Legislator Case Law & Legislation
B20190129005 DK

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer

59 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (59)

Statutory Text (59 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 1.

Kasinoet kan holde åbent dagligt mellem kl.

10.00 og 05.00.

Stk. 2.

Spillemyndigheden kan i den enkelte tilladelse til kasinodrift fastsætte særlige regler om kortere eller længere åbningstid end fastsat i stk. 1, hvis ordensmæssige hensyn taler herfor.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 2.

Kasinoet skal udgøre et sammenhængende entréområde, jf. dog § 42 om turneringer i et nærtstående lokale.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

1)

Bekendtgørelse nr. 772 af 9. juni 2017 om landbaserede kasinoer, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 3.

Kasinoet skal registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts identitet, herunder navn og adresse samt cpr-nummer eller anden lignende oplysning, hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer.

Kasinoet skal registrere gæstens ankomsttidspunkt.

Stk. 2.

De registrerede oplysninger skal bekræftes ved legitimation i forbindelse med gæstens ankomst til kasinoet.

Omfanget af legitimationen skal fastlægges ud fra en risikovurdering, således at kasinoet er sikker på, at gæsten er den person, som gæsten udgiver sig for at være.

Stk. 3.

Er der tvivl om, hvorvidt tidligere registrerede oplysninger om gæstens identitet er tilstrækkelige, skal der kræves ny legitimation.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

I medfør af § 17, § 41, stk. 1, og § 60 i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, som ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2017, og § 67 og § 78, stk. 6, i hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 6. september 2019, fastsættes

Kapitel 1

Åbningstider og indretning

Kapitel 2

Registrering og legitimering m.v.

Kapitel 3

Opbevaring og videregivelse af oplysninger m.v.

Kapitel 4

Registrering af falskspillere m.v.

Kapitel 5

Ansvarligt spil

Kapitel 6

Information til spilleren

Kapitel 7

Markedsføring

Kapitel 8

Betalingsmidler, indsatser og vekslinger

Kapitel 9

Udbetaling og opbevaring af gevinster

Kapitel 10

Optælling og regnskab m.v.

Kapitel 11

Tronc

Kapitel 12

Regler vedrørende kasinoets ansatte

Kapitel 13

Særligt om turneringer

Kapitel 14

Levering af data og certificering

Kapitel 15

Elektronisk overvågning

Kapitel 16

Egenkontrol

Kapitel 17

Årsregnskab og revision m.v.

Kapitel 18

Klage

Kapitel 19

Straf

Kapitel 20

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 4.

Kasinoet skal samtidig med gæstens ankomst foretage en videoregistrering af gæsten, der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i § 3 nævnte registrering.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 5.

Gæster skal under deres ophold i kasinoet på begæring af kasinoets ansatte eller Spillemyndigheden forevise legitimation.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 6.

Kasinoet skal opbevare de af bekendtgørelsen omfattede identitets- og legitimationsoplysninger om en registreret gæst, jf. kapitel 2, i mindst 5 år fra tidspunktet for gæstens besøg i kasinoet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Videoregistrering og videooptagelse efter § 4 skal opbevares af kasinoet i 3 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i kasinoet, hvorefter kasinoet skal slette videooptagelsen.

Stk. 3.

Elektronisk overvågning efter § 46 skal opbevares i 3 måneder, efter optagelsen er foretaget.

Optagelser, der indgår i behandling af en klage efter reglerne i § 53, skal dog opbevares i mindst 2 år.

Kasinoet skal slette optagelserne, når de ikke længere skal opbevares.

Stk. 4.

Dokumenter og registreringer vedrørende gæsternes transaktioner skal opbevares, så de kan fremfindes samlet i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse.

Stk. 5.

Ophører kasinoets virksomhed, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysninger m.v. fortsat opbevares i overensstemmelse med stk. 1-4.

Ved opløsning af kasinoets virksomhed ved skifterettens mellemkomst kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare identitetsoplysningerne m.v.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 7.

Videregivelse af de i henhold til § 6, stk. 1-4, opbevarede oplysninger m.v. må alene ske til politiet og Spillemyndigheden.

Stk. 2.

Politiet og Spillemyndigheden har uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de opbevarede oplysninger, når det skønnes nødvendigt.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 8.

Konstaterer kasinoet falskspil eller andre strafbare handlinger efter straffelovens regler i forbindelse med spillenes afvikling, kan det foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, hvis forholdene samtidig anmeldes til politiet.

Registreringen kan danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i kasinoet i registreringsperioden.

Stk. 2.

Politiet underretter kasinoet om straffesagens endelige udfald.

Hvis anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en sigtelse frafaldes, skal kasinoet straks slette den pågældende registrering.

Det samme gælder, hvis den registrerede frifindes for det anmeldte forhold.

Stk. 3.

Oplysninger, der er registreret efter stk. 1, som ikke skal slettes efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 9.

Kasinoet skal efter anmodning fra en person registrere de i § 3 nævnte identitetsoplysninger med oplysning om, at den pågældende har udelukket sig selv fra kasinoet og skal afvises ved indgangen til kasinoet.

Stk. 2.

Anmodningen efter stk. 1, som skal komme fra den pågældende selv, kan fremsættes både skriftligt og ved personlig henvendelse til kasinoet.

Før kasinoet foretager en registrering om selvudelukkelse, skal der foreligge en underskrevet og dateret erklæring fra den pågældende om den ønskede selvudelukkelse.

Kasinoet skal gøre det muligt for personer at underskrive denne erklæring ved indgangen til kasinoet.

Stk. 3.

Registrering efter stk. 1 skal efter personens anmodning have virkning som enten en midlertidig eller endelig udelukkelse fra kasinoet.

En midlertidig udelukkelse kan ikke være under 30 dage.

Stk. 4.

Ved en endelig udelukkelse kan personen til enhver tid, dog tidligst 1 år efter registreringen, anmode kasinoet om sletning.

Anmodningen om sletning skal fremsættes efter samme regler som nævnt i stk. 2.

Oplysningerne i registeret skal automatisk slettes 5 år efter registreringen, selv om der ikke er fremsat anmodning herom fra den registrerede person.

Stk. 5.

Såfremt en person har udelukket sig selv, skal kasinoet informere personen om rådgivnings- og behandlingstilbud for spilafhængighed på et dansk behandlingscenter og muligheden for at lade sig registrere i Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere enten midlertidig eller endeligt.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 10.

Spillemyndigheden fører et register over spillere, der frivilligt ønsker midlertidig eller endelig udelukkelse fra spil hos alle tilladelsesindehavere.

En spiller kan blive registreret i registret på Spillemyndighedens hjemmeside eller ved at henvende sig til Spillemyndigheden.

Spilleren skal give udtrykkeligt samtykke til registrering i registret.

Stk. 2.

Behandlingen af personoplysninger i registret foregår på grundlag af Spillemyndighedens myndighedsudøvelse i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e.

Stk. 3.

Spillemyndigheden kan fastsætte længden på de forskellige midlertidige udelukkelser, som en spiller kan vælge imellem.

Stk. 4.

En spiller, der er blevet registreret i registret som midlertidigt udelukket, jf. stk. 1, kan ikke i den valgte udelukkelsesperiode blive slettet eller fortryde sin registrering.

Stk. 5.

En spiller, der er blevet registreret i registret som endeligt udelukket, kan til enhver tid, dog tidligst 1 år efter registreringen i registret, anmode Spillemyndigheden om at blive slettet fra registret.

Spilleren kan tidligst 7 dage efter og skal senest 30 dage efter anmodningen bekræfte anmodningen, for at sletningen kan gennemføres.

Stk. 6.

En spiller registreret i registret den 1. januar 2020 eller derefter har frabedt sig at modtage markedsføring fra kasinoet i udelukkelsesperioden.

Stk. 7.

Stk. 1-6 gælder ikke for personer, der i henhold til § 3, stk. 1, er blevet registreret uden cpr-nummer.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 11.

Samtidig med kasinoets registrering efter § 3, stk.1, skal kasinoet konsultere registret over frivilligt udelukkede spillere for at sikre, at den pågældende spiller ikke står registreret i registret.

Står en spiller registreret i registret, skal denne nægtes adgang til kasinoet.

Stk. 2.

Tidligst 24 timer inden kasinoet udsender markedsføring til en spiller, skal kasinoet konsultere registret for at påse, om spilleren er registreret i registret.

Er spilleren registeret i registeret, må kasinoet ikke sende markedsføring til denne.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for personer, der i henhold til § 3, stk. 1, er blevet registreret uden cpr-nummer.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 12.

Kasinoet skal på en fremtrædende plads i entréområdet skriftligt informere om

1)

at det ikke er tilladt for personer under 18 år at få adgang til kasinoet,

2)

ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil,

3)

kontaktadresser på danske behandlingscentre for spilafhængighed,

4)

kasinoets husregler, hvorved forstås regler for adgang til og ophold i kasinoet,

5)

at det er frivilligt at give drikkepenge i kasinoet,

6)

muligheden for og virkningen af at lade sig udelukke fra spil i kasinoet, jf. § 9,

7)

muligheden for at registrere sig i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 10,

8)

Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil, og

9)

kasinoets behandling af klager, jf. § 53, herunder hvor personer kan henvende sig med en klage.

Stk. 2.

Informationen efter stk. 1, nr. 2, skal være udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for spilafhængighed.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 13.

Kasinoet skal skriftligt informere om

1)

minimums- og maksimumsindsatserne ved de enkelte spilleborde og de enkelte gevinstgivende spilleautomater, jf. § 23, stk. 3, og

2)

kasinoets regler for afvikling af de enkelte spil på forlangende af spilleren.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 14.

Af kasinoets hjemmeside skal følgende fremgå

1)

At det ikke er tilladt for personer under 18 år at få adgang til kasinoet.

2)

At kasinoet har tilladelse fra og er under tilsyn af Spillemyndigheden, og der skal formidles adgang til Spillemyndighedens hjemmeside.

3)

Information udarbejdet i samarbejde med et behandlingscenter for spilafhængighed om ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil.

4)

Information om muligheden for registrering i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 10, og der skal formidles adgang til registrering på Spillemyndighedens hjemmeside.

5)

En adgang til en selvtest for spilafhængighed.

6)

Information om og kontaktadresser på danske behandlingscentre for spilafhængighed.

7)

Information om Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil.

8)

Information om kasinoets behandling af klager, jf. § 53.

Stk. 2.

Informationen efter stk. 1 skal være placeret på en fremtrædende plads på hjemmesiden og skal kunne tilgås fra alle sider på hjemmesiden.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 15.

Informationen som nævnt i §§ 12-14 skal fremgå på dansk og engelsk.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 16.

Kasinoet skal i entréområdet og på dennes hjemmeside anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.

Stk. 2.

Spillemyndighedens mærke skal i entréområdet og ved indgangen til et nærtstående lokale, jf. § 42, være let synligt for spilleren og skal placeres i øverste venstre eller højre hjørne på forsiden af kasinoets hjemmeside.

På hjemmesidens øvrige sider skal mærket være let synligt for spilleren.

Stk. 3.

Kasinoet skal til enhver tid benytte sig af den seneste offentliggjorte version af mærket, der er udarbejdet af Spillemyndigheden.

Mærket må ikke af kasinoet ændres i design, proportioner eller farver.

Stk. 4.

Mærket må ikke anvendes på en måde, der giver indtryk af, at Spillemyndigheden er medarrangør eller sponsor.

Stk. 5.

Mærket må ikke benyttes af kasinoets samarbejdspartnere eller andre parter, der ikke har en tilladelse fra Spillemyndigheden.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 17.

Kasinoet skal træffe foranstaltninger til at undgå at sende markedsføring til personer, der har udelukket sig selv fra kasinoet.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 18.

Kasinoet skal i markedsføring oplyse om

1)

aldersgrænsen for adgangen til kasinoet,

2)

Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil, og

3)

muligheden for selvudelukkelse i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 10.

Stk. 2.

Kasinoet skal i markedsføring anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.

Mærket skal være let synligt.

§ 16, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Oplysningerne i stk. 1 og mærket, jf. stk. 2, skal ligeledes forefindes på kasinoets hjemmesider, der umiddelbart er tilknyttet den pågældende markedsføring.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 19.

Ved markedsføring af spil omfattet af kasinotilladelsen skal det klart og tydeligt fremgå, hvem der har tilladelsen til at udbyde spillene.

Stk. 2.

Kasinoets samarbejdspartnere, sponsorer m.v. må ikke fremstå som udbydere af spillene.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 20.

Kasinoet må kun modtage kontante betalinger, checks eller betalinger fra en udbyder af betalingstjenester, der i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge udbydes lovligt her i landet.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 21.

Indsatser i spil skal gøres i spillemærker, som skal være forsynet med kasinoets individuelle bomærke.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for indsatser i gevinstgivende spilleautomater.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 22.

Kasinoets gæster kan inden for kasinoets område anvende spillemærker som betaling ved køb af tobak, mad og drikkevarer.

Stk. 2.

Spillemærker, der modtages som betaling efter stk. 1, skal veksles dagligt i kasinoets vekselkasse inden kasinoets lukning.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 23.

En gæst må ikke indsætte mindre end 5 kr. eller mere end 50.000 kr. pr. chance, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En gæst må ikke indsætte mindre end 0,50 kr. eller mere end 20 kr. pr. chance ved spil på gevinstgivende spilleautomater.

Stk. 3.

Kasinoet skal fastsætte minimums- og maksimumsindsatser for hvert af de enkelte spil i overensstemmelse med de i stk. 1 og 2 nævnte minimums- og maksimumsindsatser.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 24.

Veksling af kontanter til spillemærker kan foretages i kasinoets vekselkasse og ved spillebordene.

Stk. 2.

Veksling af kontanter til spillemærker ved spillebordene kan kun ske, såfremt kontanterne af en croupier straks lægges i en boks til kontanter i spillebordet.

Stk. 3.

Ved veksling af kontanter ved spillebordene skal hele kontantbeløbet veksles til spillemærker.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 25.

Veksling af spillemærker må kun ske til kontanter.

Denne veksling skal finde sted i kasinoets vekselkasse.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan Spillemyndigheden tillade, at spillemærker under særlige omstændigheder udbetales i check eller gennem pengeinstitut.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 26.

Kasinoet må ikke veksle eller udveksle spillemærker mellem de enkelte spilleborde.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 27.

Gevinster i spil skal udbetales i spillemærker, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Udbetaling af gevinster fra gevinstgivende spilleautomater og fra turneringer skal ske i kontanter eller i værdibeviser, der kan kræves omvekslet til kontanter, hvis gevinsten ikke overstiger 20.000 kr.

Stk. 3.

Udbetaling af gevinster fra gevinstgivende spilleautomater og fra turneringer kan også ske i check udstedt til den pågældende gæst eller ved overførsel gennem pengeinstitut, hvis gevinsten er mellem 20.000 kr. og 150.000 kr.

Stk. 4.

Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater og fra turneringer skal ske i check udstedt til den pågældende gæst eller ved overførsel gennem pengeinstitut, hvis gevinsten overstiger 150.000 kr.

Stk. 5.

To af kasinoets ansatte skal attestere, at gevinsten, der udbetales i check eller ved overførsel gennem pengeinstitut, er vundet i kasinoet på en gevinstgivende spilleautomat eller i en turnering, og at den gæst, der får gevinsten udbetalt i check eller ved overførsel gennem pengeinstitut, har forevist legitimation ved checkudstedelsen eller ved overførslen gennem pengeinstitut.

Kasinoet skal opbevare attestationer og en kopi af udstedte checks eller overførsler gennem pengeinstitut i 5 år.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 28.

Kasinoet skal på forlangende fra en gæst opbevare kontante beløb efter § 25, stk. 1, og § 27, stk. 2.

Kasinoet udsteder en kvittering til gæsten som dokumentation for opbevaringen.

Kasinoet skal opbevare en kopi af kvitteringen i 5 år.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 29.

Inden kasinoets åbning skal kontanter og spillemærker i kasinoets vekselkasse optælles.

Stk. 2.

Ved kasinoets lukning skal vekselkassens beholdning af kontanter og spillemærker optælles.

Stk. 3.

I forbindelse med optælling af spillemærker efter stk. 2 må den samlede beholdning af spillemærker ikke ændres, medmindre det af kasinoets daglige regnskab, jf. § 35, fremgår, at der er sket en ændring i beholdningen af spillemærker.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 30.

Inden det enkelte spillebords åbning skal

1)

spillemærker ved spillebordet optælles og bringes i overensstemmelse med den for spillebordet fastsatte beholdning,

2)

det sikres, at bokse til kontanter og tronce er forsvarligt aflåst, og

3)

det sikres, at alle spillekort til brug for det pågældende spil er til stede.

Stk. 2.

Bokse, jf. stk. 1, nr. 2, må kun kunne tilgås ved åbning af to forskellige låse.

Én person må ikke være i besiddelse af nøgler til begge låse.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 31.

Optælling af indholdet af spillebordets boks skal ske dagligt.

Stk. 2.

Efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets boks til kontanter optælles, inden spillebordet åbnes på ny.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 32.

Optælling m.v. efter §§ 29-31 skal foretages og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 33.

Optælling ved overførsler og vekslinger mellem det enkelte spillebord og vekselkassen skal påses og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

Attestationen gives på en formular, hvoraf der lægges et eksemplar henholdsvis i spillebordets boks til kontanter og i vekselkassen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 34.

Ved lukningen af det enkelte spillebord skal spillebordets beholdning af spillemærker opbevares i en aflåst boks.

Stk. 2.

Spillemærkerne i boksen, jf. stk. 1, må kun kunne fjernes ved åbning af to forskellige låse.

Én ansat må ikke være i besiddelse af nøgler til begge låse.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 35.

Kasinoet skal føre et dagligt regnskab.

Stk. 2.

Regnskabet omfattet af stk. 1 skal indeholde oplysninger om

1)

dato, tid og årstal,

2)

hvor mange kontanter, der har været i boksen i hvert enkelt spillebord,

3)

værdien af spillemærker, som er øremærket til pokerjackpotten,

4)

hvor mange kontanter, der er vekslet til spillemærker i hver enkelt vekselkasse,

5)

værdien af spillemærker, der er vekslet til kontanter i hver enkelt vekselkasse, og

6)

udbetalinger, der er sket i checks eller gennem pengeinstitut.

Stk. 3.

Regnskabet skal efterses og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 36.

Kasinoet skal opbevare attestationer efter §§ 32, 33 og 35 i 5 år.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 37.

Såfremt der gives drikkepenge, skal det ske i form af spillemærker, der lægges i særlige beholdere (tronce), som er indrettet til dette formål.

Stk. 2.

En tronc må alene placeres i det enkelte spillebord, ved kasinoets vekselkasse og ved kasinoets udgang.

Såfremt en tronc er placeret i et spillebord, skal den være placeret modsat den ende af bordet, hvor den i § 24, stk. 2, nævnte boks til kontanter er placeret.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 38.

Optælling af troncenes indhold skal ske dagligt.

Efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets tronc optælles, inden spillebordet åbnes på ny.

Efter kasinoets lukning skal indholdet af troncen ved vekselkassen og ved kasinoets udgang optælles, inden kasinoet åbner på ny.

Optælling skal foretages og attesteres af mindst to af kasinoets ansatte.

Stk. 2.

Der skal for hver enkelt tronc føres et regnskab, hvoraf fremgår den samlede værdi af de spillemærker, der dagligt har været i troncen.

Regnskabet skal attesteres af de i stk. 1, 4. pkt., nævnte ansatte.

Stk. 3.

Kasinoet skal opbevare attestationen og regnskabet efter stk. 1 og 2 i 5 år.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 39.

En ansat må ikke deltage i spil i kasinoet, ud over i de tilfælde hvor den ansattes funktion i kasinoet er at medvirke i spillenes afvikling.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 40.

En ansat må ikke modtage gaver eller andre begunstigende ydelser fra kasinoets gæster, jf. dog § 37.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 41.

Reglerne i §§ 39 og 40 gælder også for indehaveren af tilladelsen til kasinodrift samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et selskab, der er meddelt tilladelse til kasinodrift.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 42.

Spillemyndigheden kan uanset § 2 tillade, at der i særlige, enkeltstående tilfælde afholdes turneringer i et nærtstående lokale.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 43.

Turneringer, der afholdes af kasinoer i fællesskab, og afholdelse af turneringer, som er en del af en række internationale turneringer, skal anmeldes til Spillemyndigheden.

Anmeldelse skal ske skriftligt senest 4 uger inden afholdelsen af turneringen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 44.

Kasinoet skal overholde de krav til kontrolsystemet og spilsystemet m.v., der følger af bilag 1.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 45.

Kasinoets spilsystemer, spilletekniske udstyr, forretningsgange og forretningssystemer skal certificeres af en akkrediteret testvirksomhed før anvendelse til kasinodrift.

Stk. 2.

Spillemyndigheden kan fastsætte krav til certificeringen samt til, hvordan testvirksomheder akkrediteres.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 46.

I kasinoet skal der ske elektronisk overvågning af

1)

alle transaktioner ved vekselkassen,

2)

alle transaktioner i forbindelse med afviklingen af alle spil ved spillebordene og

3)

enhver form for optælling efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

I hele kasinoets åbningstid skal der være mindst én person til stede, der kan betjene den elektroniske overvågning.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 47.

Kasinoet skal dagligt påse, at det spilletekniske udstyr fungerer fejlfrit.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 48.

Kasinoet skal have et betryggende egenkontrolprogram i form af en skriftlig beskrivelse af de faste interne regler og procedurer, som skal sikre, at spillelovgivningen, herunder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, overholdes.

Stk. 2.

Egenkontrolprogrammet skal indeholde regler og procedurer for følgende

1)

Registrering af personer, som ønsker udelukkelse efter reglerne i §§ 9 og 10.

2)

Hvilke ansatte, der må beskæftige sig med gevinstudbetalinger, optællinger, vekslinger og besidde nøgler til bokse til kontanter og tronc m.v., jf. § 30, stk. 2 og § 34, stk. 2.

3)

Optælling af spillekort, spillemærker og kontanter, herunder attestering af disse.

4)

De enkelte spillebordes beholdning af spillemærker.

5)

Håndtering af eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med optælling af spillekort, spillemærker og kontanter.

6)

Vekslinger og gevinstudbetalinger, herunder gevinstudbetalinger ved bankoverførsel samt attestering heraf.

7)

Aflåsning og håndtering af tronce og de enkelte spillebordes bokse til kontanter.

8)

Den daglige kontrol med det spilletekniske udstyr, jf. § 47.

9)

Elektronisk overvågning.

10)

Regnskabsførelse, herunder attestering af disse.

Stk. 3.

Kasinoet skal udarbejde en bemyndigelsesprotokol, hvoraf det fremgår, hvilke ansatte der er bemyndiget efter stk. 2, nr. 2.

Stk. 4.

Kasinoet skal sørge for, at de ansatte, der er beskæftiget med egentlig kasinovirksomhed, er gjort bekendt med egenkontrolprogrammet.

Stk. 5.

Kasinoet skal indføre, følge og dokumentere de regler og procedurer, der følger af stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 49.

Kasinoet skal, i det omfang det ikke er omfattet af regler i øvrig lovgivning om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven.

Kasinoet skal endvidere udarbejde en årsberetning.

Stk. 2.

Årsregnskabet skal udarbejdes, så det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 50.

Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal kasinoet antage mindst én statsautoriseret revisor.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 51.

I forbindelse med sin gennemgang af regnskabsmaterialet og kasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Spillemyndigheden stiller.

Stk. 2.

Revisor skal i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser for vigtige, at Spillemyndigheden får kendskab til.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 52.

Kasinoet skal indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt en kopi af årsberetningen til Spillemyndigheden senest 30 dage efter generalforsamlingens godkendelse.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 53.

En klage over afviklingen af spillet til kasinoet fra en gæst skal indeholde information om klagers identitet samt begrundelse for det påklagede forhold.

Stk. 2.

Klager skal indgives skriftligt til kasinoet.

Stk. 3.

Kasinoet skal behandle klagen hurtigst muligt.

Er klagen ikke afgjort inden for 14 dage, skal kasinoet informere klageren om, hvornår denne kan forvente en afgørelse i sagen .

Klagen kan afvises, hvis kravene i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt.

Stk. 4.

Kasinoet skal opbevare dokumenter, der indgår i klagesager, herunder også dokumenter i sager om afviste klager, i mindst 2 år.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 54.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 1-4 og 6-9, § 11, stk. 1 og 2, §§ 12-21, § 22, stk. 2, §§ 23-43, § 45, stk. 2, §§ 46-50, § 51, stk. 1, § 52 og § 53, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

§ 55.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 772 af 9. juni 2017 om landbaserede kasinoer ophæves.

Stk. 3.

§ 18 har virkning fra den 1. april 2020.

BEK H#LOKDOK04 2019 1290 Valid

Bilag 1

Tekniske krav til levering af spildata for landbaserede kasinoer

A.

Indledning

Tilladelsesindehaver skal løbende levere spildata om udbuddet af gevinstgivende spilleautomater på landbaserede kasinoer til brug for Spillemyndighedens tilsyn.

Dette bilag beskriver de tekniske krav, som en tilladelsesindehaver skal opfylde til sikring af datagrundlag for kontrol.

B.

System til brug for kontrol af spil

B.

1 Datalager til opbevaring af spildata

Tilladelsesindehaver skal etablere et datalager til opbevaring af spildata.

Tilladelsesindehavers datalager til opbevaring af spildata betegnes som SAFE.

SAFE må ikke være en del af spilsystemet.

Tilladelsesindehaver skal anvende Spillemyndighedens ”Tamper Token”-system til at sikre, at spildata ikke ændres, mens de opbevares på SAFE.

Tilladelsesindehaver skal automatisk kunne håndtere Spille‐ myndighedens ændringer i token-frekvens.

Tilladelsesindehaver er ansvarlig for drift af SAFE og udbedring af fejl.

Tilladelsesindehaver skal hurtigst muligt orientere Spillemyndigheden om fejl på SAFE.

B.

2 Daglig rapportering

Tilladelsesindehaver skal dagligt gemme en rapport på SAFE, der summerer visse data for spiludbuddet for den pågældende dag (End of day rapport).

Summeringen skal foretages i spilsystemet og må ikke fore‐ tages på baggrund af data, der allerede er lagret på SAFE.

C.

Krav til revisionsspor

Tilladelsesindehaver skal sikre et revisionsspor mellem spildata på SAFE og transaktioner i spilsyste‐ met.

Revisionssporet skal sikre, at tilladelsesindehaver kan identificere hver enkelt transaktion i spilsyste‐ met og den standard record, hvori transaktionen er rapporteret på SAFE.

Identifikation skal også kunne foretages fra en standard record på SAFE til en given transaktion i tilladelsesindehavers spilsystem.

D.

Krav til SAFE

D.

1 Overførsel og opbevaring af data

Tilladelsesindehaver skal overføre og gemme spildata for gevinstgivende spilleautomater på landbasere‐ de kasinoer på SAFE.

Spildata skal gemmes i standard records, som kan indlæses i Spillemyndighedens kontrolsystem.

Spillemyndigheden skal kunne overføre spildata efter behov fra tilladelsesindehavers SAFE til Spille‐ myndighedens eget datalager til kontrolbrug.

Overførslen foregår via internettet med File Transfer Proto‐ col Secure (FTPS), og dataenes integritet kontrolleres med Tamper Token.

Tilladelsesindehaver skal opbevare spildata på SAFE for de seneste 12 måneder samt opbevare arkive‐ rede spildata fra yderligere 48 måneder på et læsbart digitalt medie.

Tilladelsesindehaver skal på opfor‐ dring kunne levere arkiverede spildata fra digitalt læsbart medie til Spillemyndigheden inden for fem ar‐ bejdsdage.

Spildata må ikke slettes fra SAFE, før den krævede opbevaringsperiode er overskredet.

Rettelser i spil‐ data skal ske ved at levere korrigerende spildata.

D.

2 Tekniske krav til SAFE

1.

SAFE skal etableres på en separat server, der er fysisk adskilt fra tilladelsesindehavers spilsystem.

2.

Spildata på SAFE skal være adskilt logisk og forsvarligt fra eventuelle andre data.

3.

Tilladelsesindehaver skal sørge for nødvendig backup af alle spildata.

SAFE og backup af SAFE skal være geografisk adskilt.

Ligeledes skal dataopbevaring på læsbart digitalt medie være geografisk ad‐ skilt fra backup af samme.

4.

SAFE skal, før den tages i anvendelse til datalager, opfylde it-sikkerhedskrav på minimum tilsvaren‐ de niveau som for tilladelsesindehavers spilsystem i medfør af bekendtgørelsens kap.

13 om tekniske vilkår, herunder krav om certificering.

5.

Tilladelsesindehaver skal sikre, at Spillemyndigheden har online adgang til at hente spildata fra SAFE til brug for kontrol.

6.

Tilladelsesindehaver skal etablere adgang til SAFE via en sikker adgang via FTPS med minimum 8 Mbit/s.

7.

SAFE skal være tilgængeligt 98,50 % af tiden målt på en måned.

8.

Hvis SAFE er utilgængelig, skal spildata opsamles og gemmes på SAFE efter afslutning på utilgæn‐ gelighedsperioden.

E.

Krav til tilladelsesindehavers forretningsgange

Tilladelsesindehaver er ansvarlig for at udarbejde, dokumentere og følge relevante forretningsgange, der har til formål at understøtte og sikre, at både tilladelsesindehaver og dennes eventuelle samarbejdspartne‐ re til stadighed overholder samtlige krav i dette bilag.

Tilladelsesindehaver skal sikre, at forretningsgangene skal omfatte overvågning af alle komponenter og datatransmissioner i det samlede spilsystem, herunder hos tredjemand, for at sikre fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed.

F.

Krav til tilladelsesindehavers kontrol og organisation

Tilladelsesindehaver skal jævnligt kontrollere og udarbejde dokumentation for, at samtlige krav i dette bilag overholdes af både tilladelsesindehaver og dennes eventuelle samarbejdspartnere.

Tilladelsesindeha‐ vers medarbejdere og ledere skal udarbejde procedurer for at sikre overholdelse af bilagets krav og skal som minimum have følgende foranstaltninger

•

Interne revisioner, der kan afholdes periodisk såvel som stikprøvevis afhængigt af det pågældende kravs væsentlighed.

•

Eksterne revisioner, når dette måtte være påkrævet for at sikre, at gældende krav overholdes.

•

Procedurer for behandling og arkivering af dokumentation for kontrol.

Ved konstatering af fejl hos tilladelsesindehaver selv og/eller hos dennes samarbejdspartnere skal der inden 5 arbejdsdage ske rapportering til Spillemyndigheden.

Rapporteringen skal omfatte tilladelsesinde‐ havers vurdering af konsekvenserne af fejlen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →