Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder

§ 1.

Ved anvendelse af måleinstrumenter, udførelse af målinger og ved størrelsesangivelser, der udtrykkes i måleenheder, skal forskriftsmæssige måleenheder anvendes, jf. dog §§ 2-4.

Stk. 2.

Ved forskriftsmæssige måleenheder forstås i denne bekendtgørelse de SI-enheder, der omfattes af det internationale enhedssystem, som er vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt

2)

Inden for Meterkonventionen af 20. maj 1875.

, og som er gengivet i bilag 1.

Stk. 3.

Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag 3 angivne omregningsfaktorer.

§ 2.

Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af andre enheder end dem, hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner eller aftaler, som er bindende for EU/EØS-medlemslandene.

1)

Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, EF-Tidende 1980, nr. L 39, s.

40, som ændret ved Rådets direktiver 85/1/EØF af 18. december 1984, om ændring af direktiv 80/181 EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, EF-Tidende 1985, nr. L 2, s.

11, 89/617/EØF af 27. november 1989 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, EF-Tidende 1989, nr. L 357, s.

28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 1999/103/EF af 24. januar 2000 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, EF-Tidende 2000, nr. L 34, s.

17, og 2009/3/EF om ændring af Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, EU-Tidende 2009, nr. L 114, s.

10, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1258/EU af 23. juli 2019 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af bilaget til Rådets direktiv 80/181/EØF for så vidt angår definitionen af SI-grundenhederne, EU-Tidende 2019, nr. L 196, side 6.

§ 3.

Det er tilladt at anvende supplerende størrelsesangivelser.

Stk. 2.

Ved supplerende størrelsesangivelse forstås i denne bekendtgørelse det forhold, at en størrelsesangivelse udtrykt ved en enhed, der er opført under bilag 1, ledsages af en eller flere størrelsesangivelser, udtrykt ved enheder, der ikke er opført under bilag 1.

Stk. 3.

Ved anvendelse af supplerende størrelsesangivelser skal SI-enheder være fremhævede.

Størrelsesangivelser, som ikke er SI-enheder, skal anføres med skrifttegn, som højst er lige så store som de skrifttegn, der benyttes til SI-enhederne.

Stk. 4.

SI-enheder skal angives, så det tydeligt fremgår, hvilken SI-enhed, der er tale om.

Skrivereglerne i bilag 2 kan anvendes.

I medfør af § 18, stk. 1, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme fastsættes efter bemyndigelse

§ 4.

Det er tilladt at anvende måleenheder, der ikke er eller ikke længere er forskriftsmæssige for så vidt angår

1)

varer og udstyr, der allerede er bragt i handelen eller taget i brug før den 1. juli 1977, eller

2)

løsdele til eller dele af varer og udstyr, der er nødvendige for at supplere eller udskifte løsdele til eller dele af varer og udstyr nævnt i nr. 1.

§ 5.

Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 3, samt § 3, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 2.

Den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed i strid med § 3, stk. 4, angiver en SI-enhed med det formål at vildlede, straffes med bøde.

Stk. 3.

Der kan pålægges virksomheder (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juni 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1229 af 11. december 2009 om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder ophæves.

Bilag 1

FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMTALT i § 1, STK.

2

1.

SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele

1.1.

SI-grundenheder

Det internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Tid

sekund

s

Længde

meter

m

Masse

kilogram

kg

Elektrisk strøm

ampere

A

Termodynamisk temperatur

kelvin

K

Stofmængde

mol

mol

Lysstyrke

candela

cd

SI-grundenhederne er defineret ved at fastlåse de numeriske værdier af 7 udvalgte naturkonstanter, når disse udtrykkes i de 7 grundenheder på følgende måde

Enhed for tid

sekund , symbol s, er SI-enheden for tid.

Det er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af cæsium-frekvensen Δ ν Cs , som er overgangsfrekvensen mellem de to hyperfin-niveauer i den upåvirkede grundtilstand af cæsium-133, være 9 192 631 770 udtrykt i enheden Hz, som er lig s -1 .

Enhed for længde

meter , symbol m, er SI-enheden for længde.

Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af lyshastigheden i vakuum c være 299 792 458 udtrykt i enheden m/s, hvor sekund er defineret ud fra Δ ν Cs .

Enhed for masse

kilogram , symbol kg, er SI-enheden for masse.

Det er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af Plancks konstant h være 6,626 070 15 × 10 -34 udtrykt i enheden J s, som er lig med kg m 2 s -1 , hvor meter og sekund er defineret ud fra c og Δ ν Cs .

Enhed for elektrisk strøm

ampere , symbol A, er SI-enheden for elektrisk strøm.

Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af elementarladningen e være 1,602 176 634 × 10 -19 udtrykt i enheden C, som er lig med A s, hvor sekund defineres ud fra Δ ν Cs .

Enhed for termodynamisk temperatur

kelvin , symbol K, er SI-enheden for termodynamisk temperatur.

Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af Bolzmanns konstant k være 1,380 649 × 10 -23 udtrykt i enheden J K -1 , som er lig med kg m 2 s -2 K -1 , hvor kilogram, meter og sekund er defineret ud fra h , c og Δ ν Cs .

Enhed for stofmængde

mol , symbol mol, er SI-enheden for stofmængde.

Et mol indeholder nøjagtig 6,022 140 76 × 10 23 elementære dele.

Dette tal er den fastlåste numeriske værdi af Avogadros konstant, N A , udtrykt i enheden mol -1 og kaldes Avogadros tal.

Stofmængden, symbol n , i et system er et mål for antallet af specificerede elementære dele.

Elementære dele kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

Enhed for lysstyrke

candela , symbol cd, er SI-enheden for lysstyrke i en given retning.

Den er defineret ved at lade den fastlåste numeriske værdi af lyseffektiviteten af monokromatisk stråling med en frekvens på 540 × 10 12 Hz, K cd , være 683 udtrykt i enheden lm W -1 , som er lig med cd sr W -1 , eller cd sr kg -1 m -2 s 3 , hvor kilogram, meter og sekund er defineret ved h , c og Δ ν Cs .

1.1.1.

Særligt navn og symbol for den afledte SI-enhed for temperatur ved angivelse af Celsius-temperaturer

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Celsius-temperatur

grad Celsius

°C

Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T - T 0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T 0 , hvor T 0 = 273,15 K.

Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celsius.

Enheden »grad Celsius« er lig enheden »kelvin«.

1.2.

Afledte SI-enheder

1.2.1.

Generel regel for afledte SI-enheder

Enhederne, som afledes kohærent af SI-grundenheder, udtrykkes algebraisk som potensprodukter af SI-basisenheder med en numerisk faktor lig med 1.

1.2.2.

SI-enheder med særlige navne og symboler

Størrelse

Enhed

Udtrykt i

navn

symbol

andre SI-enheder

SI-grundenheder

Vinkel (plan vinkel)

radian

Rad

m·m -1

Rumvinkel

steradian

Sr

m 2 ·m -2

Frekvens

hertz

Hz

s -1

Kraft

newton

N

m·kg·s -2

Tryk, mekanisk spænding

pascal

Pa

N·m -2

m -1 ·kg·s -2

Energi, arbejde, varmemængde

joule

J

N·m

m 2 ·kg·s -2

Effekt *) , energistrøm

watt

W

J·s -1

m 2 ·kg·s -3

Elektricitetsmængde, elektrisk ladning

coulomb

C

s·A

Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft

volt

V

W·A -1

m 2 ·kg·s -3 ·A -1

Elektrisk resistans

ohm

Ω

V·A -1

m 2 ·kg·s -3 ·A -2

Konduktans

siemens

S

A·V -1

m -2 ·kg -1 ·s 3 ·A 2

Elektrisk kapacitans

farad

F

C·V -1

m -2 ·kg -1 ·s 4 ·A 2

Magnetisk flux

weber

Wb

V·s

m 2 ·kg·s -2 ·A -1

Magnetisk induktion

tesla

T

Wb· m -2

kg·s -2 ·A -1

Induktans

henry

H

Wb·A -1

m 2 ·kg·s -2 ·A -2

Lysstrøm

lumen

Lm

cd·sr

Cd

Belysningsstyrke

lux

Lx

lm·m -2

m -2 ·cd

Aktivitet, ioniserende stråling

becquerel

Bq

s -1

Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis

gray

Gy

J·kg -1

m 2 ·s -2

Dosisækvivalent

sievert

Sv

J·kg -1

m 2 ·s -2

Katalytisk aktivitet

katal

Kat

mol·s -1

*) Enheders særlige betegnelse: Betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angivelse af reaktiv effekt.

Betegnelsen »var« findes ikke i CGPM´s resolutioner.

Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne, kan udtrykkes ved enhederne i bilag 1.

Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranstående tabel;

for eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m -1 ·kg·s -1 eller N·s·m -2 eller Pa·s.

1.3.

Præfikser og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder

Faktor

Præfiks

Symbol

Faktor

Præfiks

Symbol

10 24

yotta

Y

10 -1

deci

d

10 21

zetta

Z

10 -2

centi

c

10 18

exa

E

10 -3

milli

m

10 15

peta

P

10 -6

mikro

µ

10 12

tera

T

10 -9

nano

n

10 9

giga

G

10 -12

pico

p

10 6

mega

M

10 -15

femto

f

10 3

kilo

K

10 -18

atto

a

10 2

hekto

H

10 -21

zepto

z

10 1

deka

Da

10 -24

yocto

y

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfikserne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«.

Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindes præfikser med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.

Sammensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes sammen, må ikke anvendes.

1.4.

Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Relation

Volumen

Liter

l eller L *)

1 l = 1 dm 3 = 10 -3 m 3

Masse

Ton

t

1 t = 1 Mg = 10 3 kg

Tryk

Bar

bar **)

1 bar = 10 5 Pa

*) De to symboler »l« og »L« kan begge benyttes for enheden liter jf. 16.

CGPM - 1979 - resolution 5.

**) Enhed, der i brochuren fra Det internationale bureau for Mål og Vægt (BIPM) er optaget blandt de enheder, der er midlertidigt tilladt.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i tabellen under punkt 1.4.

2.

Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenheder af disse

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Relation

Vinkel (planvinkel)

omdrejning *)1) a)

nygrad *) eller gon *)

grad (vinkel)

minut (vinkel)

sekund (vinkel)

gon *)

o

´

´´

1 hel vinkel = 2 π rad

1 gon = (π/200) rad

1 o = (π/180) rad

1´ = (π/10 800) rad

1´´ = (π/648 000) rad

Tid

Minut

time

døgn

min

h

d

1 min = 60 s

1 h = 3 600 s

1 d = 86 400 s

1) Mærket *) efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM´s, CIPM´s eller BIPM´s fortegnelse.

Dette gælder for hele bilaget.

a) Der findes intet internationalt symbol.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene nygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon.

3.

Enheder, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestemmes eksperimentalt

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Definition

Energi

elektronvolt

eV

En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på 1 volt i vakuum

Masse

Atommasseenhed

u

En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af isotopen 12 C

Anmærkning: Præfikser og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes sammen med disse to enheder og symbolerne for dem.

4.

Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelses-områder

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Værdi

Optiske systemers brydeevne

dioptri *)

1 dioptri = 1 m -1

Masse af ædelstene

metrisk karat

1 metrisk karat = 2 · 10 -4 kg

Areal af grunde og jorder

ar

A

1 a = 10 2 m 2

Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og garner

tex *)

tex *)

1 tex = 10 -6 kg · m -1

Blodtryk og trykket i andre legemsvæsker

millimeter kviksølv

mmHg *)

1 mmHg = 133,322 Pa

Virkningstværsnit

barn

B

1 b = 10 -28 m 2

Anmærkning: Præfikserne og symbolerne under punkt 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og symboler, undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor.

Mangefoldet 10 2 a benævnes dog »hektar«.

5.

Sammensatte enheder

Ved at kombinere de i bilag 1 nævnte enheder fås sammensatte enheder.

Bilag 2

SKRIVEREGLER OMTALT I § 3, STK.

4

3)

Skrivereglerne er vedtaget på 9.

CGPM - 1948.

1.

Internationale symboler for enheder

Når der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes.

De skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst);

de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi.

Det er en almindelig regel, at de skrives med små bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn.

Eksempler

m meter

kg kilogram

s sekund

A ampere

Wb weber

2.

Kombination af enhedssymboler

Når en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende måder

N m;

N·m

Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af følgende måder

m

s

eller

m/s;

m s -1 eller m·s -1

Der bør aldrig forekomme mere end én skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes parenteser for at undgå enhver misforståelse.

I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med negativ eksponent eller parenteser.

Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymbolet.

Et præfiks anses for at høre til det enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det;

sammen danner de et nyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombineres med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder.

Eksempler

1 cm 3 = (10 -2 m) 3 = 10 -6 m 3

1 µs -1 = (10 -6 s) -1 = 10 -6 s -1

1 kA/m = (10 3 A)/m = 10 3 A/m

Sammensatte præfikser må ikke forekomme.

Eksempel

Skriv nm (nanometer) og ikke mµm

Bilag 3

OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER OMTALT I § 1, STK.

3

1.

Masse, længde, areal og rumfang

De i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsforhold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.

2.

Længde

Engelsk tomme (inch)

1 in = 25,4 mm (eksakt)

3.

Masse pr. længde

»Tykkelse« af tekstilfibre

1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m

4.

Rumfang

Registerton

1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 m 3

5.

Kraft

Kilopond

1 kp = 9,806 65 N

6.

Tryk

Kilopond pr. kvadratcentimeter, teknisk atmosfære

1 at = 98,066 5 kPa

1 ato er i samme skala benyttet til at betegne overtryk over 1 at

Fysisk atmosfære

1 atm = 101,325 kPa

Under følgende betingelser

temperaturen = 0 o C

kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/ m 3

tyngdeacceleration = 9,806 65 m/ s 2 er

1 atm = 760 mmHg = 760 Torr

Og

1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa

Meter vandsøjle (4 o C)

1 mH 2 O = 9807 Pa

Pound per square inch

1psi = 6,895 kPa

7.

Energi

Kilopondmeter

1 kpm = 9,806 65 J

Hestekrafttime

1 hkh = 2,648 MJ

Kalorie I.

T

1 cal IT = 4,1868 J

Kalorie 15 o C

1 cal 15 = 4,1855 J

Termokemisk kalorie

1 cal th = 4,184 J

8.

Effekt

Kilopondmeter pr. sekund

1 kpm/s = 9,80665 W

Kilokalorie pr. sekund

1 kcal IT /s = 4,1868 kW

Kilokalorie pr. time

1 kcal IT /h = 1,1630 W

Hestekraft

1 hk = 735,5 W

Horsepower

1 hp = 745,7 W

9.

Omregningsnøjagtighed

Ved omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cifre, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.