Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud
§ 1
I bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud, som ændret ved bekendtgørelse nr. 930 af 28. juli 2015, bekendtgørelse nr. 90 af 28. januar 2016, bekendtgørelse nr. 546 af 31. maj 2016, bekendtgørelse nr. 1530 af 14. december 2017, bekendtgørelse nr. 1329 af 26. november 2018 og bekendtgørelse nr. 1284 af 3. december 2019, foretages følgende ændringer
1.
I indledningen ændres »jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017« til: »jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 10. december 2019«.
2.
§ 24, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3.
§ 24, stk. 1, nr. 1, affattes således
1)
Producentskifteerklæringen skal indgives på særligt skema.
4.
§ 24, stk. 1, nr. 3, affattes således
3)
Særligt skema til producentskifteerklæringen fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen og skal indsendes via e-mail til Landbrugsstyrelsen.
5.
§ 24, stk. 1, nr. 5, affattes således
5)
Hvis tidspunktet i det pågældende kalenderår for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af arealet ligger efter udløb af fristen for indgivelse af Fællesskema i kalenderåret, skal producentskifteerklæringen være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløb af fristen for indgivelse af ændringer til Fællesskema i det umiddelbart efterfølgende kalenderår.
6.
§ 24, stk. 2, affattes således
Stk. 2.
Erhververs underskrift kan dog udelades i producentskifteerklæringen, hvis erhverver ikke indtræder i tilsagnet.
Producentskifteerklæringen skal vedlægges dokumentation for overdragelsen af arealet, herunder tidspunktet for overdragelsen af det økonomiske ansvar for driften af arealet.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. februar 2020.