Legislator Case Law & Legislation
B20190068705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2019 687 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør

BEK Æ#LOKDOK05 2019 687 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1160 af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 7 b, stk. 2, § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, stk. 2 og 4, § 23, stk. 1, og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, som ændret ved lov nr. 511 af 1. maj 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 2-5 og 10, i bekendtgørelse nr. 1641 af 16. december 2018 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse

2.

Overalt i bekendtgørelsen ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Forskning og Uddannelser«.

3.

Efter § 7 indsættes i kapitel 2

§ 7 a.

I særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis

1)

institutionen vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne,

2)

der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter eksisterende nationale uddannelser,

3)

institutionen har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold og

4)

de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift.

Stk. 2.

Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsen opgjort i ECTS-point.

§ 7 b.

Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsesinstitutionen skal have indgået en rammeaftale, jf. § 9 b, stk. 1, nr. 3, inden institutionen ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse.

Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at institutionen hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn.

§ 7 c.

Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark.

Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage.

Stk. 2.

Institutionen er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen.

Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk.

BEK Æ#LOKDOK05 2019 687 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2019.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →