Legislator Case Law & Legislation
B20190034205 DK

Bekendtgørelse om betingelser for at tildele fiskeritilladelser til foreninger med formål at oplyse og udbrede viden om lokalt kystfiskeri i Danmark

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2019 342 Valid

Bekendtgørelse om betingelser for at tildele fiskeritilladelser til foreninger med formål at oplyse og udbrede viden om lokalt kystfiskeri i Danmark

BEK H#LOKDOK04 2019 342 Valid

§ 1.

Foreninger, der har som vedtægtsmæssigt formål at oplyse og udbrede viden om et lokalt kystfiskeri i Danmark, kan søge Fiskeristyrelsen om at blive godkendt som kystfiskerforening, jf. fiskerilovens § 16 b, stk. 1.

Stk. 2.

Udstedelse af godkendelse, jf. stk. 1, er betinget af Fiskeristyrelsens godkendelse af foreningens formål og vedtægter.

Stk. 3.

Godkendelse, jf. stk. 2, er betinget af, at indtægterne fra foreningens fiskerimæssige aktiviteter, jf. stk. 1, alene anvendes til vedligeholdelse og drift af foreningen og dens aktiver.

Stk. 4.

Foreningens midler skal anvendes i overensstemmelse med dennes vedtægtsmæssige formål, jf. stk. 1, og midler må ikke uddeles fra foreningen til dennes medlemmer.

Godkendelse er tillige betinget af, at foreningens midler i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med foreningens vedtægtsmæssige formål.

BEK H#LOKDOK04 2019 342 Valid

§ 2.

Foreninger, jf. § 1, stk. 1, skal årligt indsende årsregnskab og årsberetning til Fiskeristyrelsen og skal løbende indberette alle væsentlige ændringer i foreningens sammensætning, formål og drift.

Stk. 2.

Fiskeristyrelsen kan anmode om yderligere relevant dokumentation samt om uddybende forklaringer og stille spørgsmål om foreningens virke og aktiviteter.

BEK H#LOKDOK04 2019 342 Valid

§ 3.

Godkendelse, jf. § 1, stk. 1, udstedes til det ansøgte fartøj og er betinget af, at fartøjet ikke er over 15 meter og er godkendt af Fiskeristyrelsen til anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 1, i bekendtgørelse om registrering af fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.

BEK H#LOKDOK04 2019 342 Valid

§ 4.

Vurderer Fiskeristyrelsen, at foreningen ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde godkendelse, jf. § 1, stk. 2, bortfalder godkendelsen.

Stk. 2.

Før Fiskeristyrelsen træffer afgørelse om bortfald af godkendelse, jf. stk. 1, eller om helt eller delvist afslag efter § 1, stk. 2, sendes udkast til afgørelse til foreningen og foreningen gøres bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.

BEK H#LOKDOK04 2019 342 Valid

§ 5.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

undlader at meddele oplysninger af væsentlig betydning for godkendelse, jf. § 1, stk. 1,

2)

undlader at udarbejde årsberetning og -regnskab samt indsende disse, jf. § 2, stk. 1, eller

3)

undlader at give meddelelse om ændringer i foreningens formål og vedtægter, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2.

Der kan pålægges foreninger m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →