Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægsektoren og gartnerisektoren

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægsektoren og gartnerisektoren

§ 1.

Landbrugsstyrelsen kan inden for følgende indsatsområder give tilsagn om tilskud til investeringer i teknologier på jordbrugsbedrifter for at reducere miljøpåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion

1)

Reduktion af ammoniakemissionen i kvægsektoren på jordbrugsbedrifter med malkekvæg.

2)

Reduktion af ammoniakemissionen i kvægsektoren på jordbrugsbedrifter med slagtekalve.

3)

Reduktion af energiforbruget i kvægsektoren.

4)

Reduktion af energiforbruget i gartnerisektoren.

5)

Reduktion af næringsstofforbruget i gartnerisektoren.

6)

Reduktion af pesticidforbruget i den konventionelle gartnerisektor.

Stk. 2.

I bilag 1 findes en liste over de tilskudsberettigede teknologier, standardomkostninger, obligatoriske elementer m.v. inden for hvert indsatsområde, jf. stk. 1, nr. 1-6.

§ 2.

Tilsagn om tilskud kan gives til jordbrugere, der som ejer eller forpagter, driver en primær jordbrugsbedrift.

Stk. 2.

Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive jordbrugsbedriften, skal være på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 2.

Hvis produktionsformen ikke fremgår af bilag 2, afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet efter en konkret vurdering.

Stk. 3.

Tilsagn om tilskud kan ikke gives til konkursboer.

1)

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2013/1305/EU af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1303/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 3.

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren gælder ikke for investeringer omfattet af denne bekendtgørelse.

I medfør af § 2, stk. 1, 2 og 4, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelse

Kapitel 2

Definitioner

Kapitel 3

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

Ansøgning om tilsagn om tilskud

Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgningen

Afgørelse på baggrund af prioriteringen

Kapitel 4

Kriterier og forpligtelser

Kriterier for tilskudsberettigelse

Forpligtelser

Kapitel 5

Beregning af tilskud

Kapitel 6

Forlængelse af projektperioden

Ændring af projektet

Overdragelse af tilsagn

Kapitel 7

Udbetaling af tilskud

Kapitel 8

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

Kontrol

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 4.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

2)

Gennemført projekt: Den indkøbte teknologi skal være installeret/monteret og klar til brug til det under indsatsområdet påtænkte formål.

Teknologier der ikke kræve montering, skal tilsvarende være klar til brug, uden at det kræver yderligere forberedelse.

3)

Jordbruger: en juridisk person som udøver en landbrugsaktivitet i form af produktion, avl eller dyrkning af jordbrugsprodukter herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål.

4)

Jordbrugsbedrifter med malkekvæg: Jordbrugsbedrifter, hvor der ifølge CHR holdes malkekvæg.

5)

Jordbrugsbedrifter med slagtekalve: Jordbrugsbedrifter, hvor der ifølge CHR holdes slagtekalve.

6)

Malkekvæg: Malkekøer og kvier, der holdes med henblik på mælkeproduktion.

7)

Normtimesatser: De satser, som anvendes til beregning af arbejdskraftbehovet, jf. bilag 2.

8)

Obligatoriske elementer: De elementer du skal indkøbe til din teknologi, for at opnå tilskud, jf. bilag 1.

9)

Omkostningseffektivitet: Effekt pr. omkostningskrone for hver enkel teknologi, jf. bilag 3.

10)

Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.

Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.

Bedriften omfatter de aktiver, der er tilknyttet det CVR-nummer ansøger søger i.

11)

Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske funktionsmåde (TEUF).

12)

Prioriteringsscore: Summen af omkostningseffektivitet af de enkelte ansøgte teknologier pr. ansøgt projekt.

13)

Projekt: Det, der er ansøgt om under et indsatsområde udgør et projekt.

14)

Programområde: Danmark, jf. Det danske landdistriktsprogram 2014-2020.

15)

Slagtekalve: Kreaturer under to år som opfedes med henblik på slagtning.

16)

SMV: Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling (EF) nr. 361/2003 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124, af 20. maj 2003, side 36).

17)

Specifikationer: Krav til projekterne som skal være overholdt for at være tilskudberettiget.

18)

Staldafsnit: Del af stalden, hvor dyr, som er på samme udviklingsstadie og har lignende behov, går sammen.

Der er mindst ét staldafsnit i en stald.

19)

Standardomkostning: En på forhånd fastsat sats, der er udtryk for den gennemsnitlige omkostning for teknologien.

20)

Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

21)

Teknologiliste: Udtømmende liste, hvor alle de tilskudsberettigede teknologier, obligatoriske elementer m.v. på denne ordning står oplistet, jf. bilag 1.

§ 5.

Alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændringer, projektforlængelse, projektoverdragelser og anmodninger om udbetalinger efter denne bekendtgørelse skal indsendes via Tast selv-service.

Partshøringer skal besvares via Tast selv-service.

Stk. 2.

Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.

§ 6.

Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2.

Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.

Stk. 3.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud skal være modtaget i perioden fra den 1. oktober 2019 til den 3. december 2019.

Stk. 4.

Der kan indgives én ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nr.

Stk. 5.

For teknologierne 1.4, 1.7, 2.2 og 2.4, jf. bilag 1, kan der højest søges tilskud til 5 kraftfodersiloer med fodersnegl, stationære foderblandere og påslag/fodermagasin pr. valgt løsning der inkluderer de omtalte elementer.

Stk. 6.

For teknologi 5.4, 5.5 og 5.6, jf. bilag 1, kan der højest søges tilskud til 5 forskellige størrelser opsamlingstanke pr. ansøgning.

Der kan søges tilskud til det ønskede antal opsamlingstanke inden for hver af de valgte størrelser.

§ 7.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om afslag på ansøgningen om tilsagn, hvis

1)

effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at reducere miljøpåvirkninger fra jordbrugsbedriften, jf. § 1, stk. 1,

2)

ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

3)

teknologien ikke er omfattet af den i § 1, stk. 2, nævnte liste, jf. bilag 1, eller

4)

det samlede tilskudsgrundlag pr. ansøgning i indsatsområderne 3, 4, 5 og 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 3-6, ikke beløber sig til mindst 100.000 kr. pr. projekt, og 300.000 kr. pr. projekt for så vidt angår indsatsområderne 1 og 2, jf. § 1, stk. 1 nr. 1 og 2.

§ 8.

Landbrugsstyrelsen foretager en prioritering, jf. stk. 3-6, af de tilskudsberettigede ansøgninger inden for hver af de i stk. 2, nævnte bevillingsmæssige rammer.

Stk. 2.

Følgende midler er afsat inden for hvert indsatsområde

1)

19 mio. kr. til indsatsområde nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

2)

3 mio. kr. til indsatsområde nr. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

3)

15 mio. kr. til indsatsområde nr. 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

4)

7 mio. kr. til indsatsområde nr. 4, jf. § 1, stk. 1, nr. 4.

5)

3 mio. kr. til indsatsområde nr. 5, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.

6)

3 mio. kr. til indsatsområde nr. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3.

Prioriteringen af ansøgninger foretages pr. indsatsområde, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-6.

Stk. 4.

Ved prioriteringen af ansøgninger lægger Landbrugsstyrelsen vægt på projektets omkostningseffektivitet, jf. bilag 3.

Projekter, der har den højeste prioriteringsscore på baggrund af omkostningseffektivitet, har førsteprioritet.

Stk. 5.

Hvis Landbrugsstyrelsen modtager ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og hvis der er lighed i projekternes prioriteringsscore, vil de projekter, der beløbsmæssigt har det højeste tilskudsgrundlag, få førsteprioritet.

Stk. 6.

Såfremt der efter den i stk. 4 og 5 nævnte prioritering fortsat er lighed mellem projekterne, træffes der afgørelse ved lodtrækning.

Stk. 7.

Eventuelle overskudsmidler inden for et indsatsområde under kvægsektoren bliver omfordelt forholdsmæssigt, efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder inden for kvægsektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8.

Eventuelle overskudsmidler inden for et indsatsområde under gartnerisektoren bliver omfordelt forholdsmæssigt, efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder inden for gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 4-6.

Stk. 9.

Såfremt der i øvrigt er overskudsmidler til rådighed, kan de resterende midler omfordeles forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder.

§ 9.

Tilsagn om tilskud er betinget af følgende

1)

At tilsagnshaver er ansvarlig for, at projektet gennemføres, herunder gennemføres og opretholdes inden for det indsatsområde, som der er givet tilsagn om tilskud til, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-6.

2)

At teknologien er omfattet af teknologilisten, jf. § 1, stk. 2, jf. bilag 1, samt anvendes inden for det indsatsområde, som der er givet tilsagn om tilskud til, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-6.

3)

At tilsagnshaver ejer investeringerne.

4)

At tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden anmodning om udbetaling.

5)

At tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.

6)

At projektet ikke påbegyndes, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud.

7)

At projektet gennemføres på ansøgers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.

8)

At det samlede tilskudsgrundlag beløber sig til mindst 100.000 kr. pr. projekt for indsatsområderne 3, 4, 5 og 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 3-6, og mindst 300.000 kr. pr. projekt for så vidt angår indsatsområderne 1 og 2, jf. § 1, stk. 1 nr. 1 og 2.

9)

At tilsagnshaver fra ansøgningstidspunktet til og med udløbet af projekts opretholdelsesperiode, jf. § 10, nr. 8, til stadighed har det årlige arbejdskraftbehov, som er beskrevet i § 2, stk. 2, jf. bilag 2.

§ 10.

Tilsagnshaver er forpligtet til følgende

1)

At gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet herunder at have etableret de i tilsagnet anførte teknologier.

2)

At gennemføre projektet med de i bilag 1 anførte obligatoriske elementer samt specifikationer.

3)

At sikre, at alle obligatoriske elementer og eventuelle valgfrie elementer, som indgår i projektet, er nye.

4)

At informere offentligheden om støtten fra ELFUL, herunder skilte, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014.

5)

At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, jf. dog § 12, stk. 2.

6)

At indsende udbetalingsanmodningen med de påkrævede oplysninger rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 15, stk. 2 og 3.

7)

At holde regnskabsbilag herunder fakturaer vedrørende projektet tilgængelige i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.

8)

At sørge for, at projektet ikke udsættes for en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår i 3 år efter datoen for slutudbetalingen.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV gælder denne forpligtelse i 5 år, jf. art.

71 i forordning nr. 1303/2013.

9)

At sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for programområdet i 3 år efter datoen for slutudbetaling.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, er tilsagnshaver dog forpligtet til at sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for programområdet i 5 år efter datoen for slutudbetaling, og at den produktive aktivitet ikke udsættes for flytning uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling, jf. artikel 71 i forordning nr. 1303/2013.

§ 11.

Tilskud efter § 1, stk. 1, kan gives til 40 pct. af den standardomkostning, der er fastsat for hver enkelt teknologi, jf. bilag 1.

Stk. 2.

Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5 mio. kr. pr. CVR-registrerede jordbrugsbedrift.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen kan ikke give tilskud til teknologier, som modtager eller tidligere har modtaget andre EU-tilskud, tilskud under anden tilskudsordning fra Landbrugsstyrelsen eller tilskud fra anden offentlig myndighed, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med andre offentlige, nationale tilskud i form af garanti, kaution eller lignende til omkostninger, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

Stk. 5.

Ydes der anden tilskud som nævnt i stk. 4, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i stk. 1 og 2.

Stk. 6.

Der kan ikke ydes tilskud til investeringer i teknologier, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i henhold til anden lovgivning.

§ 12.

Projektperioden er på 1 år, og løber fra ansøgningen om tilsagn er modtaget i Landbrugsstyrelsen, jf. § 6, medmindre andet fremgår af tilsagnet.

Projektperiodens start– og slutdato fastsættes i tilsagnet, jf. dog § 15, stk. 4.

Stk. 2.

Landbrugsstyrelsen kan, efter ansøgning, tillade at projektperioden, jf. stk. 1, forlænges med højest 1 år.

Projektets slutdato kan dog ikke forlænges ud over den 31. december 2022.

Stk. 3.

Der kan kun ansøges om projektforlængelse én gang pr. projekt.

Stk. 4.

Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før projektperiodens slutdato, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Ansøgning om projektforlængelse skal godkendes af Landbrugsstyrelsen for at projektforlængelsen får retsvirkning.

§ 13.

Landbrugsstyrelsen kan, efter ansøgning, tillade at et projekt ændres, på betingelse af at ændringen foretages inden for det samme indsatsområde.

Stk. 2.

Der kan kun ansøges om projektændring én gang pr. projekt.

Stk. 3.

Ansøgning om ændring af projektet skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før projektperiodens slutdato, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 4.

Ansøgning om ændring af projektet skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden ændringen må iværksættes.

Stk. 5.

Anmodning om ændring af projektet kan ikke godkendes, såfremt ændringen medfører, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. § 8.

Stk. 6.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

§ 14.

Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der opfylder kravene i § 2.

Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Stk. 2.

Ansøgning om overdragelse skal indgives til Landbrugsstyrelsen på et korrekt udfyldt ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast-selv-service.

Stk. 3.

Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af projektet kan få retsvirkning.

§ 15.

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af antallet af teknologier, som tilsagnshaver har etableret, dog maksimalt det antal, der er givet tilsagn om tilskud til.

Stk. 2.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på et korrekt udfyldt udbetalingsskema, jf. § 5, stk. 1.

Ansøger skal i udbetalingsskemaet afgive de påkrævede oplysninger herunder vedlægge dokumentation for eventuel anden offentlig støtte, korrekt udført skiltning, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, samt eventuelle nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder.

Stk. 3.

Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget hos Landbrugsstyrelsen senest på projektperiodens slutdato, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 4.

Ved at indsende anmodningen om udbetalingen, erklærer tilsagnshaver samtidig projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

Stk. 5.

Tilskud kan alene udbetales i én slutudbetaling.

Stk. 6.

Det er en betingelse for at få udbetalt tilskuddet, at Landbrugsstyrelsen har godkendt udbetalingsanmodningen.

§ 16.

Tilskuddet udbetales til tilsagnshavers NemKonto.

§ 17.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

1)

tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)

tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 eller § 9, stk. 2, eller

3)

ét eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 9 ikke er opfyldt.

§ 18.

Ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, der er nævnt i § 10, jf. dog §§ 19-21, kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse og tilbagebetaling af tilskuddet.

Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om bortfald af tilsagn.

Stk. 2.

Delvis nedsættelse kan kun ske ved overtrædelser, hvor projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering forsat lever op til ordningens formål.

Hvis projektet ikke lever op til ordningens formål, træffer Landrugsstyrelsen afgørelse om bortfald af tilsagn.

§ 19.

Landbrugsstyrelsen nedsætter tilskuddet med 1 pct. pr. kalenderdag til og med den 20. kalenderdag, hvis udbetalingsanmodningen modtages i Landbrugsstyrelsen efter datoen for projektets afslutning, jf. § 10, nr. 5.

Stk. 2.

En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører afslag på udbetalingen og bortfald af tilsagn.

§ 20.

Ved manglende skiltning, jf. § 10, nr. 4, kan Landbrugsstyrelsen suspendere tilskuddet indtil ansøger, på Landbrugsstyrelsens anmodning og inden for en af Landbrugsstyrelsen fastsat frist på op til 3 uger afhjælper manglen.

Stk. 2.

Hvis tilsagnshaver ikke efterkommer Landbrugsstyrelsens anmodning om at afhjælpe den manglende skiltning inden for fristen, jf. stk. 1, nedsætter Landbrugsstyrelsen udbetalingen med 1 pct. af det samlede tilskudsbeløb, dog ikke med mere end 50.000 kr.

§ 21.

Landbrugsstyrelsen kræver tilskuddet tilbagebetalt, hvis forpligtelserne, jf. § 10, nr. 8 og 9, ikke overholdes.

Hvis tilsagnshaver er en SMV anvendes følgende procentsatser

1)

Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller i op til én måned, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.

2)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end én måned, men mindre end 18 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

3)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

Stk. 2.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, anvendes følgende procentsatser

1)

Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller i op til 18 måneder, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.

2)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

3)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis en tilsagnshaver, som ikke er en SMV, flytter den produktive aktivitet uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling, jf. § 10, nr. 9, sidste pkt.

§ 22.

Landbrugsstyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol af projekter, der modtager tilskud.

Tilsagnshaver skal til brug for kontrollens gennemførelse, efter anmodning kunne godtgøre, at projektet er gennemført i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af denne bekendtgørelse eller regler fastsat af Unionen (EU) om forhold omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 23.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2019.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 513 af 22. maj 2018 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren ophæves, men finder fortsat anvendelse på tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1142 af 20. oktober 2017 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier finder fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet.

Bilag 1

Teknologiliste

Teknologiliste med obligatoriske elementer, valgfrie elementer og standardomkostninger, standard miljøeffekt, levetid og specifikationer

Indsatsområde 1: Malkekvæg, reduktion af ammoniakemission

Nr.

Teknologi

Kapacitet

Obligatoriske elementer

Valgfrie elementer

Standardomkostning

Årlig standard miljøeffekt (kg NH3-N/ staldplads)

Teknologiens levetid (år)

Specifikationer

1.1

Gylleforsuring i malkekvægstalde

428 stald-pladser/anlæg

- Syretank med automatisk overvågning af syrestand (på støbt fundament)

- Manuel flyder ved 80% fuld tank (bruges ved påfyldning)

- 3” tankvognstuds med aflåst hane

- Automatisk syrepotte for kondensfri syreopbevaring

- Syreskab med syrepumpe, syreventiler og styring

- Hovedtavle med PC-løsning

- Pullerter for sikring af syretanken mod skader ved påkørsel

- Nødbruser (sikkerhedsudstyr)

- 2 pH-sensorer med automatisk rengøring til mixerbrønd

- Niveau-overvågning af gyllestand i ringkanal

- Styring for lagertank

- 700.000 kr./ anlæg

4,22

15

- Anlægget skal have niveau-overvågning af gyllestand i lagertank.

Dette kan være en eksisterende alarm eller en ny alarm installeret sammen med forsuringsanlægget.

1.2

Fasefodring baseret på mælkemåling

9,4 staldpladser/ mælkemåler

- Mælkemålere til malkestalde og -karusseller

Selektionsudstyr

- 7.400 kr./ mælkemåler

1,60

15

- Der skal installeres én mælkemåler pr. malkeplads.

Det er alle eksisterende malkepladser som skal have mælkemåler for at teknologien er tilskudsberettiget.

- Mælkemåleren skal måle ydelsen (mængde af mælk).

- Der kan ikke søges om tilskud til malkemåler når der malkes ved robotter.

- Der skal anvendes selektionsudstyr for at sikre, at køerne inddeles i to eller flere fodringshold efter malkning.

Der kan anvendes eksisterende udstyr eller der kan investeres i nyt udstyr som er tilskudsberettiget.

- Hvert fodringshold skal fodres med hver deres fuldfoderblanding tilpasset køernes behov.

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 1.3 eller 1.4 i samme staldafsnit.

1.3

Fasefodring baseret på mælkens sammensætning

9,4 staldpladser/

måleudstyr

- Udstyr til måling af mælkens indhold af fedt, protein eller urea

Selektionsudstyr

- 26.900 kr./ måleudstyr

1,60

15

- Der skal kunne måles på mælkens sammensætning fra alle malkepladser, enten med en central prøvetagning- og måleenhed som kobles til alle malkepladser, eller ved prøvetagnings- og måleudstyr pr. malkeplads.

- Teknologien kan bruges ved malkerobotter, malkekarrusel eller traditionelle malkestalde.

- Der skal anvendes selektionsudstyr for at sikre, at køerne inddeles i to eller flere fodringshold efter malkning.

Der kan anvendes eksisterende udstyr eller der kan investeres i nyt udstyr som er tilskudsberettiget.

- Hvert fodringshold skal fodres med hver deres fuldfoderblanding tilpasset køernes behov.

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 1.2 eller 1.4 i samme staldafsnit.

1.4

Fasefodring med kraftfoder

300 staldpladser/

løsning

-

-

1,60

12

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 1.2 eller 1.3 i samme staldafsnit.

Alle løsninger

- Der skal være mindst 2 siloer og 2 fodersnegle, hvoraf mindst én af dem skal være anskaffet med tilskud i denne tilskudsordning.

1.5

Teltoverdækning til gylletanke

428 staldpladser/

gylletank

0,76

20

Løsning A og B

- Gylletanken som overdækkes med telt må anvendes til kvæggylle fra egen jordbrugsbedrift samt afgasset biomasse som er kommet retur fra biogasanlæg.

1.6

Overvågning af drøvtygning, brunst og sygdom

2 staldpladser/

rem

- Drøvtygnings- og aktivitetsmåler med halstranspondere

- Antenner, PC og software

- 1.170 kr./rem

1,28

10

1.7

Udstyr til automatisk fodring med fuldfoder

300 staldpladser /anlæg

Til alle løsninger

-

-

-

-

-

-

-

1,28

10

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 1.4 i samme staldafsnit.

Alle løsninger

- Der skal være påslag til mindst 2 slags ensilage og påslag til mindst 3 tørre foderråvarer.

Løsning B og C

- Påslagene skal være forsynet med transportbånd eller snegle, der kan transportere foderemner til den stationære blander.

1.8

Brovægt til optimering af markdrift, lagerstyring og foderstyring

428 staldpladser /brovægt

- Brovægt

- Anlæg af fundament/grube/rammer/ramper og lignende

- PC og printer + tilhørende software

- Verifikation af vægten

- 188.000 kr./brovægt

1,28

20

- Brovægt skal kunne veje hele vognlæs grovfoder, korn og lignende fodermidler.

Indsatsområde 2: Slagtekalve, reduktion af ammoniakemission

Nr.

Teknologi

Kapacitet

Obligatoriske elementer

Valgfrie elementer

Standardomkostning

Årlig standard miljøeffekt (kg NH3-N/staldplads)

Teknolo-giens levetid (år)

Specifikationer

2.1

Gylleforsuring i slagtekalvestalde

593 staldpladser /anlæg

- Syretank med automatisk overvågning af syrestand (på støbt fundament)

- Manuel flyder ved 80% fuld tank (bruges ved påfyldning)

- 3” tankvognstuds med aflåst hane

- Automatisk syrepotte for kondensfri syreopbevaring

- Syreskab med syrepumpe, syreventiler og styring

- Hovedtavle med PC-løsning

- Pullerter for sikring af syretanken mod skader ved påkørsel

- Nødbruser (sikkerhedsudstyr)

- 2 pH-sensorer med automatisk rengøring til mixerbrønd

- Niveau-overvågning af gyllestand i ringkanal

- Styring for lagertank

- 700.000 kr./ anlæg

2,53

15

- Anlægget skal have niveau-overvågning af gyllestand i lagertank.

Dette kan være en eksisterende alarm eller en ny alarm installeret sammen med forsuringsanlægget.

2.2

Fasefodring med kraftfoder

761 staldpladser /anlæg

-

-

-

0,36

12

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 2.4 i samme staldafsnit.

- Anvendes et systemet, hvor kalvene flytter, skal kraftfoderet kunne tilpasses og tildeles til alle stier eller alle individuelle automater.

- Anvendes et systemet, hvor kalvene forbliver i samme sti, skal sammensætningen af kraftfoderet kunne ændres efter behov i hver sti eller alle individuelle automater.

- Der skal være mindst 2 siloer og 2 fodersnegle, hvoraf mindst én af dem skal være anskaffet med tilskud i denne tilskudsordning.

2.3

Overvågning af drøvtygning og sygdom

20 staldpladser /rem

- Drøvtygnings- og aktivitetsmåler med halstranspondere

- Antenner, PC og software

- 1.170 kr./rem

0,29

10

2.4

Udstyr til automatisk fodring med fuldfoder

761 staldpladser /anlæg

Til alle løsninger

-

-

-

-

-

-

-

0,29

10

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 2.2 i samme staldafsnit.

Alle løsninger

- Der skal være påslag til mindst 2 slags ensilage og påslag til mindst 3 tørre foderråvarer.

Løsning B og C

- Påslagene skal være forsynet med transportbånd eller snegle, der kan transportere foderemner til den stationære blander.

Indsatsområde 3: Kvæg, reduktion af energiforbruget

Nr.

Teknologi

Kapacitet

Obligatoriske elementer

Standardomkostning

Årlig standard miljøeffekt (kWh/stald-plads)

Teknologiens levetid (år)

Specifikationer

3.1

LED-belysning i malkekvægstald

4,5 staldpladser /armatur

- Armaturer til ikke LED-belysning udskiftes til nye LED armaturer inkl.

LED-lysenheder i malkekvægsstalden

- 1.500 kr./ armatur

75

9

- Det er mindst i det område i stalden, hvor køerne opholder sig (hvor der er dybstrøelsesareal eller sengebåse), hvor alle armaturer skal udskiftes.

3.2

LED-belysning i slagtekalvestald

9 staldpladser /armatur

- Armaturer til ikke LED-belysning udskiftes til nye LED armaturer inkl.

LED-lysenheder i slagtekalvestalden

- 1.500 kr./ armatur

37,5

9

- Det er mindst i det område i stalden, hvor slagtekalvene opholder sig (hvor der er dybstrøelsesareal eller sengebåse), hvor alle armaturer skal udskiftes.

3.3

Frekvensstyret vakuumpumpe i malkeanlæg

300 staldpladser /vakuumpumpe

24

10

3.4

Brøndvandskøling af mælk

300 staldpladser /rør- eller pladekøler

-

47

15

3.5

Frekvensstyret mælkepumpe og mælkeudskiller med bufferkapacitet

300 staldpladser /mælkepumpe

-

18

10

- Denne teknologi kan kombineres med teknologi 3.4 Brøndvandskøling af mælk.

Ved at koble en frekvensstyret mælkepumpe til, kan der årligt bespares 18 kWh/staldplads.

- Installation af denne teknologi alene forudsætter, at der allerede er brøndvandskøling af mælken i malkestalden i forvejen.

3.6

Varmegenindvinding fra mælkekøling (anlæg uden for-køling med brøndvand)

300 staldpladser /anlæg

- Varmtvandsbeholder koblet ind mellem kølekompressor og udeluftkondensator

- Pladeveksler for overførsel af varme fra kølegas til vand

- Cirkulationspumpe for cirkulation af vand over pladeveksler

- 86.000 kr./ anlæg

98

10

- Denne teknologi kan ikke kombineres med teknologi 3.4 Brøndvandskøling af mælk.

3.7

Varmegenindvinding fra mælkekøling (anlæg med for-køling med brøndvand)

300 staldpladser /anlæg

- Varmtvandsbeholder koblet ind mellem kølekompressor og udeluftkondensator

- Pladeveksler for overførsel af varme fra kølegas til vand

- Cirkulationspumpe for cirkulation af vand over pladeveksler

- 86.000 kr./ anlæg

127

10

- Der skal ske forkøling af mælk, enten fra et eksisterende anlæg eller ved investering i teknologi 3.4 Brøndvandskøling af mælk.

Indsatsområde 4.

Gartneri, reduktion af energiforbruget

Nr.

Teknologi

Kapacitet

Obligatoriske elementer

Standardomkostning

Årlig standard miljøeffekt (kWh/m 2 )

Teknologiens levetid (år)

Specifikationer

4.1

Højisolerende dækkemateriale til isolering af væksthuses nordvendte vægge

1.050 m 2 /væksthus

- Højisolerende bygningselementer til isolering af fritliggende væksthuses nordvendte væg (hele væggen)

- 174.000 kr./ fritliggende væksthus

27

15

- Højtisolerende bygningselementer kan være to- eller flerlags polykarbonat kanalplader eller kølerumsplader.

- Der er hele den nordvendte væg som skal isoleres.

- Væksthuset skal være på mindst 800 m 2 .

4.2

Højisolerende dækkemateriale til isolering af ældre væksthuse

1.050 m 2 /væksthus

- Højisolerende bygningselementer til isolering af ældre, fritliggende væksthuses nordvæg, gavle og tag i nord.

- 350.000 kr./ fritliggende væksthus

53

10

- Højtisolerende bygningselementer kan være to- eller flerlags polykarbonat kanalplader eller kølerumsplader.

- Væksthuset skal være bygget i 1995 eller tidligere.

- Det er hele den nordvendte væg og tagflade som skal isoleres.

Det er valgfrit om én eller begge gavle isoleres.

- Væksthuset skal være på mindst 800 m 2 .

4.3

Gardinanlæg til isolering af væksthuse -enkeltlags

1 m 2 væksthus

- Et isoleringsgardin, som skal være brandhæmmende

- Gardinstyring (snoretræk og trækmotorer)

- Fodposer til inddækning.

- 70 kr./m 2 væksthus

50

5

- Alle typer isoleringsgardiner med forskellige kombinationer af aluminium og polyester kan anvendes, samt NIR-gardiner og mørklægningsgardiner.

- Der kan søges om tilskud til det areal af væksthuset, hvor gardinerne installeres.

- Arealet som kan indgå i ansøgningen er det indvendige mål af væksthuset afrundet til hele m 2 .

4.4

Gardinanlæg til isolering af væksthuse - tolags

1 m 2 væksthus

- To-lags gardiner bestående af et normalt isoleringsgardin kombineret med et skyggegardin.

Gardinerne skal være brandhæmmende.

- Gardinstyring (snoretræk og trækmotorer)

- Fodposer til inddækning.

- 70 kr./m 2 væksthus

75

5

- Alle typer isoleringsgardiner med forskellige kombinationer af aluminium og polyester kan anvendes, samt NIR-gardiner og mørklægningsgardiner.

- Der kan søges om tilskud til det grundareal af væksthuset, hvor gardinerne installeres.

- Arealet som kan indgå i ansøgningen er det indvendige mål af væksthuset afrundet til hele m 2 .

4.5

Klimacomputer med relevant software og sensorer til dynamisk klimastyring i væksthuse

1.352 m 2 /væksthusenhed

- Klimacomputer med relevant software og sensorer for lys, temperatur, fugtighed og CO2 i hver væksthusenhed

- Arbejdsstation (computer) til dynamisk styring af klima.

- 50.000 kr./ klimacomputer

80

10

- Der skal investeres i samtlige sensorer for lys, temperatur, fugtighed og CO2 i hver væksthusenhed.

- En væksthusenhed er et sammenhængende område i væksthuset, hvor der er samme behov for lys mv. og som styres separat fra andre væksthusenheder.

- Der skal investeres i én arbejdsstation (computer), der kan styre flere klimacomputere, én pr. væksthusenhed, dog maks.

12 klimacomputere pr. arbejdsstation.

4.6

LED-belysning til væksthuse

9,9 m 2 væksthus / LED-armatur

- Armaturer til ikke-LED-belysning udskiftes til nye LED-armaturer.

Inkl.

LED rør.

- 3.900 kr./ armatur

9

10

- Det er kun belysning i området med afgrøder/kulturer, som er tilskudsberettiget.

LED-belysning i andre dele af væksthuset som fx lager eller teknikrum eller andre dele af gartneriet som fx pakkerum, er ikke tilskudsberettiget.

4.7

Hybridinstallation med højtryksnatrium lamper og LED-lamper til væksthuse

12,7 m 2 væksthus /armatur

- Armaturer til ikke LED-belysning udskiftes til nye LED armaturer.

Inkl.

LED rør.

- Gamle højtryksnatrium-lamper udskiftes til nye højtryksnatrium- typer med elektronisk styring, inkl.

armaturer

- 3.900 kr./LED-armatur

- 2.100 kr./ armatur til højtryksnatrium-lamper

6

10

Højtryksnatriumlamper: SON, SON-T, HPS, SHP

- Andelen af højtryksnatrium-lamper skal udgøre mindst 30 %.

- Det er kun belysning i området med afgrøder/kulturer, som er tilskudsberettiget.

LED-belysning i andre dele af væksthuset som fx lager eller teknikrum eller andre dele af gartneriet som fx pakkerum, er ikke tilskudsberettiget.

4.8

Energieffektiv varmepumpe til opvarmning i væksthuse

19.076 m 2 væksthus /varmepumpe

- Varmepumpe med en effektivitet større end 4,0 SCOP

- 85.000 kr./ varmepumpe

70

15

- Der kan anvendes både luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper.

Uanset hvilken type anvendes skal SCOP være på mindst 4,0.

Indsatsområde 5.

Gartneri, reduktion af næringsstofforbruget

Nr.

Teknologi

Kapacitet

Obligatoriske elementer

Standardomkostning

Årlig standard miljøeffekt (g N/m 2 )

Teknologiens levetid (år)

Specifikationer

5.1

Gødningsblander og gødningscomputer til styring af gødning i produktion af tomat og agurk i væksthus (glashus, plasthus eller tunnel)

7.500 m 2 / gødningsblander

- Avanceret gødningsblander med integreret kontrolenhed og software

- 162.000 kr./ gødningsblander

60

10

- Kontrolenheden består af vandingscomputer eller kombineret klima- og vandingscomputer.

- Softwaren udgør beslutningsstøttesystemet.

- Gødningsblanderen skal kunne blande returvand og råvand og have integreret udstyr til måling af ledningsværdi og næringsstofindhold.

- Der skal være en gødningsblander pr. dyrkningsenhed.

En dyrkningsenhed er det areal der anvendestil dyrkning af en kultur, dvs. samme planteart som er på samme udviklingsstadie.

5.2

Gødningsblander og gødningscomputer til styring af gødning i produktion af grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus (glashus, plasthus eller tunnel)

7.500 m 2 / gødningsblander

- Avanceret gødningsblander med integreret kontrolenhed og software

- 162.000 kr./ gødningsblander

20

10

- Kontrolenheden består af vandingscomputer eller kombineret klima- og vandingscomputer.

- Softwaren udgør beslutningsstøttesystemet.

- Gødningsblanderen skal kunne blande returvand og råvand og have integreret udstyr til måling af ledningsværdi og næringsstofindhold.

- Der skal være en gødningsblander pr. dyrkningsenhed.

En dyrkningsenhed er det areal der anvendestil dyrkning af en kultur, dvs. samme planteart som er på samme udviklingsstadie.

5.3

Gødningsblander og gødningscomputer til styring af gødning i produktion af udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus (glashus, plasthus eller tunnel) eller på containerplads

7.500 m 2 / gødningsblander

- Avanceret gødningsblander med integreret kontrolenhed og software

- 162.000 kr./ gødningsblander

6

10

- Kontrolenheden består af vandingscomputer eller kombineret klima- og vandingscomputer.

- Softwaren udgør beslutningsstøttesystemet.

- Gødningsblanderen skal kunne blande returvand og råvand og have integreret udstyr til måling af ledningsværdi og næringsstofindhold.

- Der skal være en gødningsblander pr. dyrkningsenhed.

En dyrkningsenhed er det areal der anvendestil dyrkning af en kultur, dvs. samme planteart som er på samme udviklingsstadie.

5.4

Recirkulering af gødevand i produktion af tomat og agurk i væksthus (glashus, plasthus eller tunnel)

7.500 m 2 / opsamlingstank

- Opsamlingstanken

- 7.200 kr.+ 380 kr./ m 3

45

10

- Der skal være mindst 1 opsamlingstank pr. dyrkningsenhed.

En dyrkningsenhed er det areal der anvendes til dyrkning af en kultur, dvs. samme planteart som er på samme udviklingsstadie.

Der kan være flere opsamlingstanke koblet til den samme avancerede gødningsblander.

- Dyrkningsenheden skal være forsynet med tæt underlag: dyrkningsborde, render, støbt underlag eller vandtæt membran, som sikrer opsamling af returvand.

- Der skal være en avanceret gødningsblander for at teknologien er tilskudsberettiget.

Dette kan være en gødningsblander som findes på gartneriet i forvejen eller en avanceret gødningsblander, som der søges om tilskud til under teknologi 5.1

5.5

Recirkulering af gødevand i produktion af grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus (glashus, plasthus eller tunnel)

7.500 m 2 / opsamlingstank

- Opsamlingstanken

- 7.200 kr.+ 380 kr./ m 3

15

10

- Der skal være mindst 1 opsamlingstank pr. dyrkningsenhed.

En dyrkningsenhed er det areal der anvendes til dyrkning af en kultur, dvs. samme planteart som er på samme udviklingsstadie.

Der kan være flere opsamlingstanke koblet til den samme avancerede gødningsblander.

- Dyrkningsenheden skal være forsynet med tæt underlag: dyrkningsborde, render, støbt underlag eller vandtæt membran, som sikrer opsamling af returvand.

- Der skal være en avanceret gødningsblander for at teknologien er tilskudsberettiget.

Dette kan være en gødningsblander som findes på gartneriet i forvejen eller en avanceret gødningsblander, som der søges om tilskud til under teknologi 5.2

5.6

Recirkulering af gødevand i produktion af udplantnings-planter og planteskolekulturer i væksthus (glashus, plasthus eller tunnel) eller på containerplads

7.500 m 2 / opsamlingstank

- Opsamlingstanken

- 7.200 kr.+ 380 kr./ m 3

4,5

10

- Der skal være mindst 1 opsamlingstank pr. dyrkningsenhed.

En dyrkningsenhed er det areal der anvendes til dyrkning af en kultur, dvs. samme planteart som er på samme udviklingsstadie.

Der kan være flere opsamlingstanke koblet til den samme avancerede gødningsblander.

- Dyrkningsenheden skal være forsynet med tæt underlag: dyrkningsborde, render, støbt underlag eller vandtæt membran, som sikrer opsamling af returvand.

- Der skal være en avanceret gødningsblander for at teknologien er tilskudsberettiget.

Dette kan være en gødningsblander som findes på gartneriet i forvejen eller en avanceret gødningsblander, som der søges om tilskud til under teknologi 5.3

Indsatsområde 6.

Gartneri (konventionel), reduktion af pesticidforbruget

Nr.

Teknologi

Kapacitet

Obligatoriske elementer

Valgfrie elementer

Standardomkostning

Årlig standard miljøeffekt (B/ha)

Teknolo-giens levetid (år)

Specifikationer

6.1

Lugerobot til rækkeafgrøder af grøntsager

72 ha/ redskab

- Redskabsramme med påmonterede kamera(er).

- Aktuator(er).

- Ukrudtsbekæmpende elementer.

- Software til behandling af den visionbaserede information.

Alle elementer er integreret i samme redskab.

- 544.000 kr. + 26.000 kr./ række

3,53

10

- Lugerobotten kan være en selvkørende enhed eller være monteret på traktor.

- Lugerobotten skal have mindst 3 rækker.

- Lugerobotten skal anvendes på grøntsager på friland, med ét af følgende afgrødekoder: 400-413,415-418, 420-424, 429-432, 434, 450, 510, 512, 513, 551-553.

6.2

Autostyring af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i grøntsager

72 ha/ løsning

2,82

10

- For alle løsninger gælder, at udstyret monteres på eksisterende radrenser.

- Radrenser skal anvendes på grøntsager på friland, med ét af følgende afgrødekoder: 400-413,415-418, 420-424, 429-432, 434, 450, 510, 512, 513, 551-553.

6.3

Autostyring af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i planteskoler

20,9 ha/ løsning

2,82

10

- For alle løsninger gælder, at udstyret skal monteres på eksisterende radrenser.

- Radrenser skal anvendes på planteskole med afgrødekode 497 eller 547.

6.4

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i flerårige vedagtige rækkeafgrøder (frugt, bær og planteskoleplanter)

19,9 ha/ maskine

- Traktordrevent sideforskudt udstyr såsom fræser, skuffejern, tallerkenharve eller roterende nylonsnore til jordbearbejdning eller ukrudtsbekæmpelse i rækker af frugt og bær (0,5-1 m på hver side af træ/busk-rækken).

- Yderligere udstyr, som kan kobles på basismaskine

- 58.000 kr./ maskine, 1-sidet, med én type udstyr

- 160.000 kr./ maskine, 2-sidet, med én type udstyr

- 13.500 kr./side

0,73

10

- Maskinen skal anvendes på ét af følgende afgrødekoder: 514-539, 570, 509, 489, 491-495, 497.

6.5

Tunnel eller plasthus til dyrkning af bær

1 m 2 tunnel

- 130 kr./m 2 tunnelareal

3,73

5

- Tunnellen eller plasthuset skal anvendes til produktion af bær, med ét af følgende afgrødekoder: 513-519, 532, 551-553, 489, 491-495.

- En enkeltstående helårs- eller sæson-tunnel skal være mindst 1,75 m højt, målt fra markhøjde til buens højeste punkt.

- Multispan-løsninger skal være mindst 1,75 m høje under alle buer i tunnellen.

- Konstruktionen i plastvæksthuse skal være lavet af metal og være udformet på sådan måde, at der er almindelig ståhøjde i væksthuset.

6.6

Tunnel eller plasthus til dyrkning af grøntsager

1 m 2 tunnel

- 130 kr./m 2 tunnelareal

1,81

5

- Tunnellen eller plasthuset skal anvendes til produktion af grøntsager, med ét af følgende afgrødekoder: 400-413, 415-418, 420-424, 429, 430-432, 434, 450, 510, 551-553.

- En enkeltstående helårs- eller sæson-tunnel skal være mindst 1,75 m højt, målt fra markhøjde til buens højeste punkt.

- Multispan-løsninger skal være mindst 1,75 m høje under alle buer i tunnellen.

- Konstruktionen i plastvæksthuse skal være lavet af metal og være udformet på sådan måde, at der er almindelig ståhøjde i væksthuset.

6.7

Regntag over frugt og bær til forebyggelse af svampesygdomme

1 ha frugt og bær

- Udstyr til etablering af regntag eller markiser

- Pæle og wirer til at holde markisen,

- Markiser bestående af gennemsigtigt hvidt plast eller presenning.

4,88

5

- Regntag kan etableres på arealer med følgende afgrødekoder: 514-532, 533-536, 539, 509, 491-495

- Regntag kan etableres ved indkøb af materialer til selvbyg hvor plast/presenning evt.

kan fjernes om vinteren.

Uanset om der er én eller flere rækker som overdækkes, falder selvbyg under løsning A.

- Arealet som kan medregnes omfatter alt som ligger indenfor den yderste række som overdækkes.

Når afstanden mellem to overdækninger overstiger 5,0 m skal der opmåles to separate arealer.

6.8

Høstmaskine til skånsom høst af bær

19,9 ha/ maskine

- Selvkørende portal- høstmaskine til skånsom høst af industribær.

Krav der skal opfyldes for at opnå skånsom høst

- Portalhøsteren skal være udstyret med samleplader som samler buskenes grene i stedet for at dele dem.

- Bærrene skal rystes af buskene ved hjælp af rystebøjler i stedet for at blive slået af.

- Rysteintensiteten og rystebredden skal kunne justeres.

- Transportbånd er opbygget af kopper, som kører hele vejen fra høst til aftømning.

Bærrene bliver i samme kop fra høst til aftømning.

- Lukkeplade omkring buskene så bær der drysser ved siden af båndet samles op i stedet for at lande på jorden.

- 2.460.000 kr./maskine

3,00

10

Bilag 2

Normtimesatser

Normtimesatser

Konventionel produktion

Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-9

10-24

25-49

50-99

100-

Korn

29

13

9

7

7

Raps

30

14

11

9

8

Græsfrø

29

12

9

7

7

Majs og ærter til modenhed

29

13

9

7

7

Majs

30

13

10

8

8

Fabriksroer

36

19

16

14

14

Spisekartofler

72

55

52

50

50

Industrikartofler

67

51

48

46

45

Foderroer

37

21

18

16

16

Sædskiftegræs

32

16

13

11

10

Helsæd

25

9

6

4

3

Vedvarende græs

27

10

7

5

5

Kløverfrø

28

12

8

6

6

Andre salgsafgrøder

30

14

11

9

8

Brak

24

8

5

3

2

Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsko

33

23

21

Opdræt, antal timer/årsopdræt (ekskl.

grovfoderdyrkning)

Årsopdræt

1-29

30-

Timer pr. årsopdræt

4

3

Slagtekalv, antal timer/produceret slagtekalv/år (eksl.

grovfoderdyrkning)

Producerede slagtekalve

1-29

30-

Timer pr. slagtekalv

4

3

Ammekøer, eksl.

opdræt og grovfoderdyrkning, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-

Timer pr. årsko

4

3

Søer og smågrise, antal timer/årsso

Årssøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsso

13

9

8

Smågrise 7-35 kg

Producerede smågrise

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 smågrise

25

13

11

10

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år

Producerede slagtesvin

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 slagtesvin

32

20

18

17

Bier, antal timer pr. bistade/år

Bistade

1-5

6-25

26-50

51-80

81-400

401-

Timer pr bistade

25

21

17

13

8

4

Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr

Timer

Heste, timer pr. avlsdyr

27

Mink, timer pr. avlstæve

2

Får og geder, timer pr. moderfår hhv.

moderged

2

Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr

9

Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk.

2,6

Frilandsgartneri, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Jordbær

534

522

516

Frilandsgrøntsager, eksl.

konservesærter

306

278

263

Væksthuse, antal timer/m 2 /år

Areal (m2)

Potteplanter

1,50

Grøntsager

1,46

Planteskole, antal timer/ha/år

Areal (ha)

Planteskolekulturer

707

Frugtplantage, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Frugt og bær, eksklusiv jordbær

232

220

214

Juletræer og energipil, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Juletræer og energipil

(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)

79

67

60

Økologisk produktion

Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-9

10-24

25-49

50-99

100-

Korn

34

15

11

9

8

Raps

34

15

11

9

8

Græsfrø

34

14

11

8

8

Majs og ærter til modenhed

34

14

11

8

8

Majs

35

16

12

10

9

Spisekartofler

72

53

49

46

46

Sædskiftegræs

37

18

14

11

11

Helsæd

32

12

9

6

6

Vedvarende græs

31

12

8

5

5

Kløverfrø

31

12

8

6

5

Andre salgsafgrøder

34

15

11

9

8

Brak

28

9

5

3

2

Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsko

32

22

21

Opdræt, antal timer/årsopdræt (ekskl.

grovfoderdyrkning)

Årsopdræt

1-29

30-

Timer pr. årsopdræt

4

3

Slagtekalv, antal timer/produceret slagtekalv/år (eksl.

grovfoderdyrkning)

Producerede slagtekalve

1-29

30-

Timer pr. slagtekalv

4

3

Ammekøer, eksl.

opdræt og grovfoderdyrkning, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-

Timer pr. årsko

4

3

Søer og smågrise, antal timer/årsso

Årssøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsso

16

13

12

Smågrise 7-35 kg

Producerede smågrise

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 smågrise

38

27

25

24

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år

Producerede slagtesvin

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 slagtesvin

73

62

60

59

Bier, antal timer pr. bistade/år

Bistade

1-5

6-25

26-50

51-80

81-400

401-

Timer pr bistade

25

21

17

13

8

4

Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr

Timer

Heste, timer pr. avlsdyr

27

Får og geder, timer pr. moderfår hhv.

moderged

2

Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr

20

Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk.

4,9

Frilandsgartneri, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Jordbær

558

546

540

Frilandsgrøntsager, eksl.

konservesærter

282

248

231

Væksthuse, antal timer/m 2 /år

Areal (m2)

Grøntsager

1,57

Frugtplantage, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Frugt og bær, eksklusiv jordbær

204

192

186

Juletræer og energipil, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Juletræer og energipil

(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)

67

55

49

Bilag 3

Beregning af omkostingseffektivitet

Omkostningseffektivitet

Omkostningseffektivitet (OE) udregnes på følgende måde

Hvor

-

Årlig standardmiljøeffekt er angivet af Aarhus Universitet.

-

Antal enheder angiver, hvor mange staldpladser, m 2 eller ha en teknologi anvendes på eller i.

Antal enheder er fastlagt ved teknologiens kapacitet.

-

Levetid for den enkelte teknologi er angivet af Aarhus Universitet.

-

Standardomkostningen er beregnet af LBST.

-

Antal teknologier er det antal stk. af en teknologi som der investeres i.