Legislator Case Law & Legislation
B20180158905 DK

Bekendtgørelse om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2018 1589 Valid

Bekendtgørelse om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

BEK H#LOKDOK04 2018 1589 Valid

§ 1.

Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges i medfør af lov om erhvervsfremme § 10, stk. 2, således

1)

Formanden, der skal være fra erhvervslivet, udpeges af erhvervsministeren.

2)

Fem kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktrådene (KKR).

Udpegningen følger den kommunale valgperiode.

3)

Tre medlemmer, der skal være aktive i det private erhvervsliv, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra henholdsvis DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer.

4)

Et medlem, der skal være aktiv i det private erhvervsliv og fra en lille eller mellemstor virksomhed (SMV), udpeges af erhvervsministeren efter fælles indstilling fra SMVdanmark, Dansk Byggeri og Tekniq.

5)

Et medlem, der skal være aktiv i det private erhvervsliv, udpeges af erhvervsministeren efter fælles indstilling fra Finans Danmark og Forsikring & Pension.

6)

Et medlem, der skal være aktiv i det private erhvervsliv og fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter fælles indstilling fra DI, Dansk Erhverv og HORESTA.

7)

Et regionalt medlem udpeges af regionsrådene.

Udpegningen følger regionsrådenes valgperiode.

8)

Et medlem udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra CO-Industri.

9)

Et medlem udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark/Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (LO/FTF) og Akademikerne i fællesskab.

10)

Et medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

11)

Et medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.

Stk. 2.

De i stk. 1, nr. 2-10 nævnte medlemmer udpeges på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer og repræsenterer i deres hverv ikke de indstillende eller udpegende parter.

Stk. 3.

De i stk. 1, nr. 3-6 nævnte medlemmer skal være aktive i erhvervslivet på det tidspunkt, hvor udpegningen finder sted.

Stk. 4.

Hvis et medlem, der er udpeget af kommunekontaktrådene eller regionsrådene i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 7, i løbet af valgperioden mister sit folkelige mandat, kan kommunekontaktrådene eller regionsrådene udpege et andet medlem.

BEK H#LOKDOK04 2018 1589 Valid

§ 3.

Et medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan ikke give fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem eller til andre til at repræsentere sig i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

BEK H#LOKDOK04 2018 1589 Valid

§ 4.

Såfremt der inden for de enkelte grupper af indstillingsberettigede parter i henhold til § 1, nr. 4-6 og nr. 9 ikke kan opnås enighed om en fælles indstilling, kan erhvervsministeren anmode de enkelte parter om hver at indstille medlemmer.

Ministeren kan herefter, mellem de indstillede, udpege det antal medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som de pågældende parter er berettigede til, jf. § 1.

BEK H#LOKDOK04 2018 1589 Valid

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. december 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 118 af 30. januar 2014 om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede organisationer til Danmarks Vækstråd ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →