Legislator Case Law & Legislation
B20200010105 DK

Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

36 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (36)

Statutory Text (36 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 1.

Ordningen er en frivillig ordning for kvælstofreducerende virkemidler, der kan bidrage til at opfylde indsatsbehovet i de kystvandoplande, der er anført i bilag 1.

Ordningens kvælstofreducerende virkemidler omfatter målrettede efterafgrøder, jf. § 2, nr. 1, og de i stk. 2 og 3 anførte alternative virkemidler.

Stk. 2.

Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder til, at der på landbrugsarealer i ID15-områder for landdistriktsstøtte, jf. § 2, nr. 4, etableres målrettede efterafgrøder i den planperiode, der begynder i ansøgningsåret, og som helt eller delvis kan erstattes af følgende alternative virkemidler i den planperiode, der begynder i ansøgningsåret

1)

Mellemafgrøder.

2)

Energiafgrøder.

3)

Braklagte arealer, bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer.

4)

Braklagte arealer langs vandløb og søer.

5)

Tidligt såede vinterafgrøder.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen kan godkende, at virksomheder med arealer inden for ID15-områder for landdistriktsstøtte deltager i ordningen med reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den planperiode, der udløber i ansøgningsåret, som alternativt virkemiddel.

Der ydes ikke kompensation til dette virkemiddel.

Stk. 4.

Tilskud ydes som landdistriktsstøtte, jf. artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Målrettede efterafgrøder: Efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering.

2)

Landbrugsareal: Areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal og permanente græsningsarealer eller areal med permanente afgrøder, som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

3)

ID15-område: Område, der er afgrænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort ved åbning for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret, og som er beliggende inden for et kystvandopland med den afgrænsning, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande.

Et ID15-område er identificeret ved et områdenummer.

4)

ID15-område for landdistriktsstøtte: ID15-område der er beliggende inden for et af de i bilag 1 anførte kystvandoplande.

5)

En planperiode: En planperiode som defineret i § 10 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

6)

Ansøgningsår: Det kalenderår, hvori ansøgning om tilsagn om tilskud eller ansøgning om at deltage i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel indgives.

7)

Ansøgt mark: Mark, for hvilken der er ansøgt om tilsagn om tilskud, og som ikke omfatter de i § 8, stk. 3, omhandlede arealer, eller ansøgt mark, som omhandlet i § 11, stk. 1.

8)

Tilsagnsareal: Areal der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af denne bekendtgørelse.

9)

Fællesskema: Et af Landbrugsstyrelsen udarbejdet skema med tilknyttet markkort, der skal anvendes til ansøgning om tilsagn om tilskud, til anmodning om udbetaling af tilskud og til ansøgning om at deltage i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel.

10)

Frist for indgivelse af fællesskema: Den frist for Landbrugsstyrelsens modtagelse af fællesskema, der er anført i bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

11)

Markblok: Markblok som defineret i bestemmelserne i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

12)

IMK: Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort.

13)

Register for Gødningsregnskab: Det register som er oprettet i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

14)

§ 3-areal: Areal der er en beskyttet naturtype i medfør af § 3 i lov om naturbeskyttelse.

15)

Afgrødegruppe: Afgrødegruppe som fastlagt i artikel 17, stk. 1, litra e, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

16)

Overtrædelse: "manglende opfyldelse" eller "manglende overholdelse", som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra a, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

1)

I bekendtgørelsen er der medtaget en bestemmelse fra Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L 181, side 48, som senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/723 af 16. februar 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 107, side 1.

Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af denne bestemmelse i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 3.

Ved omregning af alternative virkemidler til hektar målrettede efterafgrøder anvendes følgende omregningsfaktorer

1)

Mellemafgrøder: 2 hektar mellemafgrøder erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder.

2)

Energiafgrøder: 0,8 hektar energiafgrøder erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder.

3)

Braklagte arealer, bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer: 1 hektar braklagte arealer erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder.

4)

Braklagte arealer langs vandløb og søer: 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer erstatter 4 hektar målrettede efterafgrøder.

5)

Tidligt såede vinterafgrøder: 2 hektar vinterafgrøder erstatter 1 hektar målrettede efterafgrøder.

6)

Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den planperiode, der udløber i ansøgningsåret: For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, erstatter en reduktion på 93 kg kvælstof 1 hektar målrettede efterafgrøder.

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, erstatter en reduktion på 150 kg kvælstof 1 hektar målrettede efterafgrøder.

Beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning foretages, som anført i § 31, stk. 3.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

I medfør af § 17, stk. 3 og 4, § 39 a og § 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, som ændret ved lov nr. 1569 af 27. december 2019, og § 2, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 10. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse, herunder i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Ordningens indhold

Kapitel 2

Definitioner

Kapitel 3

Omregning af alternative virkemidler til hektar målrettede efterafgrøder

Kapitel 4

Administration

Myndigheder og kontrol

Det ID15-område som en mark er beliggende i

Ansøgning om tilsagn om tilskud

Anmodning om udbetaling af tilskud

Ansøgning om deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel

Prioritering

Kapitel 5

Tilsagn om tilskud m.v.

Kapitel 6

Godkendelse af og betingelser for deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel m.v.

Kapitel 7

Kriterier for støtteberettigelse for kompenserede virkemidler

Kapitel 8

Forpligtelser for kompenserede virkemidler

Kapitel 9

Andre forpligtelser for kompenserede virkemidler

Kapitel 10

Tilskudssats og udbetaling af tilskud

Kapitel 11

Suspension af tilskud, afgrødegruppe, nedsættelse af tilskud, afslag og tilbagebetaling af tilskud

Suspension af tilskud

Afgrødegruppe

Nedsættelse af tilskud i henhold til artikel 35 i forordning (EU) nr. 640/2014 ved overtrædelse af forpligtelser eller andre forpligtelser

Afslag og tilbagebetaling af tilskud

Kapitel 12

Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden

Planperioden der udløber i ansøgningsåret

Planperioden der begynder i ansøgningsåret

Kapitel 13

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 4.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Landbrugsstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen forestår kontrol på stedet.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 5.

En mark registreres i dens helhed som beliggende i det ID15-område, hvor hele eller hovedparten af markens indtegnede areal er beliggende.

Hvis markens indtegnede areal omfatter flere ID15-områder, og markens beliggenhed ikke kan fastlægges efter bestemmelsen i 1. pkt., registreres marken under det ID15-område, der har det laveste områdenummer.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 6.

En virksomhed, der ønsker tilsagn om tilskud efter nærværende bekendtgørelse, skal hvert år indsende en ansøgning om tilsagn om tilskud til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives på fællesskema, der skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

Der kan kun indgives ét fællesskema for hver virksomhed.

Stk. 3.

Fællesskema og de ændringer, som tilsagnshaver foretager, jf. § 13, stk. 3 og 4, skal udfyldes og indsendes elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Fællesskema og de nævnte ændringer, der ikke indsendes via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses som ikke modtaget.

Stk. 4.

Bestemmelserne om fuldmagt i § 17 og § 18 i bekendtgørelse nr. 1501 af 17. december 2019 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse.

Stk. 5.

Bestemmelsen om kommunikation fra Landbrugsstyrelsen til ansøgere i § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1501 af 17. december 2019 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om tilsagn om tilskud og for tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 7.

Bestemmelserne om ændringsforslag vedrørende markblok m.v. i § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, § 5, stk. 2, 1. pkt., og § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1501 af 17. december 2019 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse, dog således at fristen for ændringsforslag er fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

Modtages ændringsforslaget mindre end 10 arbejdsdage før udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret, bærer ansøgeren risikoen for en eventuel overskridelse af fristen for indgivelse af ansøgning om tilsagn om tilskud, medmindre der foreligger force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, jf. artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 8.

Alle virksomhedens arealer skal anmeldes i fællesskema.

Stk. 2.

I fællesskemaets markkort skal alle virksomhedens arealer, der søges om tilsagn om tilskud til i medfør af nærværende bekendtgørelse, samt øvrige landbrugsarealer indtegnes og identificeres.

Stk. 3.

Ansøgning om tilsagn om tilskud kan ikke omfatte følgende arealer, der dog kan indgå i den indtegnede ansøgte mark, jf. stk. 4

1)

Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i IMK som landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.

2)

Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i IMK som arealer beliggende inden for de 2 meter bræmmer, der gælder efter § 69 i lov om vandløb.

3)

Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i IMK som arealer, der ikke er støtteberettigede under grundbetalingsordningen, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 4.

Hvis den indtegnede ansøgte mark ikke overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 3, nr. 1-3, anses størrelsen af den ansøgte mark som størrelsen af den indtegnede mark.

Hvis den indtegnede ansøgte mark overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 3, nr. 1-3, anses den del af den indtegnede mark, som udgøres af arealer, som omhandlet i stk. 3, nr. 1-3, ikke som omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud og fratrækkes størrelsen af den indtegnede mark ved fastsættelse af størrelsen af den ansøgte mark.

Stk. 5.

Et areal, hvortil der søges tilsagn om tilskud, og som ikke ligger i markblok, skal anføres og indtegnes som en selvstændig mark.

Samtidig skal ansøger udarbejde et forslag til oprettelse af markblok, jf. § 7.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 9.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives i fællesskema samtidig med ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Ansøger anmoder om udbetaling af tilskud for arealer, der bliver omfattet af tilsagn om tilskud, jf. § 13, stk. 1, og for hvilke betingelserne for tilsagn om tilskud opfyldes.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 10.

En virksomhed, der ønsker at deltage i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel, jf. § 1, stk. 3, skal hvert år indsende en ansøgning til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2.

Ansøgningen skal indgives på fællesskema og være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

Der kan kun indgives ét fællesskema for hver virksomhed.

Stk. 3.

Fællesskema skal udfyldes og indsendes elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Fællesskema, der ikke indsendes via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses som ikke modtaget.

Stk. 4.

§ 6, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel, og § 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om deltagelse og for deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 11.

Hvis det i § 1, stk. 3, omhandlede alternative virkemiddel ønskes omfattet af ansøgning, skal virkemidlet anføres for en eller flere af de marker, der er anmeldt i fællesskema og indtegnet på markkortet, og som er beliggende i et ID15-område for landdistriktsstøtte.

De marker, som virkemidlet tilknyttes, skal hver udgøre mindst 0,01 hektar, indgå i en markblok i IMK og drives af virksomheden som ejer eller forpagter ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

De marker, som virkemidlet tilknyttes, anses for ansøgte marker.

§ 7 og § 8, stk. 3-5 , finder tilsvarende anvendelse for de ansøgte marker.

Stk. 2.

De ansøgte marker danner grundlag for beregning af størrelsen på den ansøgte reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Den ansøgte reduktion udgør det antal kg kvælstof, der erstatter en hektar målrettede efterafgrøder, jf. § 3, nr. 6, ganget med den samlede størrelse af de ansøgte marker ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 12.

For hvert af de i bilag 1 anførte kystvandoplande fastsætter Landbrugsstyrelsen indsatsbehovet i kg kvælstof og det antal hektar målrettede efterafgrøder, der er afsat midler til.

Stk. 2.

De ansøgte markers størrelse opgøres i hektar målrettede efterafgrøder, jf. § 3.

Stk. 3.

Prioritering gennemføres i et, to eller tre trin.

Stk. 4.

I trin 1 og 2 gennemføres prioritering særskilt for hvert af de i bilag 1 anførte kystvandoplande.

Trin 1 omfatter prioritering af det ikke kompenserede alternative virkemiddel, jf. § 1, stk. 3.

Trin 1 ændrer ikke på det antal hektar målrettede efterafgrøder, der er afsat midler til for kystvandoplandet.

Hvis der efter gennemførelsen af trin 1, jf. stk. 7, stadig er et indsatsbehov i kystvandoplandet, fortsættes der til trin 2, der omfatter prioritering af målrettede efterafgrøder og de i § 1, stk. 2, omhandlede alternative virkemidler.

Stk. 5.

Hvis der efter gennemførelse af trin 2, jf. stk. 8, er ikke prioriterede marker beliggende i kystvandoplande, hvor indsatsbehovet ikke er opnået, og der samtidig er ubrugte midler fra andre kystvandoplande, fortsættes der til trin 3.

Trin 3 omfatter en samlet prioritering for de kystvandoplande, hvor de nævnte ikke prioriterede marker er beliggende, inden for rammen af de samlede ubrugte midler opgjort i hektar målrettede efterafgrøder.

Stk. 6.

I hvert af de tre trin opstilles de ansøgte marker i en prioriteringsrækkefølge.

I trin 1 og 2 er der en prioriteringsrækkefølge for hvert af de i bilag 1 anførte kystvandoplande.

I trin 3 er der en samlet prioriteringsrækkefølge for de omfattede kystvandoplande.

I prioriteringsrækkefølgen er markerne rangordnet efter retentionen for det ID15-område for landdistriktsstøtte, som marken er henført til, jf. § 5, og herefter efter markstørrelse.

Marker i et ID15-område med lavere retention går forud for marker i et ID15-område med højere retention.

Hvis flere ID15-områder har samme retention, betragtes de som et samlet ID15-område med hensyn til rangordning af marker.

En større mark går forud for en mindre mark.

Hvis der for det pågældende ID15-område er flere marker med samme markstørrelse, og alle marker ikke kan prioriteres, jf. stk. 7-9, gennemføres et randomiseret valg af den eller de marker, der kan prioriteres.

Stk. 7.

I trin 1 prioriteres ansøgte marker i det pågældende kystvandopland indtil indsatsbehovet i kystvandoplandet er opnået, til og med den mark i prioriteringsrækkefølgen hvorved indsatsbehovet bliver opnået eller overskredet, eller alle ansøgte marker er prioriteret.

Stk. 8.

I trin 2 prioriteres ansøgte marker i det pågældende kystvandopland indtil det resterende indsatsbehov i kystvandoplandet eller det for kystvandoplandet fastsatte antal hektar målrettede efterafgrøder er opnået, til og med den mark i prioriteringsrækkefølgen hvorved indsatsbehovet eller det fastsatte antal hektar målrettede efterafgrøder bliver opnået eller overskredet, eller alle ansøgte marker er prioriteret.

Stk. 9.

I trin 3 prioriteres ansøgte marker indtil det for trin 3 fastsatte antal hektar målrettede efterafgrøder, jf. stk. 5, er opnået, til og med den mark i prioriteringsrækkefølgen hvorved det fastsatte antal hektar målrettede efterafgrøder bliver opnået eller overskredet, eller alle ansøgte marker er prioriteret, jf. dog 2. pkt. En ansøgt mark i det pågældende kystvandopland prioriteres ikke, hvis indsatsbehovet i kystvandoplandet er opnået eller overskredet ved prioritering af en foranstående mark i prioriteringsrækkefølgen.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 13.

For det pågældende ID15-område for landdistriktsstøtte meddeler Landbrugsstyrelsen tilsagn om tilskud for det antal hektar i ID15-området, opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, jf. § 3, der er omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret, og som er blevet prioriteret.

Det nævnte antal hektar målrettede efterafgrøder vil i fællesskema på grundlag af ansøgningen om tilsagn om tilskud og prioriteringen være fordelt af sagsbehandlingssystemet på ansøgte marker beliggende i ID15-området og med angivelse af det tilknyttede kvælstofreducerende virkemiddel.

Stk. 2.

Hvis der forud for det tidspunkt, hvor prioriteringen er afsluttet, er ændret marknummer eller markstørrelse for en eller flere af de ansøgte marker i det pågældende ID15-område for landdistriktsstøtte, vil sagsbehandlingssystemet dog ikke i fællesskema kunne placere alle de i stk. 1 nævnte hektar målrettede efterafgrøder på marker i ID15-området med angivelse af det tilknyttede kvælstofreducerende virkemiddel.

Stk. 3.

Det antal hektar målrettede efterafgrøder, som sagsbehandlingssystemet ikke har kunnet placere på marker i det pågældende ID15-område for landdistriktsstøtte, jf. stk. 2, skal tilsagnshaver i fællesskema selv placere og angive det tilknyttede kvælstofreducerende virkemiddel, jf. § 1, stk. 2, senest 10. september i ansøgningsåret, jf. § 17, stk. 2.

Det nævnte antal hektar skal placeres på marker i det pågældende ID15-område.

Stk. 4.

Tilsagnshaver kan til og med 10. september i ansøgningsåret i fællesskema ændre placeringen og det tilknyttede kvælstofreducerende virkemiddel, jf. § 1, stk. 2, for det antal hektar målrettede efterafgrøder, der for det pågældende ID15-område for landdistriktsstøtte er meddelt tilsagn om tilskud til, jf. stk. 1.

Placeringen skal være på marker i det pågældende ID15-område.

Hvis det pågældende virkemiddel udgør en del af den pågældende mark, skal størrelsen af denne del af marken være anført i fællesskema og udgøre mindst 0,01 hektar.

Den placering med tilknyttet virkemiddel, der er registreret i fællesskema 10. september i ansøgningsåret er bindende for de tilsagnsbetingelser, der skal opfyldes.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 14.

Landbrugsstyrelsen godkender, at den pågældende virksomhed deltager i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel, jf. § 1, stk. 3, med den reduktion i antal kg kvælstof, som virksomheden har ansøgt om ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret, og som er blevet prioriteret.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 15.

Deltagelse i ordningen med ikke kompenseret alternativt virkemiddel, jf. § 1, stk. 3, er betinget af følgende

1)

Virksomheden skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

2)

Virksomheden må ikke være en bedrift, der den 1. februar i ansøgningsåret er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 16.

Den reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, der er godkendt til deltagelse i ordningen, jf. § 14, kan ikke samtidig anvendes til opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 17.

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af følgende

1)

Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret være tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

2)

Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret have et efterafgrødegrundareal på mindst 10 hektar.

Virksomhedens efterafgrødegrundareal opgøres efter bestemmelserne herom i den ved udløb af den nævnte frist gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, dog således at opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens arealer ved udløb af den nævnte frist.

3)

Ansøgers virksomhed må ikke være en bedrift, der den 1. februar i ansøgningsåret er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.

4)

Arealet må ikke i medfør af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud være omfattet af anmodning om udbetaling af tilskud for det tilsagnsår, der udløber i ansøgningsåret.

5)

Arealet skal være et landbrugsareal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

6)

Ansøger skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret drive arealet som ejer eller forpagter.

7)

Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være registreret som beliggende i et ID15-område for landdistriktsstøtte, jf. § 5, og indgå i en markblok i IMK.

8)

Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 hektar.

9)

Arealet må ikke være anmeldt i fællesskema som et areal til opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

10)

Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug eller til miljø- og klimavenligt landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer.

11)

Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning eller omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning med virkning inden for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret.

12)

Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret ikke i medfør af anden lovgivning være omfattet af krav eller servitut, hvor krav eller servitut omfatter forbud mod tilførsel af gødning eller forbud mod tilførsel af gødning, bortset fra den gødning der efterlades af græssende husdyr.

13)

Arealet må den 1. november i kalenderåret forud for ansøgningsåret ikke være registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal.

14)

Arealet må ikke samtidig anvendes til

a)

Opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

b)

Opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

c)

Opfyldelse af de betingelser for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning på bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, der er fastsat i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, jf. bestemmelserne i § 34, stk. 2, og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 760 af 30. juli 2019 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

15)

På arealet må der ikke være etableret efterafgrøder eller alternative virkemidler, som nævnt i § 1, stk. 2, med virkning inden for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret, og som er etableret mod betaling i medfør af anden lovgivning end bekendtgørelse om økologisk arealtilskud, reglerne for grundbetalingsordningen og reglerne for de i nr. 10 omhandlede tilsagn.

16)

Ansøger må ikke have givet urigtige eller vildledende oplysninger eller have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

17)

Tilsagnshaver skal opfylde sine pligter efter § 9, stk. 2, i lov om Landdistriktsfonden.

18)

Tilsagnshaver skal sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til arealet i forbindelse med kontrol på stedet, herunder i tilfælde af overdragelse af arealet.

Stk. 2.

Tilsagn om tilskud for det antal hektar, opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, der er omhandlet i § 13, stk. 3, er betinget af, at tilsagnshaver opfylder bestemmelserne i § 13, stk. 3.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 18.

Tilsagn om tilskud for et areal, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder, er betinget af, at bestemmelserne i stk. 2-7 opfyldes.

Bestemmelserne i stk. 5 skal dog kun opfyldes, hvis tilsagnshaver vælger at så målrettede efterafgrøder inden for de i stk. 4 nævnte intervaller.

Stk. 2.

De målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Stk. 3.

De afgrøder, der kan anvendes som målrettede efterafgrøder, er de afgrøder, der kan anvendes til at opfylde efterafgrødekrav i medfør af den for planperioden, jf. § 1, stk. 2, gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne om seneste tidspunkt for såning af efterafgrøder og om såning af efterafgrøder inden for nærmere fastsatte intervaller i den for planperioden, jf. § 1, stk. 2, gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, finder tilsvarende anvendelse for såning af målrettede efterafgrøder, jf. bestemmelserne i § 7 i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Stk. 5.

Muligheden for at så målrettede efterafgrøder inden for de i stk. 4 nævnte intervaller er betinget af, at tilsagnshaver indberetter dette efter bestemmelserne om indberetning af efterafgrøder i den for planperioden, jf. § 1, stk. 2, gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, der finder tilsvarende anvendelse, jf. bestemmelserne i § 23, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 25 i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Indberetningen skal have tilknyttet et markkort i IMK, der viser marker med målrettede efterafgrøder, der sås inden for de i stk. 4 nævnte intervaller.

Såning af målrettede efterafgrøder inden for de i stk. 4 nævnte intervaller er betinget af, at såning sker på de indberettede marker, og at de indberettede marker drives af tilsagnshaver som ejer eller forpagter den 31. juli i ansøgningsåret.

Stk. 6.

De målrettede efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres på det tidspunkt, der gælder for efterafgrøder, der etableres i medfør af den for planperioden, jf. § 1, stk. 2, gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, jf. bestemmelserne i § 9 i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Stk. 7.

Arealet med de målrettede efterafgrøder skal anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde i det kalenderår, der følger umiddelbart efter ansøgningsåret.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 19.

Tilsagn om tilskud for et areal, hvor der skal etableres alternativt virkemiddel, som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 1-5, er betinget af, at de bestemmelser, der gælder for det tilsvarende alternativ til efterafgrøder i medfør af den for planperioden, jf. § 1, stk. 2, gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, bortset fra bestemmelser om arealstørrelse, tilsvarende er opfyldt for arealet, jf. følgende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelser, der måtte afløse disse bestemmelser

1)

Mellemafgrøder: § 11, stk. 1, nr. 1-4, og § 11, stk. 2.

2)

Energiafgrøder: § 12, stk. 1, nr. 1-3 og 5, og § 12, stk. 2 og 3.

3)

Braklagte arealer, bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer: § 13, stk. 1, nr. 1-5, og § 13, stk. 2-4.

4)

Braklagte arealer langs vandløb og søer: § 14, stk. 1 og 2.

5)

Tidligt såede vinterafgrøder: § 15, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 20.

Tilsagn om tilskud er betinget af følgende

1)

Dokumentation for indkøb, der vedrører etablering af kvælstofreducerende virkemidler på tilsagnsarealer for den planperiode, som udbetaling af tilskud sker for, skal opbevares af tilsagnshaver i mindst tre år fra udbetalingstidspunktet.

2)

Tilsagnshaver skal overholde de bestemmelser om støttemodtageres ansvarsområder med hensyn til information og offentlig omtale, der er fastsat i bilag III, del 1, punkt 2.1 og punkt 2.2, litra a, og del 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

3)

Tilsagnshaver skal give de oplysninger og fremsende de dokumenter, som Landbrugsstyrelsen anmoder om til brug for administrationen af tilsagnet.

4)

Tilsagnshaver skal sikre, at fællesskema ikke omfatter arealer, der er registreret som omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse, og for hvilke betingelserne for tilsagn om tilskud ikke er opfyldt.

Dette gøres ved at indlægge de fornødne ændringer i fællesskema.

De nævnte ændringer skal foretages og indsendes elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Ændringer, der ikke indsendes via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses som ikke modtaget.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 21.

Tilskudssatsen udgør 500 kr. pr. hektar målrettede efterafgrøder, jf. § 3.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 22.

Tilskud for en planperiode udbetales samlet.

Stk. 2.

Tilskuddet overføres til tilsagnshavers NemKonto.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 23.

Hvis et tilsagnsareal bliver overdraget helt eller delvis, inden tilskuddet er udbetalt, vil tilskuddet uanset overdragelsen blive udbetalt til tilsagnshaver.

Tilsagnshaver forbliver ansvarlig for overholdelse af betingelserne for tilsagn om tilskud.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 24.

Suspension af tilskud, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 640/2014, anvendes i tilfælde, hvor der fastslås manglende opfyldelse af betingelsen i § 20, nr. 2.

Stk. 2.

Landbrugsstyrelsen sender i tilfælde af manglende opfyldelse af den i stk. 1 nævnte betingelse et brev til tilsagnshaver om afhjælpning af situationen med en frist hertil på 14 dage.

Hvis tilsagnshaver ikke afhjælper situationen med den manglende opfyldelse af betingelsen inden for den nævnte frist, sender Landbrugsstyrelsen et nyt brev til tilsagnshaver om afhjælpning af situationen med en frist hertil på 7 dage.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 25.

Ved anvendelse af bestemmelserne i § 26 opgøres afgrødegruppens areal således, at arealer, for hvilke kriterier for støtteberettigelse, jf. kapitel 7, er overtrådt, ikke er medtaget.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 26.

Ved overtrædelse af en forpligtelse, jf. kapitel 8, eller anden forpligtelse, jf. kapitel 9, nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med en sanktionsprocent.

Sanktionsprocenten beregnes som den samlede procent for alvor og varighed for den pågældende overtrædelse ganget med forholdet mellem størrelsen af det samlede areal, hvor der er konstateret overtrædelse af en forpligtelse eller anden forpligtelse, og størrelsen af den pågældende afgrødegruppe.

De nævnte størrelser opgøres i hektar målrettede efterafgrøder, jf. § 3.

Stk. 2.

Ved overtrædelse af forpligtelser eller andre forpligtelser, der ikke knytter sig til de enkelte arealer, fastsættes størrelsen af det areal, hvor overtrædelsen er konstateret, som størrelsen af den pågældende afgrødegruppe.

Stk. 3.

Ved flere overtrædelser af forpligtelser eller andre forpligtelser inden for den samme afgrødegruppe nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe med den samlede sanktionsprocent, der er summen af sanktionsprocenterne for de enkelte overtrædelser.

Nedsættelsen kan dog maksimalt udgøre 100 pct. af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe.

Stk. 4.

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 10 pct., nedsættes årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe yderligere.

Ved beregning af nedsættelsen anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor.

Nedsættelsen kan dog maksimalt udgøre 100 pct. af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe.

Der anvendes følgende faktor

1)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 10 pct. og højst 20 pct., anvendes en faktor på 1,2.

2)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 20 pct. og højst 50 pct., anvendes en faktor på 1,3.

3)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 50 pct. og højst 100 pct., anvendes en faktor på 1,4.

Stk. 5.

Ved gentagen overtrædelse af en forpligtelse eller anden forpligtelse kan der ved beregning af nedsættelse af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe anvendes en samlet sanktionsprocent, der er skærpet på følgende måde, idet nedsættelsen dog maksimalt kan udgøre 100 pct. af årets tilskud for den pågældende afgrødegruppe

1)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 0 pct. og højst 10 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 1,2.

2)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 10 pct. og højst 20 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 1,5.

3)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 20 pct. og højst 50 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 1,8.

4)

Hvis størrelsen af den samlede sanktionsprocent for afgrødegruppen udgør over 50 pct. og højst 100 pct., anvendes den samlede sanktionsprocent ganget med en faktor på 2.

Stk. 6.

Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse på overtrædelser, der ikke knytter sig til de enkelte arealer.

For de nævnte overtrædelser kan sanktionsprocenten for den pågældende overtrædelse blive forhøjet, hvis der er tale om gentagen overtrædelse.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 27.

Der gives afslag på eller den søgte støtte trækkes helt tilbage, hvis kriterierne for støtte ikke opfyldes, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 640/2014.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 28.

I tilfælde, hvor der er sket udbetaling af tilskud i strid med en eller flere forpligtelser eller andre forpligtelser, jf. kapitel 8 og 9, kræver Landbrugsstyrelsen tilbagebetaling af et beløb svarende til den nedsættelse af tilskuddet, som overtrædelse af den eller de pågældende forpligtelser eller andre forpligtelser medfører efter bestemmelserne i § 26.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 29.

Ved deltagelse i ordningen med det i § 1, stk. 3, omhandlede alternative virkemiddel bliver virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den planperiode, der udløber i ansøgningsåret, reduceret med det godkendte antal kg kvælstof, jf. § 14.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 30.

Hvis tilsagnshaver vælger at så målrettede efterafgrøder inden for de i § 18, stk. 4, nævnte intervaller, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret.

Ved fastsættelse af reduktionen finder bestemmelserne om reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof ved såning af efterafgrøder inden for de nævnte intervaller i den for planperioden gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, tilsvarende anvendelse, jf. bestemmelserne i § 8 i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 31.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret, bliver reduceret, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne, jf. kapitel 7-9, for det antal hektar, opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, der er meddelt tilsagn om tilskud til, jf. § 13, stk. 1.

Antal manglende hektar opgøres i hektar målrettede efterafgrøder.

Stk. 2.

Ved beregning af reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. stk. 1, anvendes følgende omregningsfaktorer pr. manglende hektar

1)

For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof.

2)

For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof.

Stk. 3.

Ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning, jf. stk. 2, finder bestemmelserne herom i den for planperioden gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, tilsvarende anvendelse, jf. § 4, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

§ 32.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. februar 2020.

BEK H#LOKDOK04 2020 101 Historic

Bilag 1

Kystvandoplande der med den afgrænsning, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande, er omfattet af den frivillige ordning

Nr.

Navn på kystvandopland

2200002

Roskilde Fjord, indre(2)

2200007

Isefjord(24, 165)

2300003

Åbne vandomr.

Gr.

VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9)

2500004

Korsør Nor(16)

2500005

Basnæs Nor(17)

2500006

Holsteinborg Nor(18)

2500008

Skælskør Fjord og Nor(25)

2500009

Musholm Bugt, indre(26)

11000069

Åbne vandomr.

Gr.

II – Kattegat(154, 222, 225)

11000084

Åbne vandomr.

Gr.

I – Skagerak og Vesterhavet(221)

12000070

Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak(156)

12000071

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning(157)

12000072

Hjarbæk Fjord(158)

13000073

Mariager Fjord(159, 160)

14000060

Nissum Fjord(129, 130, 131)

14000062

Åbne vandomr.

Gr.

I – Skagerak og Vesterhavet(133)

15000063

Randers Fjord(135, 136, 137)

17000066

Stavns Fjord(142)

17000067

Århus Bugt, Kalø Vig, Begtrup Vig og Knebel Vig (144, 145, 147)

17000083

Åbne vandomr.

Gr.

III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219)

18000061

Ringkøbing Fjord(132)

19000059

Horsens Fjord(127, 128)

19000068

Norsminde Fjord(146)

19000083

Åbne vandomr.

Gr.

III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219)

21000074

Åbne vandomr.

Gr.

II – Storebælt og Smålandsfarvandet(200)

24000075

Åbne vandomr.

Gr.

VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201)

25000012

Smålandsfarvandet, syd(34)

25000013

Karrebæk Fjord(35)

25000014

Dybsø Fjord(36)

25000015

Avnø Fjord(37)

25000016

Guldborgsund(38)

25000017

Åbne vandomr.

Gr.

V – Storebælt og Smålandsfarvandet(41, 45)

25000076

Smålandsfarvandet, åbne del(206)

26000018

Åbne vandomr.

Gr.

VII – Østersøen (44, 208)

26000019

Åbne vandomr.

Gr.

VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46)

26000020

Præstø Fjord(47)

26000022

Stege Nor(49)

26000078

Rødsand(209)

31000023

Åbne vandomr.

Gr.

VIII – Østersøen, Bornholm(56, 57)

41000052

Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen

110000052

Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb(107, 111, 120, 121)

110000056

Åbne vandomr.

Gr.

I – Skagerak og Vesterhavet(119)

111000048

Genner Bugt(101)

111000049

Åbenrå Fjord(102)

111000050

Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord(103, 104, 105)

111000051

Haderslev Fjord(106)

111000053

Avnø Vig(108)

111000054

Hejlsminde Nor(109)

111000055

Flensborg Fjord og Nybøl Nor(110, 113, 114)

111000057

Vejle Fjord(122, 123)

111000058

Kolding Fjord(124, 125)

111000082

Åbne vandomr.

Gr.

IV – Lillebælt(216, 217, 224)

112000035

Bredningen(74)

112000036

Emtekær Nor(75)

112000037

Orestrand(76)

112000038

Gamborg Fjord og Nor(78, 80)

112000040

Aborg Minde Nor(82)

112000043

Helnæs Bugt(87)

112000080

Torø Vig og Torø Nor(213)

112000082

Åbne vandomr.

Gr.

IV – Lillebælt(216, 217, 224)

113000024

Nærå Strand(59)

113000025

Dalby bugt(61)

113000026

Lillestrand(62)

113000046

Odense Fjord(92, 93)

113000083

Åbne vandomr.

Gr.

III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219)

114000041

Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj(86, 83)

114000042

Kerteminde Fjord, Kertinge Nor(84, 85)

114000047

Åbne vandomr.

Gr.

V – Storebælt SV og NV(95, 96)

115000027

Nakkebølle Fjord(63)

115000028

Skårupøre Sund(64)

115000029

Thurø Bund(65)

115000030

Lindelse Nor(68)

115000031

Vejlen(69)

115000032

Salme Nor(70)

115000033

Tryggelev Nor(71)

115000034

Kløven(72)

115000044

Lunkebugten(89)

115000045

Langelandssund(90)

115000079

Faaborg Fjord(212)

115000081

Det sydfynske Øhav, åbne del(214)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →