Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) (Gradvis, kontrolleret genåbning af erhvervsskoler for elever i sidste år i hovedforløbet af en erhvervsuddannelse m.fl. samt for deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser rettet mod erhvervsmæssig transport af gods m.v. og for ansatte i forsvaret)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
(Gradvis, kontrolleret genåbning af erhvervsskoler for elever i sidste år i hovedforløbet af en erhvervsuddannelse m.fl. samt for deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser rettet mod erhvervsmæssig transport af gods m.v. og for ansatte i forsvaret)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 405 af 9. april 2020 om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) foretages følgende ændringer
1.
I § 8, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
2.
I § 8 indsættes som stk. 3
Stk. 3.
Genåbningen, jf. stk. 1, omfatter fra den 20. april tillige
1)
Elever, som er i det sidste år i hovedforløbet af en erhvervsuddannelse samt uddannelser fastlagt i regler udstedt i medfør af § 1, stk. 4, og § 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019, herunder deltagelse i skolepraktik samt indflytning og eventuelt optagelse på kostafdeling.
2)
Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der er rettet mod at bidrage og kvalificere til erhvervsmæssig transport af gods eller personer, herunder godstransport, kørsel af bus, varebil, taxi og jernbane.
3)
Deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser for ansatte i forsvaret, hvis væsentlige hensyn taler herfor.
3.
I § 11, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
4.
I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
Stk. 3.
De maritime uddannelsesinstitutioner genåbner gradvist og kontrolleret fra den 20. april 2020 for elever, som på sidste år deltager i de afsluttende maritime dele af HF-søfart samt de afsluttende emner af den grundlæggende maritime uddannelse (befaren skibsassistent og kystskipper), herunder eventuel genindflytning på skolehjem.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5.
I § 11, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2020.