Legislator Case Law & Legislation
B20180125405 DK

Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 1.

Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og som ikke optages på valglisten i medfør af lovens § 14, stk. 2, 1. pkt., optages efter ansøgning på en særlig valgliste i Københavns Kommune, hvis de

1)

senest tirsdag den 23. april 2019 opfylder valgrets­betin‌gelserne bortset fra aldersbetingelsen,

2)

indgiver ansøgning om optagelse på valglisten efter reglerne i §§ 2-4 og

3)

ikke er optaget på valglisten til Europa-Parlaments­val‌get i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro­pæ‌iske Union.

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 2.

Ansøgning om optagelse på valglisten skal indgives til Københavns Kommune.

Stk. 2.

Ansøgning skal indgives senest tirsdag den 23. april 2019.

Ansøgning kan tidligst indgives mandag den 26. november 2018.

Københavns Kommune afviser en ansøgning om optagelse på valglisten efter stk. 1, der er indgivet forud for det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.

Stk. 3.

Er en ansøgning om optagelse på valglisten efter stk. 1 indgivet til en anden kommune end Københavns Kommune, videresender kommunalbestyrelsen ansøgningen til Københavns Kommune.

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 3.

Ansøgning kan indgives ved personlig henvendelse, pr. post eller e-post.

Stk. 2.

Ansøgning skal indgives på en formular (et ansøgningsskema), der er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Stk. 3.

Ansøgningsskemaet kan fås hos danske diplomati‌ske og konsulære repræsentationer i de øvrige medlems­sta‌ter i Den Europæiske Union.

Ansøgningsskemaet kan endvidere fås hos Københavns Kommune eller hentes på www.kk.dk eller valg.oim.dk.

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 4.

Ansøgningen, der skal være dateret og underskrevet af ansøgeren, jf. dog stk. 4, skal indeholde oplysning om ansøgerens

1)

fulde navn,

2)

danske personnummer, jf. dog stk. 3,

3)

bopælsland og adresse i bopælslandet samt

4)

seneste adresse i Danmark, hvor ansøgeren har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Ansøgningen skal tillige indeholde en erklæring om, at ansøgeren har dansk indfødsret og fast bopæl på den angivne adresse, og at ansøgeren kun vil udøve sin valgret til Europa-Parlamentet i Danmark.

Stk. 3.

Hvis ansøgeren ikke har dansk personnummer, skal ansøgningen i stedet indeholde oplysning om ansøg­e‌rens fødselsdato.

Hvis ansøgeren ikke har været registreret i CPR med bopæl i Danmark, skal ansøgningen indeholde oplysning herom.

Stk. 4.

Indgives ansøgningen pr. e-post, skal ansøgerens navn anføres på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift.

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 5.

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for optagelse på den særlige valgliste, jf. §§ 1-4, og giver ansøgeren meddelelse om afgørelsen.

Afgørelsen skal træffes senest fredag den 10. maj 2019.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbrin‌g­es for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 6.

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune skal indberette afgørelser om optagelse på den særlige valgliste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet til CPR i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler herfor.

BEK H#LOKDOK04 2018 1254 Historic

§ 7.

Afgørelser om optagelse på den særlige valgliste gæl‌der for valget til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis økonomi- og indenrigsministeren modtager underretning om, at en person, der er optaget på den særlige valgliste, er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsval‌get i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. § 1, nr. 3, skal den pågældende slettes af den særlige valgliste, jf. § 14, stk. 4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →