Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk
§ 1
I bekendtgørelse nr. 932 af 21. august 2014 om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1267 af 2. december 2014, bekendtgørelse nr. 119 af 4. februar 2015 og bekendtgørelse nr. 1607 af 14. december 2015, foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 4 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 4, 5 og 8, § 11 a, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, § 18, stk. 5, § 20, stk. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012, lov nr. 616 af 12. juni 2013, lov nr. 262 af 17. marts 2016 og lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 12, stk. 2-4, og § 18, stk. 3, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret ved lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 13, stk. 2-4, og § 15 d, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som ændret ved lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved lov nr. 1665 af 26. december 2017, § 1 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 17. april 1997, § 17, stk. 2 og 5, i lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 og lov nr. 1665 af 26. december 2017, og § 15, stk. 2, i lov nr. 454 af 22. maj 2006 om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) og efter bemyndigelse fastsættes
2.
I § 2, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »stiftere«: », ejere«.
3.
§ 2, stk. 1, nr. 8, affattes således
8)
Markering af personer nævnt i nr. 7 med eventuel adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, så længe beskyttelsen er gældende i dette register, medmindre personen har anmodet om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister.
Tilsvarende markering gælder for en person uden CPR-nummer, der ved registreringen har tilkendegivet, at vedkommende ønsker adressebeskyttelse.
4.
I § 4, stk. 1, udgår », Beskæftigelsesministeriet«.
5.
I § 4, stk. 2, udgår », stilling«.
6.
I § 4, stk. 5, ændres »reklamehenvendelser« til: »direkte markedsføring«.
7.
I § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel 10« til: »kapitel 11«.
8.
I § 11, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »stiftere«: », ejere«, og »Erhvervsstyrelsen har meddelt« ændres til: »der er markeret«.
9.
Efter § 11 a indsættes
§ 11 b.
For en person uden CPR-nummer, der ved registreringen har tilkendegivet, at vedkommende ønsker adressebeskyttelse, kan videregivelse af den registreredes adresseoplysninger til private juridiske enheder kun ske, når den pågældende over for Erhvervsstyrelsen godtgør at have en retlig interesse i sådanne oplysninger.
10.
§ 13 affattes således
§ 13.
Enhver, der har fået adgang til oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister, kan anvende og videregive oplysningerne med de undtagelser og på de betingelser, der følger af § 19 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister samt stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Reklamebeskyttelse efter § 19 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister medfører, at grunddata, som juridiske enheder og produktionsenheder har registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må benyttes af private juridiske enheder med henblik på direkte markedsføring.
Stk. 3.
For juridiske enheder og produktionsenheder, der har registreret, at de ønsker reklamebeskyttelse, jf. § 19, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, må grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, alene videregives til tredjemand, hvis det i forbindelse med videregivelsen klart markeres over for modtageren, at enheden er beskyttet.
11.
§ 15 affattes således
§ 15.
Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 13, stk. 2 og 3, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019.