Legislator Case Law & Legislation
B20200056805 DK

Bekendtgørelse om feriedagpenge

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Statutory Text (21 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

Bekendtgørelse om feriedagpenge

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 1.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Ferieår: Perioden, hvori ferien optjenes, og som løber fra og med den 1. september til og med den 31. august i det efterfølgende år.

2)

Ferieafholdelsesperiode: Ferieåret, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 2.

Et medlem af en a-kasse optjener ret til feriedagpenge for perioder, hvor a-kassen har udbetalt arbejdsløsheds- eller feriedagpenge til medlemmet, jf. § 3, og for perioder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og hvor medlemmet ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, jf. § 4.

Der kan højst optjenes ret til 25 dage med feriedagpenge for et ferieår.

Stk. 2.

Dage med feriedagpenge kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, jf. § 1, nr. 2.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

I medfør af § 75 h, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret ved lov nr. 701 af 8. juni 2018, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Definitioner

Kapitel 2

Optjening, beregning og feriedagpengesats

Optjening for perioder med arbejdsløshedsdagpenge.

Optjening for perioder med barselsdagpenge

Feriedagpengesats

Kapitel 3

Betingelser for ret til udbetaling af feriedagpenge

Ansøgning

Bopælskrav

Før ferien

Under ferien

Kapitel 4

Feriebetaling og feriedagpenge

Særligt om ledige og uddannelsessøgende

Kapitel 5

Optjent og overført ferie efter ferieloven m.v.

Særligt om lørdage, søndage og søgnehelligdage

Løn under ferie uden ret hertil

Kapitel 6

A-kassens opgørelse af feriedagpenge, feriedagpengedage m.v.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 3.

Optjening af feriedagpenge sker løbende og månedsvis i ferieåret.

Antallet af dage med ret til feriedagpenge opgøres på baggrund af den udbetalte ydelse for udbetalingsperioden, og udgør 2,08 dage pr. udbetalingsperiode, hvis der er udbetalt ydelser for 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Er der i udbetalingsperioden udbetalt ydelse for mindre end fuld tid optjenes retten til feriedagpenge i forhold til det udbetalte beløb, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis der ikke er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en beregnet sats, beregnes antallet af dage med ret til feriedagpenge på baggrund af forholdet mellem en fast sats, der udgør 82 pct. af højeste dagpengesats, jf. § 47, stk. 1 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Opgørelsen efter stk. 1 og 2, beregnes med to decimaler.

Optjent ferie med feriedagpenge i løbet af ferieåret lægges sammen.

Stk. 4.

Ved udbetaling af feriedagpenge afrundes til nærmeste hele antal dage.

Stk. 5.

Feriedagpengeperioder, som ikke kan udbetales som følge af afrundingsreglen, indgår i den løbende opgørelse af ret til feriedagpenge i det resterende ferieår.

Tilsvarende gælder for afrundede perioder, der allerede er udbetalt som følge afrundingsreglerne.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 4.

Opgørelsen af dage med ret til feriedagpenge på baggrund af perioder med barselsdagpenge sker efter § 3, dog således, at opgørelsen efter medlemmets anmodning også kan foretages efter afsluttede udbetalingsperioder med barselsdagpenge eller på et senere tidspunkt i løbet af ferieafholdelsesåret.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 5.

Hvis medlemmet har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, der fortsat er gyldig får pågældende det samme beløb i feriedagpenge med eventuelle reguleringer, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47, stk. 2 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Medlemmets forsikringsstatus, når ferien holdes, afgør, om der skal udbetales med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 6.

Feriedagpenge kan kun udbetales efter ansøgning.

Stk. 2.

Medlemmet kan tidligst få feriedagpenge udbetalt en uge før ferien.

Stk. 3.

Selv om et ledigt medlem ikke har søgt a-kassen om ferie forud for ferien, kan der udbetales feriedagpenge, hvis det dokumenteres, at medlemmet senest på feriens første dag har givet jobcenteret besked om ferien.

Stk. 4.

Retten til feriedagpenge falder væk, hvis a-kassen ikke har modtaget ansøgningen om feriedagpenge senest den 31. januar i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, jf. § 1, nr. 2.

Stk. 5.

Et medlem kan ikke overføre sin ret til feriedagpenge fra én ferieafholdelsesperiode til en anden.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 7.

Et medlem kan få feriedagpenge, hvis pågældende

1)

har bopæl i Danmark, når ferien begynder,

2)

vender tilbage til Danmark fra et ophold i udlandet og kan dokumentere, at medlemmet har bopæl og ophold i Danmark, når ferien begynder, eller

3)

har bopæl i et andet EØS-land, i tilfælde af ledighed ville have ret til dagpenge i Danmark i medfør af artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004, og er i Danmark eller i bopælslandet, når ferien begynder.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 8.

Før ferien skal pågældende være medlem af en a-kasse og

1)

være enten lønmodtager eller ledig,

2)

i tilfælde af ledighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62 og 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

3)

opholde sig i Danmark, jf. dog § 7, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, nr. 3, kan medlemmet rejse ud af Danmark efter normal arbejdstids ophør, dagen før ferien begynder.

Hvis ferien begynder en mandag, kan medlemmet rejse ud af Danmark efter normal arbejdstids ophør om fredagen eller i weekenden før ferien, jf. dog § 7.

Stk. 3.

Et medlem må ikke før ferien være omfattet af konflikt, jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 9.

Under ferien skal medlemmet opfylde de samme betingelser for at få dagpenge, som hvis medlemmet var ledig, jf. dog §§ 12 og 13.

Medlemmet skal dog ikke stå til rådighed, jf. § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet

1)

holder ferie,

2)

har afholdt den betalte ferie, som medlemmet har optjent og har ret til efter ferieloven, jf. dog § 10, og

3)

har bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land og er omfattet af artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Stk. 3.

Hvis medlemmet bliver syg eller frihedsberøvet under ferien, har medlemmet stadig ret til feriedagpenge.

Det gælder dog kun, hvis medlemmet ikke før ferien vidste, at medlemmet ville blive syg eller frihedsberøvet.

Stk. 4.

Et medlem kan ikke få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie, jf. dog § 10, stk. 1 og § 17.

Stk. 5.

Opgørelsen af dage med ret til feriedagpenge, herunder dage med ret til betalt ferie efter ferieloven, sker på opgørelsestidspunktet for udbetaling af feriedagpengene.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 10.

Hvis medlemmet på opgørelsestidspunktet, jf. § 9, stk. 5, samlet har optjent ret til feriebetaling efter ferieloven og feriedagpenge, der udgør mere end det maksimale hele antal dage med ret til ferie efter ferieloven og dage med feriedagpenge, jf. § 3, kan medlemmet få feriedagpenge, når pågældende har afholdt de optjente dage med feriebetaling efter ferieloven minus antallet af dage med feriedagpenge, jf. dog stk. 2, og §§ 16 og 17.

Stk. 2.

Hvis medlemmet kan dokumentere at have fået udbetalt feriebetaling efter ferielovens § 25 eller § 26, stk. 3, uden at have holdt ferien, anses pågældende for at have holdt det antal feriedage, der svarer til feriebetalingen.

Stk. 3.

Hvis medlemmet har overført ferie efter ferielovens kapitel 4 om overskydende ferie, indgår den overførte ferie i beregningen af feriedagpenge på opgørelsestidspunktet.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 11.

Et medlem, der er ansat i udlandet af en udenlandsk arbejdsgiver, kan ikke få feriedagpenge.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 12.

Et medlem kan, uanset § 9, stk. 1, få feriedagpenge, når pågældende deltager i et forløb på en højskole eller lignende, hvis forløbet ikke på forhånd er fastsat til at være længere end ferien.

Forløbet må ikke være begyndt før ferien.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 13.

Medlemmet kan få feriedagpenge, selv om der på tidspunktet for ferien ikke er ret til at få dagpenge på grund af

1)

reglerne om mindsteudbetaling, jf. § 4 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge,

2)

reglerne om tidsbegrænsning af retten til supplerende dagpenge, jf. § 60 og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3)

manglende frigørelsesattest, når medlemmet ville have haft ret til dagpenge, hvis pågældende havde været fuldt ledig de pågældende dage, eller

4)

en karantæne m.v., hvis sanktionen skyldes andet end selvforskyldt ledighed.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 14.

Et ledigt medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, før ferien begynder.

Medlemmet behøver dog ikke at tilmelde sig, hvis pågældende holder ferie i forlængelse af

1)

arbejde,

2)

sygdom,

3)

barsel,

4)

afsluttet uddannelse,

5)

orlov, eller

6)

ophold i udlandet.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 15.

Medlemmet kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når pågældende holder ferie i en praktikperiode, eller når ferien er aftalt med jobcenteret, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis medlemmet som ledig får

1)

dagpenge ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9, eller er i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2)

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 7 i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), eller

3)

dagpenge efter § 52 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 16.

Uanset § 10 kan et ledigt medlem få feriedagpenge for søgnehelligdage, hvis disse indgår i ferien.

Ledige kan dog aldrig få feriedagpenge for lørdage og søndage.

Stk. 2.

Som lønmodtager kan pågældende kun få feriedagpenge for lørdage, søndage og søgnehelligdage, hvis medlemmet skulle have været på arbejde de dage, havde pågældende ikke holdt ferie.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 17.

Uanset § 9, stk. 4, kan medlemmet få feriedagpenge, hvis pågældende

1)

arbejder på nedsat tid,

2)

får løn under sin ferie uden at have ret til det efter ferieloven m.v., og

3)

har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage, jf. § 10.

Stk. 2.

Antallet af feriedage i stk. 1, nr. 3, beregnes ved at dele de timer, som lønnen i ferieperioden svarer til, med 7,4 for fuldtidsforsikrede og 6 for deltidsforsikrede.

Der rundes af til nærmeste antal hele dage.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 18.

A-kassen opgør løbende månedsvis, jf. § 3, hvor mange dage med feriedagpenge, et medlem har ret til.

A-kassen oplyser efter anmodning medlemmet om antallet af dage med optjente feriedagpenge.

Stk. 2.

A-kassen træffer beslutning om, hvorledes denne information formidles til medlemmet.

BEK H#LOKDOK04 2020 568 Historic

§ 19.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1684 af 18. december 2018 om feriedagpenge ophæves.

Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på feriedagpenge optjent efter § 9, stk. 5, i de hidtil gældende regler, som er til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til den 31. august 2020.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1270 af 22. december 2003 om elektronisk overførsel af visse oplysninger til a-kasserne ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →