Bekendtgørelse om lånepulje til bedre fordeling i daginstitutioner
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
Bekendtgørelse om lånepulje til bedre fordeling i daginstitutioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for lånepuljen til bedre fordeling i daginstitutioner, jf. finansloven for 2020, § 20.21.31.
§ 2.
Lånepuljens formål er at bidrage til kapacitetstilpasning i kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v.
I medfør af tekstanmærkning nr. 111 ad 20.21.31. til § 20 på finansloven for finansåret 2020 fastsættes
Kapitel 1
Anvendelsesområde og formål
Kapitel 2
Ansøgerkreds og målgruppe
Kapitel 3
Tildelingskriterier
Kapitel 4
Ansøgning om lånepulje og indberetning af oplysninger
Kapitel 5
Vilkår
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 3.
Lånepuljen kan søges af kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v.
§ 4.
Målgruppen for lånepuljen er kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og 6, der planlægges nedlagt som følge af dagtilbudslovens § 23, stk. 4, eller § 26 a, stk. 1-10.
§ 5.
Social- og indenrigsministeren yder efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren lån til kommuner, jf. § 16 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Stk. 2.
Der kan ydes lån til kommuner med daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og 6, beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v., der er planlagt nedlagt eller planlagt flyttet til en adresse uden for det udsatte boligområde.
§ 6.
Ansøgningen vurderes på baggrund af følgende tildelingskriterier
1)
Ansøgningens formål falder inden for lånepuljens formål, jf. § 2.
2)
Ansøger falder inden for lånepuljens ansøgerkreds, jf. § 3.
3)
Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe, jf. § 4.
4)
Ansøgningen opfylder krav til ansøgning, jf. § 8.
§ 7.
Lånepuljen tildeles på baggrund af
1)
antallet af pladser i daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, i lov om almene boliger m.v., der er planlagt nedlagt eller planlagt flyttet til en adresse uden for det udsatte boligområde,
2)
antallet af pladser, der er etableret i daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen til erstatning for de nedlagte pladser i det udsatte boligområde,
3)
aldersfordelingen blandt børn optaget pr. 1 januar 2020 i daginstitutionen eller enheden,
4)
den gennemsnitlige etableringsudgift pr. plads for hver af aldersgrupperne 0-2 år og 3 år-skolestart og
5)
fradrag for frigivelse af deponerede beløb eller deponerede obligationer vedrørende de daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, som ansøgningen vedrører, jf. § 6 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Stk. 2.
Overstiger ansøgningerne den afsatte lånepulje, fordeles puljen forholdsmæssigt med udgangspunkt i bygningstilskuddet til privatinstitutioner pr. plads i alderssvarende dagtilbud, jf. § 16 i bekendtgørelse om dagtilbud.
Stk. 3.
Der kan højst tildeles det søgte beløb.
§ 8.
Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter tidsfrister samt retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger.
Tidsfrister og retningslinjer offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
§ 9.
Indgivelse af ansøgning og indberetning af oplysninger til ansøgningspuljen sker digitalt på Social- og Indenrigsministeriets indberetningsside www.indtast.dk.
§ 10.
Lånene kan optages i 2020.
Stk. 2.
Låntagningen skal herudover ske på de vilkår, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
§ 11.
Meddelte lånetilsagn bortfalder vedrørende daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, hvortil der er meddelt dispensation fra dagtilbudslovens § 23, stk. 4, eller § 26 a, stk. 1-10, til daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen.
§ 12.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2020.