Legislator Case Law & Legislation
B20190029705 DK

Bekendtgørelse om anvendelse af underholdspligtforordningen

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

Bekendtgørelse om anvendelse af underholdspligtforordningen

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på sager, der er omfattet af de bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen), der gælder her i landet, jf. § 1 i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 2.

Anmodning om fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 1, indgives til Familieretshuset eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2.

Er anmodningen indgivet til Familieretshuset, videresender Familieretshuset anmodningen til restanceinddrivelsesmyndigheden, når de dokumenter, der er nævnt i forordningens artikel 20, foreligger.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver den fordring, som følger af retsafgørelsen, når de dokumenter, der er nævnt i forordningens artikel 20, foreligger.

Fuldbyrdelse af retsafgørelsen foretages i øvrigt efter bestemmelserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 5 og 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden forelægger sagen for Familieretshuset, hvis det efter restanceinddrivelsesmyndighedens opfattelse er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldte, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Behandlingen af en anmodning kan afslås, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldte.

Stk. 5.

Hvis bidragsbetaleren under opkrævningen eller fuldbyrdelsen fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger restanceinddrivelsesmyndigheden sagen for Familieretshuset med henblik på, at der træffes afgørelse om indsigelserne, herunder om afslag på eller suspension af opkrævningen eller fuldbyrdelsen, jf. forordningens artikel 21.

Stk. 6.

Uanset stk. 5 kan restanceinddrivelsesmyndigheden suspendere fuldbyrdelsen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

I medfør af § 8 h, stk. 2, i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes

Fuldbyrdelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 1

Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 2

Familieretshusets sagsbehandling

Afgørelseskompetence

Domstolsprøvelse af Familieretshusets afgørelser

Retshjælp og fri proces

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 3.

Anmodning om eksigibilitet og fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 2, indgives til Familieretshuset.

Behandlingen af en anmodning kan afslås, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldte.

Stk. 2.

Når de dokumenter, der er nævnt i forordningens artikel 28, foreligger, erklærer Familieretshuset afgørelsen for eksigibel, jf. forordningens artikel 30.

Stk. 3.

Har Familieretshuset ikke inden for fristerne i forordningens artikel 32, stk. 5, modtaget en anmodning om at få afgørelsen efter stk. 2 indbragt for familieretten, videresender Familieretshuset anmodningen om fuldbyrdelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 4.

Er Familieretshusets afgørelse efter stk. 2 indbragt for familieretten, og stadfæstes afgørelsen, videresender Familieretshuset anmodningen om fuldbyrdelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver den fordring, som følger af retsafgørelsen.

Fuldbyrdelse af retsafgørelsen foretages i øvrigt efter bestemmelserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog § 4.

Stk. 6.

I tiden, indtil fristen i forordningens artikel 32, stk. 5, for at anmode om, at en afgørelse efter stk. 2 om eksigibilitet indbringes for familieretten, er udløbet, eller indtil der er truffet afgørelse vedrørende en eventuel indbragt afgørelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der kan dog ikke foretages tvangsauktion over udlagt gods eller i øvrigt foretages skridt, der går videre end til at sikre tilstedeværelsen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske.

Et udlægs plads i rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, jf. retsplejelovens § 526, regnes tidligst fra tidspunktet for afgørelsen om, at den udenlandske retsafgørelse er eksigibel.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 4.

Hvis bidragsbetaleren under opkrævning af fordringen på grundlag af en retsafgørelse, der er erklæret for eksigibel efter § 3, eller under fuldbyrdelse af en sådan retsafgørelse fremsætter indsigelser om fordringen eller bestrider afgørelsen om eksigibilitet, forelægger restanceinddrivelsesmyndigheden sagen for Familieretshuset med henblik på, at der træffes afgørelse om indsigelserne, herunder om afslag på eller suspension af opkrævningen eller fuldbyrdelsen.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan restanceinddrivelsesmyndigheden suspendere fuldbyrdelsen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 5.

Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne bekendtgørelse finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 6.

Afgørelser i sager efter §§ 2-4 træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.

Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 2, stk. 6, § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2.

Familierettens afgørelser træffes ved kendelse.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 7.

Familieretshusets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.

§ 41, stk. 3, i lov om Familieretshuset finder dog ikke anvendelse for Familieretshusets afgørelser efter § 3, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Familierettens afgørelser efter stk. 1 træffes ved kendelse.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 8.

I sager, hvor en sag eller afgørelse om børnebidrag, der vedrører en anmodning som nævnt i forordningens artikel 56, stk. 1, er indbragt for eller søges indbragt for domstolene, og hvor den pågældende anmodning er fremsendt til Familieretshuset eller restanceinddrivelsesmyndigheden af en centralmyndighed, der er udpeget efter forordningen, træffes afgørelse om fri proces efter forordningens artikel 46 af den ret, som sagen eller afgørelsen om børnebidrag er indbragt for eller kan indbringes for.

Stk. 2.

Anmodninger om retshjælp og fri proces efter forordningens artikel 47, stk. 1, behandles efter retsplejelovens regler.

Stk. 3.

Afgørelse om retshjælp og fri proces efter forordningens artikel 47, stk. 2 og 3, træffes af den ret, som sagen eller afgørelsen er indbragt for eller kan indbringes for.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 9.

Erklæring efter forordningens artikel 47, stk. 3, udstedes i sager, der er behandlet af danske myndigheder, af Civilstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2019 297 Historic

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1838 af 22. december 2015 om anvendelse af underholdspligtforordningen ophæves.

Stk. 3.

§ 47, stk. 1-3, 5 og 6, i lov om Familieretshuset finder tilsvarende anvendelse for sager omfattet af bekendtgørelse nr. 1838 af 22. december 2015, som Statsforvaltningen og Ankestyrelsen den 1. april 2019 ikke har færdigbehandlet, og for afgørelser, som Statsforvaltningen inden den 1. april 2019 har truffet efter bekendtgørelse nr. 1838 af 22. december 2015.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →