Legislator Case Law & Legislation
B20190069005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2019 690 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen

BEK Æ#LOKDOK05 2019 690 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 379 af 9. april 2019 om landbrugsuddannelsen foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 28. maj 2019, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Jordbrugets Uddannelser og Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse fastsættes efter bemyndigelse

2.

§ 6, stk. 5, affattes således

Stk. 5.

Som del af skoleundervisningen i specialet produktionsleder udarbejder eleven individuelt eller i gruppe et projekt inden for specialets kompetencemål, jf. § 4, stk. 1, nr. 42-44, der dokumenteres i en projektrapport.

Projektrapporten udarbejdes inden for 10 skoledage.

Skolen afholder en afsluttende prøve, der består af mundtlige delprøver i tre uddannelsesspecifikke fag.

Hver prøve varer 20 minutter.

Projektrapporten udgør eksaminationsgrundlaget for prøverne i de uddannelsesspecifikke fag.

Projektrapporten skal være struktureret således at der er et tydeligt eksaminationsgrundlag til hver mundtlig prøve.

Elevens præstation bedømmes med en karakter for hver af de mundtlige prøver, hvor bedømmelsen af eksaminationsgrundlaget i projektrapporten og den mundtlige præstation vægtes lige.

For at have bestået den afsluttende prøve skal eleven have opnået mindst karakteren 02 ved hver af de mundtlige delprøver.

3.

§ 6, stk. 7, affattes således

Stk. 7.

For at udstede skolebevis til elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 eller trin 2, skal eleven mindst have opnået karakteren 02 som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet.

For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, vægtes de bundne uddannelsesspecifikke fag, der er specialefag, med faktor 3.

Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget.

Elever, der afslutter uddannelsen med specialet landmand, planter eller med specialet jordbrugsmaskinfører, skal have erhvervet sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler.

Desuden skal den afsluttende prøve være bestået.

For at udstede skolebevis til elever, der afslutter uddannelsen med trin 3, skal betingelserne i stk. 5 være opfyldt.

For at udstede skolebevis til elever, der afslutter uddannelsen med trin 4, skal betingelserne i stk. 6 være opfyldt.

BEK Æ#LOKDOK05 2019 690 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2019.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →