Legislator Case Law & Legislation
B20190123405 DK

Bekendtgørelse om gravpladser for selskabsdyr og heste og nedgravning heraf på privat grund

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

Bekendtgørelse om gravpladser for selskabsdyr og heste og nedgravning heraf på privat grund

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 1.

Denne bekendtgørelse omfatter

1)

krav til registrering og drift af gravpladser for selskabsdyr og heste, og

2)

privates nedgravning af selskabsdyr og heste på privat grund.

Stk. 2.

Produktionsdyr, der holdes som selskabsdyr, bortset fra heste, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Gravplads: En gravplads for selskabsdyr og heste, der er registreret af Fødevarestyrelsen.

2)

Heste: Alle dyr af hesteslægten equidae.

Dyr af hesteslægten equidae betragtes ikke som selskabsdyr.

3)

Selskabsdyr: Alle dyr tilhørende arter, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller landbrugsproduktion, f.eks. hunde, katte, gnavere, krybdyr, stuefugle, akvariefisk og hvirvelløse dyr.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

I medfør af § 44, stk. 1, § 45, § 67 og § 70, stk. 3 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelse og definitioner

Kapitel 2

Nedgravning af døde selskabsdyr og heste på privat grund

Kapitel 3

Registrerede gravpladser

Ansøgning og sagsbehandlingsfrister

Meddelelse om væsentlige ændringer

Særlige krav til driften af gravpladser

Kapitel 4

Straffe- og ikraftrædelsesbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 3.

Ejere af døde selskabsdyr må iværksætte nedgravning af det døde dyr på privat grund, såfremt det ikke strider mod miljølovgivningen eller anden lovgivning.

Stk. 2.

Ejeren skal sikre, at det nedgravede døde selskabsdyr er dækket med tilstrækkeligt jord, så ådselsædende dyr ikke kan opgrave det døde nedgravede dyr.

Stk. 3.

Nedgravning af egne selskabsdyr i henhold til bestemmelsen i stk. 1, kan ske uden indhentelse af tilladelse hos Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 4.

Ejere af døde heste må iværksætte nedgravning af den døde hest på privat grund, såfremt

1)

hesten ikke har været mistænkt for at lide af en anmeldepligtig husdyrsygdom,

2)

hesten ikke døde af eller blev aflivet grundet sygdomsbekæmpelse, og

3)

nedgravningen ikke er i strid med miljølovgivningen eller anden lovgivning.

Stk. 2.

Ejeren skal sikre, at den nedgravede døde hest er dækket med tilstrækkeligt jord, så ådselsædende dyr ikke kan opgrave den døde nedgravede hest.

Stk. 3.

Nedgravning af egne heste i henhold til bestemmelsen i stk. 1, kan ske uden indhentelse af tilladelse hos Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 5.

Den, der driver gravplads, skal være registreret af Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 6.

Ansøgning om registrering skal indsendes til Fødevarestyrelsen og indeholde følgende oplysninger

1)

En beskrivelse af indretning og beliggenhed.

2)

Virksomhedsejerens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer.

3)

Hvilke selskabsdyr og heste eller aske fra selskabsdyr og aske fra heste, der skal modtages og nedgraves på stedet.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om registrering af gravpladser, senest 4 uger efter modtagelse af ansøgning og alle nødvendige dokumenter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Fristen i stk. 2 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det.

Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 2.

Stk. 4.

Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning om registrering og alle nødvendige dokumenter, sender styrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1)

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 2 og 3,

2)

at ansøgeren ikke må starte driften af gravpladser, førend vedkommende er registreret hertil af Fødevarestyrelsen, og

3)

klagemuligheder.

Stk. 5.

Ansøgeren må først påbegynde driften af gravpladsen, når gravpladsen er registreret af Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 7.

Den, der driver en gravplads, skal skriftligt meddele Fødevarestyrelsen om ejerskifte, flytning, udvidelse, ophør eller anden væsentlig ændring af en virksomheds aktivitet med henblik på fornyet registrering.

Bestemmelserne i § 6 finder tilsvarende anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 8.

Den, der driver en gravplads, skal sikre, at gravpladsen kun modtager døde selskabsdyr og døde heste samt aske i urner fra kremerede selskabsdyr og kremerede heste.

Stk. 2.

Den, der driver en gravplads, skal sikre, at

1)

hestene ikke har været mistænkt for at lide af en anmeldepligtig husdyrsygdom,

2)

hestene ikke døde af eller blev aflivet grundet sygdomsbekæmpelse, og

3)

nedgravningen ikke er i strid med miljølovgivningen eller anden lovgivning.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 9.

Den, der driver en gravplads, skal føre optegnelser over

1)

Modtagelsesdato.

2)

Dyreart, for de modtagne døde dyr eller urnen med aske fra kremerede selskabsdyr eller kremerede heste.

3)

Ejerens navn og adresse.

Stk. 2.

Optegnelserne skal opbevares i mindst to år.

Stk. 3.

Optegnelserne skal på forlangende forevises Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 10.

Den, der driver en gravplads, skal sikre, at de døde selskabsdyr og døde heste samt urner med aske nedgraves hurtigst muligt efter ankomst.

Stk. 2.

Den, der driver en gravplads, skal sikre, at de døde selskabsdyr og døde heste opbevares hensigtsmæssigt i tætsluttende lækagesikker emballage indtil nedgravning.

Stk. 3.

Opbevaring af aske fra kremerede selskabsdyr og kremerede heste skal ske i lukkede tætsluttende beholdere.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 11.

Den, der driver en gravplads, skal sikre, at nedgravede døde selskabsdyr og døde heste er dækket med tilstrækkeligt jord, så ådselsædende dyr ikke kan opgrave de døde nedgravede dyr.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 12.

Når en grav nedlægges, og såfremt resterne graves op, skal den, der driver gravpladsen, sikre at eventuelle rester fra dyrene bortskaffes i overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

Stk. 2.

Hvis en kæledyrsgravplads nedlægges og dyrene eller urnerne med aske ønskes flyttet til et andet sted, skal den, der har drevet gravpladsen, sikre, at de døde dyr genemballeres i en tætsluttende lækagesikker emballage og opbevares hensigtsmæssigt, indtil dyrene på ny nedgraves.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 13.

Den, der driver en gravplads, skal sørge for, at der foretages fornøden rengøring af de lokaler, der anvendes til opbevaring af de døde dyr og urner med aske, forud for nedgravning.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 14.

Med bøde straffes den, der

1)

uden registrering udøver virksomhed som omhandlet i § 5,

2)

undlader at give oplysninger efter § 7 eller § 9, stk. 3, eller

3)

overtræder §§ 3-4, § 6, stk. 5, § 8, § 9, stk. 1-2, eller §§ 10-13.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil to år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2019 1234 Valid

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1294 af 15. december 2009 om registrering og drift af kæledyrsgravpladser ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →