DK
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020
Table of Provisions (45)
Statutory Text (45 Articles)
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for
1)
Virksomheder, der efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal eller kan anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.
2)
Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.
3)
Fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
Gødskningsloven: Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
2)
Register for Gødningsregnskab: Det register, der er oprettet i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
3)
Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter § 2, stk. 2 eller 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
4)
Kunstgødning: Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske.
5)
Husdyrgødning: Følgende typer af gødning, herunder i afgasset eller forarbejdet form
a)
Fast husdyrgødning.
b)
Flydende husdyrgødning.
c)
Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.
d)
Bundfald: Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.
e)
Blandinger af a-d.
f)
Blandinger af a-e med andre stoffer, produkter og materialer.
6)
Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller urea.
7)
Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
8)
Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.
9)
Biogasanlæg: Et anlæg der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.
10)
Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.
11)
Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
12)
Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.
13)
Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning eller blandinger heraf.
14)
Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
15)
JB-nr.: Jordbundstype fastsat ved hjælp af nr.
a)
JB-nr. 1: Grovsandet jord.
b)
JB-nr. 2: Finsandet jord.
c)
JB- nr. 3: Grov lerblandet sandjord.
d)
JB-nr. 4: Fin lerblandet sandjord.
e)
JB-nr. 5: Grov sandblandet lerjord.
f)
JB-nr. 6: Fin sandblandet lerjord.
g)
JB-nr. 7: Lerjord.
h)
JB-nr. 8: Svær lerjord.
i)
JB-nr. 9: Meget svær lerjord.
j)
JB-nr. 10: Siltjord.
k)
JB-nr. 11: Humus.
l)
JB-nr. 12: Speciel jord.
16)
Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.
Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.
§ 2.
Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret eller registreres i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
Stk. 2.
Virksomheder, der kan registreres i medfør af § 2, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2020.
Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.
Stk. 3.
Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 4.
Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af § 2, stk. 7, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2020.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.
§ 3.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 2.
Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.
Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 3.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.
Stk. 4.
For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
I medfør af § 13, stk. 2-5, § 14, stk. 3, § 16, stk. 2, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3 og 6, §§ 26-28, §§ 30-31, § 35, § 36, stk. 2, 4 og 5, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og § 2, stk. 1 og 9, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2
Registrering
Register for Gødningsregnskab
Kapitel 3
Kvælstofnormer
Brødhvede
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
Kapitel 4
Kvælstofkvote
Kapitel 5
Fravigelse af markens JB-nr.
Kapitel 6
Gødningsplanlægning og gødningsregnskab
Gødningsplanlægning
Gødningsregnskab
Kapitel 7
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen
Kapitel 8
Afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning
Kapitel 9
Beregning af forbrug af kvælstof
Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning
Anden organisk gødning
Kunstgødning
Kapitel 10
Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor
Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske
Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning
Kapitel 11
Ophør og overdragelse
Kapitel 12
Nyregistrerede virksomheder
Kapitel 13
Gødningsleverandører
Kapitel 14
Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg
Kapitel 15
Administration, offentliggørelse, straffebestemmelser og ikrafttræden
Administration
Offentliggørelse
Straffebestemmelser
Ikrafttræden
§ 4.
Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt.
Stk. 2.
Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes
1)
Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2018 og 2019) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
2)
Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2020) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Stk. 3.
Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.
Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.
Stk. 4.
Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger
1)
Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.
2)
Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling.
3)
Kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter.
4)
Den planperiode, kontrakten omfatter.
5)
Kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 5.
Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 5.
For nyregistrerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan kvælstofnorm for brødhvede anvendes på de betingelser, der er nævnt i § 4.
Dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.
§ 6.
Ved afsætning af en afgrøde kan en virksomheds afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.
Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15.
Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.
Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.
Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.
Stk. 2.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.
Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer.
Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
Hvis høstudbyttet for planperioden 2019/2020 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.
Stk. 3.
Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.
§ 7.
Ved anvendelse af kornafgrøder på egen bedrift kan en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.
Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16.
Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.
For planperioden 2019/2020 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der er i gennemsnit er høstet højere udbytter af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019.
Stk. 2.
Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.
Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.
Stk. 3.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.
For planperioden 2019/2020 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019.
Stk. 4.
Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.
Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.
Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. § 17.
Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 17.
Stk. 5.
Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.
§ 8.
En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden.
For hver enkelt mark beregnes kvælstofkvoten efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og JB-nr, jf. bilag 1, tabel 1.
Stk. 2.
Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.
Stk. 3.
Kvoten beregnes som marken angivet i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.
Stk. 4.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
Stk. 5.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.
§ 9.
Virksomhedens samlede kvote for kvælstof reduceres i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 3 og 4.
Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 og i bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.
§ 10.
En virksomhed kan fravige det JB-nr., der er fastsat for marken, hvis virksomheden på baggrund af teksturmålinger, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1, kan dokumentere en anden jordbundstype.
Stk. 2.
Hvis jordbundstypen fastsættes ud fra teksturmålinger, skal der udtages en jordprøve for hver påbegyndt femte ha, hvor jordbundstypen ændres.
Udtagningen af jordprøverne skal kunne dokumenteres af indtegnede prøvelinjer pr. mark.
Dokumentationen herfor skal kunne forevises ved kontrol.
Stk. 3.
Teksturanalyserne af jordprøverne skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af teksturanalyser af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Teksturanalyserne skal kunne forevises ved kontrol.
§ 11.
Virksomheder, der er omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberette gødningsplanlægning, jf. gødskningslovens § 41, til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2020.
Stk. 2.
Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger
1)
Et markkort, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2020.
2)
Marknr.
for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2020.
3)
Markernes afgrøder i planperioden.
4)
Markernes jordtype angivet med et JB-nr.
5)
Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.
6)
Markens forfrugt.
7)
Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.
Stk. 3.
Det samlede landbrugsareal opgøres som virksomhedens arealer med et gødningsbehov samt udyrkede
og udtagne arealer.
Stk. 4.
Ændringer i indberetning efter stk. 1 kan foretages ind til den 31. marts 2021.
Ændringer skal foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.
Stk. 5.
Indberetninger og ændringer af indberetninger efter stk. 1 skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.
§ 12.
Virksomheder, der er omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Landbrugsstyrelsen.
Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2021.
Stk. 2.
Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1.
Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Hvis den ophørende virksomhed har givet den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skriftlige oplysninger som nævnt i gødskningslovens § 32, stk. 2, skal den ophørende virksomhed dog ikke indberette et gødningsregnskab for planperioden.
Stk. 3.
Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.
Stk. 4.
Indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ske elektronisk til Landbrugsstyrelsen.
Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen.
§ 13.
Gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen kan godkende andre skemaer.
Stk. 2.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse, skal, jf. dog stk. 5, indeholde følgende oplysninger
1)
Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.
2)
Det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse.
3)
Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.
4)
Den andel af det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor, jf. § 20, stk. 1, § 21, stk. 4, 2. pkt., og § 22.
5)
Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3.
Virksomheder, der i planperioden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse fra en anden virksomhed, skal skriftligt bekræfte at have modtaget de oplysninger, som fremgår af stk. 2.
Stk. 4.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 14 stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Dokumentation for overdragelsen i form af modtagers skriftlige bekræftelse skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 5.
Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
1)
det totale indhold af kvælstof og fosfor og
2)
den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 14.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
Stk. 2.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afbrændt i eget forbrændings- eller brændingsanlæg.
Stk. 3.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 4.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 5.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.
Stk. 6.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 7.
Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.
§ 15.
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.
Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.
Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 16.
Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.
Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2.
Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen.
§ 17.
Ved korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.
For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Stk. 2.
Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.
Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdier for protein- eller fosforkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for henholdsvis gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3.
Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om henholdsvis proteinkoncentrationen og fosforindholdet fra relevante fodercentraler.
Stk. 3.
Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt
1)
Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning, skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration.
For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes enten udelukkende standardværdier for henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel.
Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
2)
Analyse af indhold af råprotein og fosforindhold i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3)
Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof, gram fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.
Stk. 4.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.
Dokumentationen kan omfatte ydelses-, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser.
Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.
Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.
Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
Stk. 5.
Dokumentationen, jf. stk. 4, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2018 til 15. februar 2020, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.
Ved korrektion for afvigende ydelses- og produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
§ 18.
Biogasanlæg skal beregne indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, jf. nærværende bekendtgørelses §§ 15-17 samt § 21, stk. 6, jf. dog stk. 2.
Biogasanlæg skal endvidere fastsætte det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.
Stk. 2.
Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan alternativt få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse.
Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 3.
Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 3.
Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 19.
For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.
Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.
Stk. 2.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 20, stk. 2.
Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.
Stk. 3.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 20, stk. 2.
Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.
Stk. 4.
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 4 og 5, dokumenteres.
Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 18, stk. 3.
Stk. 5.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 20, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
§ 20.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
Svinegylle: 75 pct.
2)
Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.
3)
Dybstrøelse: 45 pct.
4)
Husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5: 65 pct.
5)
Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.
Stk. 2.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning beregnes den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, af producenten af den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19.
Stk. 3.
For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse, opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.
For afgasset biomasse kan andelen dog opgøres som andelen for svinegylle.
Stk. 4.
Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 21.
Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 18, stk. 3.
Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.
Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3.
Den totale mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning beregnes som den mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, som er tilført virksomheden i planperioden.
Stk. 4.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
Spildevandsslam: 45 pct.
2)
Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3)
Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4)
Grønsaft: 40 pct.
5)
Have- og parkaffald: 0 pct.
6)
Kød- og benmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.
7)
Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6: 40 pct.
Stk. 5.
Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, nr. 6 og 7, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.
Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere carbon- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.
Dokumentationen skal kunne forevises ved kontrol.
Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4.
Stk. 6.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen samt dato for levering.
§ 22.
Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.
§ 23.
Virksomhedens primolager af fosfor i bioaske fastsættes ved beregning eller måling ved planperiodens start 1. august 2019 fradraget den mængde fosfor i bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 efter planperiodens afslutning til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden.
§ 24.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2020.
Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020.
Stk. 2.
Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske.
Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3.
For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, må det samlede ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.
For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og derunder, må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.
Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i henholdsvis kg kvælstof og kg fosfor.
Stk. 4.
For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 5.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 6.
Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.
§ 25.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2020.
Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020.
Stk. 2.
Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning.
Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.
Stk. 3.
Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.
§ 26.
Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 32, stk. 1, før udløbet af planperioden med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm, skal den ophørende virksomhed give den overtagende virksomhed skriftlige oplysninger efter gødskningslovens § 32, stk. 2, senest en måned efter ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Stk. 1 og gødskningslovens §§ 32 og 33 gælder tilsvarende i tilfælde, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 3.
Ændringer som følge af ophør af ejerforhold, brugsret eller kreditorforfølgning, jf. stk. 1 og 2, skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11.
Stk. 4.
Erklærer den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, at forbruget af kvælstof og fosfor som omhandlet i gødskningslovens § 33, stk. 3, henregnes til denne virksomhed, skal erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed.
Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.
Stk. 5.
Skriftlige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 skal angives på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen.
§ 27.
Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 34, stk. 1, før udløb af planperioden med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i de gødningstyper, der er nævnt i gødskningslovens § 34, stk. 1, skal virksomheden senest en måned efter overdragelsen opgøre lageret på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2.
Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2)
produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4)
mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3.
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 18, stk. 3.
Stk. 4.
Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal opgøres på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
2)
mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
2)
mængden af forbrugt fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
§ 28.
Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
§ 29.
For nyregistrerede virksomheder gælder følgende
1)
Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2019 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.
2)
Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2019, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019.
Statusopgørelsen skal foretages på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kunstgødning i planperioden 2018/2019 og oplysninger om udbragt kunstgødning i samme periode.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.
3)
For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.
§ 30.
Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.
Stk. 2.
Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberettes følgende oplysninger
1)
Modtagers CVR-nummer.
2)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
3)
Typen af kunstgødning.
4)
Den totale mængde af kunstgødning.
Stk. 3.
Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger
1)
Hvilke typer af kunstgødning.
2)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
Stk. 4.
Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger
1)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.
2)
Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private.
3)
Typen af kunstgødning.
Stk. 5.
For indberetninger efter stk. 1-3 skal indberetningen medtage kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 6.
Virksomheder registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i § 26, stk. 4, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 1 for den samlede planperiode.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2019/2020.
Stk. 7.
Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-3, skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, opgøres særskilt.
Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 31.
Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har afsat gødning til i planperioden
1)
Offentligt ejede virksomheder, der afsætter anden organisk gødning.
2)
Fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse.
3)
Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter husdyrgødning eller bioaske.
4)
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5)
Andre virksomheder, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske.
Stk. 2.
Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 5
1)
Modtagers CVR-nummer.
2)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
3)
Typen af gødning.
4)
Den totale mængde gødning.
5)
Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.
Stk. 3.
Ved afsætning af gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af kunstgødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet set er afsat.
Stk. 4.
Ved afgivelse af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning skal indberetningen, jf. stk. 2 og 3, endvidere indeholde oplysninger om det gennemsnitlige fosforloft.
Stk. 5.
Ved afgivelse til private skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er afgivet til private.
Stk. 6.
Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1 nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
§ 32.
Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden
1)
Fælles biogasanlæg, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning.
2)
Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
3)
Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som modtager husdyrgødning.
Stk. 2.
Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger
1)
Hvilke registrerede virksomheder efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr.
2)
Typen af gødning, der er modtaget.
3)
Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget.
4)
Den totale mængde af den gødning, der er modtaget.
5)
Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning.
Stk. 3.
Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper samt de totale kvælstof- og fosformængder der samlet er modtaget fra disse virksomheder.
§ 33.
Forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.
Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2.
På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.
Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.
Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.
Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på forlangende.
Stk. 3.
På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken.
Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning.
Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af bioaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på forlangende.
§ 34.
Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.
§ 35.
Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 36.
Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg.
§ 37.
Overtrædelse af § 4, stk. 5, § 11, § 12, § 13, stk. 1, 2, 4, og 5, §§ 19-21, § 24, stk. 1, 3 og 4, § 25, § 26, § 27, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 29-33, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 38.
Skønnes en overtrædelse af § 12 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning.
§ 39.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2019.
Oversigt over bilag
Bilagsoversigt
Bilagsoversigt
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel
Tabel 2
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Tabel 3
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Oversigtstabel 1
Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. - (for at normerne for græskategorien kan anvendes)
Oversigtstabel 2
Beregning af græsningsenheder (GE)
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Tabel 3
Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
pr. kg i fodermidler til svin
Bilag 1
Bilag 1, Tabel 1 til 5
Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof-, fosfor- og kalium)
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10-12
Vandet sandjord
JB 1-4
Sandblandet lerjord
JB 5-6
Lerjord
JB 7-9
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
hkg/ha
Kvælstof-norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Vårsæd til modenhed
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
1
Vårbyg 2
0
Ja
46 (51)
137
53 (58)
133
58 (64)
155
65 (72)
141
69 (76)
147
1,5
1,5
2
Vårhvede 2
0
Ja
42 (46)
166
48 (53)
160
53 (58)
182
59 (65)
166
63 (69)
172
1,5
1,5
6
Vårhvede, brødhvede
0
Ja
42 (46)
169
48 (53)
165
53 (58)
188
59 (65)
174
63 (69)
180
1,7
1,7
3
Vårhavre
0
Ja
45
120
52
116
57
138
58
115
61
119
1,5
1,5
4
Blanding af vårsåede arter
0
Ja
45
120
52
116
57
138
58
115
61
119
1,5
1,5
55
Vårrug
0
Ja
45
120
52
116
57
138
58
115
61
119
1,5
1,5
8
Vårspelt
0
Ja
45
120
52
116
57
138
58
115
61
119
1,5
0
5
Majs modenhed
0
Ja
71
174
71
159
79
190
78
164
82
172
1,5
0
7
Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd
8
Ja
44
75
47
62
50
78
53
55
56
56
0,5
0
56
Vårtriticale
0
Ja
45
120
52
116
57
138
58
115
61
119
1,5
1,5
58
Sorghum
0
Ja
120
116
138
115
119
1,5
1,5
Vintersæd til modenhed
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
10
Vinterbyg 2
0
Ja
56 (62)
177
60 (66)
167
64 (70)
187
79 (87)
190
84 (92)
201
1,2
1,2
11
Vinterhvede 2
0
Ja
55 (61)
175
69 (76)
181
73 (80)
202
88 (97)
209
93 (102)
221
1,5
1,5
13
Vinterhvede, brødhvede 2
0
Ja
55 (61)
212
69 (76)
221
73 (80)
243
88 (97)
252
93 (102)
266
1,7
0,0
57
Vinterrhavre
0
Ja
51 (56)
143
65 (72)
144
64 (70)
158
77 (85)
159
81 (89)
168
1,2
1,2
14
Vinterrug 2
0
Ja
51 (56)
143
65 (72)
144
64 (70)
158
77 (85)
159
81 (89)
168
1,2
1,2
Vintersæd til modenhed (fortsat)
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
15
Vinterhybridrug 2
0
Ja
62 (68)
155
77 (85)
159
77 (85)
174
88 (97)
172
93 (102)
183
1,2
1,2
16
Vintertriticale 2
0
Ja
48 (53)
178
60 (66)
177
60 (66)
192
68 (75)
187
72 (79)
197
1,2
1,2
9
Vinterspelt
0
Ja
51 (56)
143
65 (72)
144
64 (70)
158
77 (85)
159
81 (89)
168
1,2
1,2
17
Blanding af efterårssåede arter 2,12
0
Ja
51 (56)
143
65 (72)
144
64 (70)
158
77 (85)
159
81 (89)
168
1,2
1,2
Oliefrø og Bælgsæd
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
21
Vårraps
23
Ja
19
137
22
127
24
145
25
121
26
123
1,5
0
22
Vinterraps
23
Ja
31
196
39
208
39
208
44
216
46
219
1,5
0
23
Rybs
23
Ja
19
137
22
127
24
145
25
121
26
123
1,5
0
24
Solsikke
23
Ja
19
185
21
170
24
185
25
160
26
160
0
0
25
Sojabønner
23
Nej
47
0
47
0
47
0
47
0
47
0
0
0
180
Gul sennep
23
Ja
20
139
22
128
25
146
25
121
26
122
1,5
0
182
Blanding af oliearter
23
Ja
137
127
145
121
123
1,5
0
30
Ærter
23
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
31
Hestebønner
23
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
32
Sødlupin
23
Nej
31
0
31
0
31
0
31
0
31
0
0
0
54
Bælgsæd blanding
23
Nej
48
0
56
0
66
0
73
0
73
0
0
0
35
Bælgsæd, flerårig blanding
23
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
36
Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 12
23
Nej
46
0
46
0
46
0
46
0
46
0
0
0
Hør og hamp
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
40
Oliehør
23
Ja
15
101
15
86
15
101
15
76
15
76
0
0
41
Spindhør
23
Ja
92
63
92
48
92
63
92
38
92
38
0
0
42
Hamp
23
Ja
123
155
123
140
123
155
123
130
123
130
0
0
51
Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne
23
Ja
137
127
145
121
123
0
0
52
Quinoa
23
Ja
114
114
114
114
114
0
0
53
Boghvede
23
Ja
114
114
114
114
114
0
0
Frøgræs
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
101
Rajgræs, alm.
23
Nej
14
170
14
170
14
170
14
170
14
170
0
0
102
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
23
Nej
14
200
14
200
14
200
14
200
14
200
0
0
103
Rajgræs, ital.
23
Nej
14
125
14
125
14
125
14
125
14
125
0
0
104
Rajgræs, itali., 1. år, efterårsudlagt
23
Nej
14
155
14
155
14
155
14
155
14
155
0
0
116
Rajgræs, hybrid
23
Nej
12
140
12
140
12
140
12
140
12
140
0
0
117
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
23
Nej
12
170
12
170
12
170
12
170
12
170
0
0
105
Timothefrø (Knoldrottehale)
23
Nej
4
110
4
110
4
110
4
110
4
110
0
0
106
Hundegræsfrø
23
Nej
10
200
10
200
10
200
10
200
10
200
0
0
107
Engsvingelfrø
23
Nej
8
120
8
120
8
120
8
120
8
120
0
0
108
Rødsvingelfrø , fåresvingel
23
Nej
14
150
14
150
14
150
14
150
14
150
0
0
109
Rajsvingelfrø
23
Nej
11
160
11
160
11
160
11
160
11
160
0
0
Frøgræs (fortsat)
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
118
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt
23
Nej
11
190
11
190
11
190
11
190
11
190
0
0
110
Svingelfrø, stivbladet
23
Nej
13
150
13
150
13
150
13
150
13
150
0
0
111
Svingelfrø, strand
23
Nej
13
200
13
200
13
200
13
200
13
200
0
0
112
Engrapgræsfrø (marktype)
23
Nej
10
160
10
160
10
160
10
160
10
160
0
0
113
Engrapgræsfrø (plænetype)
23
Nej
10
170
10
170
10
170
10
170
10
170
0
0
114
Rapgræs, alm.
23
Nej
8
120
8
120
8
120
8
120
8
120
0
0
115
Hvene, alm. og krybende
23
Nej
4
120
4
120
4
120
4
120
4
120
0
0
120
Kløverfrø
95
Nej
5
0
5
0
5
0
5
0
5
0
0
0
121
Bælgplanter, frø
23
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
0
122
Kommenfrø
23
Nej
11
133
11
133
11
133
11
133
11
133
4
0
123
Valmuefrø
23
Ja
5
135
8
133
9
152
9
127
9
127
4
0
124
Spinatfrø
23
Ja
12
148
15
161
18
169
18
169
18
169
4
0
125
Bederoefrø
23
Ja
21
210
21
210
21
210
21
210
21
210
0
0
126
Blanding af markfrø til udsæd
23
Nej
120
120
120
120
120
0
0
Kartofler
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
149
Kartofler lægge (certificerede)
0
Ja
321
137
347
127
372
147
372
122
372
122
0,2
0,0
150
Kartofler lægge (opformering)
0
Ja
321
137
347
127
372
147
372
122
372
122
0,2
0,0
151
Kartofler, stivelse
0
Ja
476
207
528
203
579
228
579
203
579
203
0,2
0,0
152
Kartofler, spise
0
Ja
330
170
408
171
434
191
434
166
434
166
0,2
0,0
153
Kartofler, andre
0
Ja
476
207
528
203
579
228
579
203
579
203
0,2
0,0
Rodfruger til fabrik
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
160
Sukkerroer til fabrik
3
Ja
486
136
536
126
536
141
657
128
718
134
0,1
0,0
161
Cikorierødder
3
Ja
197
151
251
142
319
163
319
138
339
140
0,1
0,0
162
Blanding, andre industriafgr.
3
Ja
120
120
120
120
120
0,0
0,0
Helsæd, vår
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
210
Vårbyg, helsæd
0
Ja
5.000
122
5.900
116
6.500
138
7.500
122
8.000
127
0
0
211
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4.600
118
5.400
111
6.000
133
6.800
115
7.300
121
0
0
212
Vårhavre, helsæd
0
Ja
5.100
109
6.000
103
6.700
124
6.800
100
7.200
104
0
0
213
Blandkorn, vårsået, helsæd
0
Ja
5.200
110
6.200
104
6.800
125
6.800
100
7.300
106
0
0
214
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 % bælgsæd
8
Ja
5.200
62
6.200
56
6.800
78
6.800
53
7.300
58
0
0
215
Ærtehelsæd
23
Nej
5.700
0
5.700
0
5.700
0
5.700
0
5.700
0
0
0
216
Silomajs
0
Ja
10.200
174
10.200
159
11.300
190
11.200
164
11.700
172
0
0
Helsæd, vinter
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
220
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
6.500
178
7.000
168
7.500
189
9.500
193
10.100
205
0
0
221
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6.800
175
8.600
178
9.100
198
10.900
202
11.600
213
0
0
222
Vinterrug, helsæd
0
Ja
5.400
138
7.100
139
6.900
153
8.600
155
9.200
165
0
0
223
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
5.500
173
7.000
174
7.000
189
8.100
184
8.600
195
0
0
224
Blandkorn, efterårssået helsæd
0
Ja
5.300
137
6.900
138
6.500
149
8.200
151
8.700
161
0
0
Korn, grønkorn
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
230
Blanding af vårkorn, grønkorn 12
0
Ja
3.000
124
3.800
125
3.800
140
4.100
121
4.100
121
0
0
701
Grønkorn af vårbyg
0
Ja
3.000
124
3.800
125
3.800
140
4.100
121
4.100
121
0
0
702
Grønkorn af vårhvede
0
Ja
3.000
124
3.800
125
3.800
140
4.100
121
4.100
121
0
0
703
Grønkorn af vårhavre
0
Ja
3.000
124
3.800
125
3.800
140
4.100
121
4.100
121
0
0
704
Grønkorn af vårrug
0
Ja
3.000
124
3.800
125
3.800
140
4.100
121
4.100
121
0
0
705
Grønkorn af vårtriticale
0
Ja
3.000
124
3.800
125
3.800
140
4.100
121
4.100
121
0
0
234
Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 % bælgsæd
0
Ja
3.000
79
3.800
80
3.800
95
4.100
76
4.100
76
0
0
235
Blanding af vinterkorn, grønkorn 14
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
706
Grønkorn af vinterbyg
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
707
Grønkorn af vinterhvede
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
708
Grønkorn af vinterhavre
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
709
Grønkorn af vinterrug
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
710
Grønkorn af hybridrug
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
711
Grønkorn af vintertriticale
0
Ja
4.000
153
5.200
162
5.200
177
6.300
184
6.300
189
0
0
Græs, permanent
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
248
Permanent græs ved vandboring
23
Nej
0
0
0
0
0
0
0
249
Udnyttet græs ved vandboring
23
Nej
1.800
0
1.800
0
1.800
0
1.800
0
1.800
0
0
0
Græs, permanent (fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
250
Permanent græs, meget lavt udbytte 4
23
Nej
800
30
800
30
800
30
800
30
800
30
0
0
251
Permanent græs, lavt udbytte 4
23
Nej
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
1.800
80
0
0
252
Permanent græs, normalt udbytte 4
23
Nej
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
3.100
157
0
0
259
Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3
23
Nej
7
231
7
231
7
231
7
231
7
231
30
0
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 % kløver 6
23
Nej
0
0
0
0
0
0
0
286
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver
95
Nej
0
0
0
0
0
0
0
287
Græs til udegrise permanent
23
Nej
63
63
63
63
63
0
0
Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 .
år
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
255
Permanent græs under 50 % kløver/lucerne 4, 7, 16
95
Nej
7.200
285
7.400
287
8.800
301
7.800
290
7.800
290
0
0
256
Permanent kløvergræs over 50 % kløver/lucerne 4, 7, 16
95
Nej
5.900
75
6.400
75
7.600
75
7.600
75
7.600
75
0
0
257
Permanent græs uden kløver 4, 16
23
Nej
7.900
384
8.400
395
10.000
427
8.900
405
8.900
405
0
0
272
Permanent græs til fabrik 3,16
23
Nej
13
352
14
379
16
460
15
406
15
406
30
0
273
Lucerne til fabrik 16
95
nej
12
0
13
0
15
0
13
0
13
0
0
0
274
Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik 3,16
95
Nej
12
75
14
75
17
75
16
75
16
75
15
0
Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 .
år (fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
277
Kløver til fabrik 3,16
95
Nej
12
0
14
0
17
0
12
0
16
0
0
0
278
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4, 16
95
Nej
12
75
12
75
14
75
13
75
13
75
15
0
279
Permanent kløvergræs under 50 % kløver til fabrik 3,16
95
Nej
12
252
12
257
14
292
13
265
13
265
15
0
Græsmarksplanter, omdrift
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
266
Græs under 50 % kløver/lucerne,med ekstremt lavt udbytte (omdrift) 4, 7
23
Nej
610
30
610
30
610
30
610
30
610
30
0
0
267
Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 4, 7
23
Nej
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
80
1.500
80
0
0
268
Græs under 50 % kløver/lucerne, lavt ¬udbytte (omdrift) 4, 7
23
Nej
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
155
2.600
155
0
0
260
Græs med kløver/lucerne under 50 % bælgpl.
(omdrift) 4, 20
95
Nej
7.200
285
7.400
287
8.800
301
7.800
290
7.800
290
0
0
284
Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl.
95
Nej
5.800
271
6.400
276
7.500
288
7.500
288
7.500
288
0
0
261
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 4, 7
95
Nej
5.900
75
6.400
75
7.600
75
7.600
75
7.600
75
0
0
262
Lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 4
95
Nej
6.000
75
6.500
75
7.600
75
7.600
75
7.600
75
0
0
Græsmarksplanter, omdrift (fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
263
Græs uden kløvergræs (omdrift) 4
23
Nej
7.900
384
8.400
395
10.000
427
8.900
405
8.900
405
0
0
269
Græs, rullegræs
0
Nej
210
210
210
210
210
0
0
270
Græs til udegrise, omdrift
95
Nej
180
180
180
180
180
0
0
264
Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver omdrift 6
23
Nej
0
0
0
0
0
0
0
285
Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift)
95
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
0
0
170
Græs til fabrik (omdrift) 3
23
Nej
13
357
14
384
16
465
15
411
15
411
30
0
174
Kløvergræs til fabrik 3
95
Nej
12
252
12
257
14
292
13
265
13
265
15
0
171
Lucerne, slæt 3
95
Nej
12
0
13
0
16
0
14
0
14
0
0
0
172
Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl.
eget foder 3
95
Nej
12
75
13
75
16
75
14
75
14
75
0
0
173
Kløver til slæt 3
95
Nej
12
0
12
0
14
0
13
0
13
0
0
0
975
Græs, slæt før vårsået afgrøde 4, 8
0
Nej
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.700
108
2.726
108
Andre foderafgrøder 19
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
280
Fodersukkerroer
3
Ja
9.300
192
12.700
211
12.700
226
13.800
212
13.800
212
0
0
281
Kålroer
3
Ja
7.300
186
9.000
188
9.000
203
9.000
178
9.000
178
0
0
282
Fodermarvkål
3
Ja
7.400
138
7.900
131
9.000
162
9.000
137
9.000
137
0
0
283
Fodergulerødder
3
Ja
7.300
171
8.900
172
8.900
187
8.900
162
8.900
162
0
0
Udlæg og efterafgrøder
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
943
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4,10
0
Nej
2.700
34
3.000
37
4.200
48
2.600
33
2.600
33
0
0
944
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10
0
Nej
1.500
18
1.600
20
1.700
21
1.400
17
1.400
17
0
0
945
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
4,10
0
Nej
620
7
620
7
710
8
620
7
620
7
0
0
946
Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grøn-korn o.l.
høstet i maj/juni 3
0
Nej
4
28
5
29
5
29
4
28
4
28
0
0
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 4, 9
0
Nej
4.800
199
5.100
206
6.400
232
4.700
197
4.700
197
0
0
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4, 9
0
Nej
2.800
135
3.000
140
3.100
142
2.700
133
2.700
133
0
0
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4, 9
0
Nej
1.300
64
1.300
64
1.400
66
1.300
64
1.300
64
0
0
963
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/jun 4, 10
0
Nej
4.200
146
4.500
150
5.800
163
4.100
145
4.100
145
0
0
964
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4, 10
0
Nej
2.100
91
2.400
93
2.500
94
2.000
90
2.000
90
0
0
965
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
4, 10
0
Nej
1.200
39
1.200
39
1.300
40
1.200
39
1.200
39
0
0
966
Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni 3
0
Nej
7
260
8
293
8
293
7
260
7
260
30
0
968
Pligtige efterafgrøder 11
17/25
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
970
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
972
Mellemafgrøder
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10-12
Vandet jord
Alle jordtyper 20
Sandblandet lerjord
JB 5-6
Lerjord
JB 7-9
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
hkg/ha
Kvælstof-norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Grønsager, friland
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
400
Asieargurker
25
Ja
135
120
135
110
120
0
0
401
Asparges
25
Nej
150
135
150
125
135
0
0
402
Bladselleri
25
Ja
215
200
215
190
200
0
0
403
Blomkål
25
Ja
255
240
255
230
240
0
0
404
Broccoli
25
Ja
215
200
215
190
200
0
0
405
Courgette, squash
25
Ja
150
135
150
125
135
0
0
406
Grønkål
50
Ja
185
170
185
160
170
0
0
407
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
0,1
0
408
Hvidkål
50
Ja
285
270
285
260
270
0
0
409
Kinakål
25
Ja
195
180
195
170
180
0
0
410
Knoldselleri
50
Ja
235
220
235
210
220
0
0
411
Løg
0
Ja
165
150
165
140
150
0
0
412
Pastinak
25
Ja
165
150
165
140
150
0
0
413
Rodpersille
25
Ja
165
150
165
140
150
0
0
415
Porre
25
Ja
225
210
225
200
210
0
0
416
Rosenkål
50
Ja
240
225
240
215
225
0
0
417
Rødbede
25
Ja
180
165
180
155
165
0
0
418
Rødkål
50
Ja
265
250
265
240
250
0
0
420
Salat (friland)
25
ja
165
150
165
140
150
0
0
Grønsager, friland (fortsat)
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
hkg/ha
421
Savoykål, spidskål
25
Ja
265
250
265
240
250
0
0
422
Spinat
25
Ja
120
105
120
95
105
0
0
423
Sukkermajs
25
Ja
155
140
155
130
140
0
0
424
Ærter, konsum
17
Nej
0
0
0
0
0
0
0
429
Jordskok, konsum
25
Nej
150
150
150
150
150
0
0
450
Grønsager, blandinger
25
Ja
265
250
265
240
250
0
0
430
Bladpersille
25
Ja
205
190
205
180
190
0
0
431
Purløg
50
Ja
300
285
300
275
285
0
0
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
25
Ja
205
190
205
180
190
0
0
434
Grøntsager, andre (friland)
25
Ja
135
120
135
110
110
0
0
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Uvandet grovsand
JB 1 + 3
Uvandet finsand
JB 2 + 4 og 10-12
Vandet sandjord
JB 1-4
Sandblandet lerjord
JB 5-6
Lerjord
JB 7-9
Korrektion for udbytte (salg)
Korrektion for udbytte (opfodring)
kg N/ha
Ja/Nej
Udbytte-norm
hkg/ha
Kvælstof-norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
Udbytte- norm
hkg/ha
Kvælstof- norm
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
306
Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
308
MFO-brak sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
309
Udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
310
Brak, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
319
MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
323
MFO-udyrket areal ved vandboring
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
324
Blomsterbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
325
MFO-blomsterbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
327
MFO-bræmme, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
328
MFO-bræmme med blomsterblanding
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
334
MFO-bræmme, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
335
MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
336
MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
337
MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
(fortsat)
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
FE/ha
338
Brak, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
339
MFO-brak, forårsslåning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
342
Bestøverbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
343
MFO-bestøverbrak
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
271
Rekreative formål
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
579
Tagetes, sygdomssanerende plante
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
247
Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(0 N), omdrift
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
253
Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(80 N), omdrift 4, 5, 18
22
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
0
0
254
Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(0 N), permanent 4, 5, 18
22
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
0
0
Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag
311
Skovrejsning på tidl.
landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
312
20-årig udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
313
20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
314
20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
317
Vådområder med udtagning
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
318
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
322
Minivådområder, projekttilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
326
Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
329
MFO-markbræmme, miljøtilsagn
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
361
Ikke støtteberettet landbrugsareal
0
Nej
0
0
0
0
0
0
0
Noter til Tabel 1
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof).
Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv.
30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1).
Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha.
Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N.
Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1
Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter.
Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 (nedenfor.
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.
Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor.
»Pligtige efterafgrøder« og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2018 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2018/2019.
»Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl.
anden organisk gødning).
»Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 80 kg N pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl.
anden organisk gødning).
Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
Normen kan anvendes for arealer omlagt min.
hvert 5. år.
Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes.
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.
Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.
Vedr.
MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha.
Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.
Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO).
Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften "Grøntsager på friland og krydderurter".
For alle andre afgrøder i Tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.
Bilag 1, Tabel 2: Kvælstofnormer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland
Afgrødekode
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper ¬N-norm
Kg N/ha
Ja/Nej
Kg N/ha
1
2
3
4
440
Solhat
0
Nej
75
448
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
449
Medicinplanter, stauder
0
Nej
80
496
Medicinpl., vedplanter
0
Nej
80
650
Chrysanthemum Garland,frø
27
Ja
60
651
Dildfrø
27
Ja
90
652
Kinesisk kålfrø
27
Ja
140
653
Karsefrø
27
Ja
150
654
Rucolafrø
27
Ja
150
655
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
27
Ja
150
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
27
Ja
210
657
Grønkålfrø
27
Ja
160
658
Gulerodsfrø
27
Ja
160
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
27
Ja
200
660
Persillefrø
27
Ja
210
661
Kørvelfrø
27
Ja
180
662
Majroefrø
27
Ja
160
663
Pastinakfrø
27
Ja
120
664
Skorzonerrodfrø
27
Nej
150
665
Havrerodfrø
27
Ja
150
666
Purløgfrø
27
Nej
120
667
Timianfrø
27
Nej
120
668
Blomsterfrø
27
Ja
60
501
Stauder
0
Nej
300
502
Blomsterløg
0
Nej
300
503
En- og toårige planter
0
Nej
300
504
Solbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
505
Ribs, stiklingeopformering
0
Nej
100
506
Stikkelsbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
507
Hindbær, stiklingeopformering
0
Nej
100
508
Andre af slægten Vaccinium
0
Nej
100
509
Trækvæde
0
Nej
100
489
Havtorn
0
Nej
100
491
Storfrugtet tranebær
0
Nej
100
492
Tyttebær
0
Nej
100
493
Surbær
0
Nej
100
494
Japan kvæde
0
Nej
100
537
Valnød (almindelig)
0
Nej
100
538
Kastanje (ægte)
0
Nej
100
495
Morbær
0
Nej
100
540
Tomat 2
0
Nej
2350
541
Agurk 2
0
Nej
2100
542
Salat (drivhus) 2
0
Nej
900
543
Grøntsager, andre (drivhus) 2, 9
0
Nej
800
544
Snitblomster og snitgrønt 2
0
Nej
1100
545
Potteplanter 2
0
Nej
950
547
Planteskolekulturer, stauder 2
0
Nej
300
497
Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2
0
Nej
300
548
Småplanter, en-årige 2
0
Nej
300
549
Lukket system 3
0
Nej
Udbragt mængde
563
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
564
Containerplads
0
Nej
550
510
Melon
25
Ja
135
553
Centnergræskar
25
Ja
135
551
Moskusgræskar
25
Ja
135
552
Mandelgræskar
25
Ja
135
512
Rabarber
50
Nej
150
513
Jordbær7
0
Nej
160
514
Solbær
0
Nej
160
515
Ribs
0
Nej
160
516
Stikkelsbær
0
Nej
100
517
Brombær
0
Nej
100
518
Hindbær
0
Nej
100
519
Blåbær
0
Nej
160
532
Anden buskfrugt9
0
Nej
85
570
Humle
0
Nej
175
520
Surkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
521
Surkirsebær med undervækst af græs 1
0
Nej
200
522
Blomme uden undervækst
0
Nej
150
523
Blomme med undervækst 1
0
Nej
200
524
Sødkirsebær uden undervækst af græs
0
Nej
150
525
Sødkirsebær med undervækst af græs 1
0
Nej
200
526
Hyld
0
Nej
200
527
Hassel
0
Nej
85
528
Æbler
0
Nej
140
529
Pærer
0
Nej
140
530
Vindrue
0
Nej
140
536
Spisedruer
0
Nej
140
533
Rønnebær
0
Nej
100
534
Hyben
0
Nej
100
535
Bærmispel
0
Nej
100
539
Blandet frugt
0
Nej
100
531
Anden træfrugt 9
0
Nej
100
487
Skovlandbrug
0
Nej
100
488
Hønsegård, permanent græs 10
22
Nej
80
580
Skovdrift, alm. 12
0
Nej
0
576
Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
577
Skov med biodiversitetsformål
0
Nej
0
578
Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse
0
Nej
0
581
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 14
0
Nej
15
582
Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12
0
Nej
90
582
Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3
0
Nej
110
583
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4;
5-11
0
Nej
90
583
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3
0
Nej
110
NORM
Juletræer og pyntegrønt i fredskov,JB 1+3
0
Nej
110
NORM
Juletræer og pyntegrønt i fredskov,JB 2+4,4-12
0
Nej
90
585
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 13
0
Nej
15
586
Offentlig skovrejsning 13
0
Nej
15
587
Skovrejsning på tidl.
landbrugsjord 3, 13
0
Nej
15
588
Statslig skovrejsning 13
0
Nej
15
589
Bæredygtig skovdrift 13
0
Nej
0
590
Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 13
0
Nej
0
591
Lavskov 6
0
Nej
100
592
Pil 5
0
Nej
120
593
Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6
0
Nej
120
594
El 6
0
Nej
75
605
MFO-Lavskov 6
0
Nej
100
602
MFO-Pil 5
0
Nej
120
603
MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6
0
Nej
120
604
MFO-El 6
0
Nej
75
596
Elefantgræs
0
Nej
75
597
Rørgræs
0
Nej
75
598
Sorrel
0
Nej
150
900
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
903
Lysåbne arealer, fredskovspligtige
0
Nej
0
907
Naturarealer, økologisk jordbrug8
0
Nej
0
920
Økologisk sommerbrak
0
Nej
0
921
Bar jord
0
Nej
0
Noter til Tabel 2
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.
For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.
For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.
For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.
For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.
Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen.
Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens §3, stk. 2.
Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.
Arealet kan tælle med som harmoniareal.
Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.
Normen kan anvendes på arealer til husdyr, med en blanding af græs og vedagtig beplantning.
For at normen kan benyttes, skal eventuelle retningslinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes.
Arealet kan tælle som harmoniareal.
Anden skovdrift end afgrødekode 487, 576-578 og 581-590
Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning
Genvækst som følge af fjernelse af over 10% af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende kan også betragtes som nyplantning
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.
Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Bilag 1, Tabel 3: Godkendte hvedesorter
Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden
Vinterhvede : Creator, Heroldo, Informer, Kvarn, KWS Dacanto, KWS Blanche, KWS Dag, KWS Extase, KWS Leif , KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure.
bilag 1, Oversigtstabel 1.
Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. - (for at normerne for græskategorien kan anvendes) 5
Afgrødekode
Græskategori
Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal1+5
Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha2+3+5
250
Permanent græs, meget lavt udbytte
1
0,2
251
Permanent græs, lavt udbytte
1
0,5
252
Permanent græs, normalt udbytteniveau4
0,5
0.9
255
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min.
hvert 5. år
0,33
1,9
256
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min.
hvert 5. år
0,33
1,9
257
Permanent græs uden kløver omlagt min.
hvert 5. år
0,33
2,1
278
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
0,33
1,7
260
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,9
284
Græs med vikke og andre bølgplanter, under 50% bælgpl.
(omdrift)
0,33
1,9
261
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,7
262
Lucerne og lucernegræs m.
over 50 pct. lucerne
0,33
1,7
263
Græs uden kløver (omdrift)
0,33
2,1
975
Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift)
1
0,6
266
Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)
1
0,2
267
Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift)
1
0,5
268
Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift)
0,5
0,9
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet maj/juni
0,33
1,3
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1
0,8
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1
0,3
943
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,5
1,1
944
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,6
945
Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
1
0,2
963
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.
høstet i maj/juni
0,33
1,1
964
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1
0,6
965
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.
1
0,3
Noter til Oversigtstabel 1
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
Græsningsenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE.
Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2.
Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene.
Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder.
Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.
Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed.
Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. GE ved opfodring på egen bedrift
Bilag 1, Oversigtstabel 2.
Beregning af græsningsenheder (GE)
1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst muligt kvælstoftab (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2017/2018.
Husdyrart
Enhed
Antal/GE
1 årsko (malkekvæg, Tung race)
1 årsko
0,64
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
1 årsko
0,77
1 årsammeko (under 400 kg)
1 årsdyr
2,25
1 årsammeko (400-600 kg)
1 årsdyr
1,56
1 årsammeko (over 600 kg)
1 årsdyr
1,39
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race)
1 årsdyr
3,75
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
- kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race)
1 årsdyr
1,90
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
1 årsdyr
4,98
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
- kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
1 årsdyr
2,49
1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race
1 produceret dyr
7,94
1 stk. slagtekalv, 6 mdr.
