dinesen, BLST Natur,

Erik Buchwald, BLST Natur,

Bjarne Moeslund, Orbicon

Torben Bramming Jørgensen, DMU, FEVØ

Jesper Fredshavn, DMU, VIBI

Jonas Hansen, MC Odense

Karsten Fugl, MC Nykøbing

Søren Brandt, Herning Kommune

Hanne Stensen Christensen, Næstved Kommune

Projektet er finansieret i et samarbejde mellem DMU og By- og Landskabsstyrelsen.

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne bruges i de af Habitatdirektivets sønaturtyper, der forekommer i Danmark.

Der er udviklet særlige indikatorer og beregningsmetoder for vandhuller og mindre søer, idet der dog er sikret en grundlæggende sammenhæng med metoderne for de lysåbne og de skovklædte naturtyper.

I rapporten Synergi II (Goldberg m.

fl.

2008) er beskrevet mulighederne for udvikling af et tilstandsvurderingssystem for Habitatdirektivets søtyper.

Her er konklusionen, at særligt for mindre søer og vandhuller er der gode muligheder for at benytte en række foreslåede strukturelle og artsmæssige indikatorer for naturtilstand.

I 2007 gennemførte Miljøcentrene som et led i årets DEVANO-program en kortlægning af udvalgte Natura 2000-områders søarealer på baggrund af indikatorer og tilhørende feltskemaer udviklet af Fagdatacenter for Ferskvand.

De strukturelle data og artsdata fra kortlægningen er lagt ind i Danmarks Naturdata, og disse data har dannet udgangspunkt for den endelige kalibrering af systemets beregninger.

Denne rapport dokumenterer beregningsmetoderne og de endeligt kalibrerede scoreværdier og vægte for systemet, således at de resulterende indeks stemmer overens med arbejdsgruppens vurderinger af arealernes naturtilstand.

Kalibreringen indebærer en tilpasning af indekset for vandhullernes naturtilstand således at det svarer til By- og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

I beregningen af naturtilstanden er benyttet dels kortlægningens oplysninger om en række strukturelle indikatorer til beregning af et strukturindeks, dels oplysningerne om vandhullernes sø- og bredvegetation til beregning af et artsindeks.

Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af scorerne for de vægtede indikatorer.

Til brug for vurderingen af habitatdirektivets søtypers strukturelle tilstand er i overensstemmelse med Synergi II-rapporten udvalgt fem overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle søtyperne

1)

Dækningsgrad af søvegetationen

2)

Bredtilstand

3)

Søens til- og afløb

4)

Regulering og forurening

5)

Andefodring.

Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der registreres i felten.

Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen er foretaget ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand.

I nogle tilfælde er vurderinger i felten af fx procentuelle arealdækninger omsat til relevante kategorier.

Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier og vægtet de forskellige indikatorer til vurdering af naturtilstand.

På baggrund heraf er resultatet sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af værdier og vægte til det endelige resultat.

Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset, idet artsscoreindekset er tillagt størst betydning.

Begge indeks beregnes på grundlag af søvegetationens artssammensætning, idet der dog for søtypen Søbred med småurter (3130) også er inddraget en række af breddens arter.

Arterne bidrager i beregningerne med deres artspoint, der er en score mellem 0 og 7.

Høje point tildeles arter, der er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger.

Indførte og ikke-hjemmehørende arter har pointværdien 0.

Artsscoreindekset beregnes ud fra gennemsnittet af arternes pointværdier og er dermed uafhængig af antallet af arter, der indgår i artssammensætningen.

Artsdiversitetsindekset beregnes ud fra summen af arternes pointværdier og er dermed korreleret med antallet af arter.

Begge indeks er naturtypespecifikke, idet der er justeret for naturtypens gennemsnitlige middelscore og artsdiversitet.

Både strukturindeks og artsindeks har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

Naturtilstanden beregnes som et vægtet gennemsnit af strukturindeks og artsindeks afhængig af de forskellige sønaturtyper.

1 Tilstandsvurdering af vandhuller og mindre søer

1.1 Indledning

Nationalt og internationalt er der stigende behov for, at forvaltningen af naturområder sker ud fra centrale målsætninger baseret på objektive vurderinger af naturområdernes aktuelle og forventede tilstand.

Danmark har de seneste år udviklet et system til kortlægning og tilstandsvurdering af den terrestriske natur (Fredshavn & Skov 2005, Fredshavn & Ejrnæs 2007, Fredshavn m.

fl.

2007), der også internationalt har vakt en del interesse, idet der for første gang med en relativ beskeden indsats er skabt et tilstrækkeligt grundlag for den videre planlægning, fx i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-netværket af habitatnaturtyper og -arter.

Det foreslåede tilstandsvurderingssystem kan bruges til at vurdere naturtilstanden for vandhuller og mindre søer, der kan henføres til én af Habitatdirektivets fem danske sønaturtyper (Tabel 1), opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere forvaltningsindsatsen på geografisk afgrænsede naturområder.

Brugen af tilstandsvurderingssystemet i Natura 2000-planlægningen spiller en vigtig rolle i udviklingen af systemet.

Tabel 1.

De 5 sønaturtyper på Habitatdirektivets Bilag I i Danmark med tilhørende koder og kort navn.

Kode

Kort navn

Habitattype

3110

Lobeliesø

Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

3130

Søbred med småurter

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

3140

Kransnålalge-sø

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150

Næringsrig sø

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160

Brunvandet sø

Brunvandede søer og vandhuller

Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en bestemmelse og arealmæssig afgrænsning af naturtyperne.

På grundlag af feltdata foretages en tilstandsvurdering, hvor lokalitetens naturtyper henføres til én af fem naturtilstandsklasser.

1.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderings-systemet

Klassifikationen af sønaturtyperne tager udgangspunkt i de danske sønaturtyper i det omfang de opfylder beskrivelserne af Habitatdirektivets sønaturtyper.

På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk lovgivning og EU’s krav til dansk naturforvaltning.

Der benyttes en fælles referenceskala for naturtilstanden af de enkelte naturtyper og levesteder.

Denne referenceskala afspejler naturtyperne, som vi ser dem i dag (modificeret i større eller mindre grad af mennesket), og som bæredygtigt kan opretholdes på langt sigt.

Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv.

de bedste og de ringeste eksempler på naturtilstand for de pågældende naturtyper i Danmark baseret på eksisterende viden om naturtyperne og deres regionale forskelle.

Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1.

Denne referenceskala kan oversættes til fem naturtilstandsklasser, der afspejler Habitatdirektivets krav til vandhullernes struktur og funktion: I, II, III, IV og V, svarende til vandrammedirektivets fem kvalitetsgrupper.

I.

høj naturtilstand;

naturtilstanden er tæt på det i dag optimale

II.

god naturtilstand

III.

moderat naturtilstand

IV.

ringe naturtilstand

V.

dårlig naturtilstand.

De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand.

Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstandsformer for naturtyperne.

Det betyder også, at tilstandsklasse V, dårlig naturtilstand, vil omfatte arealer, hvor naturtilstanden er så påvirket og ødelagt, at det kan være vanskeligt at erkende, om vandhullet overhovedet tilhører den pågældende naturtype.

Lever søen ikke op til habitatdirektivets fem søtypebeskrivelser, eller er tilstanden så dårlig, at søen ikke er omfattet, vil den slet ikke blive kortlagt som en habitatsø og er derfor heller ikke omfattet af tilstandsvurderingen.

En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem naturtilstandsklasser kan ses i Tabel 2.

Tabel 2.

Generel definition af tilstandsklasser for naturtilstand.

Generaliseret til brug for naturplanlægning med udgangspunkt i Vandrammedirektivets definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande.

Naturtilstand

Generel definition af tilstandsklasser

Høj tilstand

Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer.

Der forekommer typespecifikke forhold og samfund.

God tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold.

Moderat tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold.

Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

Ringe tilstand

Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold.

Dårlig tilstand

Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for naturtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den pågældende naturtype og skal yderligere omfatte de vigtigste negative påvirkninger for naturtypen.

For hver art og naturtype er udpeget en række indikatorer, der har til formål effektivt og billigt at afspejle de valgte kriterier.

Valg af indikatorer er sket under hensyntagen til de enkelte naturtyper samt geografisk skala.

På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fælles referenceskala.

Valg af indikatorer tager udgangspunkt i rapporten ’Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus’ (Søgaard m.fl. 2003), efterfølgende kaldet KGB-rapporten, samt kravene til relevans og enkelhed i dataindsamlingsmetoden.

Et yderligere krav til systemet er, at det foruden at give et hurtigt øjebliksbillede af vandhullernes naturtilstand i et større område skal kunne indgå i et naturplanlægningssystem, hvor der på baggrund af arealernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbejdes en plan for vandhullernes videre forvaltning.

Indikatorer

Indikatorerne repræsenterer de konkrete målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden.

Indikatorer kan bruges til at vurdere vandhullernes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer.

Danmark har udarbejdet et sæt indikatorer for hver af Habitatdirektivets naturtyper inden for hver af de tre overordnede elementer: areal, struktur/funktion og arter (Søgaard m.

fl.

2003).

Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for de enkelte naturtyper.

Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer på forskellige niveauer og med forskelligt formål.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og naturens tilstand tilstrækkeligt fastlagt, kan man vurdere, hvilke værdier indikatoren kan antage i den enkelte naturtype inden for den enkelte naturtilstandsklasse.

I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig information til endeligt at fastlægge indikatorernes kriterieværdier, og man kan da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når tilstrækkeligt datamateriale er til rådighed.

2 Indikatorer for strukturer og arter

I KGB-rapporten er opstillet indikatorer for hver enkelt af Habitatdirektivets sønaturtyper.

I Synenergi II-rapporten er indikatorerne behandlet og deres relevans vurderet i forhold til at indgå i kortlægningen.

På baggrund heraf er udvalgt følgende indikatorgrupper

– Dækningsgrad af søvegetationen

– Bredtilstand

– Søens til- og afløb

– Regulering og forurening

– Andefodring.

Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der gennemgås i det følgende.

Hver indikator er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten foretages ved at afkrydse den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt.

Er indikatoren ikke relevant i forhold til naturtypen eller det pågældende areal, indgår det ikke i tilstandsvurderingen.

Dækningsgrad af søvegetationen

Søvegetationen består af de egentlige submerse og flydende vandplanter samt rørsumpens emergente planter.

Der angives dækningsgrader for forskellige artsgrupper, der hver især karakteriserer de forskellige habitatnaturtyper.

Samtidig er de et udtryk for vandhullets tilstand, herunder tilgroningsgrad og næringstilstand.

Dækningsgraderne af søvegetationen karakteriseres alle på samme syvdelte kategoriskala

0.

Ingen

0%

1.

Spredt

1-5%

2.

Ret spredt

5-25%

3.

Almindelig

25-50%

4.

Rigelig

50-75%

5.

Dækkende

75-100%

6.

Fuldstændig dækkende

100%

Kategorierne 0-6 angiver hvor stor en procentdel af søfladen (inkl.

rørsumpen), der dækkes af den pågældende artsgruppe.

Data

Dækningsgrad af rosetplanter (lobelie, strandbo, brasenføde, sylblad) .

De nævnte arter er karakteristiske for næringsfattige og klarvandede søer, der i god tilstand vil have en betydelig dækning med disse arter.

Dækningsgrad af kransnålalger.

Arter af Chara, Nitella, Tolypella og Nitellopsis er alle karakteristiske arter for klarvandede, relativt næringsfattige og kalkrige søer.

En påvirkning med næringsstoffer vil hurtigt få kransnålalgerne til at forsvinde, og søtypen ændres i retning af de næringsrige vandhuller.

Dækningsgrad af anden submers vegetation (tusindblad, vandaks, hornblad mv.).

Disse arter vil være til stede i en lang række søtyper, hvor de er indikator for vandets klarhed.

Omfatter vandplanter, der foretager hovedparten af deres fotosyntese under vandoverfladen og har morfologiske og anatomiske tilpasninger til livet under vand (se Moeslund m.

fl.

1990).

Dækningsgrad af flydeplanter (andemad, blærerod, levermos, frøbid, krebseklo ).

Der vil ofte være en omvendt proportionalitet mellem dækningsgraden af andemad og de næringsrige vandhullers naturtilstand.

Høj næringstilførsel fører ofte til øget dækning med andemad, men i særligt belastede, skyggede og/eller vindpåvirkede vandhuller kan selv dækningen med andemad være beskeden.

Forekomsten af de øvrige nævnte arter er alle tegn på relativ god naturtilstand i de fleste mere næringsrige søer.

Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter (fx åkande, svømmende vandaks, vandpileurt).

Flydeplanter er arter, der vokser i vandet, men har hovedparten af fotosyntesen over vandoverfladen.

Det gælder arter som svømmende vandaks, gul åkande og vand-pileurt.

Det er naturlige arter i de fleste vandhulstyper, men udbredte forekomster kan være til gene for den submerse vegetation.

Dækningsgrad af amfibiske type 3130-planter (tudsesiv, vandnavle, søpryd mv.) En lang række små amfibiske plantearter, hvoraf flere er sjældne, hører til søtypen Søbred med småurter (3130).

De vokser på lavt vand eller tidvis udtørret søbund.

Vegetationstypen fylder sjældent meget, så der kan selv i optimale tilfælde ikke forventes en særlig høj dækning.

Dækningsgrad af trådalgeplamager.

Trådalger findes naturligt i små forekomster i rene søer og vandhuller, men vil hurtigt danne større plamager i mere næringsbelastede vandhuller, for til slut helt at opbruge ilt og lys i vandet til skade for vandhullets øvrige liv.

Dækningsgrad af rørsumpvegetation (emergent vegetation, fx skeblad, kogleaks, tagrør, dunhammer).

Rørsumpen udgøres af små og store planter, der vokser op over vandoverfladen (emergente planter).

Rørsumpen kan dække en stor del af søens samlede areal.

Arter fra den submerse vegetation, som periodevist tørlægges, når der er lav vandstand i vandhullet, hører ikke til sumpvegetationen.

De lavtvoksende sumpplanter kan omfatte en lang række arter knyttet til ferske enge og moser.

Bredtilstand

Omgivelserne har stor betydning for vandhullets tilstand, og særligt små vandhullers tilstand er meget afhængig af omgivelsernes påvirkninger.

Indikatorerne vurderes alle efter samme femtrinsskala

1.

0%

2.

1-9%

3.

10-29%

4.

30-74%

5.

75-100%.

Kategorierne 1-5 angiver procentdelen af den samlede bredlængde med den pågældende indikator.

Data

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt.

De mere næringsrige og lavvandede vandhulstyper er afhængige af pleje i form af græsning eller rørskær/slæt for at hindre tilgroning med høje stauder og vedplanter.

Omvendt vil de mest næringsfattige typer som fx lobeliesøerne naturligt være lysåbne, og her vil gødningspåvirkningen mv. fra græssende kreaturer være skadelig for opretholdelsen af en god naturtilstand.

Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt vegetation og optrådt bund.

Høslæt og rørskær vil ofte være synlig i form af en lav, ensartet vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt.

forekomst af tydelige kørespor.

Øvrig pleje kan være busk- og kratrydning eller anden indsats for at holde vandhullet lys-åbent.

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift.

Intensiv jordbrugsdrift både i form af dyrkede omdriftsmarker, gødskede græsmarker og fx juletræsplantager vil kunne tilføre vandhullet betydelige næringsmængder, der i de fleste tilfælde vil være skadelig for naturtilstanden.

Påvirkningen kan ske som følge af en direkte kontakt med de dyrkede arealer, men også ved luftbåren eller vandbåren påvirkning, fx i form af næringspåvirkede tilløb.

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m til dyrket jord.

En direkte kontakt med under 10 m bræmme til intensivt dyrkede arealer vil i de fleste tilfælde sætte sig spor i vandhullets økologi og biologiske indhold.

Bræmmens bredde er afgørende for, hvor godt påvirkningerne kan forhindres, og for de mere næringsfattige vandhuller vil en bræmme på 10 m sjældent være tilstrækkelig til at hindre påvirkningerne, men vil formodentlig bidrage til at mindske dem.

Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning.

Træer og buske, der står direkte i vandkanten af mindre vandhuller kan ændre mikroklimaet og hindre egnede levesteder for mange af de arter, der ellers ville kunne benytte vandhullet som levested.

Alene bladfaldet fra store træer vil give en negativ påvirkning på de mest næringsfattige vandhuller.

I felten vurderes, hvor stor en procentdel af bredlængden, der har store træer eller buske, der giver en væsentlig skyggevirkning på vandhullet.

Søens til- og afløb

Tilløb til søen kan være naturlige eller kunstige i form af grøfter eller dræntilledninger.

Afløb kan være naturlige, terrænbetingede afløb eller kunstige i form af opdæmninger eller andre vandstandsregulerende foranstaltninger.

Naturlige til- og afløbsforhold betragtes som idealsituationen.

På feltskemaet spørges, om der er tilløb via dræn/grøfter, altså kunstige foranstaltninger.

Oplysningerne om afløbet kan ikke skelne mellem ideelle og mindre ideelle tilstande, og udelades derfor af tilstandsvurderingen.

Kunstige reguleringer af afløbet er i øvrigt indeholdt i den følgende indikatorgruppe »Regulering og forurening«.

Data

Tilløb via dræn/grøfter.

Det noteres, om der forekommer tilløb via dræn og/eller grøfter.

Forekommer disse, kan der være en risiko for, at næringsrigt overfladevand tilledes søvandet.

Tilløb via naturlige vandløb.

På feltskemaet noteres, om der er naturlige tilløb, men da mange søer og vandhuller naturligt helt kan mangle tilløb, bruges oplysningen ikke i tilstandsberegningen.

Regulering og forurening

Regulering omfatter foranstaltninger, der påvirker den naturlige hydrologi generelt, fx opgravninger og ændringer i bredzonen og søbunden.

Desuden omfatter det egentlige reguleringer af afløbet, der påvirker vandstanden.

Uanset reguleringens omfang eller hensigt vil en øget regulering medføre en stigende negativ betydning for naturtilstanden.

Forureningstilstanden er et udtryk for omfanget af tilførte næringsstoffer, hvad enten de er tilført via luften, drænrør eller tilført spildevand/overfladevand.

Selv små mængder næringsstoffer kan have stor betydning for naturtilstanden i de naturligt næringsfattige søer, men også i de naturligt næringsrige søer kan yderligere tilførsel tippe balancen og ændre vandhullets biologiske artsindhold.

Næringsstofbelastningen vil ofte vise sig ved forekomster af trådalgeplamager, uklart vand med øgede mængder af plankton, udbredte forekomster af liden andemad eller øgede forekomster af næringskrævende arter blandt både vandplanterne og sumpplanterne.

Data

Regulering.

Alle former for regulering af vandhullets bund eller bredzone samt afløb noteres på en tredelt skala

1.

Ingen tegn på regulering (naturlige sæsonsvingninger, naturlige bred- og bundforhold).

2.

Tydelige tegn på regulering (bredder reguleret el.

afløb reguleret uden bygværk).

3.

Stærk regulering (> 50% af bredder reguleret el.

afløb reguleret med bygværk).

Forurening.

Vandhullets næringstilstand angives på en tredelt skala, afhængig af om den er relativt upåvirket, tydeligt påvirket eller stærkt påvirket af tilførte næringsstoffer

– Næringsfattig og upåvirket (klarvandet og ingen tegn på forurening med næringsstoffer).

– Påvirket af næringsstoffer (præcise forureningstilstand ukendt)

– Hypertrof (meget væsentligt forurenet, overgødet og ude af balance).

Andefodring

En del vandhuller etableres og vedligeholdes med henblik på at øge jagtmulighederne på ænder.

Det forekommer således hyppigt, at der i både nyetablerede og naturlige vandhuller foretages en fodring af ænder.

Hensigten kan både være at fastholde evt.

udsatte ænder eller at tiltrække flere ænder end vandhullet under normale omstændigheder ville kunne føde.

Udsætning og fodring af ænder vil alt andet lige føre til en højere belastning af vandhullet og omgivelserne med næringsstoffer og organiske stoffer.

På feltskemaet, hvor der også udbedes oplysninger om andeudsætning og -‍f‍odring, skal man dels angive det anslåede antal udsatte ænder og dels angive tegn på effekten af fodring/udsætning.

Et estimat på antal udsatte ænder er yderst vanskeligt at vurdere udfra et enkelt feltbesøg, da det afhænger af tidspunktet på dagen og året, og da det ydermere er vanskeligt at skelne mellem den naturlige og den udsatte bestand, tillægges oplysningen om antal udsatte ænder ingen betydning i tilstandsvurderingen.

Data

Udsætning af ænder: Her angives antallet af udsatte ænder.

Oplysningen benyttes ikke i tilstandsvurderingen.

Tegn på fodring/udsætning.

Her angives på en tredelt skala, hvor tydelige tegn på fodring og/eller udsætning af ænder er

1.

Ingen tegn på fodring og/eller udsætning

2.

Tegn på fodring og/eller udsætning

3.

Tydelig påvirkning af fodring og/eller udsætning

2.1 Indikatorer for artsindhold

Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, og er samtidig en værdifuld indikator for naturtilstanden i det enkelte vandhul.

De eventuelle negative ydre påvirkninger, der kan være på vandhullerne, afspejler sig i vegetationens artssammensætning og de enkelte arters udbredelse.

Kun egentlige vandplanter og sumpplanter indgår i beregningerne af vandhullernes naturtilstand (Bilag 2).

Dog benyttes en artsliste af særlige bredplanter til beskrivelsen af den særlige næringsfattige søtype med amfibiske bredarter, type 3130, søbred med småurter (Bilag 3).

De egentlige vandplanter er undervandsplanter, flydeplanter og de emergente sumpplanter.

Sidstnævnte udgør rørsumpen, der også er en del af søens areal.

På selve bredden og den tørre bræmme opefter vokser mange fugtigbundsarter, der normalt ikke indgår i vurderingen af søens naturtilstand.

Eneste undtagelse er arterne i Bilag 3 for habitattype 3130, der netop karakteriseres af disse særlige bredarter.

Data

Artsliste: Ifølge den tekniske anvisning indsamles artslisten ved at registrere vegetationen i et antal observationspunkter fordelt på områder, hvor der må formodes at vokse undervandsvegetation.

Antallet af observationspunkter fastsættes på grundlag af søstørrelsen.

Hvis en sø er morfologisk eller bundmæssigt meget varierende, er det nødvendigt med et forholdsvist stort antal observationspunkter.

Observationerne foretages ved at gå/vade rundt om søen/vandhullet.

Der anvendes vandkikkert og planterive.

Observationerne skal foretages, så hele søens omkreds dækkes, og således at de potentielle voksesteder er omfattet af observationerne.

I søer/vandhuller mindre end 1 ha skal der laves en observation for hver 10 meter søbred.

I søer større end 1 ha skal der maksimalt foretages 40 observationer.

På grundlag af observationerne udarbejdes en fuldstændig artsliste.

3 Beregning af indeks for naturtilstand

Det samlede indeks for naturtilstand beregnes ved at kombinere et vægtet strukturindeks og et vægtet artsindeks, som hver især baseres på indikatorerne beskrevet i kapitel 2.

3.1 Strukturindeks

Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier.

Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelig netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003, Goldberg m.fl. 2008).

Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype.

Pointtildeling til indikatorkategorierne

Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point mellem 0 og 1 til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved.

Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand.

Denne kategori kan variere mellem de forskellige naturtyper.

De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Ved pointtildelingen er værdierne justeret i forhold til kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum;

fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) mens de øvrige kategorier er mere eller mindre ugunstige.

For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu beskedent, og her har processen taget udgangspunkt i ekspertvurderinger og habitatdirektivets krav til en stabil eller forbedret tilstand.

De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret naturtilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

Vægtning af indikatorernes betydning

Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand.

Dækningsgraden af de forskellige artsgrupper er fx karakteristisk for de enkelte sønaturtyper, og deres betydning varierer derfor mellem typerne.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau.

Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1.

Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder, at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset.

De overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er

1.

Dækningsgrad af søvegetationen

2.

Bredtilstand

3.

Søens til- og afløb

4.

Regulering og forurening

5.

Andefodring

Som nævnt tildeles grupperne vægte, der tilsammen giver 1.

Hvis de fem grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,20.

På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne.

I indikatorgruppen »Bredtilstand« er det

1.

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt.

2.

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift.

3.

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m til dyrket jord.

4.

Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning.

Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for græsning eller rørskær/slæt betyder lige så meget for bredtilstanden som de tre øvrige indikatorer tilsammen, tildeles andelen af bredlængden med græsning værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende tre indikatorer.

Vægtene tildeles ligesom pointene udfra data eller, i de tilfælde data er utilstrækkelige, det bedste ekspertskøn.

Efterfølgende er værdierne kalibreret i forhold til enighed om udvalgte, kendte sølokaliteters placering i tilstandsklasse.

Beregning af strukturindeks

Strukturindekset S for naturtilstanden fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks for naturtilstand

S = (∑ ijk w k w j x ij )/ ∑ jk w k w j

hvor x ij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og w j er vægten af den j’te indikator.

Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og w k er vægten af denne gruppe i det samlede indeks.

Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen vil den samlede sum af vægtene w k w j være 1.

Indgår ikke alle indikatorer, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen.

3.2 Artsindeks

Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om vandhullets vandplanter og sumpplanter, og for søbredder med småurter (3130) suppleret med bredplanter (Bilag 2 og 3).

Artssammensætningen er ofte en god afspejling af både den aktuelle, men også den tidligere tilstand.

Nogle arter kan nemlig overleve i flere år under omstændigheder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested.

Arterne kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande (økologisk inerti).

Værdifulde arters tilstedeværelse i et næringsbelastet eller tilgroet vandhul må derfor ikke tages som udtryk for en tilfredsstillende naturtilstand, men kan tolkes som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne.

I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk artsindeks, der bygger på den fulde planteliste fra vandhullet, indsamlet i overensstemmelse med metoden beskrevet i den tekniske anvisning.

Tildeling af artspoint

Alle arter tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra 0 til 7.

Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare over for negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger

7 point

ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer naturtilstanden

6 point

meget følsom

5 point

følsom

4 point

lidt følsom

3 point

hverken følsom eller tolerant

2 point

noget tolerant

1 point

tolerant eller svagt begunstiget

0 point

ikke hjemmehørende i Danmark

Arternes pointtildeling er givet på grundlag af ekspertviden.

Scoreværdierne er efterfølgende justeret i forhold til udvalgte lokaliteter, hvor der var enighed om søernes placering i tilstandsklasserne.

Ny, konkret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser kunne give anledning til yderligere justeringer.

For alle naturtyperne gælder, at en række arter er nularter (0 point), dvs. arter der ikke naturligt hører til i Danmark.

I de terrestriske naturtyper (Fredshavn & Ejrnæs 2007) er udpeget problemarter, der enten er udtryk for en særlig omfattende negativ påvirkning af naturtypen eller invasive arter, der optræder som aggressive arter i naturtypen.

Det er vurderet, at de ikke-hjemmehørende arter, der optræder i vandhullerne, ikke optræder aggressivt og fortrænger naturlig vegetation og dermed ikke kan betragtes som hverken problemarter eller invasive arter.

Alle arter, der indgår i beregningerne, er opført på enten listen over søplanter, dvs vand- og sumpplanter eller listen over bredarter, dvs. arter, der alene benyttes for naturtypen 3130, søbred med småurter.

Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle Habitatdirektivets fem sønaturtyper.

Samme artsscore vil dog have forskellig betydning i de forskellige naturtyper, da de beregninger, artsscorerne indgår i, er justeret i forhold til de enkelte søtyper.

For hvert vandhul udregnes en middelscore og en artssum for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv.

et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks.

Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks.

Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1.

Middelscore

Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af de arter, der bidrager til indeks.

En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt negativt påvirket, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket.

Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i vandhullet, men afspejler alene arternes respons på naturtilstanden og dermed påvirkningsgraden på vandhullet.

Artssummen

Artssummen er summen af artsscorerne for alle arter, der bidrager til indeks.

Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på vandhullet.

Informationen om vandhullets artsdiversitet kombineres med informationen om arealets påvirkninger i ét indeks, artsdiversitetsindekset.

Artssummen vurderes ikke at have så stor betydning som middelscoren for beregningen af vandhullernes artsindeks.

Tabel 3.

For hver af Habitatdirektivets fem sønaturtyper er angivet det gennemsnitlige antal arter pr. vandhul, der bidrager til artsindeksberegningerne, den gennemsnitlige middelscore (ma) og den deraf beregnede artsparameter (a) og diversitetsparameter (d).

Værdierne er beregnet på grundlag af kortlægningens resultater fra ca. 1500 vandhuller og mindre søer.

Kode

Habitattype

antal arter

ma

a

d

3110

Lobeliesø

6,3

4,08

59,6

16,9

3130

Søbred med småurter

7,6

3,81

45,0

18,9

3140

Kransnålalge-sø

8,5

3,48

32,6

19,5

3150

Næringsrig sø

7,2

2,75

15,7

12,7

3160

Brunvandet sø

5,9

3,03

20,7

11,5

Beregning af artsscoreindeks

Artsscoreindekset omsætter middelscoren, der kan antage alle værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen.

Middelscoren på de enkelte arealer er nogenlunde normalfordelt omkring naturtypens gennemsnitlige værdi, og der er derfor benyttet en sigmoid omsætningsfunktion, der resulterer i en udjævnet fordeling af arealerne i de fem tilstandsklasser.

Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen

A s = 1/(1+aexp e (1,80(1-m)))

hvor A s er artsscoreindekset, m er middelscoren for det konkrete areal, og a er en naturtypeafhængig artsparameter beregnet på grundlag af den gennemsnitlige middelscore, m a , for hele naturtypen

a = exp e (m a )

exp e er den naturlige exponentialfunktion.

Figur 1.

Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner den justerede middelscore med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1.

Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for m a = 2,5)

For en naturtype med en gennemsnitlig middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1.

Beregning af artsdiversitetsindeks

Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen.

Artssummen antager værdier mellem 0 og typisk op til 200-500 for de mest artsrige naturtyper.

Fordelingen er meget skæv svarende til en Poisson-lignende fordelingskurve med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier.

En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser.

Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion

A d = (a b /a t )(1-(1/exp e (s/d)))

hvor A d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en naturtypeafhængig diversitetsparameter beregnet ud fra naturtypens gennemsnitlige artsindhold.

a b /a t er den relative andel af de arter, der bidrager med 1-7 point ( a b ) i forhold til det totale antal arter ( a t ), dvs. inklusive nularter.

d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( m a ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter for naturtypen ( n a )

d = 0,8m a n a

Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter, der bidrager til summen.

Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet.

d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal.

Omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks er vist i Figur 2.

De to kurver svarer til to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv.

10 og 25 og dermed d -værdier på hhv.

20 og 50.

d -parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til grænsen mellem moderat og god naturtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d , medfører, at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6, svarende til grænsen mellem naturtilstandsklasse 2 og 3.

Figur 2.

Omsætningsfunktionen, der omregner artssummen med værdier mellem 0 og typisk 20-100 til et artsdiversitetsindeks med værdier mellem 0 og 1.

Omsætningsfunktionen er vist for to naturtyper med gennemsnitligt artsantal på hhv.

10 (øverst) og 25 (nederst).

Beregning af artsindeks

Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks.

Artsscoreindekset vægtes højt med 0,9 og artsdiversitetsindekset vægtes lavt med 0,1 i beregningen.

A = 0,9A s + 0,1A d

Principielt er der ingen hindring for i fremtiden at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, libeller osv. i beregningen af et artsindeks.

Planterne er som udgangspunkt valgt, fordi de både definerer naturtyperne og er stedfaste, så de med sikkerhed afspejler vilkårene på lokaliteten.

Desuden foreligger der allerede systematisk indsamlede og sammenlignelige data.

Ønsker man at inddrage andre arter, kræver det en pointtildeling til hver enkelt art.

Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal.

Oplysninger om arter, der ikke indgår i naturtilstandsberegningen, kan være værdifuld information fx i forbindelse med en vurdering af vandhullets forvaltningsbehov, der tager udgangspunkt i disse arters behov og ikke nødvendigvis habitatsøtypens behov.

Det kan fx være Bilag IV-arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

3.3 Naturtilstandsindeks

Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet, N .

Det varierer imidlertid mellem sønaturtyperne, hvor væsentlig informationen om vandplanterne er for vurdering af vandhullets naturtilstand.

Særligt de brunvandede søer (type 3160) kan jf. Habitatdirektivets definition af typen være næsten uden indhold af vandplanter og stadig være i en gunstig tilstand.

Her vægtes artsindeks altså særligt lavt.

Men også de næringsrige søer (type 3150) kan have et ganske bredt spektrum af artsindhold, og der kan være eksempler på både ganske artsrige og ganske artsfattige vandhuller i relativ gunstig tilstand.

For denne type er derfor også valgt en lav vægt til artsindekset, men dog noget højere end for de brunvandede søers vedkommende.

For de øvrige tre søhabitatnaturtyper er valgt en ligelig vægtning mellem struktur og artsindeks.

Formlen for naturtilstandsindeks ser derfor således ud, idet værdien af parametrene a og b fremgår af Tabel 4

N = aS + bA

Tabel 4.

Vægtningen mellem strukturindeks og artsindeks for vandhuller og mindre søer af Habitatdirektivets 5 sønaturtyper.

Kode

Sønaturtype

a (Strukturindeks)

b (Artsindeks)

3110

Lobeliesø

0,50

3130

Søbred med småurter

0,50

3140

Kransnålalge-sø

0,50

3150

Næringsrig sø

0,75

0,25

3160

Brunvandet sø

0,90

0,10

4 Forvaltningsperspektiver

4.1 Natura 2000-planerne

Lov om Miljømål (nr. 1756 af 22. december 2006) stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne.

Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse, en målsætning og en indsatsplanlægning for hvert Natura 2000-område, herunder også for søer og vandhuller, som er på udpegningsgrundlaget for et givet område.

Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på Habitatdirektivets bilagslister (Anon.

1992), og på baggrund heraf udarbejdes en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler.

Den her beskrevne metode til vurdering af naturtilstand vil danne et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes vandhuller og småsøer.

Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af områdernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

Ud fra basisanalysen skal der opstilles mål for opnåelse af gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer) fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand.

På det grundlag udarbejdes indsatsplaner, der for en 6 års periode beskriver, hvorledes målene på sigt opnås.

5 Referencer

Anon.

(1992): Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora.

- European Commision.

Brussels.

Fredshavn, J.

R.

& Ejrnæs, R.

(2007): Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer.

2. udgave.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

– Faglig rapport fra DMU nr. 599.

90 s.

Fredshavn, J.

R.

& Skov, F.

(2005): Vurdering af naturtilstand.

Danmarks Miljøundersøgelser.

– Faglig rapport fra DMU nr. 548.

85 s.

Fredshavn, J.

R., Johannsen, V.

K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.

E.

& Rune, F.

(2007): Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

- Faglig rapport fra DMU nr. 634.

52 s.

Goldberg, C., Moeslund, B., Fredshavn, J., Ejrnæs, R., Jørgensen, T.

B.

(2008): Synergi mellem Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet II: Vurdering af naturtilstandssystemer for udvalgte terrestriske og 5 sønaturtyper.

– Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, København.

55 s.

Moeslund, B., Løjtnant, B., Mathiesen, H., Pedersen, A., Niels Thyssen (red.) og Schou, J.

C.

(1990): Danske vandplanter – Vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb.

Miljønyt 2.

- Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet.

192 s.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.

E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.

L., Møller, P.

F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.

M., Fredshavn, J., Aude, E.

& Nygaard, B.

(2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

3. udgave.

Danmarks Miljøundersøgelser.

– Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

462 s.

Bilag 1.

Habitatsøtypernes scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af småsøer og vandhuller under Habitatdirektivet.

Med fed (blå) skrifttype er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper.

Med fed kursiv skrifttype er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

Med almindelig skrifttype er angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Indikator

Habitattype ID

3110

3130

3140

3150

3160

Dækningsgrad af vegetation

50

25

Dækningsgrad – Undervandsvegetation

0

50

0: 0%

0

60

1: 0-5%

10

60

2: 5-25%

30

70

3: 25-50%

60

80

4: 50-75%

100

5: 75-100%

80

90

100

6: 100%

60

80

100

Dækningsgrad – Rosetplanter

40

5

0

0: 0%

0

60

0

60

1: 0-5%

60

10

60

2: 5-25%

70

20

70

3: 25-50%

80

40

80

4: 50-75%

100

60

100

5: 75-100%

100

80

100

6: 100%

100

Dækningsgrad – Kransnålsalger

10

0

50

5

0

0: 0%

100

0

60

0

1: 0-5%

100

40

60

10

2: 5-25%

100

60

70

20

3: 25-50%

60

70

80

40

4: 50-75%

40

80

100

60

5: 75-100%

20

90

100

80

6: 100%

0

100

Dækningsgrad - Submers vegetation i øvrigt

5

15

20

0

0: 0%

100

60

100

1: 0-5%

80

60

90

2: 5-25%

60

100

70

80

3: 25-50%

40

60

80

60

4: 50-75%

20

40

100

40

5: 75-100%

10

100

10

6: 100%

0

100

0

Dækningsgrad – Flydeplanter

5

0

0: 0%

100

0

1: 0-5%

60

80

10

2: 5-25%

40

60

20

3: 25-50%

30

40

4: 50-75%

20

60

5: 75-100%

10

80

6: 100%

0

100

Dækningsgrad - Rodfæstede flydebladsplanter

5

0

0: 0%

100

1: 0-5%

60

80

2: 5-25%

40

60

3: 25-50%

30

40

4: 50-75%

20

5: 75-100%

10

6: 100%

0

Dækningsgrad - Amfibiske type 3130-planter

10

50

5

0

0: 0%

100

0

60

0

1: 0-5%

100

40

60

10

2: 5-25%

100

60

70

20

3: 25-50%

60

70

80

40

4: 50-75%

40

80

100

60

5: 75-100%

20

90

100

80

6: 100%

0

100

Dækningsgrad – Trådalger

15

10

50

35

0: 0%

100

1: 0-5%

30

2: 5-25%

20

3: 25-50%

10

4: 50-75%

0

5: 75-100%

0

6: 100%

0

Dækningsgrad – Rørsump

10

15

10

15

0: 0%

100

1: 0-5%

60

80

2: 5-25%

40

60

3: 25-50%

20

40

4: 50-75%

10

20

5: 75-100%

0

10

6: 100%

0

Bredtilstand

25

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slet

20

1: 0%

100

0

100

2: 1-10%

60

30

60

3: 10-30%

40

4: 30-75%

20

60

20

5: 75-100%

0

100

0

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning fra jordbrugsdrift

50

1: 0%

100

2: 1-10%

30

3: 10-30%

20

4: 30-75%

10

5: 75-100%

0

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 meter til dyrket jord

25

1: 0%

0

2: 1-10%

10

3: 10-30%

20

4: 30-75%

30

5: 75-100%

100

Andel af bredlængde med væsentlig skyggepåvirkning fra store træer

5

1: 0%

100

2: 1-10%

40

60

80

3: 10-30%

30

60

4: 30-75%

20

40

5: 75-100%

0

Til- og afløb

5

10

Tilløb via dræn/grøfter

100

Ja

0

Nej

100

Afløb

0

Overfladisk afløb

100

Regulering og forurening

15

25

Regulering

25

Ingen tegn på regulering

100

Tydelige tegn på regulering

30

Stærk regulering

0

Forureningstilstand

75

Næringsfattig og upåvirket

100

Påvirket af næringsstoffer

50

Hypertrof

0

Andesøer

5

Andeudsætning

0

0 udsat

100

1-5 udsat

50

6-25 udsat

20

>25 udsat

0

Andefodring

100

Ingen tegn på fodring og/eller udsætning

100

Tegn på fodring og/eller udsætning

50

Tydelig påvirkning af fodring og/eller udsætning

0

Bilag 2.

Vand- og sumpplanter

Denne gruppe af arter bidrager til beregningen af artsindeks for alle Habitatdirektivets sønaturtyper.

Arterne bidrager til beregningen af hhv.

en middelscore og en artssum med deres artsscore, der er værdier mellem 0 og 7.

For naturtypen 3130, søbred med småurter, indgår endvidere de arter, der er anført på Bilag 3.

Arter, der hverken er på Bilag 2 eller 3, indgår ikke i beregningerne.

ArtID

Taxonkode

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Arts-score

70

2901000030030

Kalmus

Acorus calamus

0

191

2900050120000

skebladslægten

Alisma

4

192

2900050120120

skeblad, kortskaftet

Alisma gramineum

6

194

2900050120060

skeblad, lancet-

Alisma lanceolatum

6

197

2900050120030

skeblad, vejbred-

Alisma plantago-aquatica

4

350

2751200240060

liden arve

Anagallis tenella

0

461

2706450840120

sumpskærm, svømmende

Apium inundatum

5

736

2900050060000

søprydslægten

Baldellia

6

737

2900050060030

søpryd, almindelig

Baldellia ranunculoides

6

738

2900050060060

søpryd, krybende

Baldellia repens

6

760

2502600460000

vandranunkelslægten

Batrachium

4

774

2706450480030

sideskærm

Berula erecta

3

922

2900100030030

brudelys

Butomus umbellatus

4

960

2907150060030

kærmysse

Calla palustris

4

963

2851500000000

vandstjernefamilien

Callitrichaceae

4

964

2851500030000

vandstjerneslægten

Callitriche

4

965

2851500030240

vandstjerne, stilkfrugtet

Callitriche brutia

6

966

2851500030090

vandstjerne, roset-

Callitriche cophocarpa

4

968

2851500030210

vandstjerne, smalbladet

Callitriche hamulata

5

969

2851500030030

vandstjerne, høst-

Callitriche hermaphroditica

5

970

2851500030180

vandstjerne, småfrugtet

Callitriche palustris

6

971

2851500030150

vandstjerne, fladfrugtet

Callitriche platycarpa

4

972

2851500030060

vandstjerne, storfrugtet

Callitriche stagnalis

4

1226

2907800320550

star, tråd-

Carex lasiocarpa

5

1236

2907800340860

star, dynd-

Carex limosa

6

1367

2904850450030

tæppegræs

Catabrosa aquatica

4

1483

2503550030030

hornblad, tornfrøet

Ceratophyllum demersum

3

1484

2503550030060

hornblad, tornløs

Ceratophyllum submersum

2

7785

1601010100000

kransnålealgeslægten

Chara

5

7787

1601010100101

Chara aspera var.

aspera

6

7788

1601010100200

Chara baltica

5

7789

1601010101400

Chara canescens

5

7791

1601010100800

skør kransnål

Chara globularis

5

7792

1601010100803

Chara globularis var.

globularis

5

7793

1601010100600

Chara hispida

6

7794

1601010100601

Chara hispida var.

hispida

6

7795

1601010100603

Chara hispida var.

major

6

7796

1601010101000

Chara rudis

6

7798

1601010100801

Chara virgata

5

7799

1601010100802

Chara virgata var.

annulata

5

7802

1601010101300

Chara vulgaris

5

7803

1601010101303

Chara vulgaris var.

contraria

5

7805

1601010101305

Chara vulgaris var.

hispidula

5

7806

1601010101301

Chara vulgaris var.

longibracteata

5

7807

1601010101302

Chara vulgaris var.

papillata

5

7808

1601010101306

Chara vulgaris var.

vulgaris

5

1611

2706450900030

gifttyde

Cicuta virosa

3

1647

2907800180030

avneknippe, hvas

Cladium mariscus

5

7811

1510010200000

vandhårslægten

Cladophora

1

7814

1510010200500

dusk-vandhår

Cladophora glomerata

1

1699

2603050420120

kragefod

Comarum palustre

4

7818

0200000000000

blågrønne trådalger

Cyanophycera indet.

1

2021

2904860260180

bunke, fin

Deschampsia setacea

7

2206

2703400030150

bækarve, sekshannet

Elatine hexandra

6

2207

2703400030060

bækarve, vendpeber-

Elatine hydropiper

6

2211

2907800120090

sumpstrå, nåle-

Eleocharis acicularis

5

2215

2907800120300

sumpstrå, mangestænglet

Eleocharis multicaulis

6

2217

2907800120121

sumpstrå, sydlig

Eleocharis palustris ssp.

palustris

4

2220

2907800120124

sumpstrå, almindelig

Eleocharis palustris ssp.

vulgaris

4

2223

2907800120060

kogleaks, lav

Eleocharis parvula

6

2225

2907800120270

sumpstrå, enskællet

Eleocharis uniglumis

4

2238

2900200090000

vandpestslægten

Elodea

0

2239

2900200090030

vandpest

Elodea canadensis

0

2240

2900200090060

vandpest, smalbladet

Elodea nuttallii

0

7824

1505010100000

rørhindeslægten

Enteromorpha

1

7826

1505010100800

tarm-rørhinde

Enteromorpha intestinalis

1

2373

2320650030150

padderok, dynd-

Equisetum fluviatile

3

7362

2015010100000

kildemosslægten

Fontinalis

5

7363

2015010100100

almindelig kildemos

Fontinalis antipyretica

5

7364

2015010100200

smal kildemos

Fontinalis dalecarlica

5

2698

2754000090212

snerre, vand-

Galium palustre ssp.

elongatum

3

2699

2754000090211

snerre, kær-

Galium palustre ssp.

palustre

3

2808

2904850630000

sødgræsslægten

Glyceria

3

2809

2904850630150

sødgræs, tandet

Glyceria declinata

3

2811

2904850630210

sødgræs, manna-

Glyceria fluitans

3

2815

2904850630060

sødgræs, høj

Glyceria maxima

2

2816

2904850630270

sødgræs, butblomstret

Glyceria plicata

3

2835

2900500070030

vandaks, tæt

Groenlandia densa

5

3085

2705700030030

hestehale

Hippuris vulgaris

4

3123

2751200120030

vandrøllike

Hottonia palustris

4

3139

2900200030030

frøbid

Hydrocharis morsus-ranae

4

3141

2706450030000

vandnavleslægten

Hydrocotyle

4

3143

2706450030030

vandnavle

Hydrocotyle vulgaris

4

3214

2311050030060

brasenføde, gulgrøn

Isoetes echinospora

7

3217

2311050030030

brasenføde, sortgrøn

Isoetes lacustris

7

3219

2907800030210

kogleaks, flydende

Isolepis fluitans

6

3220

2907800030180

kogleaks, børste-

Isolepis setacea

5

3260

2903400030781

siv, liden

Juncus bulbosus ssp.

bulbosus

5

3412

2907500030060

andemad, tyk

Lemna gibba

1

3413

2907500030090

andemad, liden

Lemna minor

2

3414

2907500030030

andemad, kors-

Lemna trisulca

4

3498

2853100060030

dyndurt

Limosella aquatica

6

3535

2857750150000

lobelieslægten

Lobelia

7

3536

2857750150030

lobelie, tvepibet

Lobelia dortmanna

7

3600

2900050090000

vandrankeslægten

Luronium

6

3601

2900050090030

vandranke

Luronium natans

6

3640

2310050030060

ulvefod, liden

Lycopodiella inundata

6

3668

2704100060030

vandportulak

Lythrum portula

5

3806

2752950030030

bukkeblad

Menyanthes trifoliata

4

3867

2422550060031

vandarve, stor

Montia fontana ssp.

fontana

4

3868

2422550060033

vandarve, vortet

Montia fontana ssp.

variabilis

4

3869

2422550060060

vandarve, liden

Montia minor

4

3917

2705550030000

tusindbladslægten

Myriophyllum

4

3918

2705550030120

tusindblad, hår-

Myriophyllum alterniflorum

5

3920

2705550030060

tusindblad, aks-

Myriophyllum spicatum

4

3921

2705550030030

tusindblad, krans-

Myriophyllum verticillatum

5

3926

2900700030060

najade, liden

Najas flexilis

7

3927

2900700030030

najade, stor

Najas marina

7

3929

2900700030090

najade, spæd

Najas tenuissima

7

7839

1601010400000

glanstrådslægten

Nitella

5

7840

1601010400100

bugtet glanstråd

Nitella flexilis

5

7842

1601010500000

stjernetrådslægten

Nitellopsis

6

7843

1601010500100

stjernetråd

Nitellopsis obtusa

6

3987

2503500060030

åkande, gul

Nuphar lutea

4

3990

2503500060090

åkande, liden

Nuphar pumila

5

3993

2503500030030

åkande, hvid

Nymphaea alba

2

3994

2503500030031

nøkkerose, hvid

Nymphaea alba ssp.

alba

2

3995

2503500030032

nøkkerose, liden

Nymphaea alba ssp.

candida

5

4002

2752950060030

søblad

Nymphoides peltata

0

4013

2706450540120

klaseskærm, billebo-

Oenanthe aquatica

3

4015

2706450540030

klaseskærm, vand-

Oenanthe fistulosa

4

4016

2706450540090

klaseskærm, flod-

Oenanthe fluviatilis

5

4219

2420350060480

pileurt, vand-

Persicaria amphibia

2

4299

2904860950030

tagrør

Phragmites australis

2

4363

2333550030030

pilledrager

Pilularia globulifera

6

4437

2857400060030

strandbo

Plantago uniflora

6

4595

2900500040080

vandaks, spidsbladet

Potamogeton acutifolius

6

4598

2900500030480

vandaks, rust-

Potamogeton alpinus

5

4605

2900500030840

vandaks, liden

Potamogeton berchtoldii

4

4610

2900500030090

vandaks, vejbred-

Potamogeton coloratus

7

4613

2900500040050

vandaks, bændel-

Potamogeton compressus

5

4615

2900500040170

vandaks, kruset

Potamogeton crispus

2

4618

2900500040260

vandaks, tråd-

Potamogeton filiformis

6

4621

2900500030690

vandaks, brodbladet

Potamogeton friesii

6

4625

2900500030240

vandaks, græsbladet

Potamogeton gramineus

5

4631

2900500030390

vandaks, kortstilket

Potamogeton gramineus x perfoli.

5

4634

2900500030150

vandaks, glinsende

Potamogeton lucens

6

4638

2900500030030

vandaks, svømmende

Potamogeton natans

2

4640

2900500030990

vandaks, butbladet

Potamogeton obtusifolius

5

4641

2900500040380

vandaks, børstebladet

Potamogeton pectinatus

3

4644

2900500030630

vandaks, hjertebladet

Potamogeton perfoliatus

4

4646

2900500030060

vandaks, aflangbladet

Potamogeton polygonifolius

6

4648

2900500030600

vandaks, langbladet

Potamogeton praelongus

6

4649

2900500030810

vandaks, spinkel

Potamogeton pusillus

5

4651

2900500030780

vandaks, rødlig

Potamogeton rutilus

6

4652

2900500040020

vandaks, hårfin

Potamogeton trichoides

6

4828

2502600460110

vandranunkel, almindelig

Ranunculus aquatilis var.

aquatilis

5

4829

2502600460140

vandranunkel, hårfliget

Ranunculus aquatilis var.

diffusus

5

4830

2502600460232

Ranunculus aquatilis x peltatus

5

4837

2502600460170

vandranunkel, kredsbladet

Ranunculus circinatus

4

4867

2502600460020

vandranunkel, strand-

Ranunculus peltatus ssp.

baudotii

5

4869

2502600460050

vandranunkel, storblomstret

Ranunculus peltatus ssp.

peltatus

5

4870

2502600460080

vandranunkel, pensel-

Ranunculus penicillatus

6

4881

2502600450900

ranunkel, krybende

Ranunculus reptans

6

7028

1903020300100

Riccardia chamedryfolia

5

7033

1902110200000

stjerneløvslægten

Riccia

5

7037

1902110200600

stjerneløv, flydende

Riccia fluitans

5

7043

1902110100100

skælløv, flydende

Ricciocarpos natans

3

4961

2507600480240

vandpeberrod

Rorippa amphibia

4

5253

2900050030031

pilblad, submers

Sagittaria f.

submersa

5

5254

2900050030100

bredbladet pilblad

Sagittaria latifolia

0

5256

2900050030030

pilblad

Sagittaria sagittifolia

5

5493

2900300030030

blomstersiv

Scheuchzeria palustris

7

5503

2907800030120

kogleaks, sø-

Schoenoplectus lacustris

3

5735

2706450450030

mærke, bredbladet

Sium latifolium

3

5749

2852100300120

natskygge, bittersød

Solanum dulcamara

3

5826

2907650030270

pindsvineknop, smalbladet

Sparganium angustifolium

5

5833

2907650030090

pindsvineknop, enkelt

Sparganium emersum

2

5840

2907650030030

pindsvineknop, grenet

Sparganium erectum

2

5841

2907650030031

pindsvineknop, grenet

Sparganium erectum ssp.

erectum

2

5842

2907650030032

pindsvineknop, småfrugtet

Sparganium erectum ssp.

microca.

2

5843

2907650030033

pindsvineknop, ten-

Sparganium erectum ssp.

neglectum

2

5844

2907650030034

pindsvineknop, kugle-

Sparganium erectum ssp.

oocarpum

2

5849

2907650030480

pindsvineknop, spæd

Sparganium natans

6

5893

2907500060030

andemad, stor

Spirodela polyrhiza

4

5937

2900200060000

krebsekloslægten

Stratiotes

5

5938

2900200060030

krebseklo

Stratiotes aloides

5

5944

2507610110030

sylblad

Subularia aquatica

7

7857

1601010600000

redetrådslægten

Tolypella sp.

6

7858

1601010600100

redetråd

Tolypella nidifica

6

7859

1601010600200

redetråd

Tolypella nidifica var.

glomerata

6

7862

0300000900000

trådalger

Tråd alger

1

6509

2907700030000

dunhammerslægten

Typha

2

6510

2907700030030

dunhammer, smalbladet

Typha angustifolia

2

6512

2907700030090

dunhammer, bredbladet

Typha latifolia

2

6538

2857100060000

blærerodslægten

Utricularia

5

6539

2857100060150

blærerod, slank

Utricularia australis

5

6542

2857100060060

blærerod, storlæbet

Utricularia intermedia

6

6543

2857100060030

blærerod, liden

Utricularia minor

6

6544

2857100060090

blærerod, kortsporet

Utricularia ochroleuca

6

6545

2857100060210

blærerod, thors

Utricularia stygia

6

6546

2857100060120

blærerod, almindelig

Utricularia vulgaris

5

6621

2853100390330

ærenpris, lancetbladet

Veronica anagallis-aquatica

4

6630

2853100390270

ærenpris, tykbladet

Veronica beccabunga

3

6632

2853100390420

ærenpris, vand-

Veronica catenata

4

6658

2853100390240

ærenpris, smalbladet

Veronica scutellata

5

6818

2900650030000

vandkransslægten

Zannichellia

5

6819

2900650030030

vandkrans

Zannichellia palustris

5

6821

2900650030033

vandkrans, stilket

Zannichellia palustris var.

peduncul.

5

6822

2900650030031

vandkrans, krybende

Zannichellia palustris var.

repens

5

Bilag 3.

Bredplanter

Denne gruppe af arter bidrager alene til beregningen af artsindeks for naturtypen 3130, søbred med småurter.

Arterne bidrager til beregningen af hhv.

en middelscore og en artssum med deres artsscore, der er værdier mellem 0 og 7.

Arter, der hverken er på Bilag 2 eller 3, indgår ikke i beregningerne.

ArtID

Taxonkode

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Arts-score

112

2904860470030

hvene, hunde-

Agrostis canina

3

130

2904860470570

hvene, kryb-

Agrostis stolonifera

3

235

2410650060060

el, rød-

Alnus glutinosa

1

247

2904860650210

rævehale, gul

Alopecurus aequalis

4

255

2904860650150

rævehale, knæbøjet

Alopecurus geniculatus

2

348

2751200240030

knudearve

Anagallis minima

6

465

2706450840090

sumpskærm, krybende

Apium repens

7

537

2603050420150

gåsepotentil

Argentina anserina

3

748

2507600450060

vinterkarse, rank

Barbarea stricta

5

800

2858500510120

brøndsel, nikkende

Bidens cernua

4

806

2858500510060

brøndsel, fladhoved

Bidens radiata

7

808

2858500510030

brøndsel, fliget

Bidens tripartita

3

976

2502600180030

kabbeleje

Caltha palustris

3

977

2502600180031

kabbeleje, eng-

Caltha palustris var.

palustris

3

1038

2507600540060

vandkarse

Cardamine amara

3

1041

2507600540210

springklap, skov-

Cardamine flexuosa

4

1046

2507600540090

engkarse coll.

Cardamine pratensis coll.

4

1047

2507600540093

sumpkarse

Cardamine pratensis ssp.

paludosa

4

1049

2507600540091

engkarse

Cardamine pratensis ssp.

pratensis

4

1068

2907800360690

star, nikkende

Carex acuta

3

1075

2907800320670

star, kær-

Carex acutiformis

3

1124

2907800310650

star, grå

Carex canescens

5

1142

2907800360360

star, tue-

Carex cespitosa

4

1150

2907800340290

star, grøn

Carex demissa

4

1154

2907800300240

star, trindstænglet

Carex diandra

5

1163

2907800300960

star, tvebo

Carex dioica

6

1178

2907800300600

star, toradet

Carex disticha

3

1181

2907800300930

star, stjerne-

Carex echinata

4

1182

2907800360270

star, stiv

Carex elata

3

1191

2907800330960

star, gul

Carex flava

6

1192

2907800330961

star s.l., gul

Carex flava s.l.

6

1213

2907800330840

star, skede-

Carex hostiana

6

1231

2907800340170

star, krognæb-

Carex lepidocarpa

6

1257

2907800360511

star, almindelig

Carex nigra var.

nigra

3

1258

2907800360512

star, knold-

Carex nigra var.

recta

3

1283

2907800300030

star, top-

Carex paniculata

4

1292

2907800320790

star, knippe-

Carex pseudocyperus

3

1302

2907800320700

star, tykakset

Carex riparia

3

1305

2907800320880

star, næb-

Carex rostrata

3

1335

2907800330090

star, blære-

Carex vesicaria

3

1336

2907800340413

star coll., dværg-

Carex viridula

5

1337

2907800340412

star, høst-

Carex viridula var.

pulchella

5

1338

2907800340411

star, dværg-

Carex viridula var.

viridula

5

1339

2907800300330

star, ræve-

Carex vulpina

5

1420

2752450060000

tusindgyldenslægten

Centaurium

5

1421

2752450060030

tusindgylden, mark-

Centaurium erythraea

5

1422

2752450060032

tusindgylden, hoved-

Centaurium erythraea var.

capit.

5

1423

2752450060031

tusindgylden, mark-

Centaurium erythraea var.

erythraea

5

1425

2752450060060

tusindgylden, strand-

Centaurium littorale

5

1426

2752450060062

tusindgylden, nøgleblom

Centaurium littorale var.

glomer.

5

1427

2752450060061

tusindgylden, strand-

Centaurium littorale var.

littorale

5

1428

2752450060090

tusindgylden, liden

Centaurium pulchellum

5

1546

2420550120300

gåsefod, drue-

Chenopodium chenopodioides

5

1566

2420550120270

gåsefod, rød

Chenopodium rubrum

4

1600

2752450030030

bitterblad

Cicendia filiformis

7

1755

2422700330030

skorem

Corrigiola litoralis

7

1797

2600350030030

korsarve

Crassula aquatica

7

1907

2907800150030

fladaks, brun

Cyperus fuscus

7

1934

2908750480060

gøgeurt, kødfarvet

Dactylorhiza incarnata

5

2016

2904860260030

bunke, mose-

Deschampsia cespitosa

3

2145

2506850030000

soldugslægten

Drosera

6

2141

2506850030060

soldug, langbladet

Drosera anglica

7

2143

2506850030120

soldug, liden

Drosera intermedia

6

2144

2506850030030

soldug, rundbladet

Drosera rotundifolia

6

2224

2907800120030

kogleaks, fåblomstret

Eleocharis quinqueflora

6

2311

2705100090090

dueurt, lodden

Epilobium hirsutum

1

2337

2705100090900

dueurt, ris-

Epilobium obscurum

3

2341

2705100100080

dueurt, kær-

Epilobium palustre

4

2345

2705100090270

dueurt, dunet

Epilobium parviflorum

3

2376

2320650030180

padderok, kær-

Equisetum palustre

3

2379

2320650030120

padderok, tråd-

Equisetum scirpoides

6

2382

2320650030090

padderok, liden

Equisetum variegatum

6

2425

2907800090000

kæruldslægten

Eriophorum

4

2426

2907800090030

kæruld, smalbladet

Eriophorum angustifolium

4

2431

2907800090090

kæruld, fin

Eriophorum gracile

7

2437

2907800090120

kæruld, tue-

Eriophorum vaginatum

5

2735

2752450090060

ensian, klokke-

Gentiana pneumonanthe

6

2750

2752450120240

ensian, eng-

Gentianella uliginosa

7

2824

2858500240120

evighedsblomst, sump-

Gnaphalium uliginosum

3

3181

2422700390030

bruskbæger

Illecebrum verticillatum

7

3206

2902350060060

iris, gul

Iris pseudacorus

3

3252

2903400030930

siv, glanskapslet

Juncus articulatus

3

3256

2903400030570

siv, tudse-

Juncus bufonius

2

3262

2903400030660

siv, fin

Juncus capitatus

6

3264

2903400030420

siv, fladstrået

Juncus compressus

3

3266

2903400030300

siv, knop-

Juncus conglomeratus

3

3268

2903400030240

siv, lyse-

Juncus effusus

2

3271

2903400030060

siv, tråd-

Juncus filiformis

4

3275

2903400030210

siv, blågrå

Juncus inflexus

3

3277

2903400030600

siv, småblomstret

Juncus minutulus

4

3278

2903400030750

siv, dværg-

Juncus pygmaeus

5

3279

2903400030630

siv, klæg-

Juncus ranarius

4

3282

2903400030720

siv, butblomstret

Juncus subnodulosus

4

3652

2851550600030

sværtevæld

Lycopus europaeus

3

3661

2751200150180

fredløs, dusk-

Lysimachia thyrsiflora

4

3855

2904870010030

blåtop

Molinia caerulea

3

3864

2422550060000

vandarveslægten

Montia

4

3897

2850600420242

forglemmigej, sump-

Myosotis laxa ssp.

caespitosa

4

3899

2850600420300

forglemmigej, eng-

Myosotis scorpioides

3

3909

2422700240030

kløvkrone

Myosoton aquaticum

4

3943

2507610680000

brøndkarseslægten

Nasturtium

4

3944

2507600480060

brøndkarse, tyndskulpet

Nasturtium microphyllum

4

3945

2507600480030

brøndkarse, tykskulpet

Nasturtium officinale

4

4179

2600750030030

leverurt

Parnassia palustris

6

4208

2853100570210

troldurt, mose-

Pedicularis sylvatica

6

4221

2420350060300

pileurt, bidende

Persicaria hydropiper

3

4224

2420350060421

pileurt, knudet

Persicaria lapathifolia ssp.

lapathif.

4

4227

2420350060390

pileurt, fersken-

Persicaria maculosa ssp.

maculosa

2

4228

2420350060210

pileurt, liden

Persicaria minor

4

4689

2603050420451

norsk potentil, ægte

Potentilla norvegica ssp.

norvegica

7

4820

2607000060030

tusindfrø

Radiola linoides

6

4844

2502600450870

ranunkel, kær-

Ranunculus flammula

4

4851

2502600450990

vandranunkel, vedbend-

Ranunculus hederaceus

6

4856

2502600450930

ranunkel, langbladet

Ranunculus lingua

3

4884

2502600450630

ranunkel, tigger-

Ranunculus sceleratus

3

4940

2907800210030

næbfrø, hvid

Rhynchospora alba

6

4941

2907800210060

næbfrø, brun

Rhynchospora fusca

6

4969

2507600480150

guldkarse, kær-

Rorippa palustris

3

5193

2420350240720

skræppe, vand-

Rumex hydrolapathum

3

5199

2420350250410

skræppe, strand-

Rumex maritimus

4

5211

2420350250380

skræppe, sump-

Rumex palustris

4

5246

2422700270210

firling, almindelig

Sagina procumbens

3

5426

2751200270030

samel

Samolus valerandi

6

5506

2907800030090

kogleaks, strand-

Schoenoplectus maritimus

3

5507

2907800030150

kogleaks, blågrøn

Schoenoplectus tabernaemontani

3

5552

2851550090060

skjolddrager, almindelig

Scutellaria galericulata

3

5910

2422700150180

fladstjerne, sump-

Stellaria alsine

4

6298

2858510320150

fnokurt, kær-

Tephroseris palustris

6

6308

2851550060060

løgurt

Teucrium scordium

6

6324

2332750030060

kærbregne

Thelypteris palustris

4

6406

2907800030240

tuekogleaks, liden

Trichophorum alpinum

7

6407

2907800030270

kogleaks, tue-

Trichophorum cespitosum

5

6408

2907800030271

tuekogleaks, østlig

Trichophorum cesp.

ssp.

cespit.

5

6409

2907800030272

tuekogleaks, vestlig

Trichophorum cespi.

ssp.

german.

5

6458

2900450030060

trehage, kær-

Triglochin palustris

5

Bilag 4.

Typedefinerende arter

For hver sønaturtype på nær type 3160, brunvandede søer, er vist en række arter.

Mindst én af arterne på listen skal være til stede i vandhullet, for at vandhullet opfylder definitionen på habitatnaturtypen jf. nøgle og beskrivelser i de tekniske anvisninger for kortlægning af Habitatdirektivets naturtyper.

Kode

Habitattype

Dansk navn

Videnskabeligt navn

Artsscore

3110

Lobeliesø

bunke, fin

Deschampsia setacea

7

3110

Lobeliesø

brasenføde, gulgrøn

Isoetes echinospora

7

3110

Lobeliesø

brasenføde, sortgrøn

Isoetes lacustris

7

3110

Lobeliesø

lobelieslægten

Lobelia

7

3110

Lobeliesø

lobelie, tvepibet

Lobelia dortmanna

7

3110

Lobeliesø

sylblad

Subularia aquatica

7

3130

Søbred med småurter

sumpskærm, svømmende

Apium inundatum

5

3130

Søbred med småurter

søprydslægten

Baldellia

6

3130

Søbred med småurter

søpryd, submers

Baldellia f.

submersus

6

3130

Søbred med småurter

søpryd, almindelig

Baldellia ranunculoides

6

3130

Søbred med småurter

søpryd, krybende

Baldellia repens

6

3130

Søbred med småurter

tusindgylden, liden

Centaurium pulchellum

5

3130

Søbred med småurter

fladaks, brun

Cyperus fuscus

7

3130

Søbred med småurter

bækarve, sekshannet

Elatine hexandra

6

3130

Søbred med småurter

bækarve, vandpeber-

Elatine hydropiper

6

3130

Søbred med småurter

sumpstrå, nåle-

Eleocharis acicularis

5

3130

Søbred med småurter

sumpstrå, mangestænglet

Eleocharis multicaulis

6

3130

Søbred med småurter

vandnavle

Hydrocotyle vulgaris

4

3130

Søbred med småurter

bruskbæger

Illecebrum verticillatum

7

3130

Søbred med småurter

kogleaks, flydende

Isolepis fluitans

6

3130

Søbred med småurter

kogleaks, børste-

Isolepis setacea

5

3130

Søbred med småurter

siv, tudse-

Juncus bufonius

2

3130

Søbred med småurter

siv, liden

Juncus bulbosus

5

3130

Søbred med småurter

siv, liden

Juncus bulbosus ssp.

bulb.

5

3130

Søbred med småurter

dyndurt

Limosella aquatica

6

3130

Søbred med småurter

vandrankeslægten

Luronium

6

3130

Søbred med småurter

vandranke

Luronium natans

6

3130

Søbred med småurter

vandportulak

Lythrum portula

5

3130

Søbred med småurter

pilledrager

Pilularia globulifera

6

3130

Søbred med småurter

strandbo

Plantago uniflora

6

3130

Søbred med småurter

vandaks, aflangbladet

Potamogeton polygonifolius

6

3130

Søbred med småurter

tusindfrø

Radiola linoides

6

3130

Søbred med småurter

samel

Samolus valerandi

6

3130

Søbred med småurter

pindsvineknop, spæd

Sparganium natans

6

3140

Kransnålalge-sø

kransnålealgeslægten

Chara

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara aspera var.

aspera

6

3140

Kransnålalge-sø

Chara baltica

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara canescens

5

3140

Kransnålalge-sø

skør kransnål

Chara globularis

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara globularis var.

glob.

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara hispida

6

3140

Kransnålalge-sø

Chara hispida var.

hispida

6

3140

Kransnålalge-sø

Chara hispida var.

major

6

3140

Kransnålalge-sø

Chara rudis

6

3140

Kransnålalge-sø

Chara virgata

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara virgata var.

annulata

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara vulgaris

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara vulgaris var.

contraria

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara vulgaris var.

hispidula

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara vulgaris var.

longibra.

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara vulgaris var.

papillata

5

3140

Kransnålalge-sø

Chara vulgaris var.

vulgaris

5

3140

Kransnålalge-sø

glanstrådslægten

Nitella

5

3140

Kransnålalge-sø

bugtet glanstråd

Nitella flexilis

5

3140

Kransnålalge-sø

stjernetråd

Nitellopsis obtusa

5

3140

Kransnålalge-sø

redetråd

Tolypella nidifica

5

3140

Kransnålalge-sø

redetråd

Tolypella nidifica var.

glom.

5

3150

Næringsrig sø

frøbid

Hydrocharis morsus-ranae

4

3150

Næringsrig sø

andemad, tyk

Lemna gibba

1

3150

Næringsrig sø

andemad, liden

Lemna minor

2

3150

Næringsrig sø

andemad, kors-

Lemna trisulca

4

3150

Næringsrig sø

vandaks, glinsende

Potamogeton lucens

6

3150

Næringsrig sø

vandaks, hjertebladet

Potamogeton perfoliatus

4

3150

Næringsrig sø

vandaks, langbladet

Potamogeton praelongus

6

3150

Næringsrig sø

stjerneløvslægten

Riccia

5

3150

Næringsrig sø

stjerneløv, flydende

Riccia fluitans

5

3150

Næringsrig sø

skælløv, flydende

Ricciocarpos natans

3

3150

Næringsrig sø

andemad, stor

Spirodela polyrhiza

4

3150

Næringsrig sø

krebsekloslægten

Stratiotes

5

3150

Næringsrig sø

krebseklo

Stratiotes aloides

5

3150

Næringsrig sø

blærerod, slank

Utricularia australis

5

3150

Næringsrig sø

blærerod, almindelig

Utricularia vulgaris

5

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Bilag 4 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 4

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88, 2013

Levestedsvurdering for to paddearter

Stor vandsalamander og klokkefrø

Jesper Fredshavn 1) og Bjarne Søgaard 2)

1) Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

2) Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Revision

Datablad

Serietitel og nummer

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88

Titel

Levestedsvurdering for to paddearter

Undertitel

Stor vandsalamander og klokkefrø

Forfattere

Jesper R.

Fredshavn 1) og Bjarne Søgaard 2)

Institutioner

1) Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,

2) Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver

URL

http://dce.au.dk

Udgivelsesår

Januar 2014

Redaktion afsluttet

December 2013

Faglig kommentering

Bettina Nygaard

Bedes citeret

Fredshavn, J.

R., & Søgaard, B.

2014.

Levestedsvurdering for to paddearter.

Stor vandsalamander og klokkefrø.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 26 s.

- Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88 http://dce2.

au.dk/pub/SR88.

pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Emneord

Habitatdirektiv, Natura 2000, tilstandsvurdering

Layout

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Foto forside

Klintholm på Østfyn.

Foto: Naturstyrelsen

ISBN

978-87-7156-55-8

ISSN (elektronisk)

2244-9981

Sideantal

26

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.

au.dk/pub/SR89.

pdf

Indhold

1

Forord

2

Sammenfatning

3

Tilstandsvurdering af levesteder

3.1

Indledning

3.2

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

4

Indikatorer til vurdering af naturtilstand for de to paddearters levesteder

4.1

Strukturindikatorer

4.2

Artsindikatorer

5

Beregning af naturtilstand for levesteder

5.1

Strukturindeks

5.2

Artsindeks

5.3

Naturtilstandsindeks

6

Forvaltningsperspektiver

6.1

Natura 2000-planerne

7

Referencer

Bilag 1.

Scorer og vægte for stor vandsalamander

Bilag 2.

Scorer og vægte for klokkefrø

1 Forord

En arbejdsgruppe med deltagelse af Naturstyrelsen, Amphi Consult og Aarhus Universitet har vurderet mulighederne for at udvikle et naturtilstandsvurderingssystem for to danske paddearter, stor vandsalamander og klokkefrø.

Principperne for vurdering af naturtilstand for habitatdirektivets naturtyper er fremlagt i tidligere faglige rapporter (Fredshavn & Ejrnæs, 2007, Fredshavn m.fl., 2007, Søgaard m.fl., 2008).

I denne rapport er systemet for første gang udvidet til også at omfatte arters levesteder.

De to paddearter er begge på Habitatdirektivets Bilag 2 og dermed på udpegningsgrundlaget for en række habitatområder.

Metoden er kalibreret, således at de resulterende indeks svarer til Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav.

I 2010 udarbejdede Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur på Aarhus Universitet en teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter på Habitatdirektivets Bilag 2 (Søgaard, 2010).

Ud fra denne anvisning foretog Naturstyrelsens enheder i 2010-11 en kortlægning af udvalgte vandhuller og små søer i Natura 2000-områderne.

Data fra knap 1500 småsøer og vandhuller har været anvendt i kalibreringen af systemet til vurdering af naturtilstand for de to paddearters levesteder.

Systemet er udviklet af Aarhus Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen og Amphi Consult.

Amphi Consults faglige bidrag til arbejdet er blevet leveret i et separat notat (Fog m.fl., 2011).

Medlemmerne i arbejdsgruppen har været

Lars Dinesen, NST Natur (formand)

Lisbeth B.

Andersen, NST Natur

Erik Buchwald, NST Natur

Annita Svendsen, NST Svendborg

Marian Würtz Jensen, NST Aarhus

Kamilla Harlev Jensen, NST Aalborg

Martin Hesselsøe, Amphi Consult

Lars Briggs, Amphi Consult

Kåre Fog, Amphi Consult

Lars Christian Adrados, Amphi Consult

Bjarne Søgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jesper Fredshavn, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Projektet er finansieret af Naturstyrelsen.

2 Sammenfatning

Rapporten præsenterer levestedsvurdering for to af Habitatdirektivets Bilag 2-arter, stor vandsalamander og klokkefrø, og videreudvikler dermed metoderne til vurdering af naturtilstand til anvendelse på levesteder for de af Habitatdirektivets arter, der forekommer i Danmark.

Der er defineret indikatorer, som er vægtet og scoret i forskellige tilstandsklasser, og udviklet metoder til beregning af naturtilstand for paddernes levesteder.

I lighed med naturtilstanden for naturtyper har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den optimale tilstand, og 0 er den dårligste.

I NOVANA-programmet er der i den tekniske anvisning for »Kortlægning af levesteder for vandhulsarter« (Søgaard, 2010) opstillet en række indikatorer fælles for vandhulsarterne.

Hver indikator er opdelt i en række kategorier, og registreringen er foretaget ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til levestedets aktuelle tilstand.

Arbejdsgruppen for projektet har for hver indikator tildelt en score til hver af disse kategorier og vægtet de forskellige indikatorer efter deres betydning i vurderingen af levestedets naturtilstand.

Efter beregningen er resultatet sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af vægte og scorer til beregningen af naturtilstandsindekset.

Af særlig betydning for paddernes mulighed for at yngle i vandhuller er forekomsten af fisk.

Fisk kan helt forhindre paddeynglens udvikling.

Systemet giver dog mulighed for beregning af naturtilstand for vandhuller med og uden fisk.

Hvis et vandhul med fisk skal kunne udnytte det potentiale, naturtilstandsindekset angiver, er det derfor en forudsætning, at fiskene fjernes fra vandhullet og forhindres i at genetablere sig.

Det er vurderet at tilstanden af søvegetationen afspejler stor vandsalamanders krav til vandhullet som levested, så for denne art indgår foruden strukturindekset også et artsindeks beregnet på grundlag af søvegetationen.

Beregningen foretages i overensstemmelse med metoderne for naturtilstand i vandhuller og mindre søer (Fredshavn, Jørgensen & Moeslund, 2009).

For klokkefrø er der ikke vurderet den samme overensstemmelse mellem tilstanden af søvegetationen og artens krav til levested, så her benyttes udelukkende strukturindekset i den endelige beregning af naturtilstand for levestedet.

3 Tilstandsvurdering af levesteder

3.1 Indledning

Danmark har de senere år udviklet systemer til kortlægning og tilstandsvurdering af de naturtyper i Natura 2000-områderne, der er omfattet af Habitatdirektivet, både lysåbne naturtyper (Fredshavn & Skov, 2005, Fredshavn & Ejrnæs, 2007), skovnaturtyper (Fredshavn m.fl., 2007) og sønaturtyper (Fredshavn, Jørgensen & Moeslund, 2009).

Systemet er også udvidet til at omfatte naturområder, der kun er nationalt beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens § 3 (Fredshavn, Nygaard & Ejrnæs, 2007).

Hermed er skabt et ensartet og informativt grundlag for den videre naturplanlægning.

Indtil nu har der manglet et tilsvarende system, der kan bruges til forvaltning af arterne og deres levesteder.

Dette er således det første tilstandsvurderingsværktøj, der omfatter arters levesteder i Natura 2000-områderne.

Det foreslåede tilstandsvurderingssystem kan bruges til at vurdere naturtilstanden af levestederne for to paddearter, stor vandsalamander og klokkefrø.

Udviklingen af tilstandsvurderingssystemet er målrettet anvendelse i Natura 2000-planlægningen.

Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en arealmæssig afgrænsning af levestedet.

På grundlag af de registrerede feltdata foretages en tilstandsvurdering, hvor lokalitetens naturtilstand karakteriseres ved én af fem naturtilstandsklasser fra dårlig til høj naturtilstand.

Forvaltningen af arter tager udgangspunkt i arternes krav til deres levesteder og i at sikre eller forbedre levestedernes naturtilstand, så de imødekommer den enkelte arts krav og dermed giver mulighed for at opretholde eller forbedre artens bestandsstørrelse og udbredelse.

En indsats forudsætter således et indgående kendskab til de krav, den enkelte art har til levestedet.

Der kan også være krav til lokaliteternes indbyrdes placering for at give muligheder for udveksling af individer mellem levestederne, så bestandene og en tilstrækkelig genetisk variation kan opretholdes.

3.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

Vurderingen af levesteder for de to paddearter tager primært udgangspunkt i de krav, arterne stiller til deres ynglelokaliteter, samtidig med at der skeles til de krav, Habitatdirektivet stiller til artens bevaringsstatus på biogeografisk niveau.

På den måde søges skabt en reel sammenhæng mellem dansk lovgivning og EU’s krav til dansk naturforvaltning.

Der benyttes en fælles referenceskala for naturtilstanden af både naturtyper og arters levesteder.

Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv.

de bedste og de ringeste eksempler på naturtilstand for de pågældende levesteder i Danmark baseret på eksisterende viden om levestederne og deres regionale forskelle.

Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1.

Denne referenceskala kan oversættes til fem naturtilstandsklasser I – V (se Tabel 1).

Habitatdirektivet stiller ikke eksplicitte krav til arternes levesteder lokalt, men derimod til habitatkvalitet, bestandsstørrelser og arternes udbredelsesområde på biogeografisk niveau.

En forudsætning for bestandenes trivsel er, at de nødvendige levesteder er til stede, og en forvaltning af arterne tager derfor udgangspunkt i arternes levesteder.

Der er således en sammenhæng mellem på den ene side arternes bestandsstørrelser og udbredelse og på den anden side naturtilstanden af arternes levesteder.

De to øverste tilstandsklasser, I og II, vurderes at bidrage til opfyldelse af Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for arten under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arten også i fremtiden vil kunne opretholde gunstig bevaringsstatus.

Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle de typer af tilstande, levestederne kan findes i.

Det betyder også, at tilstandsklasse V, dårlig naturtilstand, vil omfatte arealer, hvor naturtilstanden er så påvirket og ødelagt, at lokaliteten kun undtagelsesvis kan være levested for arten.

Lokaliteter, der ikke vurderes at kunne være levesteder, vil ikke blive kortlagt som levesteder.

Allerede eksisterende levesteder kan udvikle sig så uheldigt, at de omfattes af tilstandsklasse V og helt ophører med at være levested, mens andre arealer kan udvikle sig, så de bliver omfattet af tilstandssystemet.

En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem naturtilstandsklasser kan ses i Tabel 1.

Tabel 1.

Generel definition af tilstandsklasser for levesteders naturtilstand.

Naturtilstand

Generel definition af tilstandsklasser

I.

Høj tilstand

Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de strukturelle og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested i forhold til, hvad der normalt gælder for levesteder under uberørte og optimale forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for levestedet svarer til, hvad der normalt gælder for artens levesteder under uberørte og optimale forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer.

II.

God tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte og optimale forhold.

III.

Moderat tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte og optimale forhold.

Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

IV.

Ringe tilstand

Levesteder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levesteder, og hvori de relevante biologiske forhold afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende arts levesteder under uberørte og optimale forhold.

V.

Dårlig tilstand

Levesteder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levesteder, og hvori store dele af de relevante biologiske forhold, der normalt karakteriserer den pågældende arts levesteder under uberørte og optimale forhold, ikke forekommer.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for naturtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner i den pågældende arts levesteder og skal omfatte de vigtigste forvaltningsmæssige faktorer for levestedernes opretholdelse og forbedring.

For hver art er udpeget en række indikatorer, der har til formål at afspejle de valgte kriterier, og samtidig skal de være målbare, og dataindsamlingen skal være omkostningseffektiv.

På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på en fælles referenceskala.

Valg af indikatorer tager udgangspunkt i kravene til relevans og enkelhed i dataindsamlingsmetoden (se Søgaard m.fl., 2003), og er beskrevet i den tekniske anvisning til kortlægning af vandhulsarter (Søgaard, 2010).

Et yderligere krav til systemet er, at det foruden at give en øjeblikkelig vurdering af levestedernes naturtilstand i Habitatområderne, skal kunne indgå i et naturplanlægningssystem, hvor der på baggrund af levestedernes tilstand og de konstaterede trusler udarbejdes en plan for arealernes videre forvaltning.

4 Indikatorer til vurdering af naturtilstand for de to paddearters levesteder

Indikatorerne repræsenterer de konkrete målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden.

Indikatorer kan bruges til at vurdere levestedernes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer.

Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for de enkelte arter.

Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer, der tillægges forskellig vægte og scorer alt efter den vurderede betydning og hyppighed mv. Amphi Consult har i deres input (Fog m.fl., 2011) gennemgået indikatorerne og angivet, hvorledes de kan indgå i beregningsgrundlaget.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og levestedernes tilstand tilstrækkeligt fastlagt, kan det vurderes, hvilke værdier indikatoren skal tillægges inden for den enkelte naturtilstandsklasse.

I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig information til endeligt at fastlægge indikatorernes kriterieværdier, og man må da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når tilstrækkeligt datamateriale er til rådighed.

4.1 Strukturindikatorer

I Faglig rapport fra DMU, nr. 706 (Fredshavn, Jørgensen & Moeslund, 2009) er udvalgt en række indikatorer til brug for kortlægningen af småsøer og vandhuller omfattet af Habitatdirektivet.

Disse indikatorer har dannet udgangspunkt for valget af indikatorer til kortlægning af levesteder for vandhulsarter, således som det er angivet i teknisk anvisning TA-OP 5, ver.

1.2 (Søgaard, 2010).

Den tekniske anvisning indeholder et feltskema, hvor indikatorerne er opført.

Indikatorerne er bl.a. søgt valgt, så de kan benyttes til alle de seks arter, der kan eftersøges som primære arter på levestedet.

Som grundlag for vurderingen af indikatorernes relevans i forhold til deres udsagnskraft for stor vandsalamander og klokkefrø indgår et notat fra Amphi Consult (Fog m.fl., 2011) vedrørende bestandsforhold i en række udvalgte vandhuller.

Den følgende gennemgang omfatter følgende indikatorgrupper

● Fisk

● Dækningsgrad af søvegetationen

● Habitattype og vandhulsstruktur

● Regulering og forurening

● Græsning og rørsump

● Omgivelser.

Til hver af disse indikatorgrupper (bortset fra fisk) er knyttet et antal indikatorer, og hver indikator er opdelt i to eller flere kategorier, der er angivet på feltskemaet med henblik på dataregistreringen.

Ved vurderingen i felten afkrydses den kategori, der beskriver den aktuelle tilstand bedst muligt.

I det følgende gennemgås indikatorerne og de kategorier, tilstanden kan beskrives ved.

For hver indikator refereres til data, der indsamles i felten på grundlag af den tekniske anvisning.

Fisk

Af særlig betydning for paddearternes mulighed for at benytte et vandhul som ynglelokalitet er tilstedeværelsen af fisk.

Fisk udelukker stort set, at padderne kan bruge vandhullet.

Fraværet af fisk er dermed en forudsætning for, at informationen om naturtilstanden kan bruges som udtryk for levestedets egnethed for klokkefrø og stor vandsalamander.

Et naturtilstandsindeks for vandhuller med fisk kan derfor kun bruges til at vurdere de øvrige indikatorers indflydelse på det samlede udtryk, men forudsætningen for at genetablere vandhullet som yngleplads for padderne er fjernelsen af fisk fra vandhullet.

Denne indikator indgår ikke i beregningerne, men oplysningen om forekomst af fisk bruges til at vurdere, om det potentiale, naturtilstanden i øvrigt er udtryk for, kan omsættes til et levested.

Dækningsgrad af søvegetationen

Søvegetationen består af de egentlige submerse (vanddækkede) og flydende vandplanter samt rørsumpens emergente (rager op over vandet) planter.

Indikatorerne er udvalgt, så de repræsenterer de forskellige habitatnaturtyper og karakteriserer vandhullets tilstand, herunder tilgroningsgrad og næringstilstand.

Desuden er der mulighed for at angive særlig vegetation af relevans for vandhulsarterne.

Dækningsgraderne af søvegetationen karakteriseres i følgende syv kategorier

0.

Ingen

0%

1.

Spredt

>0-5%

2.

Ret spredt

5-25%

3.

Almindelig

25-50%

4.

Rigelig

50-75%

5.

Dækkende

75-100%

6.

Fuldstændig dækkende

100%

Kategorierne 0-6 angiver hvor stor en procentdel af søfladen (inkl.

rørsumpen), der dækkes af den pågældende artsgruppe.

Forekomst af særlig vegetation angives blot ved de to kategorier »ja« eller »nej«.

Søvegetationen har kun i mindre grad betydning for forekomsten af paddearterne.

Begge paddearter findes i et bredt udsnit af sønaturtyperne, så vegetationens vigtigste funktion i denne sammenhæng er at være indikator for søens næringspåvirkning.

Data

Forekomst af særlig vegetation.

Vanddækkende mosser (fx Sphagnum ), kransnålalger eller blærerod findes primært i de mest næringsfattige, klarvandede søer, hvilket er relevant for flere af de øvrige vandhulsarter, men ikke for de to paddearter.

Forekomst af starbevoksninger, bukkeblad, lobelie m.m. er heller ikke relevant for paddearterne, og derfor udgår denne indikator helt af beregningerne.

Dækningsgrad af rørsump (emergent vegetation, fx skeblad, kogleaks, tagrør, dunhammer).

Rørsumpen kan bestå af både små (fx sumpstrå og mannasødgræs) og store planter (fx kogleaks, tagrør og dunhammer), der vokser op over vandoverfladen (emergente planter).

Rørsumpen kan dække en stor del af søens samlede areal.

Arter fra den submerse vegetation, som periodevist tørlægges, når der er lav vandstand i vandhullet, hører ikke til sumpvegetationen.

De lavtvoksende sumpplanter kan omfatte en lang række arter knyttet til ferske enge og moser.

Rørsumpens andel af vandhullet er en vigtig indikator, og i beregning af tilstand for stor vandsalamander benyttes dækningsgraden af rørsumpen direkte, men for klokkefrøs vedkommende indgår dækningsgraden af rørsumpen i en aggregeret indikator sammen med omfanget af græsning i bredzonen.

Dækningsgrad af submers vegetation.

Omfatter vandplanter, der foretager hovedparten af deres fotosyntese under vandoverfladen og har morfologiske og anatomiske tilpasninger til livet under vand (Moeslund m.fl., 1990.

Kransnålalger (Chara, Nitella, Tolypella og Nitellopsis) er alle karakteristiske arter for klarvandede, relativt næringsfattige og kalkrige søer.

En påvirkning med næringsstoffer vil hurtigt få kransnålalgerne til at forsvinde, og typen ændres i retning af et mere næringsrigt vandhul.

Arter af tusindblad, vandaks, hornblad mv. vil være til stede i en lang række søtyper, hvor de er indikatorer for vandets klarhed.

Den submerse vegetation er et godt udtryk for søens næringstilstand og indgår med høj vægtning i beregningen af tilstanden for stor vandsalamander.

For klokkefrø er den kun af mindre betydning.

Dækningsgrad af krebseklo.

Denne art er vigtig for forekomsten af grøn mosaikguldsmed, men ikke relevant for de to paddearter.

Oplysningen indgår derfor ikke i beregningen af naturtilstand for stor vandsalamander og klokkefrø.

Dækningsgrad af flydeplanter (liden andemad) .

Liden andemad er ofte udtryk for en næringsbelastning, selv i naturligt næringsrige søer.

Påvirkningen kan dog blive så kraftig, at heller ikke liden andemad vil kunne klare sig i særligt belastede og skyggede vandhuller.

Indikatoren tillægges derfor en vis betydning i den samlede beregning for de to paddearter.

Dækningsgrad af flydeplanter (andre andemad, blærerod, levermos, frøbid, krebseklo ).

Forekomsten af disse arter er alle tegn på relativ god naturtilstand i naturligt næringsrige søer, hvilket er årsagen til, at denne indikator har betydning for forekomsten af de to paddearter.

Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter (fx åkande, svømmende vandaks, vandpileurt).

Flydeplanter er arter, der vokser i vandet, men har hovedparten af fotosyntesen over vandoverfladen.

Det gælder arter som svømmende vandaks, gul åkande og vand-pileurt.

Det er naturlige arter i de fleste vandhulstyper, men udbredte forekomster kan være hæmmende for den submerse vegetation.

Flydeplanterne vurderes at have en positiv betydning for paddearternes æglægning og senere yngel.

Dækningsgrad af amfibiske type 3130-planter (tudsesiv, vandnavle, søpryd mv.) En lang række små amfibiske plantearter, der vokser på lavt vand eller tidvis udtørret søbund.

Indikatoren er kun tillagt mindre betydning for forekomsten af paddearterne.

Vandhulstype og vandhulsstruktur

Vandhulstypen opdeles i fem sønaturtyper jf. Habitatdirektivets inddeling af søtyperne, og derudover er der mulighed for at angive, om dele af vandhullet tilhører en anden sønaturtype.

Desuden angives vandhullets areal i kvadratmeter, og vanddybden angives som én af fem kategorier.

Arealet indgår ikke i beregningerne, men ligger som en særskilt oplysning.

Søtypen og vanddybden har begge betydning for vurderingen af levestedet.

En vigtig parameter er vandhullets skyggeforhold.

Ifølge den tekniske anvisning TA-OP 5 for vandhulsarter skal andelen af bredlængde med skyggepåvirkning fra store træer og buske angives.

Mere relevant for paddearternes vedkommende er dog skygningen af den frie vandflade.

Den afhænger til dels af årstiden og højden af de skyggegivende træer og kan være vanskeligere, at bestemme entydigt.

Tilløb til søen kan være naturlige eller kunstige i form af grøfter eller dræntilledning.

Tilløb kan også bestå i opvældende grundvand.

Afløb kan være naturlige, terrænbetingede afløb eller kunstige i form af opdæmninger eller andre vandstandsregulerende foranstaltninger.

Informationerne om tilløb og afløb tillægges kun mindre betydning i vurderingen.

Data

Sø-/vandhulstype.

Der er mulighed for at angive én af de fem vandhulstyper, der også benyttes i Habitatdirektivet: lobeliesø, søbred med småurter, kransnålalgesø, næringsrig sø og brunvandet sø.

Endvidere er der mulighed for at angive, at vandhullet tilhører en anden type.

Areal.

Søen eller vandhullets areal i kvadratmeter angives.

Arealet omfatter også rørsumpen, men ikke evt.

hængesæk eller bredzonen.

Vanddybde.

Angives som gennemsnit af vandhullets dybeste område, og med en halv meters interval fra mindre end 0,5 m til mere end 2 m’s dybde.

Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning.

Træer og buske, der står direkte i vandkanten af mindre vandhuller kan ændre mikroklimaet og påvirke levestederne for mange arter.

I felten vurderes, hvor stor en procentdel af bredlængden med store træer eller buske, der giver en væsentlig skyggevirkning på vandhullet.

Selvom skyggepåvirkning kan have stor betydning for forekomsten af paddearterne, har indikatoren, således som den er registreret, dog kun mindre betydning.

Tilløb via dræn/grøfter.

Det noteres, om der forekommer tilløb via dræn og/eller grøfter.

Forekommer disse, kan der være en risiko for, at næringsrigt overfladevand leder til søen/vandhullet.

Tilløb via naturlige vandløb.

På feltskemaet noteres, om der er naturlige tilløb, men da mange søer og vandhuller naturligt helt kan mangle tilløb, bruges oplysningen ikke i tilstandsberegningen.

Tilstrømning via grundvand eller ikke kanaliseret overfladevand.

Grundvand giver et meget rent vandhul, men også en relativ lav sommertemperatur i vandhullet, og derfor ikke en entydig sammenhæng til forekomsten af paddearterne.

Afløb via rør/grøft.

Afløb rummer en potentiel risiko for opsvømning af fisk, der kan forhindre forekomsten af paddearterne.

Forurening

Forureningstilstanden er et udtryk for omfanget af tilførte næringsstoffer, hvad enten de er tilført via luften, drænrør eller med overfladevand.

Selv små mængder næringsstoffer kan have betydning for naturtilstanden i de naturligt næringsfattige søer, men også i de naturligt næringsrige søer kan yderligere tilførsel tippe balancen og ændre vandhullets artsindhold.

Udsætning og fodring af andefugle og krebs kan ud over en fysisk påvirkning også være med til at øge forureningen af søen.

Næringsstofbelastningen vil ofte vise sig ved forekomster af trådalgeplamager, uklart vand med øgede mængder af plankton, udbredte forekomster af liden andemad eller øgede forekomster af næringskrævende arter blandt både vandplanterne og sumpplanterne.

Data

Forurening.

Vandhullets næringstilstand angives på en tredelt skala, afhængig af om den er relativt upåvirket, tydeligt påvirket eller stærkt påvirket af tilførte næringsstoffer

1.

Næringsfattig og upåvirket (klarvandet og ingen tegn på forurening med næringsstoffer).

2.

Påvirket af næringsstoffer (præcis forureningstilstand ukendt)

3.

Hypertrof (meget væsentligt forurenet, overgødet og ude af balance).

Desuden er der mulighed for at angive en konkret forureningsfaktor, der dog ikke indgår i beregningerne.

Forekomst af trådalgeplamager.

Trådalger findes naturligt i små forekomster selv i rene søer og vandhuller men vil hurtigt danne større plamager i mere næringsbelastede vandhuller.

Trådalgerne laver overmætning med ilt om dagen og forbruger ilten om natten, samtidig med at de udskygger vandhullets øvrige liv.

Forekomsten angives i de tre kategorier: ingen forekomst, kun lidt udbredt eller udbredt.

Forekomst af andefugle.

En del vandhuller etableres og vedligeholdes med henblik på at øge jagtmulighederne på ænder.

Det forekommer således hyppigt, at der i både nyetablerede og naturlige vandhuller foretages en fodring af ænder.

Hensigten kan både være at opdrætte og fastholde evt.

udsatte ænder eller at tiltrække flere ænder end vandhullet under normale omstændigheder ville kunne føde.

Udsætning og fodring af ænder vil alt andet lige føre til en højere belastning af vandhullet og omgivelserne med næringsstoffer og organiske stoffer.

Forekomst af krebs/fisk/fiskeredskaber.

Udsætning af krebs kan give anledning til øget prædation og forurening med næringsstoffer til vandhullet hvis krebsene fodres, og samtidig kan krebsene have en negativ effekt på paddeæg og -yngel.

På feltskemaet angives, om der er tegn på udsætning af krebs.

Kun for stor vandsalamander indgår denne indikator i beregningerne.

Forekomsten af fisk og fiskeredskaber er udtryk for, at der er fisk i vandhullet, hvilket i mindre vandhuller og søer stort set udelukker enhver mulighed for, at padderne kan bruge vandhullet som ynglested.

Informationen om forekomst af fisk er derfor taget helt ud af beregningerne og ligger som en særskilt information.

Græsning og rørsump

Afgræsningen af vandhullets bredvegetation og rørsumpens dækning er af stor betydning for vandhullets egnethed som levested for klokkefrø.

Afgræsningen er med til at holde vandhullet åbent med stort lys- og varmeindfald, og rørsumpen har betydning for æglægning og ynglens overlevelse.

Der skal være en vis mængde rørsump, men hvis dækningen af rørsump bliver for omfangsrig, vil det være mindre optimalt, bl.a. forårsaget af den øgede skygning.

For stor vandsalamander er de to indikatorer tilsyneladende uafhængige, men for klokkefrøens vedkommende er det vurderet, at det er kombinationen af græsningens omfang og rørsumpens dækning, der har betydning.

Til brug for vurdering af klokkefrø dannes derfor en kombineret indikator af græsnings- og rørsumpindikatorerne, og enkeltindikatorerne benyttes ikke.

Både græsning og rørsump kan på feltskemaet antage syv forskellige kategorier, og der er således 49 kombinationsmuligheder.

Kombinationerne sammenfattes i 5 kategorier, således at flere kombinationsmuligheder af græsningsandel og rørsumpdækning er indeholdt i samme kategori.

Kun kategorierne 2-5 benyttes i beregningerne som vist i Tabel 2.

I skemaet er angivet de oprindelige 7 kategorier (0-6) for hhv.

græsning og rørsump, med den procentvise dækning, der svarer hertil, og de fire kombinerede kategorier (2-5), der benyttes i beregningerne.

Tabel 2.

Græsning og forekomsten af rørsump kombineres til en fælles indikator.

Tabellen viser kombinationsindikatorens 5 værdier (idet 1 ikke benyttes) ved de 9 kombinationsmuligheder for græsning og rørsump.

Græsning 0 og 1

0-5 %

Græsning 2 og 3

5-50 %

Græsning 4-6

50-100 %

Rørsump 0 og 1

0-5 %

2

3

Rørsump 2 og 3

5-50 %

4

5

Rørsump 4-6

50-100 %

2

3

4

Omgivelser

Omgivelserne har stor betydning for vandhullets tilstand, og særligt små vandhullers tilstand er meget påvirket af omgivelserne.

Samtidig er omgivelsernes udformning også af afgørende betydning for paddernes brug af arealerne til fouragering, skjul mv. Afgræsningen af bredvegetationen indgår som enkeltindikator for stor vandsalamander.

For klokkefrø er det som tidligere nævnt kun i kombination med rørsumpens dækning.

Ligger vandhullet omgivet af dyrkede marker uden eller kun med en smal bræmme til de gødskede og sprøjtede arealer, er der stor risiko for en direkte påvirkning fra jordbrugsdriften og erosionsmateriale fra markerne.

Skov og hegn i nærheden af vandhullet udgør sammen med forekomsten af diger, stenbunker og skrænter vigtige opholds- og fødelokaliteter uden for yngleperioden.

Opretholdelsen og udvidelsen af paddebestande forudsætter, at padderne kan bevæge sig rundt mellem ynglestederne, og derfor er afstanden til nærmeste og næst-nærmeste vandhul vigtig information.

Data

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt.

De mere næringsrige og lavvandede vandhulstyper er afhængige af pleje i form af græsning, rørskær eller høslæt for at hindre tilgroning med høje stauder og vedplanter og dermed en skygning af vandhullet.

Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt vegetation og optrådt bund.

Høslæt og rørskær vil ofte være synlig i form af en lav, ensartet vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt.

med forekomst af tydelige kørespor.

Øvrig pleje kan være busk- og kratrydning eller anden indsats for at holde vandhullet lysåbent.

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift.

Intensiv jordbrugsdrift både i form af omdriftsarealer, gødskede græsmarker og fx juletræsplantager vil kunne tilføre vandhullet betydelige næringsmængder, der i de fleste tilfælde vil være skadelig for naturtilstanden.

Påvirkningen kan ske som følge af en direkte kontakt med de dyrkede arealer, men også ved luftbåren eller vandbåren påvirkning, fx i form af næringspåvirkede tilløb eller erosionsmateriale.

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m til dyrket jord.

Afstande på mindre end 10 m til intensivt dyrkede arealer vurderes i de fleste tilfælde at sætte sig spor i vandhullets økologi og biologiske indhold.

Bræmmens bredde er afgørende for, hvor godt påvirkningerne kan forhindres, og for de mere næringsfattige vandhuller vil en bræmme på 10 m sjældent være tilstrækkelig til at hindre påvirkningerne, men vil formodentlig bidrage til at mindske dem.

Forekomst af skov/krat/ved.

Arealandelen af småskove, levende hegn, vildtplantninger m.m. inden for en omkreds af 150 m fra vandhullet angives i 5 kategorier.

Arealer med træer og buske er vigtige opholdssteder for padderne både til fødesøgning og som overvintringslokaliteter.

Forekomst af andre vandhuller.

Forekomst inden for en radius af 150 m fra vandhullet angives med ja eller nej.

Forekomst af diger/stenbunker/skrænter.

Forekomst inden for en radius af 150 m fra vandhullet angives med ja eller nej for hver af de tre strukturer.

Blot der forekommer én af strukturerne, har den samlede indikator værdien »ja«, og kun hvis alle tre strukturer mangler, antager indikatoren værdien »nej«.

Forekomst af natur/vedvarende græsarealer.

Naturarealer er vigtige både som bræmme og stødpude i forhold til dyrkede marker, veje og anden forstyrrelse, men udgør i sig selv også mulige fødesøgnings- og opholdslokaliteter.

Afgræsning af naturarealer.

I de tilfælde vandhullet er omgivet af naturarealer, vil arealerne være mere attraktive i afgræsset tilstand.

Forekomst af gamle bygninger.

Gamle bygninger kan være vigtige overvintringslokaliteter for stor vandsalamander, men oplysningen tillægges ikke betydning i beregningerne for de to paddearter.

Afstand til nærmeste vandhul.

På feltskemaet angives den eksakte afstand, og i beregningerne benyttes én af de tre kategorier 0-250 m, 251-500 m og større end 500 m.

4.2 Artsindikatorer

Artssammensætningen af karplantearterne er med til at definere og karakterisere de forskellige sønaturtyper i Habitatdirektivet.

I forhold til vurdering af paddernes levested er det primært vegetationens egnethed som indikator for påvirkningsgraden af vandhullet, der udnyttes.

Kun egentlige vandplanter og sumpplanter benyttes i beregningerne af vandhullernes tilstand som levested.

Principielt er der dog ingen hindring for i fremtiden at inddrage andre artsgrupper i beregningen af et naturtilstandsindeks.

Planterne er som udgangspunkt valgt, fordi de er stedfaste og relativt enkle at artsbestemme.

De egentlige vandplanter er submerse undervandsplanter, flydeplanter og emergente sumpplanter.

Sidstnævnte udgør rørsumpen, der også er en del af søens areal.

På selve bredden og den tørre bræmme opefter vokser mange fugtigbundsarter, der ikke indgår i vurderingen af søens naturtilstand.

Data

Artsliste.

Vegetationen registreres i forbindelse med den øvrige registrering af søen/vandhullet.

Da der ikke er krav til brug af waders, planterive eller vandkikkert, vil plantelisten ofte kun indeholde arter, der kan registreres fra bredzonen eller vandkanten.

Vandhullets dybere vandplanter vil ikke kunne forventes at være fyldestgørende registreret.

Artssammensætningen afspejler både den aktuelle og den tidligere naturtilstand.

Nogle arter kan nemlig overleve i flere år under omstændigheder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested.

En art, der normalt kun findes i næringsfattige vandhuller, kan derfor godt blive fundet i et næringsbelastet eller tilgroet vandhul, men sandsynligvis kun kortere tid efter, at skaden er sket.

Artsfundene må derfor ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at vandhullet aktuelt er i en tilfredsstillende naturtilstand, men bør sammenholdes med andre informationer om vandhullet.

5 Beregning af naturtilstand for levesteder

Levestedernes naturtilstand beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte strukturindikatorer.

Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne ved en række kategorier.

Ved kalibrering af naturtilstandsindekset tildeles indikatorernes forskellige kategorier point afhængig af, hvor langt den pågældende kategori befinder sig fra kategorien for et levested i optimal naturtilstand.

Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den samlede levestedsvurdering.

Endelig kombineres et vægtet strukturindeks og et vægtet artsindeks, som hver især baseres på indikatorerne beskrevet i forrige kapitel, for at få den samlede naturtilstand for en given lokalitet.

5.1 Strukturindeks

Den maksimale score, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand.

Indikatorens øvrige kategorier tildeles lavere scorer mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Værdier under 0,6 angiver ugunstige tilstande og værdier over 0,6 angiver gunstige tilstande.

Kategorierne afspejler hele spektret af mulige tilstande, lige fra det ypperste til det ringeste, således at der ikke vil være tilfælde, hvor en given tilstand ikke kan karakteriseres ved én af kategorierne.

Vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer til de forskellige kategorier er endnu mangelfuldt, og derfor har processen taget udgangspunkt i ekspertvurderinger og en vurdering af Habitatdirektivets krav til en stabil eller forbedret tilstand.

De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af levestedets tilstand.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau.

Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1.

Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning har for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder, at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset.

De overordnede indikatorgrupper for paddernes levesteder er

● Fisk

● Dækningsgrad af søvegetationen

● Habitattype og vandhulsstruktur

● Regulering og forurening

● Græsning og rørsump

● Omgivelser.

Oplysningen om tilstedeværelse af fisk viser om levestedet kan benyttes af paddearterne.

Som nævnt tildeles indikatorgrupperne vægte, der tilsammen giver 1.

Hvis de fem grupper (fisk undtaget) indgår med lige stor vægt i tilstandsindekset, har de altså hver værdien 0,20.

De fem indikatorgrupper har forskellig betydning for hver af de to paddearter.

De vægtes derfor forskelligt, så fx habitattype og vandhulsstruktur har forskellig vægt i det samlede indeks for hhv.

stor vandsalamander og klokkefrø.

Tabel 3.

Betydningsvægte for stor vandsalamander og klokkefrø

Indikator

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Vandplanter

15

Vanddækkende mosser

0

Starbevoksninger, bukkeblad m.m.

0

Dækningsgrad af rørsump

15

0

Dækningsgrad af submers vegetation

40

10

Dækningsgrad af krebseklo

0

Dækningsgrad af flydeplanter (liden andemad)

15

20

Dækningsgrad af andre flydeplanter

10

20

Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter

10

30

Dækningsgrad af amfibiske type 3130-planter

10

20

Vandhul

45

35

Areal

0

Vanddybde

15

30

Sø-/vandhulstype

10

0

Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning

60

70

Tilløb via dræn/grøfter

0

Tilløb via naturlige vandløb

0

Tilstrømning via grundvand

0

Afløb via rør/grøft

15

0

Forurening

15

5

Forurening

25

Forekomst af trådalgeplamager

35

55

Tegn på andefuglefodring

10

Tydelige tegn på andefuglefodring

20

10

Forekomst af krebs

10

0

Forekomst af fiskeredskaber

0

Græsning/rørsump

0

25

Omgivelser

25

20

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt

10

0

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift

10

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m

10

Forekomst af skov/krat/ved

30

10

Forekomst af andre vandhuller

10

Forekomst af diger/stenbunker/skrænter

10

25

Forekomst af natur/vedvarende græsarealer.

10

Afgræsning af naturarealer

0

15

Forekomst af gamle bygninger

0

Afstand til nærmeste vandhul

5

Afstand til næst-nærmeste vandhul

5

I Tabel 3 er vist betydningsvægtene for indikatorgrupper og enkeltindikatorer for hhv.

stor vandsalamander og klokkefrø.

I Bilag 1 er vist et samlet overblik over scoreværdier og vægte for begge paddearter.

Vægtene tildeles ligesom scoreværdierne ud fra tilgængelige data eller, i de tilfælde data er utilstrækkelige, efter bedste ekspertskøn.

Efterfølgende bliver værdierne kalibreret i forhold til udvalgte, kendte levesteders forventede tilstandsklasse.

Strukturindekset for levestedet fremkommer som summen af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikators vægt er et multiplum af de forskellige niveauers vægte.

Kun de indikatorer, der indgår, bidrager til den samlede vægt.

Indgår ikke alle indikatorer, vil summen af indikatorernes vægte derfor være lavere end 1.

5.2 Artsindeks

Arterne tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra 0 til 7.

Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare over for negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger.

● 7 point: ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer naturtilstanden

● 6 point: meget følsom

● 5 point: følsom

● 4 point: lidt følsom

● 3 point: hverken følsom eller tolerant

● 2 point: noget tolerant

● 1 point: tolerant eller svagt begunstiget

● 0 point: ikke hjemmehørende i Danmark.

Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af de arter, der bidrager til indeks.

En lav middelscore er udtryk for, at søen er kraftigt negativt påvirket, og en høj middelscore er udtryk for, at søen ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket.

Middelscoren danner grundlag for beregning af artsscoreindekset jf. beskrivelsen i Faglig rapport 706 om naturtilstand i vandhuller og mindre søer (Fredshavn, Jørgensen & Moeslund, 2009).

Artssummen er summen af artsscorerne for alle arter, der bidrager til indeks.

Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på vandhullet.

Artssummen danner grundlag for beregning af artsdiversitetsindekset jf. beskrivelsen i faglig rapport 706 om naturtilstand i vandhuller og mindre søer (Fredshavn, Jørgensen & Moeslund, 2009).

Artsindekset er den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks.

Artsscoreindekset vægtes højt med 0,9 og artsdiversitetsindekset vægtes lavt med 0,1 i beregningen.

5.3 Naturtilstandsindeks

Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden for levestedet.

Det vurderes imidlertid, at der er forskel på, hvor væsentlig informationen om artsindeks er for den samlede vurdering af levestedets naturtilstand for hver af de to paddearter.

Der er en god korrelation mellem vandhullets artsindeks og dets egnethed som levested for stor vandsalamander, hvorimod dette vurderes at gælde i mindre omfang for klokkefrø.

For stor vandsalamander benyttes et forsigtighedsprincip, der betyder, at i de tilfælde, artsindekset er lavere end strukturindekset, får det større vægt end i de tilfælde, hvor strukturindekset er det laveste.

Hvis artsindekset er lavest, vægtes artsindekset med 30 procent af det samlede naturtilstandsindeks, og strukturindekset vægtes med 70 procent.

I de tilfælde strukturindekset er lavest, vægtes artsindekset kun med 10 procent og strukturindekset med 90 procent af det samlede indeks.

Ved beregning af naturtilstandsindeks for klokkefrø er det alene strukturindekset, der indgår i beregningen af den samlede naturtilstand, der dermed er lig med strukturindekset.

6 Forvaltningsperspektiver

6.1 Natura 2000-planerne

Lov om Miljømål 514 af 27. maj 2013 stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne.

Natura 2000-planen refererer til en basisanalyse og indeholder en målsætning og en indsatsplanlægning for hvert Natura 2000-område, herunder også for levesteder for de arter, som er på udpegningsgrundlaget for et givet område.

Basisanalysen præsenterer en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på Habitatdirektivets bilagslister Anonymous, 1992, og på baggrund heraf udarbejdes en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler.

Den her beskrevne metode til vurdering af levestedets naturtilstand vil danne et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af Natura 2000-områdernes levesteder for hhv.

stor vandsalamander og klokkefrø.

Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer) fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand.

For arterne fastsættes mål for levestederne.

På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kommer nærmere målsætningerne i det enkelte Natura 2000-område.

Den beskrevne metode til vurdering af naturtilstanden for levesteder for hhv.

stor vandsalamander og klokkefrø er første trin i en udvikling af metoder til vurdering af naturtilstand for udpegningsarternes levesteder.

Der kan være stor forskel på de krav, arterne stiller til deres levesteder, både som ynglesteder, fourageringssteder og skjulesteder.

Denne metode skaber en ensartet tilgang, der både giver overblik over levestedernes tilstand og indikationer på, hvilke forhold der kan forbedres for at opnå en bedre tilstand og dermed et bedre grundlag for den fremtidige forvaltning.

7 Referencer

Anonymous (1992).

Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora, European Commision, Brussels.

Fog, K, Adrados, LC, Briggs, L, Damm, N, Christensen, PK & Hesselsøe, M (2011).

Udvikling af tilstandsvurderingssystem for stor vandsalamander og klokkefrø.

- Notat udarbejdet for Naturstyrelsen, Amphi Consult.

s.

48.

Fredshavn, JR & Ejrnæs, R (2007).

Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer;

2. udgave.

- Faglig rapport nr 735, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

80.

Fredshavn, JR, Johannsen, VK, Ejrnæs, R, Nielsen, KE & Rune, F (2007).

Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 634, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

52.

Fredshavn, JR, Jørgensen, TB & Moeslund, B (2009).

Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer.

Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 706., Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

38.

Fredshavn, JR, Nygaard, B & Ejrnæs, R (2007).

Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af § 3-arealer.

- Faglig rapport fra DMU nr. 736, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

46.

Fredshavn, JR & Skov, F (2005).

Vurdering af naturtilstand.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 548., Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

85.

Moeslund, B, Løjtnant, B, Mathiesen, H, Pedersen, A, (red.), NT & Schou, JC (1990).

Danske vandplanter – Vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb.

- Miljønyt 2., Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet.

s.

192.

Søgaard, B (2010).

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve).

- Fagdacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, TA-OP 5, version 1.2., DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

s.

7.

Søgaard, B, Pihl, S, Wind, P & Fredshavn, JR (2008).

Tilstandsvurdering af levesteder for arter.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 661, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

72.

Søgaard, B, Skov, F, Ejrnæs, R, Nielsen, KE, Pihl, S, Clausen, P, Laursen, K, Bregnballe, T, Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A, Søndergaard, M, Lauridsen, TL, Møller, PF, Riis-Nielsen, T, Buttenschøn, RM, Fredshavn, J, Aude, E & Nygaard, B (2003).

Kriterier for gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelses-direktivet.

3. udgave.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 457, Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet.

s.

462.

Bilag 1.

Scorer og vægte for stor vandsalamander

Scoreværdier og betydningsvægte for de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for stor vandsalamander.

I den blå søjle er med fed normal skrifttype angivet betydningsvægtene for de overordnede indikatorgrupper.

Med fed kursiv skrifttype er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

I de følgende syv kategorisøjler er med almindelig skrifttype angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Vandplanter

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

0%

>0-5%

5-25%

25-50%

50-75%

75-100%

100%

Vanddækkende mosser

0

Starbevoksninger, bukkeblad m.m.

0

Dækningsgrad af rørsump

15

80

100

80

60

40

20

0

Dækningsgrad af submers vegetation

40

60

80

100

80

60

30

0

Dækningsgrad af krebseklo

0

Dækningsgrad af flydeplanter (liden andemad)

15

100

90

80

60

40

20

0

Dækningsgrad af andre flydeplanter

10

30

100

80

60

40

20

0

Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter

10

60

80

100

80

60

30

0

Dækningsgrad af amfibiske type 3130-planter

10

100

80

60

40

20

0

Vandhul

45

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

Areal

0

100

80

60

30

0

<0,5m

0,5-1,0m

1,0-1,5m

1,5-2,0m

>2,0m

Vanddybde

15

60

100

80

60

50

3110

3130

3140

3150

3160

Andet

Sø-/vandhulstype

10

30

100

90

100

30

60

0%

>0-5%

5-25%

25-50%

50-75%

75-100%

100%

Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning

60

100

80

60

40

30

10

0

Ja

Nej

Tilløb via dræn/grøfter

0

100

Tilløb via naturlige vandløb

0

100

Tilstrømning via grundvand

0

100

0

Afløb via rør/grøft

15

0

100

Forurening

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

ingen

lidt

udbredt

Forurening

25

100

40

0

Forekomst af trådalgeplamager

35

100

60

0

Ja

Nej

Tegn på andefuglefodring

10

0

100

Tydelige tegn på andefuglefodring

20

0

100

Forekomst af krebs

10

0

100

Forekomst af fiskeredskaber

0

100

Græsning/rørsump

0

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Græsning/rørsump

0

20

40

70

100

Omgivelser

25

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

0%

>0-5%

5-25%

25-50%

50-75%

75-100%

100%

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt

10

50

60

70

80

90

100

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift

10

100

40

20

10

0

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m

10

0

10

30

40

60

80

100

0%

1-10%

10-25%

25-50%

50-100%

Forekomst af skov/krat/ved

30

0

60

80

100

80

Ja

Nej

Forekomst af andre vandhuller

10

100

0

Forekomst af diger/stenbunker/skrænter

10

100

0

Forekomst af natur/vedvarende græsarealer.

10

100

0

Afgræsning af naturarealer

0

100

0

Forekomst af gamle bygninger

0

100

0

0-250m

250-500m

>500m

Afstand til nærmeste vandhul

5

100

60

30

Afstand til næstnærmeste vandhul

5

100

60

30

Bilag 2.

Scorer og vægte for klokkefrø

Scoreværdier og betydningsvægte for de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for klokkefrø.

I den blå søjle er med fed normal skrifttype angivet betydningsvægtene for de overordnede indikatorgrupper.

Med fed kursiv skrifttype er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

I de følgende syv kategorisøjler er med almindelig skrifttype angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Vandplanter

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

0%

>0-5%

5-25%

25-50%

50-75%

75-100%

100%

Vanddækkende mosser

0

Starbevoksninger, bukkeblad m.m.

0

Dækningsgrad af rørsump

0

30

60

100

60

30

0

Dækningsgrad af submers vegetation

10

60

100

60

30

0

Dækningsgrad af krebseklo

0

Dækningsgrad af flydeplanter (liden andemad)

20

60

80

100

40

30

10

0

Dækningsgrad af andre flydeplanter

20

60

100

80

60

40

20

0

Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter

30

60

80

90

100

60

20

0

Dækningsgrad af amfibiske type 3130-planter

20

0

100

80

60

40

0

Vandhul

35

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

Areal

0

<0,5m

0,5-1,0m

1,0-1,5m

1,5-2,0m

>2,0m

Vanddybde

30

60

100

80

60

50

3110

3130

3140

3150

3160

Andet

Sø-/vandhulstype

0

100

80

20

60

0%

>0-5%

5-25%

25-50%

50-75%

75-100%

100%

Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning

70

100

90

60

40

30

10

0

Ja

Nej

Tilløb via dræn/grøfter

0

100

Tilløb via naturlige vandløb

0

100

Tilstrømning via grundvand

0

100

0

Afløb via rør/grøft

0

100

Forurening

5

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

ingen

lidt

udbredt

Forurening

25

100

40

0

Forekomst af trådalgeplamager

55

100

60

0

Ja

Nej

Tegn på andefuglefodring

10

0

100

Tydelige tegn på andefuglefodring

10

0

100

Forekomst af krebs

0

100

Forekomst af fiskeredskaber

0

100

Græsning/rørsump

25

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Græsning/rørsump

100

0

20

40

70

100

Omgivelser

20

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Kat.

6

Kat.

7

0%

>0-5%

5-25%

25-50%

50-75%

75-100%

100%

Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt

0

10

30

40

60

80

100

Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift

10

100

80

60

40

30

10

0

Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m

10

0

10

30

40

60

80

100

0%

1-10%

10-25%

25-50%

50-100%

Forekomst af skov/krat/ved

10

30

100

80

60

30

Ja

Nej

Forekomst af andre vandhuller

10

100

0

Forekomst af diger/stenbunker/skrænter

25

100

0

Forekomst af natur/vedvarende græsarealer.

10

100

0

Afgræsning af naturarealer

15

100

0

Forekomst af gamle bygninger

0

100

0

0-250m

250-500m

>500m

Afstand til nærmeste vandhul

5

100

60

30

Afstand til næstnærmeste vandhul

5

100

60

30

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Bilag 5 Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 5

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89, 2014

Levestedsvurdering for eremit Osmoderma eremita

Jesper Fredshavn 1) & Bjarne Søgaard 2)

1) Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

2) Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Datablad

Indhold

1

Forord

2

Sammenfatning

3

Tilstandsvurdering af levesteder

3.1

Indledning

3.2

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

4

Levestedets afgrænsning

4.1

Identifikation af levesteder

4.2

Afgrænsning af levesteder i felten

5

Indikatorer til vurdering af naturtilstand for eremits levesteder

5.1

Strukturindikatorer

6

Beregning af naturtilstand for levesteder

6.1

Naturtilstandsindeks

7

Forvaltningsperspektiver

7.1

Natura 2000-planerne

8

Referencer

Bilag 1.

Scorer og vægte for eremit

1 Forord

En arbejdsgruppe med deltagelse af Naturstyrelsen og Aarhus Universitet har vurderet mulighederne for at udvikle et naturtilstandsvurderingssystem for eremit Osmoderma eremita .

Principperne for vurdering af naturtilstand af arters levesteder er fremlagt i tidligere videnskabelige rapporter (Søgaard m.fl., 2008, Fredshavn & Ejrnæs, 2007, Fredshavn & Søgaard, 2013).

Eremit er en vedboende billeart på Habitatdirektivets Bilag 2, og dermed på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000-områder (habitatområder).

Metoden er endeligt kalibreret, således at de resulterende indeks svarer til Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur på Aarhus Universitet har i en teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for eremit (Søgaard m.fl., 2010) udpeget de indikatorer, systemet bygger på.

Systemet er udviklet af Aarhus Universitet i tæt samarbejde med Naturstyrelsen.

Medlemmerne i arbejdsgruppen har været

Lars Dinesen, NST Natur (formand)

Lisbeth B.

Andersen, NST Natur

Erik Buchwald, NST Natur

Mogens Holmen, NST

Hans Chr.

Gravesen, NST

Bjarne Søgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jesper Fredshavn, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Projektet er finansieret af Naturstyrelsen.

2 Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne bruges på levesteder for de af Habitatdirektivets arter, der forekommer i Danmark.

Der er tidligere defineret indikatorer for kortlægning af levesteder for eremit Osmoderma eremita (Søgaard m.fl., 2010 ) .

I lighed med de øvrige metoder til vurdering af naturtilstand for naturtyper og levesteder er naturtilstandsindekset en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

Hver indikator er opdelt i en række kategorier, hvor feltregistreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til levestedets aktuelle tilstand.

Arbejdsgruppen for projektet har videreudviklet indikatorerne, og hver indikator og kategori er tildelt en vægt og en score efter indikatorens betydning i den samlede vurdering af levestedets naturtilstand.

Resultatet af beregningerne er sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af værdier og vægte, således at det endelige resultat stemmer overens med arbejdsgruppens opfattelser og Naturstyrelsens tolkning af Habitatdirektivets krav.

3 Tilstandsvurdering af levesteder

3.1 Indledning

Danmark har de senere år udviklet systemer til kortlægning og tilstandsvurdering af naturtyper i Natura 2000-områder, der er omfattet af Habitatdirektivet (se bl.a. Fredshavn & Skov, 2005, Fredshavn & Ejrnæs, 2007), og siden er systemet udvidet til at omfatte naturområder, der er nationalt beskyttede jf. Naturbeskyttelseslovens § 3 (Fredshavn m.fl., 2007).

Hermed er skabt et ensartet og informativt grundlag for den danske naturplanlægning.

Senest er disse metoder udvidet til også at omfatte arters levesteder med henblik på at danne grundlag for en forvaltningsindsats for arterne (Fredshavn & Søgaard, 2013).

Denne rapport videreudvikler denne metode til også at omhandle den prioriterede billeart eremit og artens levesteder i Natura 2000-områderne.

Det foreslåede tilstandsvurderingssystem kan bruges til at vurdere naturtilstanden af levestederne for eremit.

Udviklingen af tilstandsvurderingssystemet er målrettet anvendelsen i Natura 2000-planlægningen.

Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en arealmæssig afgrænsning af levestedet.

På grundlag af de registrerede feltdata foretages en tilstandsvurdering, hvor lokalitetens naturtilstand karakteriseres ved én af fem naturtilstandsklasser fra dårlig til høj naturtilstand.

Forvaltningen af arter tager udgangspunkt i arternes levesteder.

Forvaltningen skal sikre eller forbedre levestedernes naturtilstand, så de imødekommer den enkelte arts krav og dermed giver mulighed for at opretholde eller forbedre artens bestandsstørrelse og udbredelse.

En indsats forudsætter således et indgående kendskab til de krav, den enkelte art har til levestedet.

Der kan også være krav til lokaliteternes indbyrdes placering for at give muligheder for udveksling af individer mellem levestederne så bestandene og den genetiske variation kan opretholdes.

3.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

Vurderingen af levesteder for eremit tager primært udgangspunkt i de krav, arten stiller til larvernes levesteder, sammenholdt med de krav, Habitatdirektivet stiller til artens bevaringsstatus.

På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk lovgivning og EU’s krav til dansk naturforvaltning.

Der benyttes en fælles referenceskala for naturtilstanden af både naturtyper og arters levesteder.

Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv.

de bedste og de ringeste eksempler på naturtilstand for de pågældende levesteder i Danmark baseret på eksisterende viden om levestederne og deres regionale forskelle.

Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1.

Denne referenceskala kan oversættes til fem naturtilstandsklasser I-V (se Tabel 1).

En forudsætning for bestandenes trivsel er, at levestederne er i en tilstrækkelig god tilstand, og en forvaltning af arterne i Natura 2000-områderne tager derfor udgangspunkt i arternes levesteder.

Der er således en sammenhæng mellem på den ene side arternes bestandsstørrelser og udbredelse og på den anden side naturtilstanden af arternes levesteder.

De to øverste klasser I og II vurderes at bidrage til at opfylde Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for arten under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arten også i fremtiden vil kunne opretholde gunstig bevaringsstatus.

Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstande levestederne kan findes i.

Det betyder også, at tilstandsklasse V, dårlig naturtilstand, vil omfatte arealer, hvor naturtilstanden er så påvirket og ødelagt, at lokaliteten kun undtagelsesvis kan være levested for arten.

Tabel 1.

Generel definition af tilstandsklasser for levesteders naturtilstand.

Naturtilstand

Generel definition af tilstandsklasser

I.

Høj tilstand

Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de strukturelle og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested i forhold til, hvad der normalt gælder for levesteder under uberørte og optimale forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for levestedet svarer til, hvad der normalt gælder for artens levesteder under uberørte og optimale forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer.

II.

God tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, og afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte og optimale forhold.

III.

Moderat tilstand

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte forhold.

Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god eller høj tilstand.

IV.

Ringe tilstand

Levesteder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levesteder, og hvori de relevante biologiske forhold afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende arts levesteder under uberørte og optimale forhold.

V.

Dårlig tilstand

Levesteder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levesteder, og hvori store dele af de relevante biologiske forhold, der normalt karakteriserer den pågældende arts levesteder under uberørte og optimale forhold ikke forekommer.

Lokaliteter, der ikke vurderes at kunne være levesteder, vil ikke blive kortlagt som levesteder.

Allerede eksisterende levesteder kan udvikle sig så uheldigt, at de omfattes af tilstandsklasse V og helt ophører med at være levested.

En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem naturtilstandsklasser kan ses i Tabel 1.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for naturtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den pågældende arts levesteder og skal samtidig omfatte de vigtigste forvaltningsmæssige faktorer for levestederne.

Indikatorerne har til formål at afspejle de valgte kriterier, og samtidig skal de være målbare, og dataindsamlingen skal være omkostningseffektiv.

På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fælles referenceskala.

Valg af indikatorer tager udgangspunkt i kravene til relevans og enkelhed i dataindsamlingsmetoden, beskrevet i rapporten (Søgaard m.fl., 2003), samt den tekniske anvisning til kortlægning af levesteder for eremit Osmoderma eremita (Søgaard m.fl., 2010).

Et yderligere krav til systemet er, at det foruden at give et øjebliksbillede af levestedernes naturtilstand i Habitatområderne skal kunne indgå i et naturplanlægningssystem, hvor der på baggrund af levestedernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbejdes en plan for arealernes videre forvaltning.

4 Levestedets afgrænsning

4.1 Identifikation af levesteder

Indledningsvis foretages en udvælgelse af lokaliteter i de habitatområder, hvor eremit er på udpegningsgrundlaget.

Her tages der udgangspunkt i den eksisterende viden om tidligere, nuværende og potentielle levesteder for eremit, og der tages hensyn til de krav, arten stiller til egnede og potentielle værtstræer.

På ortofotos indtegnes hver lokalitet som en foreløbig afgrænsning til brug for feltundersøgelsen.

4.2 Afgrænsning af levesteder i felten

Ved besigtigelsen af området verificeres de mulige levesteder i form af egnede og potentielle værtstræer for eremit.

Det er et krav til en lokalitet, at de egnede værtstræer har en maksimal indbyrdes afstand på 500 m, der defineres som artens spredningsafstand.

Ved større afstande opdeles i flere lokaliteter.

Afgrænsningen foretages i forhold til omliggende områder af anden karakter, der ikke har de nødvendige strukturer, fx tørre overdrev, enge, moser, heder, opdyrkede arealer og lignende uden solitære træer eller trægrupper.

På overskuelige og let tilgængelige lokaliteter kan afgrænsningen ske visuelt, måske ud fra enkelte centrale punkter.

For større, uoverskuelige eller vanskeligt tilgængelige områder, kræver det ofte en mere detaljeret undersøgelse af lokaliteten, før der kan foretages en tilstrækkelig afgrænsning.

Den endelige afgrænsning udgør en lokalitet og indtegnes på ortofoto.

5 Indikatorer til vurdering af naturtilstand for eremits levesteder

Indikatorerne repræsenterer de konkrete, målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden.

Indikatorer kan bruges til at vurdere levestedernes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer.

Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for den enkelte art.

Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer, der tillægges forskellige vægte og scorer på forskellige niveauer.

I den tekniske anvisning for kortlægning af levesteder er udpeget en række indikatorer, og arbejdsgruppen har efterfølgende givet et bud på, hvorledes de kan indgå i beregningsgrundlaget.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og levestedernes tilstand tilstrækkeligt fastlagt, kan man vurdere, hvilke værdier indikatoren skal tillægges inden for de enkelte naturtilstandsklasser.

I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig information til endeligt at fastlægge indikatorernes kriterieværdier, og man kan da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når tilstrækkelige data er til rådighed.

5.1 Strukturindikatorer

Den tekniske anvisning for kortlægning af levesteder for eremit Osmoderma eremita (Søgaard m.fl., 2010) angiver de indikatorer, der benyttes i kortlægningen.

Den tekniske anvisning indeholder et feltskema, hvor de udvalgte indikatorer er opført.

Indikatorerne inddeles i to grupper, der beskriver hhv.

de aktuelle og de fremtidige levemuligheder

● De aktuelle levemuligheder

○ Antal egnede værtstræer

○ Lysstillethed af egnede værtstræer

● De fremtidige levemuligheder

○ Antal af nuværende egnede værtstræer som også er egnede værtstræer om 25 år

○ Antal potentielle værtstræer (erstatningstræer) som vil være egnede værtstræer om 25 år.

Hver af de fire indikatorer er opdelt i fem kategorier, der er angivet på feltskemaet med henblik på dataregistreringen.

Ved vurderingen i felten afkrydses den kategori, der beskriver den aktuelle tilstand bedst muligt.

I det følgende gennemgås indikatorerne og de mulige kategorier, tilstanden kan beskrives ved.

For hver indikator refereres til de data, der indsamles i felten på grundlag af den tekniske anvisning.

Antal egnede værtstræer

Egnede værtstræer er stammer af eg, bøg og andre løvtræer med mindst én hulhed, der vurderes p.t.

at kunne være egnet som ynglested for eremit.

Som udgangspunkt er egnede værtstræer ofte med en diameter på over 50 cm i brysthøjdediameter, men erfaring viser, at træer med mindre diameter også kan fungere som værtstræer, såfremt der findes passende hulheder.

En hulhed defineres som et hul i barken med underliggende råd eller hulhed til en dybde af mere end 5 cm.

Især på langsomtvoksende træer kan barken næsten lukke hulheder.

I tvivlstilfælde kan evt.

anvendes en kniv eller strikkepind til at vurdere hulhedens/råddets dybde.

Hulhederne er ofte dannet på steder, hvor en gren er knækket af og brudstedet indtaget af vedboende svampe, som nedbryder cellulosen og danner smuld/muld.

Det nedbrudte ved er føde for eremitlarverne.

Larverne er med til at fortsætte udhulingen af træerne.

Antallet af egnede værtstræer på lokaliteten angives i følgende fem kategorier

1.

>50 træer

2.

26-50 træer

3.

11-25 træer

4.

1-10 træer

5.

0 træer.

Lysstillethed af egnede værtstræer

Eremit foretrækker især træer, som er helt eller delvist lysstillede med solindfald.

Det er derfor af betydning, at en stor procentdel af de egnede værtstræer har en sådan placering.

Et helt lysstillet træ er defineret som et solitært træ med lysindfald fra alle sider og uden skyggepåvirkning (360 graders lysindfald), mens et delvist lysstillet træ er et ikke-solitært træ, hvor mere end halvdelen af træet er lysstillet – fx den ene side (180 grader) – eller halvdelen af træet i højden.

Et ringe lysstillet træ er defineret som et træ, der ikke kan opfylde kriterierne for et helt eller delvist lysstillet træ (Søgaard m.fl., 2012).

Procentdelen af de egnede værtstræer, der er helt eller delvist lysstillede, angives i følgende fem kategorier

1.

100-76 procent helt eller delvist lysstillede værtstræer

2.

75-51 procent helt eller delvist lysstillede værtstræer

3.

50-26 procent helt eller delvist lysstillede værtstræer

4.

25-1 procent helt eller delvist lysstillede værtstræer

5.

0 procent helt eller delvist lysstillede værtstræer.

Antal af nuværende egnede værtstræer som også er egnede værtstræer om 25 år

Det er vigtigt, at der skabes en kontinuitet i tid og rum for eremits levesteder.

Hvis en stor del af de nuværende egnede værtstræer også vurderes at være egnede levesteder om 25 år, vil det sikre, at der i denne periode fortsat vil være egnede levesteder, som kan understøtte en bestands trivsel og opretholdelse på lokaliteten.

Antallet af nuværende egnede værtstræer på lokaliteten, som også er egnede værtstræer om 25 år, angives i følgende fem kategorier

1.

>50 træer

2.

26-50 træer

3.

11-25 træer

4.

1-10 træer

5.

0 træer.

Antal potentielle værtstræer (erstatningstræer) som vil være egnede værtstræer om 25 år

En trussel mod levestedets fortsatte funktion som levested for eremit er det faktum, at der på mange lokaliteter mangler »mellemaldrende« træer, der kan nå at udvikle sig til passende levesteder, inden de eksisterende værtstræer naturligt ophører med at være egnede.

Blandt de endnu ikke egnede træer vurderes det derfor, om der inden for en tidshorisont på 25 år kan forventes at komme nye egnede værtstræer til for eremit.

Kategorien omfatter således træer som ikke aktuelt hører til kategorien ”egnede værtstræer”, men som henover en periode på højest 25 år vurderes at have potentialet til at udvikle sig til egnede værtstræer som beskrevet under denne kategori (2.1.1).

Der tages udgangspunkt i træer (eg, bøg og andre løvtræer) med en diameter i brysthøjde på minimum 35 cm.

I vurderingen indgår desuden også træets fysiske fremtoning, hvor »krogethed« og mange sidegrene giver mulighed for afknækning af grene, sygdomsangreb på brudfladerne og efterfølgende dannelse af råd og hulheder.

Antallet af potentielle værtstræer (erstatningstræer) på lokaliteten, som vil være egnede værtstræer om 25 år, angives i følgende fem kategorier

1.

>50 træer

2.

26-50 træer

3.

11-25 træer

4.

1-10 træer

5.

0 træer.

I forbindelse med udarbejdelsen af den tekniske anvisning til vurdering af levesteder for eremit er der præsenteret en række fotos af træer med hulheder (egnede værtstræer) som vejledning ved indsamling af data i felten.

6 Beregning af naturtilstand for levesteder

Levestedernes naturtilstand beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte strukturindikatorer.

Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne ved en række kategorier.

Ved kalibrering af naturtilstandsindekset tildeles indikatorernes forskellige kategorier point afhængig af, hvor langt den pågældende kategori befinder sig fra kategorien for et levested i optimal tilstand.

Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den samlede levestedsvurdering.

6.1 Naturtilstandsindeks

Den maksimale score, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand.

Indikatorens øvrige kategorier tildeles lavere scorer mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Værdier under 0,6 angiver ugunstige tilstande, og værdier over 0,6 angiver gunstige tilstande.

Kategorierne bør afspejle hele spektret af mulige tilstande, lige fra det optimale til det ringeste, således at der ikke vil være tilfælde, hvor en given tilstand ikke kan karakteriseres ved én af kategorierne.

Vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer til de forskellige kategorier er endnu mangelfuldt, og derfor har processen taget udgangspunkt i ekspertvurderinger og Habitatdirektivets krav til en stabil eller forbedret tilstand.

De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af levestedets tilstand.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau.

Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1.

Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning har for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder, at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til naturtilstandsindekset.

De overordnede indikatorgrupper for eremits levesteder er

● De aktuelle levemuligheder

○ Antal egnede værtstræer

○ Lysstillethed af egnede værtstræer

● De fremtidige levemuligheder

○ Antal af nuværende egnede værtstræer som også er egnede værtstræer om 25 år

○ Antal potentielle værtstræer (erstatningstræer) som vil være egnede værtstræer om 25 år.

Som nævnt tildeles indikatorgrupperne vægte, der tilsammen giver 1.

Hvis hver af de to overordnede grupper indgår med lige stor vægt i tilstandsindekset, har de altså hver værdien 0,50.

De fire indikatorer har forskellig betydning for eremit.

Inden for hver indikatorgruppe vægtes de derfor forskelligt, så fx antal af egnede værtstræer og lysstillethed har forskellig vægt i det samlede indeks.

I Bilag 1 er vist et samlet overblik over vægte og scoreværdier.

Vægtene tildeles ligesom scoreværdierne ud fra tilgængelige data eller, i de tilfælde data er utilstrækkelige, efter bedste ekspertskøn.

Efterfølgende bliver værdierne kalibreret i forhold til udvalgte, kendte levesteders forventede tilstandsklasse.

Naturtilstandsindekset for levestedet fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier.

Den vægt, de enkelte indikatorer indgår med i det samlede indeks, er vægten af indikatorgruppen multipliceret med vægten af den enkelte indikator.

7 Forvaltningsperspektiver

7.1 Natura 2000-planerne

Miljømålsloven (nr. 1756 af 22. december 2006, som ændret ved lov nr. 514 af 27. maj 2013) stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne.

Natura 2000-planen refererer til en basisanalyse, en målsætning og en indsatsplan for hvert Natura 2000-område, herunder også for levesteder for de arter, som er på udpegningsgrundlaget for et givet område.

Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på Habitatdirektivets bilagslister (Anonymous, 1992), og på baggrund heraf udarbejdes en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler.

Den her beskrevne metode til vurdering af naturtilstand vil danne et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes levesteder for eremit.

Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

Ud fra basisanalysen skal der opstilles mål for opnåelse af gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer) fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand.

På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kommer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.

Den beskrevne metode til vurdering af naturtilstanden for levesteder for eremit er endnu et trin i en udvikling af metoder til vurdering af naturtilstand for udpegningsarternes levesteder.

Der kan være stor forskel på de krav, arterne stiller til deres levesteder, både som ynglesteder, fourageringssteder og skjulesteder, men det er håbet, at denne metode skaber en ensartet tilgang, der både giver overblik over levestedernes tilstand og indikationer på, hvilke forhold der kan forbedres for at opnå en bedre naturtilstand og dermed et bedre grundlag for den fremtidige forvaltning.

Forudsætningen for at udvikle disse metoder til vurdering af naturtilstand for arternes levesteder er dog, at der kan udvikles meningsfulde retningslinjer til vurdering af de indikatorer, der repræsenterer levestedernes egnethed.

For eremit har der foreligget et godt udgangspunkt, da der allerede foreligger anvisninger til registrering af egnede indikatorer.

8 Referencer

Anonymous (1992).

Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora, European Commision, Brussels

Fredshavn, JR & Ejrnæs, R (2007).

Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer;

2. udgave.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 735, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

80 s.

Fredshavn, JR, Nygaard, B & Ejrnæs, R (2007).

Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af § 3-arealer.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 736, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

46 s.

Fredshavn, JR & Skov, F (2005).

Vurdering af naturtilstand.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 548, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

85 s.

Fredshavn, JR & Søgaard, B (2013).

Levestedsvurdering for to paddearter.

Stor vandsalamander og klokkefrø.

- Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 88, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Søgaard, B, Jørum, P, Thomsen, PF & Martin, O (2010).

Kortlægning af levesteder for eremit Osmoderma eremita.

- Teknisk Anvisning TA-OP-7, version 1.2, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Natur, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

6 s.

Søgaard, B, Martin, O, Jørum, P & Thomsen, PF (2012).

Overvågning af eremit Osmoderma eremita.

- Teknisk anvisning TA07 Ver.

1., Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk natur, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

11 s.

Søgaard, B, Pihl, S, Wind, P & Fredshavn, JR (2008).

Tilstandsvurdering af levesteder for arter.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 661, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

72 s.

Søgaard, B, Skov, F, Ejrnæs, R, Nielsen, KE, Pihl, S, Clausen, P, Laursen, K, Bregnballe, T, Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A, Søndergaard, M, Lauridsen, TL, Møller, PF, Riis-Nielsen, T, Buttenschøn, RM, Fredshavn, J, Aude, E & Nygaard, B (2003).

Kriterier for gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelses-direktivet.

3. udgave.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 457, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

462 s.

Bilag 1.

Scorer og vægte for eremit

Scoreværdier og betydningsvægte for de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for eremit.

Med fed skrifttype er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper.

Med fed kursiv skrifttype er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

I de følgende fem kategorisøjler er med almindelig skrifttype angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Eremit

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

De aktuelle levemuligheder

75

Egnede træer

>50

26-50

11-25

1-10

0

50

100

60

40

20

0

Lysstillethed

76-100

51-75

26-50

1-25

0

50

100

60

40

20

0

Fremtidige levemuligheder

25

Egnede også om 25 år

>50

26-50

11-25

1-10

0

75

100

60

30

20

0

Potentielle træer om 25 år

>50

26-50

11-25

1-10

0

25

100

60

30

10

0

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Datablad Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 6

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114, 2014

Tilstandsvurdering af levesteder for ynglefugle - 16 Natura2000 udpegningsarter

Jesper Reinholt Fredshavn 1) , Stefan Pihl 2) , Thomas Bregnballe 2) & Bjarne Søgaard 2)

1) Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

2) Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Datablad

Serietitel og nummer

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114

Titel

Tilstandsvurdering af levesteder for ynglefugle

Undertitel

16 Natura2000 udpegningsarter

Forfattere

Jesper Reinholt Fredshavn1, Stefan Pihl2, Thomas Bregnballe2 & Bjarne Søgaard2

Institutioner

1Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

2Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver

URL

http://dce.au.dk

Udgivelsesår

Oktober 2014

Redaktion afsluttet

Oktober 2014

Redaktion

Tommy Asferg

Faglig kommentering

Thomas Eske Holm

Kvalitetssikring, DCE

Kirsten Bang

Finansiel støtte

Naturstyrelsen

Bedes citeret

Fredshavn, J.

R., Pihl, S., Bregnballe, T.

& Søgaard, B.

2014.

Tilstandsvurdering af levesteder for ynglefugle.

16 Natura2000 udpegningsarter.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s.

- Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114 http://dce2.

au.dk/pub/SR114.

pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne anvendes på levesteder for 16 udvalgte ynglefuglearter i Danmark.

Ynglefuglene er på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000 områder.

Ynglefuglene er inddelt i hhv.

engfugle, kystfugle, mosefugle og hedefugle, og for hver gruppe er der udviklet særlige indikatorer, der benyttes i vurderingen af naturtilstand.

Beregningsmetoden tager højde for arternes specifikke forskelle, og i lighed med de øvrige tilstandssystemer har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

Emneord

Ynglefugle, Levestedsvurdering, Naturtilstandsindeks, beregningsmetoder

Layout

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Foto forside

Lars Hansen

ISBN

978-87-7156-092-3

ISSN (elektronisk)

2244-9981

Sideantal

52

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.

au.dk/pub/SR114.

pdf

Indhold

1

Forord

2

Sammenfatning

3

Tilstandsvurdering af levesteder

3.1

Indledning

3.2

Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

4

Udvælgelse og afgrænsning af levesteder

5

Indikatorer til vurdering af naturtilstand for ynglefuglenes levesteder

5.1

Levestedsindikatorer for engfugle

5.2

Levestedsindikatorer for kolonirugende kystfugle

5.3

Levestedsindikatorer for mose- og rørskovsfugle

5.4

Levestedsindikatorer for hede- og højmosefugle

6

Beregning af naturtilstand for levesteder

6.1

Naturtilstandsindeks

7

Forvaltningsperspektiver

7.1

Natura 2000-planerne

8

Referencer

Bilag 1.

Engfugle, scorer og vægte

Bilag 2.

Kolonirugende kystfugle, scorer og vægte

Bilag 3.

Mose- og rørskovsfugle, scorer og vægte

Bilag 4.

Højmose- og hedefugle, scorer og vægte

1 Forord

En arbejdsgruppe med deltagelse af Naturstyrelsen, og Aarhus Universitet har på opdrag fra Naturstyrelsen vurderet mulighederne for at udvikle et naturtilstandsvurderingssystem for ynglefugle.

Principperne for vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets naturtyper er fremlagt i tidligere faglige rapporter.

I rapporten »Tilstandsvurdering af levesteder for arter« blev metoden udvidet til også at gælde levesteder for habitatarter og fuglearter.

I denne rapport er metoden udviklet til at omfatte ynglefuglenes levesteder.

Ynglefuglene er på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000 områder (fuglebeskyttelsesområder).

Systemet er møntet på, at der kan træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levesteder, der benyttes af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Beskyttelsen indbefatter opretholdelse og genskabelse af levesteder, således at forvaltningen af levestederne er i overensstemmelse med de økologiske krav, arterne stiller.

Dette er udmøntet i dansk lovgivning i Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden nr. 815 af 27. juni 2007 med senere revisioner.

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur på Aarhus Universitet har udarbejdet tekniske anvisninger til kortlægning af levesteder for ynglefugle.

Ud fra disse anvisninger har arbejdsgruppen udvalgt de relevante indikatorer og i rapporten er givet et første bud på betydningsvægtene af disse indikatorer.

I foråret 2013 har Naturstyrelsen, ud fra tekniske vejledninger, foretaget kortlægninger i Natura 2000-områderne.

Data fra lokaliteterne er blevet anvendt i kalibreringen af systemet til vurdering af naturtilstand for ynglefuglenes levesteder.

Systemet er udviklet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i tæt samarbejde med Naturstyrelsen.

Medlemmerne i arbejdsgruppen er

Lars Dinesen, Naturstyrelsen(formand)

Lisbeth Bjørndal Andersen, Naturstyrelsen

Leif Bisschop-Larsen, Naturstyrelsen Fyn

Peter Bundgaard Jensen, Naturstyrelsen Ringkøbing

Frits Rost, Naturstyrelsen Ringkøbing

Jan Steinbring, Naturstyrelsen Vadehavet

Kristian Kjeldsen, Naturstyrelsen Nykøbing

Stefan Pihl, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Bjarne Søgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jesper Fredshavn, DCE – Aarhus Universitet.

Projektet er finansieret af Naturstyrelsen.

2 Sammenfatning

Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne anvendes på levesteder for 16 udvalgte ynglefuglearter i Danmark.

Ynglefuglene er på udpegningsgrundlaget for en række Natura 2000 områder (fuglebeskyttelsesområder).

Systemet er møntet på, at der kan træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levesteder, der benyttes af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

Beskyttelsen indbefatter opretholdelse og genskabelse af levesteder, således at forvaltningen af levestederne er i overensstemmelse med de økologiske krav, arterne stiller.

Ynglefuglene er inddelt i fire overordnede grupper afhængig af yngleområdets primære tilknytning til hhv.

strandenge, kystområder, moser og heder.

For hver gruppe er der udviklet særlige indikatorer, der benyttes i vurderingen af naturtilstand.

Det samme sæt af indikatorer benyttes til alle arter for den pågældende gruppe, men der vil være individuelle artshensyn, der gør sig gældende i den efterfølgende vurdering af indikatorernes indflydelse og betydning for levestedets naturtilstand.

Beregningsmetoden tager højde for disse artsspecifikke forskelle, således at den samme lokalitet kan fremstå med forskellig naturtilstand afhængigt af hvilken art, der benytter levestedet.

I lighed med naturtilstanden for naturtyper har naturtilstanden for levesteder værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste.

I foråret 2013 har Naturstyrelsen, ud fra tekniske vejledninger, foretaget kortlægninger i Natura 2000-områderne.

Data fra lokaliteterne er blevet anvendt i kalibreringen af systemet til vurdering af naturtilstand for ynglefuglenes levesteder.

Arbejdsgruppen for projektet har vægtet hver indikator efter dens betydning i vurderingen af levestedets naturtilstand.

Indikatoren er desuden opdelt i en række kategorier, hvor feltobservationerne består i at afkrydse den kategori, der bedst stemmer overens med de aktuelle forhold på lokaliteten.

Hver indikator er således tildelt en score fra 0 til 1 alt efter betydningen af hver af disse kategorier i vurderingen af levestedets naturtilstand.

Naturtilstanden beregnes som det vægtede gennemsnit af de indikatorer, der indgår i vurderingen.

Efter beregningen er resultatet sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af indikatorernes vægte og kategoriernes scorer i beregningen af naturtilstandsindekset, således at de stemmer overens med arbejdsgruppens vurdering af de økologiske krav arterne stiller.

Metoden til vurdering af naturtilstand muliggør et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes levesteder for de 16 ynglefuglearter.

Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

Ud fra basisanalysen i Natura 2000-områderne fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand.

På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kommer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.

3 Tilstandsvurdering af levesteder

3.1 Indledning

DCE har på opdrag fra Naturstyrelsen de senere år udviklet systemer til kortlægning og tilstandsvurdering af Natura 2000-områder, der er omfattet af Habitatdirektivet, både lysåbne naturtyper (Fredshavn & Skov, 2005, Fredshavn & Ejrnæs, 2007) skovnaturtyper (Fredshavn m.fl., 2007) og sønaturtyper (Fredshavn m.fl., 2009).

Systemet er også udvidet til at omfatte nationalt beskyttede naturområder jf. Naturbeskyttelseslovens § 3 (Fredshavn m.fl., 2007).

Hermed er skabt et ensartet grundlag for den videre naturplanlægning.

Senest er der også udviklet et tilsvarende system, der kan bruges til vurdering og forvaltning af arterne og deres levesteder (Søgaard m.fl., 2008).

Dette system er med denne rapport udvidet til også at omfatte ynglefuglearters levesteder i Natura 2000-områderne.

Tilstandsvurderingssystemet af levesteder udgør en fælles accepteret referenceskala, der kan anvendes i dialog med interessenter og lodsejere om forvaltningen i Natura 2000-områderne.

Brugen af tilstandsvurderingssystemet i Natura 2000-planlægningen har været afgørende for den konkrete udvikling af systemet.

Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en arealmæssig afgrænsning af levestedet og en registrering af feltdata.

På grundlag heraf beregnes et mål for lokalitetens naturtilstand, karakteriseret ved én af fem naturtilstandsklasser fra dårlig til høj naturtilstand.

Forvaltningen af arter tager udgangspunkt i arternes krav til deres levesteder.

Forvaltningsmæssigt er opgaven at have et grundlag til vurdering af levestedets naturtilstand og på den baggrund sikre eller forbedre tilstanden, så den imødekommer den enkelte arts krav og dermed giver mulighed for at opretholde eller forbedre artens bestandsstørrelse og udbredelse.

En tilstandsvurdering og indsats forudsætter derfor et indgående kendskab til de krav, den enkelte art har til levestedet.

Arterne kan hver især have en smallere eller bredere amplitude i valg af levested og tilstandsvurderingens præcision kan derfor variere mellem arter og lokaliteter.

3.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet

Vurderingen af levesteder for ynglefuglene tager primært udgangspunkt i de krav, arterne stiller til deres ynglelokaliteter.

Ifølge bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011) er fokus i Natura 2000-planlægningen på arternes levesteder, således at forvaltningen er i overensstemmelse med de økologiske krav, arterne stiller til deres levesteder jf. Fuglebeskyttelsesdirektivet.

På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk lovgivning og EU’s krav til dansk naturforvaltning.

Der benyttes en fælles referenceskala for naturtilstanden af både naturtyper og arters levesteder.

Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv.

de bedste og de ringeste eksempler på naturtilstand for de pågældende levesteder i Danmark baseret på eksisterende viden om levestederne og deres regionale forskelle.

Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1.

Denne referenceskala kan oversættes til fem naturtilstandsklasser.

1.

høj naturtilstand;

naturtilstanden er tæt på det i dag optimale

2.

god naturtilstand

3.

moderat naturtilstand

4.

ringe naturtilstand

5.

dårlig naturtilstand.

Fuglebeskyttelsesdirektivet stiler krav til beskyttelse, opretholdelse og genskabelse af tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for arter omfattet af direktivets Bilag 1, hvilket inkluderer opretholdelse af beskyttede områder og en forvaltning, der er i overensstemmelse med de økologiske krav arterne stiller.

En forudsætning for bestandenes trivsel er nødvendige levesteder, og en forvaltning af arterne tager udgangspunkt i arternes levesteder.

Der er således en direkte sammenhæng mellem på den ene side arternes bestandsstørrelser og udbredelse og på den anden side naturtilstanden af arternes levesteder.

De to øverste tilstandsklasser 1 og 2 vurderes at opfylde Fuglebeskyttelsesdirektivets krav til gunstig tilstand for arten.

Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstande levestederne kan findes i.

Det betyder også, at tilstandsklasse 5, dårlig naturtilstand, vil omfatte arealer, hvor naturtilstanden er så påvirket og ødelagt, at lokaliteten kun undtagelsesvis kan være levested for arten.

Lokaliteter, der ikke vurderes at kunne være levesteder, vil ikke blive kortlagt som levesteder.

Allerede eksisterende levesteder kan udvikle sig så uheldigt, at de omfattes af tilstandsklasse 5 og helt ophører med at være levested.

En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem naturtilstandsklasser kan ses i Tabel 1.

Tabel 1.

Beskrivelse af tilstandsklasser for levesteders naturtilstand.

Naturtilstand

Generel definition af tilstandsklasser

1.

Høj tilstand (1,0-0,8)

Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested i forhold til, hvad der normalt gælder for levesteder under uberørte og/eller optimale forhold.

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for levestedet svarer til, hvad der normalt gælder for artens levesteder under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer.

2.

God tilstand (0,8-0,6)

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte og/eller optimale forhold.

3.

Moderat tilstand (0,6-0,4)

Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levested afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for disse levesteder under uberørte og/eller optimale forhold.

Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.

4.

Ringe tilstand (0,4-0,2)

Levesteder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levesteder, og hvori de relevante biologiske forhold afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende arts levesteder under uberørte og/eller optimale forhold.

5.

Dårlig tilstand (0,2-0,0)

Levesteder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende arts levesteder, og hvori store dele af de relevante biologiske forhold, der normalt karakteriserer den pågældende arts levesteder under uberørte og/eller optimale forhold, ikke forekommer.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for naturtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den pågældende arts levesteder og skal omfatte de vigtigste forvaltningsmæssige faktorer for levestederne.

For hver art er udpeget en række indikatorer, der har til formål at afspejle de valgte kriterier ressourceeffektivt.

På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fælles referenceskala.

Valg af indikatorer tager udgangspunkt kravene til relevans og enkelhed i dataindsamlingsmetoden, beskrevet i rapporten Søgaard m.fl., 2003, samt de tekniske anvisninger til kortlægning af ynglefuglearterne.

Foruden at give et aktuelt billede af levestedernes naturtilstand i Natura 2000-områderne indgår systemet i Natura 2000-planlægningen, hvor der på baggrund af levestedernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbejdes en plan for arealernes videre forvaltning.

4 Udvælgelse og afgrænsning af levesteder

Udvælgelse og afgrænsning af levestederne tager udgangspunkt i fuglenes krav til levestederne, således som det er beskrevet for afgrænsningen af levestedet for den enkelte art i det indledende afsnit til hver gruppe.

Afgrænsningen af levesteder er foretaget med henblik på kortlægning og tilstandsvurdering til brug for Natura 2000-planlægningen.

Ved anden myndighedsudøvelse som f.eks. tilladelser, dispensationer m.m. vil der i forbindelse med krav om konsekvensvurdering typisk også kunne være andre forhold på arealer udenfor det kortlagte levested, som skal behandles

Kortlægningen foretages inden for de Natura 2000-områder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og der kortlægges primært lokaliteter, hvor der er kendskab til nuværende eller tidligere yngleforekomster af arten.

● Yngleområdet (levestedet) omfatter redeområde, ungeområde og for enkelte arter også voksenfødesøgningsområdet .

Dette sidste er dog vanskeligt at afgrænse og for de fleste arter helt eller delvist ukendt.

● Redeområdet omfatter det begrænsede område, hvor reden placeres.

For kolonirugende fugle på øer omfatter redeområdet alle de dele af øen, som er beboet af sammenhørende fuglekolonier.

● Ungeområdet består af det område, hvor ungerne opholder sig eller fouragerer under opvæksten til de er flyvefærdige.

● Voksenfødesøgningsområdet er ofte mere eller mindre ukendt.

I de tilfælde hvor det kan afgrænses, indgår det i Yngleområdet .

Arealerne skal både opfylde de beskrevne krav til artens redeområde og tilknyttede fødesøgningsområder for unger og voksne fugle.

Vurderingen af levestedets naturtilstand baseres alene på det konkrete afgrænsede område, men forudsætningen for at afgrænse et levested er at levestedet og omgivelserne tilsammen opfylder fuglenes krav til redeplacering og fødesøgning.

Foruden de områder, der aktuelt opfylder betingelserne til afgrænsning, kan der også medtages omkringliggende arealer, der er strukturelt egnede, men formodes fravalgt af fuglene på grund af forstyrrelser, høje strukturer, eller lignende.

Et krav til disse arealer er, at de ved enkle forvaltningstiltag kan bringes i en egnet tilstand.

Som hovedregel inkluderer afgrænsningen af levestedet altid selve redeområdet, og området ungerne benytter, til de er flyvefærdige (ungeområdet).

De voksne fugles fødesøgningsområder indgår kun i afgrænsningen i det omfang, at de er en integreret del af ynglelokaliteten, og indgår i opfostringen af ungerne.

Eksempelvis afgrænses levestedet for engryle til de dele af strandengsarealet, der har fugtige lavninger og udtørrende vandflader, da engryle benytter området til redeplacering, efterfølgende opfostrer ungerne her og selv benytter området til fødesøgning.

For andre arter, som fx terner eller rørhøg, hvor ynglelokaliteten og de voksne fugles fødesøgningslokaliteter ofte er adskilte, indgår de voksne fugles fødesøgningslokaliteter ikke i afgrænsningen.

Egnede fødesøgningslokaliteter skal imidlertid være til stede i omgivelserne, selvom levestedslokaliteten afgrænses til kun at omfatte redeområdet og ungernes opfostringsområde.

Tabel 2.

Oversigt over afgrænsningen af arternes levesteder (yngleområder).

Med X er angivet om redeområdet, ungeområdet og området de voksne fugle søger føde i, indgår i levestedsafgrænsningen.

Gruppe

Art

Redeområde

Ungeområde

Voksenfødesøgnings-

område

Engfugle

Engryle

X

Brushane

X

Kystfugle

Klyde

X

X*

Splitterne

X

Havterne

X

Dværgterne

X

Sandterne

X

Sorthovedet måge

X

Fjordterne

X

Hvidbrystet præstekrave

X

Mosefugle

Rørdrum

X

Plettet rørvagtel

X

Sortterne

X

Dværgmåge

X

Rørhøg

X

Hedefugle

Tinksmed

X

* Hvis fødesøgningsområdet for ungerne ligger i umiddelbar tilknytning til redeområdet skal det inkluderes i afgrænsningen.

Afgrænsningen af levesteder er specifikke for hver enkelt art, og det er artens konkrete krav til levested, der afgør afgrænsningen.

Inden for hver af grupperne kan der således være store forskelle på levestedsafgrænsningen af de enkelte arter.

Ved kortlægningen skal det derfor specificeres hvilken art kortlægningen er foretaget for.

Tabel 2 viser en oversigt over arealer, der indgår i arternes levestedsafgrænsninger.

Kapitel 5 gennemgår hver enkelt arts særlige krav til redeområde og fødesøgningsområde, og hvorledes afgrænsningen af levestedet for den specifikke art skal foretages i felten.

Der er også angivet en række eksempler med indtegnede eksempler på afgrænsning af levesteder.

5 Indikatorer til vurdering af naturtilstand for ynglefuglenes levesteder

Indikatorerne repræsenterer de konkrete, målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden.

Indikatorer kan bruges til at vurdere levestedernes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer.

Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for de enkelte arter.

Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer, der tildeles en vægtning afhængig af deres betydning for den samlede vurdering, og en score mellem 0 og 1 for hver af de kategorier indikatoren kan angives i.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og levestedernes tilstand tilstrækkeligt underbygget datamæssigt, kan man herudfra vurdere, hvilke scoreværdier indikatoren skal tillægges inden for den enkelte naturtilstandsklasse.

I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig datagrundlag, og man kan da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når datamaterialet er til rådighed.

Seksten ynglefugle er udvalgt til at indgå i denne første levestedsvurdering.

Udvælgelsen er blandt andet baseret på arternes bevaringsstatus, og de krav fuglene stiller til deres levesteder.

Arterne er alle knyttet til danske kystlokaliteter eller indlandsvådområder, og inddelt i fire grupper primært ud fra deres krav til ynglelokalitet.

For hver gruppe er der udvalgt relevante indikatorer, i nogle tilfælde indikatorer, der går på tværs af alle fire grupper, og i andre tilfælde indikatorer, der er specifikke for den enkelte gruppe.

De seksten arter er brushane, engryle, splitterne, havterne, dværgterne, sandterne, sorthovedet måge, fjordterne, klyde, hvidbrystet præstekrave, rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel, sortterne, dværgmåge og tinksmed, der er inddelt i følgende fire grupper

1)

Engfugle (brushane og engryle)

2)

Kolonirugende kystfugle (splitterne, havterne, dværgterne, sandterne, sorthovedet måge, fjordterne, klyde, hvidbrystet præstekrave).

3)

Mose- og rørskovsfugle (rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel, sortterne og dværgmåge)

4)

Hede- og højmosefugle (tinksmed).

5)

I det følgende gennemgås grupperne og de indikatorer, der er udvalgt for hver af de fire grupper.

5.1 Levestedsindikatorer for engfugle

Arterne yngler på fugtige, kortgræssede brak- og strandenge.

De omfattede arter er brushane og engryle.

I mindre grad og navnlig tidligere ynglede brushane og engryle på kortgræssede, fugtige ferske enge i indlandet.

Fuglene ankommer til ynglepladserne i løbet af april og maj måned, og ynglesæsonen strækker sig fra slutningen af april til juli.

Der er kun mindre forskelle på de to arters krav til levested.

Levestedsparametre inkluderer dels strukturelle indikatorer, der udtrykker vegetationens højde, jordfugtighed, grøftning m.v. og andre indikatorer, fx menneskelige forstyrrelser.

Saltholdighed i lo-systemer kan være afgørende for specielt brushanes brug af området, men da saltholdigheden varierer afhængig af vejrforholdene det enkelte år er den ikke relevant at benytte som indikator, men relevant i forhold til udvælgelse og afgrænsning af levested.

Ved valg af indikatorer er der også taget hensyn til de indikatorer, der benyttes i tilsvarende naturtyper, herunder strandeng og rigkær .

5.1.1 Afgrænsning af levested

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-områder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget.

Ved kortlægning af levesteder skal kravene til egnede redeområder såvel som kravene til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Afgrænsningen af levestedet er forskellig for de forskellige arter og nedenfor er præciseret om det kun er selve de potentielle redeområder, der indtegnes eller det er hele det integrerede område af både redesteder og fødesøgningsområder, der indgår i afgrænsningen.

Engryle: Engryle yngler på kortgræssede strandenge med vandfyldte eller mudrede pander og loer, ringe menneskelig forstyrrelse og med åbne arealer, der giver mulighed for at imødegå prædation.

På selve lokaliteten, hvor reden placeres, skal der normalt være en tuet og varieret struktur, som giver mulighed for en sikker redeplacering, og sørger for at der altid er både tørre og fugtige områder på strandengen.

I nærområdet omkring reden skal der være et højt grundvandsspejl, der sikrer, at engen og de vandfyldte lavninger tørrer langsomt ud og herunder henligger med et rigt insektliv, der er vigtigt for ungernes fouragering i juni-juli.

De voksne fugle kan føre ungerne nogle hundrede meter væk fra reden for at finde gode fourageringsområder, og ungeområdet indgår i yngleområdet.

Engryle er relativt tolerant over for salt i engenes lo-systemer, men bliver saltpromillen over 10, kan det give problemer for fuglene.

Arten kan drage fordel af de øvrige strandengsfugle i områder, hvor disse samlet skaber en paraply af vrede fugle, som ivrigt og vedholdende forsøger at jage prædatorer og uønskede gæster bort.

Afgræsning af levestedet er vigtig for at holde vegetationshøjden nede, men samtidig indebærer kreaturholdet en risiko for nedtrampning af reder.

De bedste områder, vil derfor være dem, hvor der udbindes sent (28. maj-5. juni), og hvor antallet af kreaturer giver en god balance mellem nedtrampningsrisiko og den vegetationshøjde, der er optimal for fuglene.

Hverken sprøjtning eller gødskning må finde sted i yngleområdet.

Efterbehandling af engen ved høslæt vil forøge engryles muligheder for ynglen det følgende år, men høslæt må tidligst finde sted 15. juli.

Størrelsen af yngleområdet kan variere en del alt efter engens beskaffenhed, men vil typisk skulle omfatte alle de dele af engen, arten har brug for til opfostring af unger.

Ved afgrænsningen af levestedet indtegnes det integrerede område af både potentielle redeområder og fødesøgningsområder.

Størrelsen af levestedet vil variere alt efter engens beskaffenhed og vil typisk omfatte de dele af engen engryle har brug for til udklækning og opfostring af unger.

I zonen uden om selve yngleområdet er det vigtigt, at der ikke er høje strukturer, som kan fungere som hvilested eller som redeområde for prædatorer eller uønskede fuglearter.

Engryles reder kan være plaget af ræv, mink og andre rovpattedyr, og artens muligheder for at reproducere sig øges, hvis disse arter har begrænsede muligheder for at etablere sig inden for engrylens yngleområde eller i de nærliggende arealer.

Det er vigtigt, at der i de tilgrænsende områder ikke er grøftning og anden afvanding af en art, som kan påvirke hydrologien i yngleområdet, ved at de fugtige områder tørrer for tidligt ud.

Det er ligeledes vigtigt, at der ikke er strukturer og anlæg af en karakter, som giver forstyrrelser af fuglene i yngleområdet.

I mindre grad og navnlig tidligere ynglede engryle på kortgræssede, fugtige ferske enge i indlandet.

Brushane: Brushane yngler i samme type af områder som engryle og stiller grundlæggende de samme krav til levestedet som engryle.

Arten er lidt større end engryle og placerer derfor reden i lidt højere græs (10-20 cm mod engryles 5-15 cm) og fører også ungerne i lidt højere vegetation (10-20 cm mod engryles 2-20 cm), men forskellen giver sig først og fremmest udslag i tolerancen over for salt.

Brushane tåler ikke godt saltpromille over 5, hvor engryle klarer op til 10.

Brushanes krav til omgivelserne er også sammenfaldende med engryles, så forstyrrelser og prædation har stor betydning for valg af levested.

Eksempel på afgrænsning af levested

Engryle og brushane på Værneengene: Et engområde nær Nordladen på Værnengene er afgrænset som levested for både engryle og brushane.

Arealet er periodisk påvirket af indtrængende saltvand fra Ringkøbing Fjord samt tilbageholdt ferskvand.

Det vurderes at vandregimet kun er svagt brakt og opfylder kravene til begge arter.

Engområdet er så tilstrækkeligt varieret i jordbunds- og vegetationsstruktur og fugtighed, at der er gode muligheder for, at både brushane og engryle vil kunne yngle.

Engryle er ikke fundet på stedet i en længere årrække, men yngler med flere par inden for en radius af 0,5-1,0 km.

Potentialet for, at arten evt.

kan vende tilbage til dette sted, vurderes at være til stede.

Ynglende brushane ses kun i området med års mellemrum.

I våde somre er der set flere ynglehunner i netop dette område under den sidste ynglefugletælling i juni.

5.1.2 Levestedets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Arealandel med blankt vand

Engfugle foretrækker en varieret og mosaikpræget strandeng med både tørre og våde partier.

Helt oversvømmede partier kan være vigtige som potentielt fugtige områder ved udtørring af strandengen specielt sidst på ynglesæsonen.

Den del af det oversvømmede areal, der ikke er dækket af rørsump, fx af tagrør, er blankt vand.

Den består typisk af permanente eller tidvise vandhuller og småsøer.

Arealet med blankt vand kan være meget sæsonpræget, men på dagen for feltbesigtigelsen angives andelen af arealet med blankt vand i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Vegetationshøjde før 25. maj

Engryle/brushane kræver ganske lav vegetation for at kunne yngle i området, da disse ret små fugle ikke er i stand til at opdage rovfugle og dermed imødegå æg- og ungeprædation ved vegetationshøjder over 10-15 cm (Thorup, 2003).

Optimalt skal der være egnede partier med relativt højt græs under redeetableringen og ægklækningen indtil ca. 25. maj, hvorefter en kort vegetationshøjde er mest optimal.

Når feltbesigtigelsen foretages inden 25. maj beskrives nedenstående andele ud fra de aktuelle forhold ved feltbesøget.

Når feltbesøget foretages efter 25. maj vurderes andelene ud fra forholdene og evt.

oplysninger om udbindingstidspunkt m.v. om husdyrholdet.

I felten angives andelen af arealet med vegetationshøjde for græs-/urtevegetationen under 10 cm.

i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Vegetationshøjde efter 25. maj

Optimalt skal der være en kort vegetationshøjde efter 25. maj af hensyn til fuglenes muligheder for at opdage og imødegå prædation.

Når feltbesøget foretages efter 25. maj vurderes andelene ud fra de aktuelle forhold.

Vegetationshøjden før 25. maj vurderes tilsvarende ud fra de aktuelle forhold og evt.

oplysninger om udbindingstidspunkt m.v. om husdyrholdet.

I felten angives andelen af arealet med vegetationshøjde for græs-/urtevegetationen under 10 cm.

i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græsning/høslæt.

En lysåben, lav vegetation forudsætter pleje i form af græsning eller høslæt, der hindrer tilgroning med højtvoksende urter og vedplanter.

Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt urtevegetation og afbidte buske og træer.

Høslæt vil ofte være synlig i form af en nedklippet, ensartet vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt.

tydelige kørespor.

I felten vurderes arealandelen med græsning eller høslæt på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Husdyrtyper

Risikoen for redenedtrampning afhænger bl.a. af husdyrtypen og af tætheden af husdyr.

Kreaturer er mest skånsomme overfor rederne, mens heste og særligt får og geder giver store nedtrampningsskader.

Ud fra observationerne i felten eller foreliggende oplysninger angives husdyrtypen i følgende fire kategorier

1.

Ingen husdyr på arealet

2.

Kreaturer (kød- eller malkekvæg, køer, kvier eller stude)

3.

Heste

4.

Får og/eller geder

5.

Blandinger eller andre husdyrstyper.

Høslæt

Høslæt i perioden 15. april til 15. juli, fra redeetablering til ungerne forlader området, er fatal og vil udelukke området som ynglelokalitet.

Hvis det kan erkendes, eller der foreligger oplysninger herom, oplyses om evt.

høslæt forekommer i perioden 15. april til 15. juli.

Den anden mulighed er at høslæt enten ikke forekommer, eller det foretages uden for yngleperioden.

Hvis der ingen viden er om høslæt udfyldes indikatoren ikke.

1.

Ingen høslæt eller høslæt uden for perioden 15. april til 15. juli.

2.

Høslæt foretages i perioden 15. april til 15. juli.

Gødskning og tilskudsfodring

Gødskning af arealerne og tilskudsfodring af kreaturerne bidrager til en øget græstilvækst og kræver dermed et højere græsningstryk for at sikre en lav vegetationshøjde med efterfølgende forøget risiko for redenedtrampning.

Det er lettest at sikre en passende balance mellem antallet af kreaturer og græshøjde på arealer, hvor græstilvæksten er lav, altså på de naturligt næringsfattige arealer uden gødskning eller tilskudsfodring.

I felten vurderes gødskning og tilskudsfodring i følgende kategorier

1.

Ingen gødskning eller tilskudsfodring

2.

Ingen gødskning og kun tilskudsfodring i vinterhalvåret

3.

Arealet gødskes og/eller der tilskudsfodres i perioden 15. april – 15. juli.

5.1.3 Hydrologi og afvanding

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Afvanding og grøftning

Ungernes føde består primært af insekter, der holder til i de våde partier af strandengen.

Naturlige strandenge vil ofte indeholde pander og loer, og med tilstrækkelig højt vandspejl og varieret topografi kan de være fugtige i hele juni måned, hvilket vil sikre ungernes fødesøgningsmuligheder (Thorup, 2003).

Grøfter vil sænke vandspejlet, og udtørre strandengen, men kan samtidig give mulighed for stående vand langt hen på sæsonen, og dermed bidrage til insektlivet.

Dræning med rør har udtørrende og negativ effekt på ynglemulighederne.

I felten vurderes afvanding på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Hele arealet med veludviklede pander og loer med åbent vand i juni måned.

Ingen grøftning.

2.

Veludviklede pander og loer med åbent vand i juni måned forekommer, men på mindre end halvdelen af arealet.

Eventuelle grøfter er vandførende i juni måned på mere end halvdelen af arealet.

3.

Arealet med få naturlige vandforekomster, der ofte tørrer ud.

Eventuelle grøfter vil ofte være vandførende i juni måned.

4.

Arealet uden naturlige vandforekomster.

Eventuelle grøfter er kun undtagelsesvis med vand i juni måned.

5.

Arealet uden naturlige vandforekomster.

Eventuelle grøfter er udtørrede i juni måned.

Jordfugtighed/grundvandsdybde

Fugtige enge og strandenge er en forudsætning for, at engryle/brushane kan yngle i et område.

Den optimale grundvandsstand er ca. 10-30 cm under jordniveau (Thorup, 2003), der sikrer tilstrækkelig fugtighed hen over sommeren uden at området står under blankt vand.

Højere grundvandsstand risikerer at oversvømme strandengen og lavere grundvandstand vil ofte give en utilstrækkelig fugtighed og risiko for udtørring.

Vegetationen vil kunne bruges til en vurdering af arealets jordfugtighed uden for perioden maj/juni.

I felten vurderes fugtigheden på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Grundvandstand i maj/juni 0-10 cm under niveau.

Strandengen ganske våd og bliver ofte oversvømmet.

Hvert år er der store partier med blankt vand, også i juni måned.

Fugtigbundsvegetationen er intakt og veludviklet på levestedet.

2.

Grundvandstand i maj/juni 10-20 cm under niveau.

Strandengen ret fugtig, og oversvømmelser forekommer af og til.

Hvert år er der partier med blankt vand i juni måned.

Vegetationen er domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund på levestedet.

3.

Grundvandstand i maj/juni 20-30 cm under niveau.

Strandengen fugtig, og oversvømmelser er ualmindelige.

Partier med blankt vand i juni måned forekommer kun i særlige år.

Arter knyttet til fugtig og våd bund forekommer på levestedet.

4.

Grundvandstand i maj/juni 30-50 cm under niveau.

Strandengen ganske tør, og oversvømmelser forekommer meget sjældent.

Partier med blankt vand forekommer undtagelsesvist, men aldrig i juni måned.

Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund.

5.

Grundvandstand i maj/juni mere end 50 cm under niveau.

Strandengen er helt tør, og oversvømmelser aldrig.

Partier med blankt vand forekommer aldrig.

Arter knyttet til fugtig eller våd bund forekommer kun i bunden af dybe grøfter.

5.1.4 Forstyrrelse og prædation

Indikatorerne registreres som omgivelsernes indflydelse på levestedet.

Det er således forstyrrelser, høje strukturer, andre ynglefugle og ræve, der forekommer på levestedet såvel som i omgivelserne, der indgår i vurderingen af de enkelte indikatorer.

Menneskelig forstyrrelse

Strandengsfuglene er følsomme overfor visse former for menneskelig forstyrrelse.

Forstyrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg.

Menneskelig forstyrrelse vil typisk ske i forbindelse med færdsel på stranden, løse hunde og tilsyn af kreaturhold.

Larmende sejlads eller flyvning i eller over nærliggende områder kan også være et problem.

I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en skala fra 1-5, fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategorier

1.

Uforstyrret er ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx ubeboede øer og områder med adgangsforbud i yngletiden, med kreaturer, der kun kræver lidt tilsyn.

2.

Ringe forstyrrelse er vanskeligt tilgængelige områder hvor der foregår andre landbrugsaktiviteter i forbindelse med kreaturholdet.

Der er ingen rekreative støttepunkter i området, hverken stianlæg, parkeringspladser, havneanlæg, bådbroer el.

lign.

3.

Moderat forstyrrelse er områder med sparsom færdsel af mennesker til fods eller fra opankret båd.

Der kan forekomme rekreative støttepunkter i området i form af trampede stier, vanskeligt tilgængelige tilkørselsveje, små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

4.

Nogen forstyrrelse dækker ofte mindre områder, med regelmæssig færdsel i og omkring området, med udprægede rekreative støttepunkter i form af stianlæg, let tilgængelige tilkørselsveje og parkeringspladser.

5.

Megen forstyrrelse omfatter bynære eller sommerhusnære områder med udprægede rekreative aktiviteter i form af badning, bådanlæg og hundeluftning med gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

Afstand til høje strukturer

Arealet med strandeng skal være tilstrækkeligt stort til at der er en passende afstand til højere strukturer såsom træer, bygninger, elmaster o.a.

udsigtsposter og rastemuligheder for krager og rovfugle.

I felten vurderes afstand fra levestedsarealet til højere strukturer på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Højst 50 m til nærmeste højere struktur

2.

50-150 m til nærmeste højere struktur

3.

150-250 m til nærmeste højere struktur

4.

250-500 m til nærmeste højere struktur

5.

mere end 500 m til nærmeste højere struktur.

Strandengens andre ynglefugle

Større, åbne strandenge giver ofte muligheder for andre strandengsfugle, og ofte vil der på egnede arealer udvikle sig et ynglefuglesamfund med større fugle såsom vibe, rødben og stor kobbersneppe, der er i stand til at tvinge prædatorer væk i dagtimerne.

Disse fugle udgør således et skjold mod prædatorer, som engryle/brushane kan drage fordel af.

I felten vurderes antallet af viber, rødben og/eller kobbersneppe både inden for det afgrænsede levestedsareal men også på de tilgrænsende arealer, der kan have en effekt på levestedet på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Ingen ynglende viber, rødben eller kobbersnepper

2.

1-3 par ynglende viber, rødben eller kobbersnepper

3.

4-10 par ynglende viber, rødben eller kobbersnepper

4.

11-15 par ynglende viber, rødben eller kobbersnepper

5.

Flere end 15 par ynglende viber, rødben eller kobbersnepper.

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

Prædationstryk er særdeles vanskeligt at måle og derfor ikke egnet som indikator.

Som udgangspunkt udvikler der sig en naturlig balance mellem prædatorer og ynglefugle, men der kan være forhold, der hæmmer prædationen.

Prædatorerne er dels nataktive landrovdyr, fx ræv og mink, og dels dagaktive rovfugle, fx rørhøg, krage og stormmåge.

Hvis arealet befinder sig på en mindre ø uden fast rævebestand er prædationen afhængig af hvor isoleret arealet er fra fastlandet, og dermed muligheden for rævene til at nå øen.

1.

Levestedet er ikke beliggende på en ø, eller på anden måde isoleret fra rævebestande.

2.

Hvis levestedet er på en mindre ø uden fast rovdyrbestand adskilles øen fra fastlandet af en rende på mindre end 1,5 m dybde eller mindre end 300 m bredde.

3.

Hvis levestedet er på en mindre ø uden fast rovdyrbestand adskilles øen fra fastlandet af en rende på mindst 1,5 m dybde og 300 m bredde.

5.2 Levestedsindikatorer for kolonirugende kystfugle

Arterne yngler oftest i kolonier på åbne, mere eller mindre vegetationsløse sandstrande, tanger og rev eller på små, ubeboede holme og øer, hvor der er områder med sparsom vegetation.

De omhandlede arter er splitterne, havterne, dværgterne, sandterne, fjordterne, sorthovedet måge, klyde og hvidbrystet præstekrave.

Fuglene ankommer til ynglepladserne i perioden marts til maj måned, og ynglesæsonen strækker sig ofte frem til ca. 15. juli.

Det nødvendige fødegrundlag for ynglefuglene hentes enten i umiddelbar nærhed af ynglepladsen, eller for flere arters vedkommende mange kilometer fra ynglekolonien og derfor i mange tilfælde uden for Natura 2000-områderne.

Fuglene er i nogen grad knyttet til de kystnære naturtyper, hvorfor de relevante tilstandssystemer for disse habitatnaturtyper indgår i udvælgelsen af indikatorer.

5.2.1 Afgrænsning af levestedet

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-områder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget.

Ved kortlægning af levesteder skal kravene til egnede redeområder såvel som kravene til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Afgrænsningen af levestedet er forskellig for de forskellige arter og nedenfor er præciseret, om det kun er selve de potentielle redeområder, der indtegnes, eller det er hele det integrerede område af både redesteder og fødesøgningsområder, der indgår i afgrænsningen.

Klyde : Klyde yngler i kolonier på åbne strandflader eller helt kortgræssede strandenge og gerne på holme og småøer, hvor den ikke kan nås af ræve og andre landrovdyr.

De fleste danske kolonier huser under 25 ynglepar.

På strandenge kan afgræsning eller slåning være nødvendig for at holde vegetationshøjden nede.

I zonen uden om selve koloniområdet er det vigtigt, at der er relevante fødesøgningsområder.

Forældrene vil typisk føre ungerne til lavvandede fødesøgningsområder inden for et døgn efter at æggene er klækket.

Under ungeopfostringen kan fødesøgningsområderne omfatte en større eller mindre del af de vadeflader og helt lavvandede områder, som findes i umiddelbar nærhed og i sjældne tilfælde op til 2 km fra koloniområdet.

Føden udgøres primært af invertebrater (fx slikkrebs og børsteorme), små fisk og vandinsekter.

Det er vigtigt for ungerne, at der i fødesøgningsområdet er adgang til vadeflader med rige forekomster af invertebrater gennem hele yngleperioden.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

I de tilfælde ungernes fødesøgningsområde ligger i umiddelbar tilknytning til koloniområdet inkluderes det i afgrænsningen af levestedsarealet.

Splitterne : Splitterne yngler ofte i meget store kolonier på små øer og holme.

Kolonien placeres, hvor der er sparsom vegetation, som regel inde i eller i nær tilknytning til hættemågekolonier.

Rederne anlægges, hvor der er helt lav vegetation.

Slåning og afgræsning af levestedet kan bidrage til at holde vegetationshøjden nede i en passende højde.

Ungerne forbliver i koloniområdet og ved strandlinjen, til de er flyvefærdige.

De voksne fugles fødesøgningsområder omfatter hav- og kystområder inden for en afstand af 40 km fra kolonien og ligger således ikke nødvendigvis i direkte tilknytning til levestedet.

Gennem hele yngleperioden skal der være et tilstrækkeligt udbud af tobis og andre småfisk, der har en længde på 9-15 cm og optræder nær havoverfladen.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Fjordterne : I Danmark yngler fjordterne på uforstyrrede småøer og holme i fjorde og andre lavvandede kystområder samt i søer.

Arten yngler både ved ferskvand, brakvand og ved havområder med høj saltpromille.

Kolonierne anlægges ofte i tilknytning til andre kolonirugende kystfugle, især hættemåge, havterne, splitterne og klyde.

På begrænsede ynglelokaliteter kan tilstedeværelsen af ynglende hættemåger resultere i, at de ynglende fjordterner fortrænges.

På kystlokaliteterne anlægges rederne ofte i kort græs et stykke fra kystlinjen, gerne på strandenge.

På småøer i søer anlægges rederne, hvor der er en passende lav vegetationshøjde.

Afgræsning eller slåning er ofte nødvendig for at holde vegetationen i en passende højde.

Fuglene tolerer dog, at vegetationen senere på sæsonen bliver forholdsvis høj (over 20 cm).

Ungerne forbliver i koloniområdet og ved strandlinjen, til de er flyvefærdige eller nærmer sig den alder, hvor de er flyvefærdige.

Fødesøgningsområderne ligger ikke nødvendigvis i direkte tilknytning til levestedet.

Fødesøgningsområderne kan omfatte samtlige salt-, brak- og ferskvandsområder inden for en afstand af 10 km fra kolonien, omend ynglefuglene ind imellem trækker længere for at søge føde.

Miljøtilstanden i sekundærzonen skal være så tilpas god, at der i og nær vandoverfladen er gode levevilkår for småfisk (fx fiskeyngel), planktoniske krebsdyr og vandinsekter (brak- og ferskvand) gennem hele yngleperioden.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Havterne : Arten yngler i kolonier på op til 400 par, oftest på små ubeboede øer, holme og tanger.

Rederne etableres oftest på vegetationsløse flader bestående af sand eller grus og oftest nær strandlinjen.

Reder kan også etableres på strandenge med helt kort vegetation.

Afgræsning eller slåning er ofte nødvendig for at holde vegetationen i en passende højde.

Ungerne forbliver i koloniområdet og ved strandlinjen til de er flyvefærdige.

Fødesøgningsområderne udgøres oftest primært af de hav-, kyst- og fjordområder, som ligger inden for en afstand af nogle få km fra kolonien, men ynglefuglene kan trække mere end 30 km væk fra kolonien for at søge føde.

Miljøtilstanden i fødesøgningsområderne skal være så tilpas god, at der i og nær vandoverfladen er gode levevilkår for småfisk (fx fiskeyngel), planktoniske krebsdyr og vandinsekter (brakvand) gennem hele yngleperioden.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Dværgterne : Arten yngler på vegetationsløse flader på strande og ved indsøer og i mindre omfang på strandenge med helt kort vegetation.

Dværgterne yngler i få tilfælde ved ferskvandssøer, bl.a. ved Tissø.

På sandstrande etablerer fuglene ofte deres rede i nærheden af opskyllet materiale hvilket giver ungerne bedre beskyttelse.

På strande er fuglenes ynglesucces ofte lav som følge af prædation fra ræv, strandrensning, menneskelige forstyrrelser (herunder løse hunde) og oversvømmelser.

Ungerne forbliver i koloniområdet og ved strandlinjen til de er flyvefærdige.

Fødesøgningsområderne ligger ikke nødvendigvis i direkte tilknytning til levestedet.

Fødesøgningsområderne omfatter hav-, kyst-, fjord- og søområder inden for en afstand af 5 km fra kolonien, omend ynglefuglene kan trække længere bort fra kolonien for at søge føde.

Miljøtilstanden i fødesøgningsområderne skal være så tilpas god, at der i og nær vandoverfladen er gode levevilkår for småfisk (fx fiskeyngel), krebsdyr og vandinsekter (brak- og ferskvand) gennem hele yngleperioden.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Hvidbrystet Præstekrave : Yngler især på brede uforstyrrede sandstrande med spredt vegetation eller kortgræssede strandenge med vegetationsfrie områder.

Ynglefuglene er koncentreret langs Jyllands vestkyst og pt.

i Vadehavsområdet på Rømø og Fanø.

Arten findes i dag på store sandstrande med lavt forstyrrelsestryk, da forstyrrelse fra strandgæster og prædation fra ræve eller løse hunde spiller en afgørende rolle ligesom reder nogle år kan være ramt af oversvømmelser.

Ungerne forbliver på levestedsområdet til de er flyvefærdige.

Ungernes fødesøgningsområde ligger umiddelbart op til og integreret i redeområdet, og levestedet afgrænses derfor som det samlede strandareal, der benyttes til både redeplacering og ungernes fødesøgning.

Sandterne : Arten yngler nu uregelmæssigt i Danmark på øer og holme med sparsom eller lav græsvegetation nær store sandvader, tidevandsmudderflader eller betydelige strandengsarealer.

Oftest yngler arten i hættemågekolonier eller blandede måge- og ternekolonier.

Prædation fra fx ræve spiller en rolle for valg af ynglested og ynglesucces ligesom reder nogle år kan være ramt af oversvømmelser.

Afgræsning af strandengen kan bidrage til at holde vegetationshøjden nede i en passende lav højde.

Ungerne forbliver i koloniområdet og ved strandlinjen til de er flyvefærdige.

Fødesøgningsområderne ligger ikke nødvendigvis i direkte tilknytning til levestedet, men skal blot have tilstrækkeligt fødeudbud fx i form af firben og større insekter (Nyegaard m.fl., 2014).

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Sorthovedet måge : Arten er under indvandring og yngler på øer og holme ved kysten i fjorde eller lagunesøer i kolonier af hættemåger og stormmåger samt terner.

Prædation fra fx ræve spiller en rolle for valg af ynglested og ynglesucces.

Ungerne forbliver i koloniområdet og ved strandlinjen til de er flyvefærdige.

De voksne fugles fødesøgningsområder ligger ikke nødvendigvis i direkte tilknytning til levestedet, men skal blot have tilstrækkeligt fødeudbud.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Eksempel på afgrænsning af levested

Klyde på Harboøre Tange: Levestedet er vurderet til at være to små beskyttede øer etableret i en kunstig sø.

Klyderne ruger tæt sammen med terner på de to øer, og den sydlige ø er forsøgsmæssigt beskyttet af en flydeline, så ræve formentlig ikke kan svømme derud, selv om der kun er få meter vand mellem land og ø.

Efter klækning fouragerer klyde på engene mod øst, og fødesøgningsområdet er dermed ikke en integreret del af levestedet.

5.2.2 Levestedets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Arealandel uden vegetation

De kolonirugende kystfugle foretrækker helt åbne, vegetationsløse (fx sandrevler) eller kun sparsomt bevoksede arealer.

Men fuglenes tilbøjelighed til at yngle nær vand vil skulle afvejes i forhold til risikoen for oversvømmelse ved storm og højvande.

I felten angives andelen af arealet oven for højeste daglige vandstandslinje uden vegetation i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation under 10 cm

Optimalt skal der være en så kort vegetationshøjde som muligt af hensyn til fuglenes muligheder for at opdage og imødegå prædation.

Samtidig kan vegetationen dog også give en form for skjul for æg og unger.

I felten angives andelen af arealet med vegetationshøjde for græs-/urtevegetationen under 10 cm i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm

Andelen af græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm skal være så lav som mulig af hensyn til fuglenes udsyn.

I felten vurderes arealandelen med græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation over 30 cm

Andelen af græs-/urtevegetation over 30 cm skal være så lav som mulig af hensyn til fuglenes udsyn.

I felten vurderes arealandelen med græs-/ urtevegetation over 30 cm på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med vedplantedække

Andelen med vedplantedække skal være så lav som mulig, og afstanden til disse høje strukturer skal være så stor som mulig af hensyn til fuglenes udsyn og risiko for prædation af rovfugle og krager.

I felten vurderes arealandelen med vedplantedække ud fra seneste ortofoto på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0 procent

2.

1-10 procent

3.

10-25 procent

4.

25-50 procent

5.

50-100 procent.

Husdyrtyper

Risikoen for redenedtrampning afhænger bl.a. af husdyrtypen og af tætheden af husdyr.

Kreaturer er mest skånsomme overfor rederne, mens heste og særligt får og geder giver store nedtrampningsskader.

Ud fra observationerne i felten eller foreliggende oplysninger angives husdyrtypen i følgende fire kategorier

1.

Ingen husdyr på arealet

2.

Kreaturer (kød- eller malkekvæg, køer, kvier eller stude)

3.

Heste

4.

Får og/eller geder

5.

Blandinger eller andre husdyrstyper.

5.2.3 Hydrologi og afvanding

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Risiko for overskylning

Fuglene foretrækker åbne, ubeskyttede kyster uden eller med sparsom vegetation.

Tæt på vandkantslinjen er der imidlertid stor risiko for oversvømmelse og bortskylning af rederne ved højvande, særligt under storm og kraftig pålandsvind.

Højeste daglige vandstandslinje er den bræmme af opskyl, der vil ligge langs stranden.

Under denne linje er risikoen selvfølgelig meget stor, men også ovenfor denne linje vil der være en vis risiko for oversvømmelse afhængig af højden over vandstandslinjen.

For at vurdere risikoen tages udgangspunkt i det afgrænsede område, hvor strandfuglene allerede yngler, eller med størst sandsynlighed vil være den mest optimale yngleplads, og det vurderes om ynglepladsen i det væsentlige befinder sig under eller i forskellige højder over højeste daglige vandstandslinje i følgende fire kategorier

1.

Under højeste daglige vandstandslinje

2.

0-30 cm over højeste daglige vandstandslinje

3.

30-60 cm over højeste daglige vandstandslinje

4.

højere end 60 cm over højeste daglige vandstandslinje.

5.2.4 Forstyrrelse og prædation

Indikatorerne registreres som omgivelsernes indflydelse på levestedet.

Det er således forstyrrelser, høje strukturer, andre ynglefugle og ræve, der forekommer på levestedet såvel som i omgivelserne, der indgår i vurderingen af de enkelte indikatorer.

Menneskelig forstyrrelse

Kystfuglene er følsomme overfor visse former for menneskelig forstyrrelse.

Forstyrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg.

Menneskelig forstyrrelse vil typisk ske i forbindelse med færdsel på stranden, løse hunde og rekreativ benyttelse af vandfladen ud for yngleområdet, fx ved brætsejlads.

I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en skala fra 1-5, fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategorier

1.

Uforstyrret er ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx ubeboede øer og områder med adgangsforbud i yngletiden.

2.

Ringe forstyrrelse er vanskeligt tilgængelige områder, dog med en vis aktivitet i form af sjældne besøg i eller i nærheden af de potentielle yngleområder.

Der er ingen rekreative støttepunkter i området, hverken stianlæg, parkeringspladser, havneanlæg, bådbroer el.

lign.

3.

Moderat forstyrrelse er områder med sparsom færdsel af mennesker til fods eller fra opankret båd.

Der kan forekomme rekreative støttepunkter i området i form af trampede stier, vanskeligt tilgængelige tilkørselsveje, små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

4.

Nogen forstyrrelse dækker ofte mindre områder, med regelmæssig færdsel i og omkring området, med udprægede rekreative støttepunkter i form af stianlæg, let tilgængelige tilkørselsveje og parkeringspladser.

Evt.

strandrensning foretages kun udenfor ynglesæsonen og aldrig i perioden fra 15. marts til 15. juli.

5.

Megen forstyrrelse omfatter bynære eller sommerhusnære områder med udprægede rekreative aktiviteter i form af badning, bådanlæg og hundeluftning med gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

Evt.

strandrensning foretages også i perioden fra 15. marts til 15. juli.

Levestedets andre ynglefugle

På nogle af de potentielle ynglelokaliteter vil der kunne være kolonier af hættemåge.

Hættemågekolonier kan give beskyttelse af andre arter, med deres til dels aggressive adfærd, der kan holde prædatorer væk.

I felten vurderes størrelsen af hættemågekolonien på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Ingen hættemåger yngler

2.

1-50 hættemåger yngler

3.

50-200 hættemåger yngler

4.

200-600 hættemåger yngler

5.

Flere end 600 hættemåger yngler.

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

Prædationstryk er særdeles vanskeligt at måle og derfor ikke egnet som indikator.

Som udgangspunkt udvikler der sig en naturlig balance mellem prædatorer og ynglefugle, men der kan være forhold, der hæmmer prædationen.

Prædatorerne er dels nataktive landrovdyr, fx ræv og mink, og dels dagaktive rovfugle, fx rørhøg, krage og stormmåge.

Hvis arealet befinder sig på en mindre ø uden fast rævebestand er prædationen afhængig af hvor isoleret arealet er fra fastlandet, og dermed muligheden for rævene til at nå øen.

1.

Arealet er ikke beliggende på en ø, eller på anden måde isoleret fra rævebestande.

2.

Hvis arealet er på en mindre ø uden fast rovdyrbestand adskilles øen fra fastlandet af en rende med en dybde på mindre end 1,5 m dybde eller mindre end 300 m bredde.

3.

Hvis arealet er på en mindre ø uden fast rovdyrbestand adskilles øen fra fastlandet af en rende på mindst 1,5 m dybde og 300 m bredde.

5.3 Levestedsindikatorer for mose- og rørskovsfugle

Mose- og rørskovsfugle yngler i vådområder, ofte med høj vandstand.

Nogle arter foretrækker en mere eller mindre veludviklet rørsumpsvegetation og andre arter foretrækker mere åbne moser eller søer.

I alt fem arter er omfattet af vurderingerne: rørdrum, plettet rørvagtel, sortterne, dværgmåge og rørhøg.

Fuglene ankommer til ynglepladserne i perioden marts til maj måned, og ynglesæsonen strækker sig ofte frem til ca. 15. juli.

Det nødvendige fødegrundlag for ynglefuglene hentes ofte i umiddelbar nærhed af yngleområdet.

Indikatorer fra tilstandssystemerne for rigkær og søer er inddraget og tilpasset indikatorvalget.

Afgrænsning af levestedet

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-områder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget.

Ved kortlægning af levesteder skal kravene til egnede redeområder såvel som kravene til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Afgrænsningen af levestedet er forskellig for de forskellige arter og nedenfor er præciseret om det kun er selve de potentielle redeområder, der indtegnes eller det er hele det integrerede område af både redesteder og fødesøgningsområder, der indgår i afgrænsningen.

Rørdrum : Rørdrum yngler i vanddækkede tagrørskove i tilknytning til større eller mindre søer og moser.

I udbredte rørskove synes territorierne at være 8-20 ha, mens der i moseområder, specielt med en mosaikagtig udformning, kan yngle rørdrum i rørsumpområder ned til nogle få ha, dog så oftest således at rørdrummen har flere sådanne områder at fouragere i.

Selve området, hvor reden anlægges og ungerne senere opfostres, er vanddækket rørskov.

Vanddækningen skal helst være over ca. 30 cm for at udgøre et effektivt værn mod ræve, som kan prædere mærkbart på rørdrum.

Vandkvaliteten i yngleområdet skal være så tilpas god, at der er levevilkår for fisk, krybdyr, padder og større vandinsekter, som er artens fødegrundlag.

Kravene til zonen uden om selve yngleområdet omfatter først og fremmest et krav til at rørskovområdet ligger ved en sø eller på anden måde placeret, så der er et rigt udbud af fødeemner.

Arten lader sig ikke nemt forstyrre, men stoler i vid udstrækning på sin evne til at kamuflere sig.

Fødesøgningsområdet ligger integreret med redeområdet, og levestedet afgrænses til det samlede område hvor reden potentielt kan anlægges og ungerne senere opfostres.

Plettet rørvagtel : Plettet rørvagtel yngler i mose- og sumpområder med konstant høj fugtighed og relativt lav vegetation, hvor den i et begrænset område har mulighed for at gennemføre sin ynglecyklus.

Der skal i yngleområdet være en veludviklet insektfauna af især små insekter, som udgør en stor del af artens føde, så sprøjtning og gødskning i yngleområdet vil derfor forringe områdets værdi for fuglene.

Det er vigtigt at hydrologien er intakt, og at området er langsomt udtørrende og ikke tørrer helt ud.

Skulle det ske, flytter fuglene til nærliggende områder med en mere passende fugtighed.

Fuglene kamuflerer sig effektivt, men det er af betydning, at der ikke findes træer og høje buske i selve yngleområdet.

Kravene til zonen uden om selve yngleområdet er øjensynligt små.

Artens reder kan sandsynligvis være plaget af ræv, mink og andre rovpattedyr, og plettet rørvagtels muligheder for at reproducere sig øges, hvis disse pattedyrarter har begrænsede muligheder for at etablere sig inden for fuglenes yngleområde eller i de nærliggende arealer.

Det er vigtigt, at der i de tilstødende områder ikke er grøftning og anden afvanding af en art, som kan påvirke hydrologien i yngleområderne, ved at disse tørrer ud.

Fødesøgningsområdet ligger integreret med redeområdet, og levestedet afgrænses til det samlede område hvor reden potentielt kan anlægges og ungerne senere opfostres.

Sortterne : Sortterne yngler i kolonier i søer med udbredt flydebladsvegetation og undervandsvegetation som habitat for større vandinsekter, som er artens føde.

De synes at foretrækker områder, hvor optrampede enge går direkte over i en vandflade (blå bånd) snarere end rørskovsomkransede søer.

Vanddybden i kolonien skal være så tilpas stor, at der ikke er risiko for at ræve kan nå sortternens reder.

Der må ikke være træer eller andre høje strukturer i eller i umiddelbar nærhed af yngleområdet.

Hydrologien skal være intakt, så området ikke eller kun meget langsomt tørrer ud i løbet af sommeren.

Arten kan drage fordel af de øvrige ynglefugle i området, fx hættemåger, hvor disse samlet skaber en paraply af vrede fugle, som ivrigt og vedholdende forsøger at jage rørhøge eller andre prædatorer og uønskede gæster bort.

I zonen uden om selve yngleområdet er det vigtigt, at der ikke er høje strukturer, som kan fungere som hvilested eller som redeplaceringssted for prædatorer eller uønskede fuglearter, eller som kan give forstyrrelser af fuglene i yngleområdet.

Det er ligeledes vigtigt, at der i de nærliggende områder ikke er grøftning og anden afvanding af en art, som kan påvirke hydrologien i yngleområdet, ved at dette tørrer ud.

Det er af stor betydning, at der i de tilstødende arealer er passende fourageringsmuligheder i form af åbne vandflader i søer eller moser med udbredt undervandsvegetation som levested for større vandinsekter.

Fødesøgningsområdet ligger integreret med redeområdet, og levestedet afgrænses til det samlede område hvor reden potentielt kan anlægges og ungerne senere opfostres.

Dværgmåge : Dværgmåge yngler i kolonier af andre fugle som oftest hættemåger.

Kravene til ynglepladsen er øjensynlig langt højere end hættemåges, men er ikke undersøgt nøjere.

Danmark ligger imidlertid i den absolutte udkant af denne østlige arts udbredelsesområde, og dværgmåge yngler meget uregelmæssigt her.

Arten har formentlig ret høje krav til de nærliggende fourageringsområder, idet dværgmåge fouragerer på vandinsekter direkte på vandfladen af søer og laguner og ikke som hættemåge kan finde sin føde på enge og marker.

Der er rapporteret en del konflikter mellem dværgmåge på den ene side og hættemåger og fjordterner på den anden side og endda en episode, hvor hættemåger har slået en dværgmåge ihjel.

Dværgmåger i Vejlerne (eneste kendte ynglested for arten de seneste 20 år) er våde engområder, hvor der i forvejen yngler hættemåge.

Områderne er våde eller fugtige med åbenvandsområder indimellem, således at det er vanskeligt for ræve at nærme sig kolonien.

Vegetationshøjden er lav, og der må ikke være træer eller høje strukturer i umiddelbar nærhed.

Hydrologien skal være intakt, så området ikke eller kun meget langsomt tørrer ud i løbet af sommeren.

I zonen uden om selve yngleområdet er det vigtigt, at der ikke er høje strukturer, som kan fungere som hvilested eller som redeplaceringssted for prædatorer og uønskede fuglearter, eller som kan give forstyrrelser af fuglene i yngleområdet.

Dværgmåges reder kan formentlig være plaget af ræv, mink og andre rovpattedyr, og artens muligheder for at reproducere sig øges sandsynligvis, hvis disse arter har begrænsede muligheder for at etablere sig inden for fuglenes yngleområde eller i de nærliggende arealer.

Det er vigtigt, at der i de tilstødende områder ikke er grøftning og anden afvanding af en art, som kan påvirke hydrologien i yngleområdet, ved at dette tørrer ud.

Det er ligeledes af stor betydning, at der tæt ved yngleområdet er passende fourageringsmuligheder i form af åbne vandflader i søer, moser eller laguner med udbredt undervandsvegetation som levested for vandinsekter.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som koloniområde.

Ungerne forbliver i koloniområdet, til de er flyvefærdige.

Rørhøg : Rørhøg placerer sin rede i høj vegetation i rørskove, små rørsumpe eller tilgroede grøfter med tagrør i varierede mosaiklandskaber med søer, moser, enge og marker, som kan udgøre velegnede fourageringsområder for fuglene.

Det vigtigste synes at være, at reden ligger i sikkerhed for prædation af ræve og andre rovpattedyr og fri for forstyrrelser fra mennesker.

Ungerne forbliver i redeområdet til de er flyvefærdige.

Arten synes ikke at stille store krav til området uden om selve yngleområdet, men kræver blot en passende mosaik af marker enge og rørskove som fourageringsområder.

Levestedsarealet afgrænses til det område, der egner sig som redeområde.

Eventuelle reder i kornmarker kortlægges ikke.

‍

Eksempler på afgrænsning af levested

Rørdrum ved udløbet af Skals å Hjarbæk Fjord: Levestedet er her afgrænset til at være en forholdsvis lille, men helt urørt rørskov på godt 5 ha. Der har gennem en årrække hvert eneste år været rørdrum på stedet i yngletiden.

Området bliver aldrig påvirket af saltvand og der er adskillige, nærtliggende, små (men tørre) rørskovsarealer langs åen og fjorden som rørdrum kan benytte som supplerende fødesøgningsområder.

Formentlig vælges området, fordi det er den eneste rørskov i området med permanent vanddække i bunden.

Forstyrrelsen fra jævnlig, menneskelig færdsel på stien (nedlagt jernbane) umiddelbart vest for området synes at være af mindre betydning.

‍

Sortterne ved Vest Stadil Fjord: Sortterne ses hvert år i yngletiden fouragerende ved Vest Stadil Fjord og overvejende ved Mellemdyb, hvor de tidligere havde en mindre, men fast ynglekoloni på 5-8 par.

Der er kreaturgræsset omkring vandfladen og der findes flere steder ”blå bånd” med et meget rigt insektliv i den afgræssede overgangszone mellem eng og vand og en veludviklet flydebladsvegetation, der er afgørende for sortterne.

Rundt om store dele af resten af søen er der en høj tagrørszone, der giver læ for vinden og fødesøgningsmuligheder for ternerne.

I NØ-hjørnet af Mellemdyb er der en lille ø med en hættemågekoloni, der aggressivt forsvarer kolonien over for rørhøg og andre prædatorer.

‍

Rørhøg ved Vest Stadil Fjord: Hele vejen omkring Søndre Dyb findes en massiv zone med tagrør og pilekrat, der mange steder er vanddækket.

Reden kan placeres skjult for forstyrrelser og prædatorer.

Den voksne rørhøg søger føde over et stort territorie, der rækker langt ud over redeområdet.

Der skæres tagrør hvert år i området, men der efterlades altid tilstrækkelige arealer til, at rørhøg kan finde et velegnet uforstyrret sted til reden.

5.3.2 Levestedets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Flydebladsvegetation

Nogle arter, herunder sortterne foretrækker egentlige søer, med en vanddybde på mere end 0,5 m og med en kraftig flydebladsvegetation, der vil kunne være redebærende (fx åkande, vandpileurt, vandranunkel, vandranke m.fl.).

I felten angives arealet med redebærende flydebladsvegetation i følgende fem kategorier

1.

forekommer ikke

2.

mindre end 2 kvadratmeter

3.

2-10 kvadratmeter

4.

10-50 kvadratmeter

5.

mere end 50 kvadratmeter.

Areal med rørsump

Nogle arter, herunder særlig rørdrum foretrækker meget store, vanddækkede rørsumpe, der dels skaber vanskelige forhold for landrovdyrs prædation af fuglene og dels hæmmer vedplantetilgroningen.

I felten angives det konkrete areal med oversvømmet rørsump i følgende fem kategorier

1.

mindre end 1 ha

2.

1-3 ha rørsump

3.

3-8 ha rørsump

4.

8-15 ha rørsump

5.

mere end 15 ha rørsump.

Arealandel med græs-/urtevegetation under 10 cm

Nogle mose- og rørskovsfugle foretrækker tilgroede vådområder med partier af lavtvoksende græsser og urter.

I felten angives andelen af arealet med vegetationshøjde for græs-/urtevegetationen under 10 cm i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm

Græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm giver et godt udsyn men begrænsede skjulemuligheder.

En stardomineret, gerne tuet vegetation foretrækkes af plettet rørvagtel og sortterne.

I felten vurderes arealandelen med græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation over 30 cm

Græs-/urtevegetation over 30 cm er typisk for høje tagrørsbevoksninger og andre rørskove.

I felten vurderes arealandelen med græs-/ urtevegetation over 30 cm på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med vedplantedække

Vedplantedækket er ofte lavt i de oversvømmede vådområder.

En begyndende eller væsentlig opvækst af pil og birk er ofte tegn på manglende oversvømmelse, begyndende udtørring og fravær af husdyr.

I felten vurderes arealandelen med vedplantedække ud fra seneste ortofoto på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0 procent

2.

1-10 procent

3.

10-25 procent

4.

25-50 procent

5.

50-100 procent.

5.3.3 Hydrologi og afvanding

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Afvanding og grøftning

I moser med naturlig hydrologi vil der ofte være vanddækkede partier, der er velegnede til at holde prædatorer væk, og samtidig give fødemuligheder for ynglefuglene.

Grøftning eller dræning vil sænke vandspejlet, og udtørre mosen eller engen og dermed hindre ynglemulighederne.

I felten vurderes afvanding på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Ingen afvanding.

Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation.

Der er ikke tegn på afvanding i form af grøfter eller dræn.

Fugtigbundsvegetationen er intakt og veludviklet.

2.

Nogen afvanding.

Fugtigbundsplanter udbredte.

Der er tegn på afvanding, fx i form af perifere eller ikke-funktionsdygtige grøfter, men vegetationen er stadig domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund.

3.

Afvanding tydelig.

Fugtigbundsplanter pletvist.

Afvandingen er tydelig, fx i form af udrettede vandløb, fungerende grøfter eller drænrør.

Der er dog stadig forekomst af arter knyttet til fugtig og våd bund i større partier.

4.

Afvanding udbredt.

Fugtigbundsplanter hist og her.

Afvandingen er ganske udbredt, fx med fungerende og evt.

nyligt vedligeholdte grøfter eller dræn på arealet.

Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund

5.

Fuldstændig afvandet.

Fugtigbundsplanter mangler.

Arealet er afvandet fuldstændigt og arter af planter knyttet til fugtig eller våd bund mangler.

Jordfugtighed/grundvandsdybde

Våde moser og fugtige enge er en forudsætning for, at mose- og rørskovsfuglene yngler i et område.

Optimalt set skal grundvandsstanden være så høj, at der er oversvømmede partier.

Vegetationen vil ofte kunne bruges til en vurdering af arealets jordfugtighed også uden for kortlægningstidspunktet.

I felten vurderes fugtigheden på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Grundvandstand over niveau eller højst 10 cm under niveau.

Mosen er ganske våd og bliver ofte oversvømmet.

Hvert år er der store partier med blankt vand det meste af året.

Vandplanter og fugtigbundsvegetation er intakt og veludviklet på levestedet.

2.

Grundvandstand 10-20 cm under niveau.

Mosen eller engen er ret fugtig, og oversvømmelser forekommer af og til.

Hvert år er der partier med blankt vand, også i sommermånederne.

Vegetationen er domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund på levestedet.

3.

Grundvandstand 20-30 cm under niveau.

Mosen eller engen er fugtig, men oversvømmelser er sjældne.

Større partier med blankt vand forekommer kun i særlige år.

Arter knyttet til fugtig og våd bund forekommer på levestedet.

4.

Grundvandstand 30-50 cm under niveau.

Mosen eller engen er ganske tør, og oversvømmelser forekommer kun undtagelsesvist, fx efter kraftig regn.

Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund.

5.

Grundvandstand mere end 50 cm under niveau.

Arealet er helt tørt.

Oversvømmelser og større partier med blankt vand forekommer aldrig.

Vegetationen er udelukkende tørbundspræget.

5.3.4 Forstyrrelse og prædation

Indikatorerne registreres som omgivelsernes indflydelse på levestedet.

Det er således forstyrrelser, høje strukturer, andre ynglefugle og ræve, der forekommer på levestedet såvel som i omgivelserne, der indgår i vurderingen af de enkelte indikatorer.

Menneskelig forstyrrelse

Mose- og rørskovsfuglene er følsomme overfor visse former for menneskelig forstyrrelse.

Forstyrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg.

Menneskelig forstyrrelse vil typisk ske ved færdsel på stianlæg i området, løse hunde og rekreativ benyttelse af området i form af fx kanosejlads og fiskeri.

I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en skala fra 1-5, fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategorier

1.

Uforstyrret er større, ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx sumpede, vanddækkede områder, evt.

med adgangsforbud i yngletiden, uden nærliggende stianlæg eller andre rekreative støttepunkter.

2.

Ringe forstyrrelse er større, vanskeligt tilgængelige områder, dog med en mindre aktivitet i form af færdsel på stianlæg uden for området, fjerntliggende fugletårne m.v. Der er ingen rekreative støttepunkter i selve området, såsom parkeringspladser, stianlæg, bådbroer el.

lign.

3.

Moderat forstyrrelse er områder med sparsom færdsel af mennesker og hunde på stianlæg og fx kano eller båd på åbne vandområder.

Der kan forekomme rekreative støttepunkter i området i form af vanskeligt tilgængelige tilkørselsveje, små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

4.

Nogen forstyrrelse dækker ofte mindre områder, med regelmæssig færdsel i og omkring området, med udprægede rekreative støttepunkter i form af let tilgængelige tilkørselsveje, parkeringspladser og stianlæg.

5.

Megen forstyrrelse omfatter bynære eller sommerhusnære områder med udpræget rekreativ aktivitet i form af stianlæg, badning, bådanlæg, hyppig sejlads og hundeluftning, ofte med bådbroer og gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

Afstand til høje strukturer

Mose- og rørskovsarealet skal i visse tilfælde være tilstrækkeligt stort uden højere strukturer såsom træer, bygninger, elmaster o.a.

udsigtsposter over 5 m højde i nærheden.

I felten vurderes afstand til højere strukturer på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Højst 50 m til nærmeste højere struktur

2.

50-150 m til nærmeste højere struktur

3.

150-250 m til nærmeste højere struktur

4.

250-500 m til nærmeste højere struktur

5.

mere end 500 m til nærmeste højere struktur.

Levestedets andre ynglefugle

På nogle af de potentielle ynglelokaliteter vil der kunne være kolonier af hættemåge.

Hættemågekolonier giver beskyttelse af andre, mere fåtallige fugle, med deres støjende, og til dels aggressive adfærd, der kan holde prædatorer væk.

I felten vurderes størrelsen af hættemågekolonien på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Ingen hættemåger yngler

2.

1-50 hættemåger yngler

3.

50-200 hættemåger yngler

4.

200-600 hættemåger yngler

5.

Flere end 600 hættemåger yngler.

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

Prædationstryk er særdeles vanskeligt at måle og derfor ikke egnet som indikator.

Som udgangspunkt udvikler der sig en naturlig balance mellem prædatorer og ynglefugle, men der kan være forhold, der hæmmer prædationen.

Prædatorerne er dels nataktive landrovdyr, fx ræv og mink, og dels dagaktive rovfugle, fx rørhøg, krage og stormmåge.

Hvis arealet befinder sig på en mindre ø uden fast rævebestand er prædationen afhængig af hvor isoleret arealet er fra fastlandet, og dermed muligheden for rævene til at nå øen.

1.

Arealet er ikke beliggende på en ø, eller på anden måde isoleret fra rævebestande.

2.

Hvis arealet er på en mindre ø uden fast rovdyrbestand adskilles øen fra fastlandet af en rende med en dybde på mindre end 1,5 m dybde eller mindre end 300 m bredde.

3.

Hvis arealet er på en mindre ø uden fast rovdyrbestand adskilles øen fra fastlandet af en rende på mindst 1,5 m dybde og 300 m bredde.

5.4 Levestedsindikatorer for hede- og højmosefugle

Omfatter kun én art, tinksmed, der næsten udelukkende yngler i åbne hedemoser samt ved småsøer og kær i hedeområder.

De tætteste bestande findes på meget åbne og træløse heder med en mosaik af små og store hedekær, fugtige lavninger og småsøer.

Der er kun få ynglelokaliteter tilbage i det vestlige Jylland og arten er forsvundet fra mange tidligere ynglepladser i Midt- og Sydjylland.

Fokus for levestedsvurdering vil være yngle-levesteder i Natura 2000-områderne.

Levestedsindikatorerne omfatter vegetationsstruktur, herunder af urter, dværgbuske og vedplanter, fugtighedsforhold, herunder afvanding og grundvandstand samt forstyrrelse og prædation.

Indikatorer fra tilstandssystemerne for aktive og nedbrudte højmoser, våde heder og næringsfattige søer er inddraget og tilpasset indikatorvalget.

5.4.1 Afgrænsning af levestedet

Fokus for en levestedsvurdering er egnede lokaliteter i de Natura 2000-områder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

Ved kortlægning af levesteder skal kravene til egnede redeområder såvel som kravene til egnede fødesøgningslokaliteter være opfyldte.

Afgrænsningen af levestedet omfatter det integrerede område af både redested og fødesøgningsområder.

Tinksmed : Tinksmed yngler i uforstyrrede, næringsfattige, åbne hedemoser ved småsøer og kær.

Arten ynder specielt åbne og træløse heder med en mosaik af små og store hedekær, fugtige lavninger og småsøer.

Reden kan godt anlægges under dværgbuske på kanten af fødesøgningsområdet, men levestedet omfatter også det område hvor ungerne føres hen efter klækning.

Her skal der være lav vegetation og en langsom udtørring, så der sommeren igennem er fugtige partier med en rig insektfauna, der kan udgøre fødegrundlaget for ungerne.

Dværgbuske i kanten af ungernes fødesøgningsområder kan give ly for fuglene i tilfælde af overflyvende prædatorer, men dværgbuskene må ikke være så høje, at de hindrer tinksmeds udsyn.

Næringstilførsel vil dermed bidrage til at forringe disse næringsfattige lokaliteter med lav vegetation.

I zonen uden om selve yngleområdet er det vigtigt, at der ikke er høje strukturer, som kan fungere som hvilested eller som redeområde for prædatorer eller uønskede fuglearter.

Det er vigtigt, at der i de nærliggende områder ikke er grøftning og anden afvanding af en art, som kan påvirke hydrologien i yngleområdet, ved at de fugtige områder her tørrer for tidligt ud.

Det er ligeledes vigtigt, at der ikke er strukturer og anlæg af en karakter, som giver forstyrrelser af fuglene i yngleområdet.

Hvis der i de nærliggende områder er landbrugsdrift med gødskning og sprøjtning kan det påvirke tilstanden i selve yngleområdet i negativ retning.

Ved afgrænsningen af levestedet indtegnes det integrerede område af både potentielle redeområder og fødesøgningsområder.

Størrelsen af levestedet vil variere alt efter hedens beskaffenhed, men vil være begrænset til de dele af hedearealet tinksmed har brug for til udklækning og opfostring af unger.

Eksempel på afgrænsning af levested.

Tinksmed på Borris øvelsesterræn: I den sydlige ende af Borris øvelsesterræn er et ganske lille vådt hjørne på kun 3,6 ha, hvor der næsten hvert år yngler et par tinksmed.

Selv om levestedet er meget lille vurderes det at være ret ideelt pga.

de mange små søer med lav bredvegetation, flade søbredder mv. De mange vandhuller giver forholdsvis store bredarealer med gode fødesøgningsmuligheder for både voksne og unger af tinksmed.

Selv om det lille område synes sårbart mht.

forstyrrelse og prædation, er området tilsyneladende ret ideelt for arten.

5.4.2 Levestedets struktur og drift

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Arealandel med bar jord/blankt vand

Tinksmed foretrækker relativt fugtige arealer i højmoser og våde heder med en mosaik af blankt vand og vegetationsløse lavninger (vandhuller og høljer).

Bar jord/vand under et tæt vegetationsdække, fx under et dække af dværgbuske, og jordbund dækket af førne eller et tykt lag visne blade tæller ikke som vegetationsfrit.

I felten angives andelen af arealet med blankt vand eller bar jord i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation under 10 cm

Tinksmed foretrækker meget åbne arealer med lav vegetation af hensyn til at have et godt udsyn, så de kan imødegå prædation.

I felten angives andelen af arealet med vegetationshøjde for græs-/urtevegetationen under 10 cm i følgende fem kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm

Græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm giver muligheder for at skjule reder, men reducerer udsynet.

I felten vurderes arealandelen med græs-/urtevegetation mellem 10 cm og 30 cm på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med græs-/urtevegetation over 30 cm

Høj vegetation hindrer udsyn og undgås af tinksmed.

I felten vurderes arealandelen med græs-/urtevegetation over 30 cm på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med dværgbuske

Dværgbuske hindrer udsyn og undgås af tinksmed.

Dværgbuske omfatter følgende arter: Hedelyng, revling, klokkelyng, tyttebær, blåbær, mose-bølle, hede-melbærris, rosmarinlyng, engelsk visse, håret visse, tysk visse og farvevisse.

I felten vurderes arealandelen af dværgbuske ud fra forholdene, eller evt.

seneste ortofoto, på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0-5 procent

2.

5-10 procent

3.

10-30 procent

4.

30-75 procent

5.

75-100 procent.

Arealandel med vedplantedække

Vedplanter giver muligheder for rastepladser for rovfugle, og arealer med vedplanter undgås helt af tinksmed.

I felten vurderes arealandelen med vedplantedække ud fra seneste ortofoto på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

0 procent

2.

1-10 procent

3.

10-25 procent

4.

25-50 procent

5.

50-100 procent.

5.4.3 Hydrologi og afvanding

Indikatorerne registreres alle inden for det afgrænsede levestedsareal.

Afvanding og grøftning

Hede- og højmoser med naturlig hydrologi vil ofte have vanddækkede partier, der giver gode fødesøgningsmuligheder for tinksmed.

Grøftning eller dræning vil sænke vandspejlet, og udtørre arealerne.

I felten vurderes afvanding på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Ingen afvanding.

Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation.

Der er ikke tegn på afvanding i form af grøfter eller dræn.

Fugtigbundsvegetationen er intakt og veludviklet.

2.

Nogen afvanding.

Fugtigbundsplanter udbredte.

Der er tegn på afvanding, fx i form af perifere eller ikke-funktionsdygtige grøfter, men vegetationen er stadig domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund.

3.

Afvanding tydelig.

Fugtigbundsplanter pletvist.

Afvandingen er tydelig, fx i form af udrettede vandløb, fungerende grøfter eller drænrør.

Der er dog stadig forekomst af arter knyttet til fugtig og våd bund i større partier.

4.

Afvanding udbredt.

Fugtigbundsplanter hist og her.

Afvandingen er ganske udbredt, fx med fungerende og evt.

nyligt vedligeholdte grøfter eller dræn på arealet.

Vegetationen er domineret af tørbundsplanter, med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund

5.

Fuldstændig afvandet.

Fugtigbundsplanter mangler.

Arealet er afvandet fuldstændigt og arter af planter knyttet til fugtig eller våd bund mangler.

Jordfugtighed/grundvandsdybde

Våde hede- og højmoser er en forudsætning for, at tinksmed yngler i et område.

Optimalt set skal grundvandsstanden være så høj, at der er en mosaik af småsøer, vandhuller og fugtige arealer.

Vegetationen vil ofte kunne bruges til en vurdering af arealets jordfugtighed også uden for kortlægningstidspunktet.

I felten vurderes fugtigheden på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Grundvandstand over niveau eller højst 10 cm under niveau.

Arealet er ganske vådt og bliver ofte oversvømmet.

Der er en udbredt mosaik af vandhuller og partier med blankt vand det meste af året.

Vandplanter og fugtigbundsvegetation er intakt og veludviklet på levestedet.

2.

Grundvandstand 10-20 cm under niveau.

Arealet er ret fugtigt, og oversvømmelser forekommer af og til.

Hvert år er der partier med blankt vand, også i sommermånederne.

Vegetationen er domineret af arter knyttet til fugtig og våd bund på levestedet.

3.

Grundvandstand 20-30 cm under niveau.

Arealet er fugtigt, men oversvømmelser er sjældne.

Større partier med blankt vand forekommer kun i særlige år.

Vegetation knyttet til fugtig og våd bund forekommer på levestedet.

4.

Grundvandstand 30-50 cm under niveau.

Arealet er ganske tørt, og oversvømmelser forekommer kun undtagelsesvist, fx efter kraftig regn.

Vegetationen er domineret af tørbundsplanter med spredte forekomster af arter knyttet til fugtig og våd bund.

5.

Grundvandstand mere end 50 cm under niveau.

Arealet er helt tørt.

Oversvømmelser og større partier med blankt vand forekommer aldrig.

Vegetationen er udelukkende tørbundspræget.

5.4.4 Forstyrrelse og prædation

Indikatorerne registreres som omgivelsernes indflydelse på levestedet.

Det er således forstyrrelser og høje strukturer, der forekommer på levestedet såvel som i omgivelserne, der indgår i vurderingen af de enkelte indikatorer.

Menneskelig forstyrrelse

Tinksmed er meget følsom overfor menneskelig forstyrrelse.

Forstyrrelser kan føre til tab af reder og opgivelse af yngleforsøg.

Menneskelig forstyrrelse vil typisk ske ved færdsel i området og løse hunde.

I felten vurderes menneskelig forstyrrelse på en skala fra 1-5, fra uforstyrret til megen forstyrrelse efter nedenstående kategorier

1.

Uforstyrret er større, ret utilgængelige eller afspærrede områder, fx ubeboede øer og områder med adgangsforbud i yngletiden.

2.

Ringe forstyrrelse er større, vanskeligt tilgængelige områder, dog med en sjælden forekommende aktivitet i form af færdsel på sti eller trampede stier uden for eller i periferien af området, fjerntliggende fugletårne m.v. Der er ingen rekreative støttepunkter i området, såsom parkeringspladser, stianlæg el.

lign.

3.

Moderat forstyrrelse er områder med sparsom færdsel af mennesker og hunde i snor på stianlæg eller trampede stier i området.

Der kan forekomme rekreative støttepunkter i form af vanskeligt tilgængelige tilkørselsveje og små og lidet benyttede parkeringsanlæg.

4.

Nogen forstyrrelse dækker ofte mindre områder, med regelmæssig færdsel i og omkring området, med udprægede rekreative støttepunkter i form af let tilgængelige tilkørselsveje, parkeringspladser og stianlæg.

5.

Megen forstyrrelse omfatter bynære eller sommerhusnære områder med udpræget rekreativ aktivitet i form af regelmæssig færdsel og hundeluftning, af og til med løse hunde, og gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

Afstand til høje strukturer

Tinksmed kræver at arealet er uden højere strukturer såsom træer, bygninger, elmaster o.a.

udsigtsposter over 1,5 m højde.

I felten vurderes afstand til højere strukturer på en skala fra 1-5 i følgende kategorier

1.

Højst 50 m til nærmeste højere struktur

2.

50-150 m til nærmeste højere struktur

3.

150-250 m til nærmeste højere struktur

4.

250-500 m til nærmeste højere struktur

5.

mere end 500 m til nærmeste højere struktur.

6 Beregning af naturtilstand for levesteder

Levestedernes naturtilstand beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte strukturindikatorers scoreværdier.

Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne ved en række kategorier.

Ved kalibrering af naturtilstandsindekset tildeles indikatorernes forskellige kategorier en scoreværdi afhængig af, hvor langt den pågældende kategori befinder sig fra kategorien for et levested i optimal tilstand.

Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den samlede levestedsvurdering.

6.1 Naturtilstandsindeks

Den maksimale score, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand.

Indikatorens øvrige kategorier tildeles lavere scorer mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig.

Værdier under 0,6 angiver ugunstige tilstande, og værdier over 0,6 angiver gunstige tilstande.

Kategorierne bør afspejle hele spektret af mulige tilstande, lige fra det optimale til det ringeste, således at der ikke vil være tilfælde, hvor en given tilstand ikke kan karakteriseres ved én af kategorierne.

Datagrundlaget for scoreværdierne til de forskellige kategorier kan være mangelfuldt, og i de tilfælde bygger tildelingen af scoreværdier dels på publicerede data og dels på ekspertvurderinger.

De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter har dannet udgangspunkt for kalibreringen af scoreværdierne.

Efterfølgende er det vurderet hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af levestedets tilstand.

Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau.

Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1.

Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning har for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder, at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til naturtilstandsindekset.

Inden for hver indikatorgruppe vægtes de forskellige indikatorer efter deres betydning for levestedets tilstand, og således at vægtene inden for en indikatorgruppe også giver 1.

I Bilag 1-4 er vist det samlede overblik over vægte og scoreværdier for de fire artsgrupper opdelt på de relevante arter.

Vægtene tildeles ligesom scoreværdierne ud fra dokumenterede kilder eller, i de tilfælde data er utilstrækkelige, efter bedste ekspertskøn.

Efterfølgende bliver værdierne kalibreret i forhold til udvalgte, kendte levesteders forventede tilstandsklasse.

Naturtilstandsindekset for levestedet fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier.

Den vægt, de enkelte indikatorer indgår med i det samlede indeks, er vægten af indikatorgruppen multipliceret med vægten af den enkelte indikator.

7 Forvaltningsperspektiver

7.1 Natura 2000-planerne

Miljømålsloven (nr. 1756 af 22. december 2006, som ændret ved lov nr. 514 af 27. maj 2013) stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne.

Natura 2000-planen refererer til en basisanalyse, en målsætning og en indsatsplan for hvert Natura 2000-område, herunder også for levesteder for de arter, som er på udpegningsgrundlaget for et givet område.

Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på det enkelte Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag, og på baggrund heraf udarbejdes en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler.

Den her beskrevne metode til vurdering af naturtilstand vil danne et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes levesteder for de 16 ynglefuglearter.

Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af levestedernes forvaltningsmæssige indsatsbehov.

Ud fra basisanalysen skal der opstilles mål for opnåelse af gunstig tilstand i Natura 2000-områderne for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer) fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand.

På det grundlag udarbejdes indsatsplaner for en 6-års periode, der skal sikre eller forbedre levestederne, således at tilstanden med tiden kommer nærmere målsætningerne for det enkelte Natura 2000-område.

Den beskrevne metode til vurdering af naturtilstanden for levesteder for ynglefugle er endnu et trin i en udvikling af metoder til vurdering af naturtilstand for udpegningsarternes levesteder.

Der kan være stor forskel på de krav, arterne stiller til deres levesteder, både som ynglesteder, fødesøgningssteder og skjulesteder, men denne metode skaber en ensartet tilgang, der både giver overblik over levestedernes tilstand og indikationer på hvilke forhold, der kan forbedres for at opnå en bedre naturtilstand og dermed et bedre grundlag for den fremtidige forvaltning.

Forudsætningen for at udvikle disse metoder til vurdering af naturtilstand for arternes levesteder er, at der er udviklet meningsfulde retningslinjer til vurdering af de indikatorer, der repræsenterer levestedernes egnethed.

8 Referencer

Anonymous (1992).

Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora, European Commision, Brussels

Fredshavn, JR & Ejrnæs, R (2007).

Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer;

2. udgave.

- Faglig rapport nr 735, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

80 s.

Fredshavn, JR, Johannsen, VK, Ejrnæs, R, Nielsen, KE & Rune, F (2007).

Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 634, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

52 s.

Fredshavn, JR, Jørgensen, TB & Moeslund, B (2009).

Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer.

Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 706., Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

38 s.

Fredshavn, JR, Nygaard, B & Ejrnæs, R (2007).

Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af § 3-arealer.

- Faglig rapport fra DMU nr. 736, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

46 s.

Fredshavn, JR & Skov, F (2005).

Vurdering af naturtilstand.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 548., Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

85 s.

Nyegaard, T, Meltofte, H, Toft, J & Grell, MB (2014).

Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012.

- Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, nr. 108, DOF.

144 s.

Søgaard, B, Pihl, S, Wind, P & Fredshavn, JR (2008).

Tilstandsvurdering af levesteder for arter.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 661, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

72 s.

Søgaard, B, Skov, F, Ejrnæs, R, Nielsen, KE, Pihl, S, Clausen, P, Laursen, K, Bregnballe, T, Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A, Søndergaard, M, Lauridsen, TL, Møller, PF, Riis-Nielsen, T, Buttenschøn, RM, Fredshavn, J, Aude, E & Nygaard, B (2003).

Kriterier for gunstig bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

3. udgave.

- Faglig rapport fra DMU, nr. 457, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

462 s.

Thorup, O (2003).

Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Danmark, Dansk Ornitologisk Forening.

80 s.

Bilag 1.

Engfugle, scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for engfugle i gruppe 1.

Med mørk blå bundfarve er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper.

Med lys blå bundfarve er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

Med grå bundfarve er angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Brushane og Engryle

Levestedets struktur og drift

40

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel med blankt vand/veg.løs

10

60

100

80

40

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde < 10 cm før 25. maj

10

0

30

60

100

60

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde < 10 cm efter 25. maj

40

0

10

30

60

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel med græsning/høslæt

10

0

40

60

80

100

Ingen

Kreaturer

Heste

Får/geder

Blanding

Husdyrtyper

10

0

100

80

30

60

Ingen/Udenf

yngleper.

I yngleper.

Høslæt

10

100

0

Ingen

Vinter

i yngleper.

Gødskning og tilskudsfodring

10

100

60

0

Hydrologi og afvanding

35

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

50

100

60

40

20

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/grundvandsdybde

50

80

100

60

20

0

Forstyrrelse og prædation

25

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

15

100

80

60

30

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

40

0

20

40

60

100

Ingen

1-3 par

4-10 par

11-15 par

> 15 par

Strandengens andre ynglefugle

30

0

40

60

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

15

60

80

100

Bilag 2.

Kolonirugende kystfugle, scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for kolonirugende kystfugle i gruppe 2.

Med mørk blå bundfarve er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper.

Med lys blå bundfarve er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

Med grå bundfarve er angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Splitterne, havterne, sandterne, sorthovedet måge, fjordterne

Levestedets struktur og drift

40

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel uden vegetation

15

0

40

60

100

80

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

30

0

20

60

100

80

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

10

100

60

40

10

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

30

100

70

30

10

0

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Vedplantedække

10

100

60

30

10

0

Ingen

Kreaturer

Heste

Får/geder

Blanding

Husdyrtyper

5

100

40

30

20

Hydrologi og afvanding

10

< 0 cm

0-30cm

30-60 cm

> 60 cm

Risiko for overskylning

100

0

20

50

100

Forstyrrelse og prædation

50

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

30

100

80

60

30

0

Ingen

1-50

50-200

200-600

> 600

Levestedets andre ynglefugle

30

0

30

50

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

40

20

60

100

Klyde

Levestedets struktur og drift

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel uden vegetation

15

10

30

60

100

80

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

10

20

40

70

100

80

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

40

0

30

60

80

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

20

100

70

30

10

0

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Vedplantedække

10

100

60

30

10

0

Ingen

Kreaturer

Heste

Får/geder

Blanding

Husdyrtyper

5

100

40

30

20

Hydrologi og afvanding

10

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

< 0 cm

0-30cm

30-60 cm

> 60 cm

Risiko for overskylning

100

0

20

50

100

Forstyrrelse og prædation

40

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

40

100

80

60

30

0

Ingen

1-50

50-200

200-600

> 600

Levestedets andre ynglefugle

0

30

50

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

60

20

60

100

Dværgterne, hvidbrystet præstekrave

Levestedets struktur og drift

40

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel uden vegetation

25

10

30

60

100

80

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

30

20

40

70

100

80

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

20

100

80

40

10

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

10

100

70

30

10

0

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Vedplantedække

10

100

60

30

10

0

Ingen

Kreaturer

Heste

Får/geder

Blanding

Husdyrtyper

5

100

40

30

20

Hydrologi og afvanding

10

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

< 0 cm

0-30cm

30-60 cm

> 60 cm

Risiko for overskylning

100

0

20

50

100

Forstyrrelse og prædation

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

80

100

80

60

30

0

Ingen

1-50

50-200

200-600

> 600

Levestedets andre ynglefugle

0

30

50

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

20

60

100

Bilag 3.

Mose- og rørskovsfugle, scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for mose- og rørskovsfugle i gruppe 3.

Med mørk blå bundfarve er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper.

Med lys blå bundfarve er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

Med almindelig skrifttype er angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Rørdrum

Levestedets struktur og drift

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

< 2 kvm

2-10 kvm

10-50 kvm

> 50 kvm

Flydebladsvegetation

0

20

40

60

100

< 1 ha

1-3 ha

3-8 ha

8-15 ha

> 15 ha

Areal med rørsump

70

0

20

60

80

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

0

100

60

40

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

0

100

60

40

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

30

0

20

40

60

100

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Arealandel med vedplantedække

0

100

60

40

20

0

Hydrologi og afvanding

35

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

50

100

40

10

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/grundvandsdybde

50

100

40

10

0

Forstyrrelse og prædation

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

0

100

60

40

20

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

0

20

40

60

100

ingen

1-50

50-200

200-600

>600

Levestedets andre ynglefugle

0

40

60

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

100

60

80

100

Plettet rørvagtel

Levestedets struktur og drift

35

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

< 2 kvm

2-10 kvm

10-50 kvm

> 50 kvm

Flydebladsvegetation

30

0

20

40

60

100

< 1 ha

1-3 ha

3-8 ha

8-15 ha

> 15 ha

Areal med rørsump

10

0

20

60

80

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

10

60

100

60

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

20

0

20

40

60

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

20

60

100

60

20

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Arealandel med vedplantedække

10

100

60

40

20

0

Hydrologi og afvanding

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

30

100

60

40

20

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/grundvandsdybde

70

100

60

40

20

0

Forstyrrelse og prædation

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

40

100

60

40

20

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

0

20

40

60

100

ingen

1-50

50-200

200-600

>600

Levestedets andre ynglefugle

0

40

60

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

60

80

100

Sortterne

Levestedets struktur og drift

40

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

< 2 kvm

2-10 kvm

10-50 kvm

> 50 kvm

Flydebladsvegetation

70

0

20

40

60

100

< 1 ha

1-3 ha

3-8 ha

8-15 ha

> 15 ha

Areal med rørsump

0

20

60

80

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

0

60

100

60

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

20

0

20

40

60

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

0

20

60

100

60

20

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Arealandel med vedplantedække

10

100

60

40

20

0

Hydrologi og afvanding

40

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

50

100

60

40

20

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/grundvandsdybde

50

100

60

40

20

0

Forstyrrelse og prædation

20

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

50

100

60

40

20

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

0

20

40

60

100

ingen

1-50

50-200

200-600

>600

Levestedets andre ynglefugle

15

0

40

60

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

10

60

80

100

Dværgmåge

Levestedets struktur og drift

35

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

< 2 kvm

2-10 kvm

10-50 kvm

> 50 kvm

Flydebladsvegetation

30

0

20

40

60

100

< 1 ha

1-3 ha

3-8 ha

8-15 ha

> 15 ha

Areal med rørsump

10

0

20

60

80

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

10

60

100

60

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

20

0

20

40

60

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

20

60

100

60

20

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Arealandel med vedplantedække

10

100

60

40

20

0

Hydrologi og afvanding

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

50

100

60

40

20

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/grundvandsdybde

50

100

60

40

20

0

Forstyrrelse og prædation

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

50

100

60

40

20

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

0

20

40

60

100

ingen

1-50

50-200

200-600

>600

Levestedets andre ynglefugle

15

0

40

60

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

10

60

80

100

Rørhøg

Levestedets struktur og drift

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

< 2 kvm

2-10 kvm

10-50 kvm

> 50 kvm

Flydebladsvegetation

0

20

40

60

100

< 1 ha

1-3 ha

3-8 ha

8-15 ha

> 15 ha

Areal med rørsump

60

80

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

0

60

100

60

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

5

0

20

40

60

100

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

25

0

40

60

80

100

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Arealandel med vedplantedække

10

100

60

40

20

0

Hydrologi og afvanding

20

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

30

100

60

40

20

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/grundvandsdybde

70

100

60

40

20

0

Forstyrrelse og prædation

30

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

70

100

60

40

20

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

20

0

20

40

60

100

ingen

1-50

50-200

200-600

>600

Levestedets andre ynglefugle

0

40

60

80

100

ikke isoleret

lidt isoleret

helt isoleret

Ynglestedets tilgængelighed for ræv

10

60

80

100

Bilag 4.

Højmose- og hedefugle, scorer og vægte

Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af levesteder for mose- og rørskovsfugle i gruppe 3.

Med mørk blå bundfarve er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper.

Med lys blå bundfarve er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe.

Med grå bundfarve er angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper.

Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100.

Tinksmed

Levestedets struktur og drift

50

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel med mudderflader/blankt vand

40

0

30

60

100

60

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde under 10 cm

5

0

30

60

100

60

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde mellem 10 og 30 cm

5

80

100

60

30

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Vegetationshøjde over 30 cm

30

80

100

60

20

0

0-5 pct

5-10 pct

10-30 pct

30-75 pct

75-100 pct

Arealandel med dværgbuske

0

40

60

80

100

0 pct

1-10 pct

10-25 pct

25-50 pct

50-100 pct

Arealandel med vedplantedække

20

100

60

40

20

0

Hydrologi og afvanding

35

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Ingen

Ringe

Moderat

Udbredt

Omfattende

Afvanding og grøftning

50

100

60

40

20

0

0-10 cm

10-20 cm

20-30 cm

30-50 cm

>50 cm

Jordfugtighed/ grundvandsdybde

50

100

60

40

20

0

Forstyrrelse og prædation

15

Kat.

1

Kat.

2

Kat.

3

Kat.

4

Kat.

5

Uforstyrret

Ringe

Moderat

Nogen

Megen

Menneskelig forstyrrelse

30

100

80

60

30

0

< 50 m

50-150 m

150-250 m

250-500 m

> 500 m

Afstand til høje strukturer

0

20

40

60

100

BEK H#LOKDOK04 2020 653 Valid

Datablad Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder Open official source

Bilag 7

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 113, 2014

Tilstandsvurdering af ni habitatnaturtyper

Strandvolde, klinter, strandenge og kystklitter

Jesper Reinholt Fredshavn 1) & Bettina Nygaard 2)

1) Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

2) Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Datablad

Serietitel og nummer

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 113

Titel

Tilstandsvurdering af ni habitatnaturtyper

Undertitel

Strandvolde, klinter, strandenge og kystklitter

Forfattere

Jesper Reinholt Fredshavn 1 & Bettina Nygaard 2

Institutioner

1 Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

2 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver

URL

http://dce.au.dk

Udgivelsesår

Oktober 2014

Redaktion afsluttet

Oktober 2014

Faglig kommentering

Rasmus Ejrnæs

Kvalitetssikring, DCE

Kirsten Bang

Finansiel støtte

Naturstyrelsen

Bedes citeret

Fredshavn, J.

R.

& Nygaard, B.

2014.

Tilstandsvurdering af ni habitatnaturtyper.

Strandvolde, klinter, strandenge og kystklitter.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 28 s.

- Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 113 http://dce2.

au.dk/pub/SR113.

pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning

Resultaterne i denne rapport giver mulighed for at tilstandsvurdere et udvalg af habitatnaturtyper tilknyttet strandvolde, ydre strandenge og kystklitter, og den indeholder en kalibrering af det samlede datasæt.

Datasættet er Naturstyrelsens kortlægning af Natura 2000-områderne i 2010-11, og offentligt tilgængelig i Danmarks Naturdata.

Emneord

Habitatdirektivet, Kystnatur, Tilstandsvurdering.

Layout

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Foto forside

Enårig strandengsvegetation (1310), Flasken.

Foto: Henriette Bjerregaard

ISBN

978-87-7156-091-6

ISSN (elektronisk)

2244-9981

Sideantal

28

Internetversion

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.

au.dk/pub/SR113.

pdf

Indhold

Forord

Sammenfatning

1

Indledning

2

Beregning af indeks for naturtilstand

2.1

Strukturindeks

2.2

Artsindeks

2.3

Naturtilstandsindeks

3

Naturtilstand i danske habitatnaturtyper

3.1

Naturtilstand på strandvolde, klinter og strandenge

3.2

Naturtilstand i kystklitter

4

Referencer

Forord

Principperne for vurdering af naturtilstand er fremlagt i tidligere DMU-rapporter.

Denne rapport bygger på beregningsmetoderne således som de er rapporteret i Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2. udgave til brug for Habitatdirektivets lysåbne naturtyper.

Resultaterne i denne rapport giver mulighed for at tilstandsvurdere et udvalg af habitatnaturtyper tilknyttet strandvolde, ydre strandenge og kystklitter, og den indeholder en kalibrering af det samlede datasæt.

Datasættet er Naturstyrelsens kortlægning af Natura 2000-områderne i 2010-11, og offentligt tilgængelig i Danmarks Naturdata.

Kalibreringen er gennemført af en arbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd og biologer fra Naturstyrelsen, Miljøministeriet og forskere fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Arbejdsgruppens medlemmer er

Lisbeth Andersen, NST, København (formand)

Jens Erik Lindgaard Hansen, NST, Søhøjlandet

Kristian Kjeldsen, NST, Storstrøm

Bettina Nygaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jesper Fredshavn, DCE, Aarhus Universitet.

Sammenfatning

Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets lysåbne terrestriske naturtyper.

Metoderne er anvendt på datasættet fra Naturstyrelsens kortlægning af Natura 2000-områderne i 2010-11.

Dermed kan der nu foretages en samlet national vurdering af de kortlagte arealers naturtilstand efter ensartede og reproducerbare metoder.

DCE-rapporten »Vurdering af naturtilstand« (Fredshavn & Skov, 2005) fremlagde principperne for et system til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets naturtyper.

I DCE-rapporten »Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer« (Fredshavn & Ejrnæs, 2007) er udviklet en beregningsmetode og de parameterværdier hvormed beregningerne skal foretages.

Naturstyrelsen har i 2010-11 genkortlagt Danmarks 254 udpegede habitatområder, afgrænset arealerne med habitatnaturtyper og indsamlet felt-oplysninger om de 34 naturtyper, der indgår i NOVANAs terrestriske natur-typeprogram, herunder de »nye« typer tilhørende strandvolde, klinter og strandenge (1210, 1220, 1230, 1310 og 1320) og kystklittyperne (2110, 2120, 2160 og 2170).

Data er alle tilgængelige i Danmarks Naturdata (www.naturdata.dk), og kortlægningen er afrapporteret i Fredshavn, 2012.

Disse data har dannet grundlag for en kalibrering af systemet, udført af en arbejdsgruppe med deltagelse af biologer og embedsmænd fra Naturstyrelsen, Miljøministeriet og forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier.

Desuden er der foretaget en nivellering af indeks, så de svarer til Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede strukturindikatorer.

Til brug for vurderingen af habitatnaturtypernes strukturelle naturtilstand er benyttet de fem indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle naturtyperne

1.

Vegetationsstruktur

2.

Hydrologi og kystsikring

3.

Afgræsning/pleje

4.

Påvirkning af jordbrugsdrift

5.

Naturtypekarakteristiske strukturer.

Desuden omfatter indikatorerne konkrete positive og negative strukturindikatorer, specifikke for hver habitatnaturtype.

Inden for hver gruppe er knyttet en eller flere indikatorer, der registreres i felten.

Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand.

Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier og vægtet de forskellige indikatorer, således at det samlede strukturindeks afspejler naturarealernes strukturelle naturtilstand.

Artsindekset er en del af det samlede naturtilstandsindeks og beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset.

Begge delindeks beregnes på grundlag af vegetationens artssammensætning i en dokumentationscirkel med radius 5 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen.