Bekendtgørelse om hønsetyfus

Bekendtgørelse om hønsetyfus

§ 1.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Hønsetyfus: Fund af Salmonella pullorum eller Salmonella gallinarum hos fjerkræ.

2)

Fjerkræ: Høns, kalkuner, vagtler, perlehøns, fasaner, rødhøns, stenhøns og agerhøns, der opdrættes i fangenskab.

3)

Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

Definitionen omfatter også samlinger af dyr på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder samlesteder, slagterier, opskæringsvirksomheder, forarbejdningsanlæg, køle- og fryseanlæg, afhentningspladser, fælles græsgange, græsningsarealer, dyrskuer, individprøvestationer, dyrehospitaler samt virksomheder omfattet af artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum.

For kvæg, svin, får og geder kan en besætning udgøres af 1 dyr.

4)

Bruger: Enhver fysisk eller juridisk person, som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning.

§ 2.

Ejeren eller brugeren af en fjerkræbesætning, skal ved mistanke om, at dyr i besætningen er eller kan være smittet med hønsetyfus, straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 27, stk. 1, i lov om hold af dyr.

Stk. 2.

Tilkaldelse efter stk. 1 skal ske, når der blandt fjerkræet ses øget forekomst af svage eller døde kyllinger, pludselige dødsfald blandt voksne ungdyr samt blandt kyllinger inden for den første leveuge, eventuelt ledsaget af nedstemthed, manglende ædelyst og diarre.

I medfør af § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1, 3 og 4, § 32, § 33, § 34, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Definitioner

Anmeldepligt og undersøgelser

Smittede besætninger

Betaling, straf og ikrafttræden

§ 3.

Modtager en dyrlæge anmeldelse om forekomst af eller mistanke om hønsetyfus, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af hønsetyfus, skal dyrlægen snarest kontakte besætningens ejer eller brugeren af besætningen, for at foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om et eller flere dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen.

Stk. 2.

Kan mistanken ikke afvises, skal dyrlægen underrette Fødevarestyrelsen og sørge for, at der indsendes materiale fra de mistænkte dyr til undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.

Stk. 3.

Når dyrlægen modtager meddelelse om resultatet af undersøgelsen fra det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse, skal dyrlægen underrette ejeren eller brugeren om resultatet.

Anses besætningen for at være smittet med hønsetyfus, jf. § 5, kontaktes desuden Fødevarestyrelsen.

§ 4.

I forbindelse med risiko for smittespredning, områdeundersøgelser eller lignende kan Fødevarestyrelsen påbyde ejeren eller brugeren af en fjerkræbesætning at lade blodprøver eller andet materiale fra hele eller dele af besætningen undersøge med henblik på forekomst af hønsetyfus.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at der ikke må til- eller fraføres besætningen fjerkræ, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

§ 5.

En besætning anses for at være smittet med hønsetyfus, hvis et af de i § 3, stk. 2, nævnte laboratorier har påvist Salmonella pullorum eller Salmonella gallinarum i besætningen.

§ 6.

Når der i en fjerkræbesætning er konstateret hønsetyfus, pålægger Fødevarestyrelsen denne et offentligt tilsyn, der bl.a. kan omfatte

1)

Forbud mod at fjerne fjerkræ fra besætningen uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

2)

Forbud mod at tilføre besætningen fjerkræ, som er modtagelige for hønsetyfus.

3)

Påbud om udtagning af blodprøve i besætningen eller dele af besætningen eller på anden måde undersøge for hønsetyfus.

4)

Påbud om at træffe forholdsregler, der har betydning for kontrollen med og bekæmpelsen af hønsetyfus, herunder opstaldning, rengøring og desinfektion, udbringning af gødning, samt anvendelse af kontaminerede arealer og foderafgrøder.

5)

Påbud om at fjerkræ, der holdes udendørs, ikke kommer ud af de indhegninger, hvor det holdes.

6)

Påbud om, at æg fra besætningen kun må anvendes til konsum, hvis de leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter.

7)

Påbud om, at æg fra besætningen ikke må leveres til rugerivirksomheder.

8)

Påbud om, at ejeren eller brugeren skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter Fødevarestyrelsens anvisning.

Stk. 2.

Personer, der beskæftiger sig med det i stk. 1 nævnte fjerkræ, må ikke have kontakt med andet fjerkræ, herunder færdes i andre fjerkræbesætninger, på udstillinger, skuer og lignende.

§ 7.

Det offentlige tilsyn ophæves, når

1)

alt fjerkræ er aflivet, og den efterfølgende rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller

2)

alt voksent fjerkræ er blevet undersøgt ved blodprøver 2 gange med mindst 3 ugers mellemrum uden påvisning af reaktion mod hønsetyfus.

Den første undersøgelse må tidligst foretages 3 uger efter sygdommens konstatering eller tidligst 3 uger efter fjernelse af sidste serologiske reagent.

§ 8.

Genindsættelse af fjerkræ på ejendommen må tidligst ske 21 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt den rengøring og desinfektion, som er nævnt i § 7, nr. 1.

§ 9.

Ejeren eller brugeren af en smittet eller mistænkt fjerkræbesætning skal gøre alle personer, der kommer i kontakt med besætningen, herunder ved levering til slagteri eller destruktionsanstalt, opmærksomme på, at besætningen er smittet med hønsetyfus eller under mistanke for at være smittet med hønsetyfus.

Oplysningspligten gælder, indtil det offentlige tilsyn ophæves, eller mistanken i øvrigt afkræftes.

§ 10.

Udgifterne ved undersøgelse af de i § 3, stk. 2, og § 4, stk.1, nævnte prøver betales af Fødevarestyrelsen.

Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 11.

Med bøde straffes den, der

1)

overtræder §§ 2-3, § 6, stk. 2, eller §§ 8-9, eller

2)

undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 4 eller § 6, stk. 1.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 151 af 25. februar 2009 om hønsetyfus ophæves.