Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 510 af 24. april 2020 om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) foretages følgende ændringer
1.
Efter § 3 indsættes i kapitel 1
Lukning af uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område
§ 3 a.
Folkehøjskoler efter lov om folkehøjskoler skal holde lukket.
Stk. 2.
En lukning efter stk. 1 indebærer, at folkehøjskoler ikke må modtage elever, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Folkehøjskolens ledelse kan beslutte at holde folkehøjskolen åbent for elever, der ikke har mulighed for at tage hjem, hvis
1)
det er begrundet i særlige forhold i hjemmet,
2)
elevens sædvanlige bolig er i udlandet,
3)
eleven bor på skolen grundet særlige forhold, eller
4)
øvrige væsentlige hensyn taler herfor.
Stk. 4.
Beslutning efter stk. 3 træffes under fornøden hensyntagen til den samfundsmæssige nødvendighed af at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19), jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan, hvis det vurderes nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19), fastsætte krav til aktiviteter efter stk. 3 og beslutte, at aktiviteter efter stk. 3 ikke kan gennemføres.
2.
I § 13, stk. 2, ændres »11. maj 2020« til: »18. maj 2020«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.