Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøgsordning for selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøgsordning for selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard
§ 1
I bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 2019 om forsøgsordning for selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard foretages følgende ændringer
1.
Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes
1)
Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
2.
I § 1, 2. pkt. , og § 2, 2. pkt. , indsættes efter »højst«: »kunne«.
3.
I § 4 ændres »§ 15, stk. 2« til: »§ 15, stk. 4«.
4.
§ 7, 2. pkt., affattes således
Påhængsvogn eller sidevogn må ikke medføres eller tilkobles køretøjet.
5.
I § 9, stk. 2, ændres »motoriseret løbehjul« til: »selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard«.
6.
I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Reflekser på selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard skal opfylde kravene til reflekser i bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
7.
§ 15 affattes således
§ 15.
Den, der ejer eller er varig bruger af et køretøj, som ikke opfylder kravene i § 1, 2. og 3. pkt., § 2, 2. og 3. pkt., § 3, § 5 og § 6, straffes med bøde.
På tilsvarende vis straffes føreren af et køretøj, hvis denne ved eller burde vide, at køretøjet ikke opfylder kravene i § 1, 2. og 3. pkt., § 2, 2. og 3. pkt., § 3, § 5 og § 6.
Stk. 2.
Den, der fører et køretøj i strid med kravene i §§ 7-9, § 10, stk. 1, § 11 og § 12 straffes med bøde.
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der overtræder § 10, stk. 3.
Stk. 4.
Overtrædelse af færdselslovens § 53 og § 54, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 13, straffes i henhold til færdselslovens § 117 c, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. juli 2019.