Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet
§ 1
I bekendtgørelse nr. 788 af 13. juni 2018 om forsøg på beskæftigelsesområdet foretages følgende ændring
1.
Efter § 11 indsættes før overskriften før § 12
Forsøg med videosamtaler i Københavns Kommune
§ 11 a.
Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at Københavns Kommune gennemfører forsøg, hvor der kan benyttes videosamtaler i kontaktforløbet for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når der er en sagsbehandler fra socialforvaltningen fysisk tilstede hos personen.
Det er en betingelse, at første samtale afholdes ved personligt fremmøde på jobcenteret.
Den ledige har ret til, at samtalerne afholdes ved personligt fremmøde, hvis pågældende anmoder om det.
Stk. 2.
Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 16, stk. 1, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der holdes individuelle samtaler ved personligt fremmøde.
Stk. 3.
Forsøgsperioden løber fra den 1. september 2018 til den 1. september 2020.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.