- slagtning (440 kg), Tung race
1 produceret dyr
4,07
1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey
1 produceret dyr
10,87
1 stk. slagtekalv, 6 mdr.
- slagtning (328 kg), Jersey
1 produceret dyr
5,21
1 voksen hest, under 300 kg
1 årshest
4,74
1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg
1 årshest
2,87
1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg
1 årshest
2,29
1 voksen hest, 700 kg og derover
1 årshest
1,88
Får, 1 moderdyr med afkom
1 årsfår
6,85
Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
6,37
Kødgeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
7,09
Malkegeder, 1 moderdyr med afkom
1 årsged
6,85
Hjorte > 15 mdr., 10 stk.
1 årsdyr
0,45
Hinder > 15 mdr., 10 stk.
1 årsdyr
0,54
Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.
1 årsdyr
0,71
Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk.
1 årsdyr
0,83
Årshind, 1 stk.
1 årsdyr
5,29
Dådyr, 1 stk.
1 årsdyr
9,09
Bilag 2
Bilag 2, tabel 1 til 5 - Husdyrnormer m.v.
Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
1 årsko svarer til 365 foderdage.
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.
1 årsko svarer til 365 foderdage.
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.
(både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.
- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.
* Kælvning: 27 mdr.
for tung race og 25 mdr.
for jersey
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.
* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.
1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr.
– slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig).
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).
1 årsso med 33,3 grise til 6,6kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.
1 årsso, økologisk med 23,4 grise til 15 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.
10 stk. producerede smågrise, 6.6–31kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.
10 stk. producerede smågrise, økologiske 15–31kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.
10 stk. producerede slagtesvin og økologiske 31–113kg
Salgsbilag i perioden.
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger.
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden.
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden.
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag.
1 årstæve, kødædende pelsdyr
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
1 årstæve, ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage.
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.
Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg.
1 årshest svarer til 365 foderdage.
Bilag 2, Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof og fosfor
Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning.
Normerne er inddelt efter dyretype, staldtype og gødningstype.
Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året.
For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning.
Se Tabel 3.
I forbindelse med valg af staldtype henvises til de staldtyper, som fremgår af evt.
miljøgodkendelser eller tilladelser for det eller de husdyrbrug som indgår i jordbrugsvirksomheden.
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Gødnings-type
2
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4
1 årsko (malkekvæg, tung race) 17
1201
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
74,6
64,0
20,6
2,2
1201
02
Bindestald med riste
Gylle
153,9
22,8
1201
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
142,9
22,6
1201
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
148,5
22,6
1201
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
147,4
22,6
1201
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
149,6
22,6
1201
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
163,1
25,1
1201
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
102,1
56,9
15,6
9,0
1201
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
102,1
59,1
15,6
9,0
1201
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
102,1
58,7
15,6
9,0
1201
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
+ gylle
102,1
59,6
15,6
9,0
1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17
1231
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
61,0
52,1
18,7
1,9
1231
02
Bindestald med riste
Gylle
125,7
20,6
1231
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
116,6
20,4
1231
04
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
121,2
20,4
1231
05
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
120,3
20,4
1231
14
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
122,1
20,4
1231
06
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
133,5
22,5
1231
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
83,1
46,5
13,9
8,1
1231
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
83,1
48,3
13,9
8,1
1231
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
83,1
47,9
13,9
8,1
1231
15
Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Dybstrøelse
+ gylle
83,1
48,6
13,9
8,1
1 årsammeko (under 400 kg) 1
1241
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
14,5
23,7
3,7
0,5
1241
02
Bindestald med riste
Gylle
41,3
4,2
1241
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
39,3
4,2
1241
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
38,8
4,2
1241
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
39,7
4,2
1241
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
4,8
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Gødnings-type
2
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4
1241
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,8
4,7
1241
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
14,7
3,0
1,7
1241
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
15,6
3,0
1,7
1241
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
27,3
15,5
3,0
1,7
1 årsammeko (400-600 kg) 1
1242
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
20,6
35,2
5,4
0,7
1242
02
Bindestald med riste
Gylle
60,2
6,1
1242
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
57,3
6,1
1242
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
56,6
6,1
1242
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
57,9
6,1
1242
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
6,9
1242
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,4
6,8
1242
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
21,4
4,3
2,4
1242
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,8
4,3
2,4
1242
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
39,4
22,6
4,3
2,4
1 årsammeko (over 600 kg) 1
1243
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
22,7
40,8
6,1
0,9
1243
02
Bindestald med riste
Gylle
68,4
7,0
1243
09
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
65,1
6,9
1243
10
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.
ringkanal)
Gylle
64,4
6,9
1243
11
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb
Gylle
65,9
6,9
1243
03
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
7,7
1243
04
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,4
7,6
1243
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
24,4
4,8
2,8
1243
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
26,0
4,8
2,8
1243
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
44,2
25,7
4,8
2,8
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2,3, 17
1202
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
3,3
1202
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
3,3
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2,3, 17
1203
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
21,1
23,3
6,1
0,6
1203
02
Bindestald med riste
Gylle
48,1
6,7
1203
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
43,1
6,6
1203
04
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
45,7
6,6
1203
05
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
45,2
6,6
1203
16
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
46,2
6,6
1203
06
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
52,6
7,5
1203
07
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
51,5
7,3
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Gødnings-type
2
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4
1203
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,1
4,7
2,6
1203
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
18,1
4,7
2,6
1203
10
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
33,1
17,9
4,7
2,6
1203
12
Spaltegulvbokse
Gylle
44,0
6,6
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2,3,17
1232
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
2,5
1232
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
2,5
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2,3,17
1233
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
16,3
17,1
4,6
0,5
1233
02
Bindestald med riste
Gylle
36,2
5,0
1233
03
Sengestald med fast gulv
Gylle
32,3
5,0
1233
04
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
34,3
5,0
1233
05
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
33,9
5,0
1233
16
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
34,7
5,0
1233
06
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
40,1
5,7
1233
07
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
39,0
5,6
1233
08
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
12,8
3,6
2,0
1233
09
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,6
3,6
2,0
1233
10
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
25,1
13,5
3,6
2,0
1233
12
Spaltegulvbokse
Gylle
33,1
5,0
1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2,4
1204
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
12,6
1,5
1204
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
12,6
1,5
1 stk. slagtekalve, 6 mdr.
– slagtning (440 kg), tung race 2,4
1205
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
12,2
8,6
3,4
0,3
1205
02
Bindestald med riste
Gylle
22,7
3,8
1205
10
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,2
3,7
1205
11
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
21,4
3,7
1205
12
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
21,2
3,7
1205
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
21,7
3,7
1205
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
24,6
4,1
1205
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,1
4,0
1205
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
15,4
8,0
2,6
1,5
1205
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
15,4
8,5
2,6
1,5
1205
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
15,4
8,4
2,6
1,5
1205
09
Spaltegulvbokse
Gylle
20,6
3,7
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Gødnings-type
2
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4
1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2 ,5
1234
01
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
9,2
1,1
1234
02
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
9,2
1,1
1 stk. slagtekalv 6 mdr.
– slagt (328 kg), Jersey 2 ,5
1235
01
Bindestald med grebning
Fast gødning
+ ajle
9,6
6,7
2,7
0,3
1235
02
Bindestald med riste
Gylle
17,8
2,9
1235
13
Sengestald med fast gulv
Gylle
15,8
2,9
1235
14
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
16,7
2,9
1235
15
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
16,6
2,9
1235
19
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)
Gylle
16,9
2,9
1235
03
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,2
3,2
1235
04
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
18,8
3,1
1235
05
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
12,0
6,3
2,0
1,1
1235
06
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse
+ gylle
12,0
6,6
2,0
1,1
1235
07
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse
+ gylle
12,0
6,6
2,0
1,1
1235
09
Spaltegulvbokse
Gylle
16,1
2,8
1 årsso m.
33,3 grise til 6,6 kg 6,7
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
1501
01
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
14,8
3,31
1501
08
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
+ ajle
4,32
7,45
2,20
1,15
1501
04
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,57
9,67
1,25
2,22
1501
05
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
+ gylle
4,57
9,43
1,25
2,22
1501
06
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,4
3,73
1501
07
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
14,6
3,33
Bidrag fra farestald 6
1502
01
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,34
1,42
1502
02
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
5,67
1,42
1502
05
Friland 8
Anden husdyrgødning
8,28
1,66
10 smågrise, 6,6 - 31 kg 9,12
1511
01
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
4,46
1,20
1511
03
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
4,12
1,19
1511
04
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
1,63
1,21
0,95
0,25
1511
05
Dybstrøelse
Dybstrøelse
2,97
1,26
10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9 , 13
1512
07
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
27,1
6,03
1512
08
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
26,3
6,03
1512
03
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
25,4
6,01
1512
04
Fast gulv
Fast gødning
+ ajle
9,67
9,81
4,78
1,31
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Gødnings-type
2
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
1512
05
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
+ gylle
10,3
13,0
3,21
3,01
1512
06
Dybstrøelse
Dybstrøelse
20,1
6,42
1 årsso, økologisk inkl.
23,4 smågrise til 15 kg 16
Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 16
1513
01
Dybstrøelse hele arealet inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
Gylle
4,32
8,32
1,31
2,25
1513
02
Løbe/drægtighed, udendørs
Anden husdyrgødning
14,3
3,35
1513
03
Delvis spaltegulv inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
12,6
3,38
Bidrag fra faremarken16)
1514
01
Faremark, inkl.
smågrise
Anden husdyrgødning
14,3
3,35
10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12
1515
01
Udendørs
Anden husdyrgødning
5,09
1,04
1515
02
Dybstrøelse hele arealet inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
Gylle
1,20
3,01
0,38
0,70
1515
03
Delvis spaltegulv inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
4,27
1,06
10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13
1516
01
Udendørs
Anden husdyrgødning
39,6
8,03
1516
02
Delvis spaltegulv inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Gylle
29,1
8,08
1516
03
Dybstrøelse hele arealet inde.
Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)
Dybstrøelse
Gylle
8,74
20,0
2,82
5,38
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
3230
(3205)
01
Produktionstid 30 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,67 kg)
Dybstrøelse
24,1
7,3
3232
(3201)
01
Produktionstid 32 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,85 kg)
Dybstrøelse
29,5
8,8
3235
(3202)
01
Produktionstid 35 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,13 kg)
Dybstrøelse
38,2
10,2
3240
(3203)
01
Produktionstid 40 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,60 kg)
Dybstrøelse
50,3
14,7
3245 (3204)
01
Produktionstid 45 dage
(levende vægt ved slagtning, 3,07 kg)
Dybstrøelse
65,7
18,9
3256
01
Skrabekyllinger, 44 dage
(levende vægt ved slagtning, 1,87 kg)
Dybstrøelse
38,6
10,5
3281
01
Økologiske slagtekyllinger, 63 dage
(levende vægt ved slagt.
2,15 kg)
Dybstrøelse
75,5
25,2
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
3301
01
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
31,8
12,7
3302
01
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
57,8
23,2
3500
01
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
4,4
3400
01
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
16,2
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10
3101
01
Friland, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
15,5
24,5
5,3
10,5
3101
02
Friland, konsumæg,
gulvdrift uden gødningskummer
Dybstrøelse
46,4
15,8
3101
03
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
10,4
42,9
3,5
12,3
3101
04
Friland, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ gylle
10,4
42,9
3,5
12,3
3102
01
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd
Dybstrøelse
+ fast gødningl
11,8
48,3
4,6
16,0
3102
02
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift + gødningskumme
Dybstrøelse
+ fast gødning
17,6
27,6
6,9
13,7
3102
03
Økologiske, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ gylle
11,8
48,3
4,6
16,0
3103
01
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
+ fast gødning
16,5
26,5
5,7
11,5
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Gødnings-type
2
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
3
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
4
3103
02
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ fast gødning
12,5
44,6
4,3
12,9
3103
03
Skrabehøner, konsumæg,
gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd
Dybstrøelse
+ gylle
12,5
51,4
4,3
12,9
3104
02
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
52,0
15,5
3104
03
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
59,9
15,5
3290 (3105)
01
Rugeæg (HPR-høner),
gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse
30,6
23,2
Hønniker, 100 stk. produceret
3111
05
Konsum, bure, produktionstid 118 dage
Fast gødning
5,48
2,59
3111
06
Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage
Dybstrøelse
6,99
2,60
3295 (3112)
01
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
5,68
2,82
Pelsdyr, 1 årstæve
2400
01
Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Dybstrøelse
Gylle
0,56
3,39
0,17
0,76
2400
03
Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende15)
Anden husdyrgødning
2,80
0,93
Heste
1101
01
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
4,6
1102
01
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
7,1
1103
01
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
9,1
1104
01
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
11,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
1300
01
Får
Dybstrøelse
14,6
3,1
1401
01
Mohairgeder
Dybstrøelse
15,7
3,0
1402
01
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
2,5
1403
01
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
3,2
Kode dyretype
Kode staldsystem
Husdyrart og staldtype
1
Indhold
kg kvælstof
(ab lager)
2
Indhold
kg fosfor
(ab lager)
3
Andre dyrearter 11
Kg N
Kg P
4701
6
Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr
37,7
12,2
4702
6
Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr
76,9
24,8
4703
6
Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr
90,9
29,3
4704
6
Struds, æglægning, 10 stk. opdræt
111,1
55,3
4705
6
Struds, voksen, hun, 10 årsdyr
125,0
94,7
4706
6
Struds, voksen, han, 10 årsdyr
142,9
108,2
4707
6
Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr
12,6
4,1
4708
6
Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr
263,2
84,9
4709
6
Emu, voksen, 10 årsdyr
45,5
34,4
4801
6
Kanin, angora og slagtning 10 stk.
13,3
2,5
4802
6
Kanin, hobby, 10 stk.
6,7
1,2
4401
6
Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr
66,7
28,2
4402
6
Fasan, opdræt, 1000 stk.
20,0
10,0
4501
6
Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.
44,4
18,8
4502
6
Agerhøns, opdræt, 1000 stk.
13,3
6,6
4201
6
Vagtel, avlsdyr, 100 stk.
22,2
9,4
4202
6
Vagtel, opdræt, 1000 stk.
6,7
3,3
2401
6
Hjorte > 15 mdr., 10 stk.
222,2
47,7
2102
6
Hinder > 15 mdr., 10 stk.
185,2
39,7
2103
6
Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.
140,8
30,2
2104
6
Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.
120,5
25,9
2105
6
Årshind, 1 stk.
18,9
4,0
2106
6
Dådyr, 1 stk.
11,0
2,4
2401
6
Chinchilla, 100 stk.
75,5
13,8
Noter til Tabel 5
1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.
/slagtekalve 6 mdr.
til slagtning, tung race.
For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey
2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.
Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.
til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.
Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.
3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr.
og slagtekalve 6 mdr.
til slagtning.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.
til 440 kg.
Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.
til slagtning.
5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr.
og slagtekalve, 6 mdr.
til slagtning.
For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.
til 328 kg.
Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.
-slagtning.
6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.
Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.
Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.
Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.
Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.
Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.
Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.
10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.
Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.
Antal foderdage kan dog også beregnes vha.
følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11
12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.
I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.
13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.
Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.
Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.
Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.
Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.
Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
Ammoniaktabet er betydeligt større for denne staldtype, og staldtypen har derfor ikke været kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne.
16) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremark.
Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.
Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken.
Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken.
Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken.
17) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 %, kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr.
og antal årsopdræt 6 mdr.
-kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene.
Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.
Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.
Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning.
Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.
Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk.
Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.
Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383*fedt% + 242*protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.
Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).
Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.
Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt 1,31.
Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.
Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31.
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.808 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,52 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 158,75
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00096) - 0,49) / 22,56
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.648 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 129,59
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg fodertørstof pr. årsko g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00108) - 0,31) / 20,36
Ammekøer (under 400 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.
Ammekøer (400-600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.
Ammekøer (over 600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41.
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0729) + 1,93) / 2,37.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96
((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96
Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 1,81.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
Type 1 *)
*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.
Ved en kælvningsalder over 27 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0729) + 1,93) / 4,34.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57
Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.
– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
Type 1 *)
*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.
Ved en kælvningsalder over 25 mdr.
bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0576) + 1,46) / 3,25.
Type 2
Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86
Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne
((FE pr. årsopdræt g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95
((kg fodertørstof pr. årsopdræt g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race)
Type 1 *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(1,825 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657.
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0285)) / 12,6.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285))/12,6.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 1,31.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst 0,0085))/1,31.
1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey)
Type 1 *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(2,308 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443.
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0285)) / 9,11.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285))/9,11.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 0,99
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.
g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst 0,0085))/0,99.
1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg
Type 1 *)
*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.
Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(1,825 (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1.234.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 23,5.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0245))/23,5.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 3,67.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst 0,0072))/3,67.
1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg
Type 1 *)
*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.
Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor
(2,308 (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 18,4.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0245))/18,4.
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag
((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 2,84.
((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.
til slagtning g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst 0,0072))/2,84.
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 23,79 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 4,73 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .
Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).
Økologiske søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 28,53 )
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 6,70
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) (13,57 +0,159 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 477.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) (4,032 + 0,0229 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 119.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,477.
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,119.
Økologiske smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 509
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 104
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6.250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,00296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,509
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1.000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,104
Slagtesvin
Type 1 *)
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) (13,57 + 0,159 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2.990.
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (4,032 + 0,0229 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 601.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt 1,31
Type 2 *)
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,990
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,601.
*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt 1,31
Økologiske slagtesvin og FRATS
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3.957
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 803
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt* - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,957
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt* - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,803
Slagtefjerkræ
Type 1
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)
Slagtekyllinger
Produktionstid
Kvælstof
Over 30 dage (N-prod.
ved 30 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 30 dage) * 0,112)
Over 32 dage (N-prod.
ved 32 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 32 dage) * 0,098)
Over 35 dage (N-prod.
ved 35 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 35 dage) * 0,064)
Over 40 dage (N-prod.
ved 40 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 40 dage) * 0,062)
Over 45 dage (N-prod.
ved 45 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 45 dage) * 0,062)
Produktionsvægt
Kvælstof
Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod.
ved 1,67 kg ganges med:)
1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) * 1,243)
Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod.
ved 1,85 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) * 1,049)
Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod.
ved 2,13 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) * 0,676)
Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod.
ved 2,60 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) * 0,654)
Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (N-prod.
ved 3,07 kg ganges med
(1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) * 0,654)
Produktionstid
Fosfor
Over 30 dage (N-prod.
ved 30 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 30 dage) * 0,101)
Over 32 dage (P-prod.
ved 32 dg.
ganges med:)
(1 + (slagtealder ny – 32) * 0,055)
Over 35 dage (P-prod.
ved 35 dg.
ganges med:)
(1+ (slagtealder ny – 35) * 0,088)
Over 40 dage (P-prod.
ved 40 dg.
ganges med:)
(1+ (slagtealder ny – 40) * 0,057)
Over 45 dage (P-prod.
ved 45 dg.
ganges med:)
(1+ (slagtealder ny – 45) * 0,057)
Produktionsvægt
Fosfor
Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod.
ved 1,67 kg ganges med:)
1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) * 1,126)
Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod.
ved 1,85 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) * 0,585)
Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod.
ved 2,13 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) * 0,932)
Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod.
ved 2,60 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) * 0,605)
Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (P-prod.
ved 3,07 kg ganges med:)
(1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) * 0,605)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 31,54.
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 38,59.
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,0)) / 49,92.
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 65,78.
Slagtekyllinger, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 86,01
Skrabekyllinger, 44 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 49,37.
Slagtekyllinger, øko., 63 dage
((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 97,20.
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,11.
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,82.
Ænder
((kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,26.
Gæs
((kg foder pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,08.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 7,30.
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 8,78.
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,8)) / 10,21.
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 14,69.
Slagtekyllinger, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 18,86
Skrabekyllinger, 44 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 10,44.
Slagtekyllinger, øko., 63 dage
((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 27,85.
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 12,66.
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 23,21.
Ænder
((kg foder pr. produceret and fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and 0,55)) / 4,29.
Gæs
((kg foder pr. produceret gås fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås 0,55)) / 16,03.
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne prot.
pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 80,11.
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne prot.
pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 90,26.
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne prot.
pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 77,69.
Burhøns
((kg foder pr. årshøne prot.
pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 67,94.
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne prot.
pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 88,85.
Hønniker, kons.
((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 10,75.
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 8,72.
Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.
formlerne
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 17,55.
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 22,90.
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 17,18.
Burhøns
((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 15,52.
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 23,17.
Hønniker, kons.
((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 2,59.
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) /2,81.
Kødædende pelsdyr
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg foder pr. årstæve g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,455) / 5,579
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((kg foder pr. årstæve g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,068) / 0,923
Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS)
Afgrøder
Råprotein
(g/kg TS)
Fosfor
(g/kg TS )
KORN
Sojabønner, toasted
410
5.8
Byg, crimpet (65% TS)
101
3.3
Hørfrø
238
5.7
Vårbyg
101
3.3
Solsikkefrø
174
5.8
Vinterbyg
100
3.3
Vegetabilsk fedt (fedtmix)
0
0.0
Havre
106
3.4
Rapsskråfoder, 4% fedt
385
12.9
Rug
86
3.3
Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm
344
11.1
Hvede
104
3.1
Rapskage, 10% fedt, besk
343
11.1
Majs, fint formalet
96
3.2
Rapskage, 13% fedt
330
10.9
Triticale
105
3.5
Rapskage, 13% fedt, besk
330
10.9
Milo
98
3.3
Rapskagefoder, 13% fedt
331
10.9
Majs, knækket
96
2.8
Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset
301
10.1
Kornblanding, byg/hvede 50/50
106
3.3
Palmekage
172
6.4
Hvede-/kornbærme, tørret
347
8.1
Sojaskråfoder
487
7.6
Hvede-/kornbærme, tørret
347
8.1
Sojaskråfoder, afskallet
528
7.1
Majsbærme, lys "golden"
294
8.4
Sojakage
468
7.0
Majsbærme mørk
291
8.4
Sojaskaller
124
1.4
Havreskalmel (klid)
47
1.7
Solsikkeskråfoder delv.
afskallet 17% træ
408
12.5
Hvedestrømel
195
11.9
Solsikkeskråfoder delv.
afskallet 14% træ
417
12.5
Hvedeklid
180
11.9
Solsikkekagefoder delv.
afskallet 15% træ
392
9.3
Hvedeglutenfoder
172
9.9
Solsikkekagefoder delv.
afskallet 21% træ
325
9.3
Majskim
161
17.4
Hørfrøkagefoder
353
8.6
Majsglutenfoder
260
10.4
Hampefrø
256
11.5
Majsgluten 60%
682
5.5
Palmeskrå
180
6.4
Majsstivelse
5
1.6
Hampefrøkage
351
-
Majsfodermel
106
5.6
Rapsolie
0
0.0
Mask, frisk
215
7.2
Sojamelasse (sojaskråekstrakt)
100
0.8
Kornbærme, frisk
320
8.1
Solsikkekagefoder, uafskallet
265
9.3
Maltspirer
318
8.0
Sojaolie
0
0.0
Mask, ensileret
215
7.2
BÆLGPLANTEFRØ
Rug, NaOH ludet, 75% TS
83
3.2
Lupin, gul
419
4.7
Hvede, NaOH ludet, 75% TS
100
3.0
Lupin, smalbladet
349
5.8
Hvede, NaOH ludet, 65% TS
100
3.0
Ærter
239
4.6
Byg, NaOH ludet, 75% TS
95
3.1
Hestebønner
309
6.0
Majs, crimpet
86
3.2
Hestebønner, toasted
309
6.0
OLIEFRØ
Lupin, smalbladet toasted
349
6.0
Bomuldsfrø
234
9.8
Hestebønner, lidt varmebehandling
309
6.0
Rapsfrø, 00
211
7.6
Sojabønner
410
5.8
Bilag 2, Tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ
Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.
Fodermidler
Gram råprotein pr. kg
Gram fosfor
pr. kg
FE sv pr. kg
FE so pr. kg
Vårbyg 2017
92
2,9
1,05
1,05
Vårbyg 2018
108
2,6
1,10
1,10
Vinterbyg 2017
94
2,7
1,01
1,01
Vinterbyg 2018
106
2,6
1,06
1,06
Hvede 2017
93
2,7
1,15
1,14
Hvede 2018
108
2,4
1,18
1,16
Rug 2017
74
2,5
1,10
1,09
Rug 2018
90
2,4
1,14
1,13
Havre 2017
92
3,0
0,84
0,88
Havre 2018
114
2,7
0,88
0,91
Triticale 2017
101
3,3
1,13
1,12
Triticale 2018
119
2,9
1,16
1,14
Majs 2016-18
78
2,8
1,24
1,21
Majs vådkonserveret
52
1,9
0,82
0,81
Rapsfrø DL
179
7,0
2,07
2,05
Rapsskråfoder
344
10,6
0,74
0,80
Rapskagefoder
294
10,5
0,92
0,98
Sojaskråfoder, toastet
427
6,7
0,88
0,91
Sojaskråfoder, afskallet, toastet
458
6,3
0,94
0,96
Sojaprotein HP 300
559
7,7
0,98
1,00
Sojaprotein, Vilosoy
520
7,1
0,98
1,00
Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof
350
11,2
0,65
0,72
Solsikkeskage, 19 % træstof
327
8,5
0,94
0,99
Ærter
204
3,9
1,01
1,02
Valle 1.
Højt proteinindhold i TS (3,4% TS)
5,5
0,24
0,04
0,04
Valle 2.
Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS)
4,4
0,28
0,05
0,04
Valle 3.
Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS)
1,8
0,39
0,06
0,06
Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS)
6,1
0,52
0,16
0,16
Fiskemel, standard
695
21,0
1,15
1,11
Fiskemel, LT
717
22,2
1,19
1,15
Svinefedt
0
0
3,82
3,66
Sojaolie og rapsolie
0
0
4,04
3,88
Palmeolie
0
0
3,81
3,66
PFAD
0
0
3,77
3,62
Gærfløde, sprit
109
1,3
0,22
0,24
Gærfløde, øl
43
1,3
0,11
0,12
Hestebønner, gns.
af 4 år (2012,14,15 og 16)
245
4,5
0,85
0,88
1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).