Bekendtgørelse om betaling for Søfartsstyrelsens opgaver som led i tilsynet med lodsning, lodser og lodserier
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bekendtgørelse om betaling for Søfartsstyrelsens opgaver som led i tilsynet med lodsning, lodser og lodserier
§ 1.
For Søfartsstyrelsens opgaver vedrørende tilsynet med lodsning, lodser og lodserier betales gebyr.
De til enhver tid gældende gebyrer nævnt i §§ 2-8 fastsættes efter de af Finansministeriet fastsatte regler om priskalkulation ved gebyrberegning og offentliggøres på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
§ 2.
Søfartsstyrelsen udsteder mod betaling af et gebyr
1)
lodsaspirant-idkort,
2)
lodscertifikat,
3)
højsøcertifikat,
4)
lodsfritagelsesbevis, og
5)
duplikatkort (erstatningskort).
I medfør af § 26 i lodsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 12. april 2016, fastsættes
§ 3.
Søfartsstyrelsen gennemfører mod betaling af et gebyr
1)
egnethedsprøve i forbindelse med ansøgning om lodscertifikat,
2)
egnethedsprøve i forbindelse med ansøgning om lodsfritagelsesbevis, og
3)
tilsyn som følge af mangelfuld egenkontrol.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan i tillæg til gebyret opkræve betaling for rejseomkostninger og rejsetid, jf. statens regler herom.
Stk. 3.
Det påhviler Søfartsstyrelsen, over for den betalingspligtige, at specificere samtlige omkostninger, der anmodes dækket.
§ 4.
Udebliver en ansøger fra en fastlagt egnethedsprøve, skal Søfartsstyrelsens omkostninger i forbindelse hermed betales, før en ny egnethedsprøve kan fastlægges.
§ 5.
Kan et aftalt tilsyn ikke påbegyndes, eller afsluttes på grund af lodseriets eller dennes repræsentanters forhold, skal lodseriet betale Søfartsstyrelsens omkostninger i forbindelse hermed.
§ 6.
For Søfartsstyrelsens årlige tilsyn med lodseriet og styrelsens øvrige opgaver vedrørende tilsynet med lodsning, lodser og lodserier, der ikke er omfattet af §§ 2 og 3, opkræves lodserierne et årligt gebyr for hver lods, som er tilknyttet lodseriet.
Stk. 2.
Perioden for opkrævning af gebyret nævnt i stk. 1 er 1. juni til 31. maj. Ved »tilknyttet« forstås en lods, som har udført mindst én lodsning for lodseriet.
Hvis et lodseri har været etableret under 6 måneder i en opkrævningsperiode skal lodseriet kun betale halvdelen af gebyret nævnt i stk. 1.
§ 7.
For årlig kontrol med, om indehaveren af et lodsfritagelsesbevis opretholder sine kvalifikationer, betaler indehaveren et årligt gebyr forud for det pågældende år.
§ 8.
Ved for sen eller manglende betaling for ydelser omfattet af denne bekendtgørelse kan Søfartsstyrelsen pålægge rykkergebyr for hver udstedt rykker.
Gebyret fastsættes i overensstemmelse med Finansministeriets regler om priskalkulation og offentliggøres på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og kan forrentes med den rentesats, der er fastsat i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1344 af 11. december 2014 om betaling for Søfartsstyrelsens opgaver som led i tilsynet med lodsning, lodser og lodserier ophæves.