Bekendtgørelse for Færøerne om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bekendtgørelse for Færøerne om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven
§ 1.
De personlige alarmsystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, omfatter udstyr, som er egnet til at opdage, at en patient forlader eller er ved at forlade sygehusafdelingen.
Stk. 2.
De systemer, der er nævnt i stk. 1, kan blandt andet bestå af elektroniske dør- og trædemåtter, sensorer, fotoceller og zonealarmer.
§ 2.
De personlige pejlesystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, omfatter udstyr, som er egnet til at lokalisere patienter, som har forladt sygehusafdelingen, f.eks. GPS-udstyr.
Stk. 2.
Der må alene anvendes udstyr, som kan fastgøres eller placeres på patienten selv eller i dennes jakke, sko, rollator, som armbåndsur eller lignende.
Stk. 3.
Udstyret må ikke påsættes gennem operative indgreb eller ved gennembrud af hud.
I medfør af § 27 d, stk. 7, i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, fastsættes
§ 3.
Udstyr, som nævnt i §§ 1 og 2 omfatter ikke udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge flere patienter, f.eks. tv- og videoovervågning.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2019.