Bekendtgørelse om opretholdelse af besætningsdata i handels- og fiskeskibe
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bekendtgørelse om opretholdelse af besætningsdata i handels- og fiskeskibe
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på
1)
Handelsskibe, der er forsynet med en af Søfartsstyrelsen udstedt besætningsfastsættelse.
2)
Fiskeskibe uanset størrelse.
§ 2.
Rederen og skibsføreren er ansvarlige for, at den fortegnelse over besætningsdata, der er nævnt i § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om skibes besætning, opbevares om bord og til enhver tid er tilgængelig ved syn og kontrol af skibet.
Stk. 2.
Fortegnelsen kan opbevares på elektronisk medie.
Stk. 3.
Fortegnelsen fra skibets seneste rejse skal opbevares om bord indtil skibets næste afgang fra en havn.
Stk. 4.
Fortegnelsen skal sendes til Søfartsstyrelsen, hvis Søfartsstyrelsen anmoder om det.
Besætningsdataene skal sendes digitalt til Søfartsstyrelsen efter Søfartsstyrelsens nærmere anvisninger, hvis Søfartsstyrelsen anmoder om det.
Stk. 5.
For fiskeskibe skal fortegnelsen desuden sendes til de af Søfartsstyrelsen bemyndigede personer eller organisationer på land inden skibes afrejse, eller den skal meddeles fra skibet umiddelbart efter skibets afrejse.
Fortegnelsen skal opdateres ved hver ændring i besætningen.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2017/159/EU af 19. december 2016 om iværksættelse af den aftale vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der er indgået den 21. maj 2012 af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i Den Europæiske Union (Europêche), EU-Tidende 2017, nr. L 25, side 12.
§ 3.
Overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde.
I medfør af § 25, stk. 4, § 25 b, stk. 2, og § 27, stk. 1, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1070 af 13. september 2010 om opretholdelse af besætningsdata i handelsskibe og fiskeskibe ophæves.
§ 5.
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.