Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 260 af 24. marts 2020, foretages følgende ændringer
1.
Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27
Opkrævning af præmie for perioden 1. juli 2020 – 31. december 2020 og opkrævning for nyoptagne, der er optaget i perioden fra 18. marts 2020 til 1. september 2020
§ 26 a.
Udbetaling Danmark opkræver i september måned 2020 præmie for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan anmode Udbetaling Danmark om at få ændret beregningsgrundlaget for acontopræmien.
Stk. 3.
Acontopræmien skal indbetales inden 4 uger fra datoen på opkrævningen.
Hvis indbetalingen ikke sker rettidigt, udsendes en rykker, inkl.
et gebyr, der udgør 2 pct. af det skyldige beløb.
Præmien og rykkergebyret skal være betalt inden 2 uger fra datoen på rykkeren.
Stk. 4.
Hvis en arbejdsgiver efter betalingsfristen i rykkeren er i restance med mindst 1.000 kr., udelukkes arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra den 30. november 2020.
Stk. 5.
Efter udelukkelse af forsikringen pr. 30. november 2020 fremsendes en opkrævning dækkende perioden fra 1. juli 2020 til 30. november 2020.
Betales denne opkrævning ikke inden 4 uger fra datoen på opkrævningen, fremsendes det skyldige beløb til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 26 b.
Ved optagelse i forsikringsordningen i perioden fra den 18. marts 2020 og indtil den 1. september 2020 opkræves i september 2020 en præmie, der dækker perioden fra den dato, hvor forsikringen får virkning, til enten den 30. juni eller den 31. december 2020, tillige med acontopræmie for det følgende halvår.
Stk. 2.
Den første opkrævning efter optagelsen skal være betalt inden 4 uger fra datoen på opkrævningen.
Såfremt præmien ikke betales rettidigt, ophører forsikringen pr. forfaldsdatoen i opkrævningen.
Stk. 3.
Efter ophør af forsikringen fremsendes en opkrævning dækkende perioden fra optagelsen og frem til ophøret.
Betales denne opkrævning ikke inden 4 uger fra datoen på opkrævningen, fremsendes det skyldige beløb til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 4.
Acontopræmien i optagelsesåret samt det efterfølgende år beregnes ud fra den forventede lønudgift, som arbejdsgiveren opgiver.
§ 26 c.
§ 18 og §§ 21-26 finder tilsvarende anvendelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2020.