Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper

Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper

§ 1.

For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.

§ 2.

Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre andet er bestemt i aftalen.

Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.

Stk. 2.

Hvor aftalen indgås med kommunalbestyrelsen, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.

Stk. 3.

Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen.

Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.

Stk. 4.

Indgås der aftale med en offentlig myndighed om økologisk drift af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen.

Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.

§ 3.

Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der på et areal efter aftale med en offentlig myndighed er etableret et minivådområde til fjernelse af næringsstoffer fra landbrugsjord, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre andet er bestemt i aftalen.

Undtagelsen omfatter projektarealet, der er indtegnet i Internet Markkort (IMK) eller er afgrænset i overensstemmelse med et af en offentlig myndighed givet tilsagn om tilskud, dvs. anlægget med et omkringliggende areal.

Undtagelsen gælder, indtil minivådområdet er nedlagt, hvorved forstås, at minivådområdet ikke længere er i drift, og at projektarealet er retableret med henblik på anvendelse til andet formål end minivådområde.

I medfør af § 5, § 6, § 7, § 67, stk. 2, og § 87, stk. 9, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, som ændret ved lov nr. 466 af 14. maj 2018 og lov nr. 720 af 8. juni 2018, fastsættes

Kapitel 1

Beskyttelsesordningen

Naturtyper m.v.

Særlige anlæg

Udsætning af fisk, krebs og bløddyr

Udpegning af vandløb

Oplysning om beskyttelsesordningen

Kapitel 2

Underretning og offentliggørelse m.v.

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 4.

2)

Artiklerne 12, 13, og 16 samt de for Danmark relevante dyre- og plantearter er optrykt i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Administration af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet) som beskrevet i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

§ 5.

Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3 gælder ikke for

1)

diger, høfder, bølgebrydere og øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse m.v., og

2)

sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Stk. 2.

Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

§ 6.

Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i

1)

kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem, og

2)

lukkede vande i enkeltmandseje.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, anvendelse, hvis udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet.

Stk. 3.

Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 31.

§ 7.

Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, fremlægges kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger.

Stk. 2.

Offentliggørelse af kommunalbestyrelsens kort med forslag til revideret udpegning af vandløb sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.

Kommunalbestyrelsen sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer.

Stk. 3.

Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til miljø- og fødevareministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse, og kommunalbestyrelsens kommentarer hertil.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre miljø- og fødevareministerens godkendelse af de i § 7 nævnte kort og det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljø- og fødevareministerens bestemmelse skal være gældende.

Stk. 2.

Offentliggørelse sker efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.

§ 9.

Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger.

Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1.pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation.

Stk. 3.

Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen.

Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.

Stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes fristen først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger.

§ 10.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3 til

1)

adressaten for afgørelsen,

2)

ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3)

Miljøstyrelsen, og

4)

offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, hvis de har anmodet kommunalbestyrelsen herom

1)

Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

2)

Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

3)

Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3 skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse og kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om

1)

hovedindholdet af afgørelsen,

2)

hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,

3)

det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og

4)

klageadgangen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.

§ 12.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 2, stk. 4, gælder også for aftaler indgået før den 1. september 2018, hvis aftaleperioden udløber efter den 1. juli 2018.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 3 gælder også for aftaler indgået før den 1. september 2018, hvis minivådområdet ikke er nedlagt før den 1. juli 2018.

Stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 973 af 27. juni 2018 om beskyttede naturtyper ophæves.

Bilag 1

Habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b)

Artikel 12

1.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod

a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen

b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer

c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen

d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

2.

For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv.

3.

Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel.

4.

Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a).

På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.

Artikel 13

1.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod

a) forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen

b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse.

2.

Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel.

Artikel 16

1.

Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b)

a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne

b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom

c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet

d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter

e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder.

2.

Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1.

Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget.

3.

Rapporterne skal indeholde oplysninger om

a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger,

b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf,

c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades,

d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og

e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf.

Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. artikel 12

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PATTEDYR

MAMMALIA

Småflagermus

Alle arter

Microchiroptera

GNAVERE

RODENTIA

Syvsovere

Hasselmus

Sicista betulina

Gliridae

Hoppemus

Birkemus

Sicista betulina

Zapodidae

ROVDYR

CARNIVORA

Mårfamilien

Odder

Lutra lutra

Mustelidae

HVALER

CETACEA

Alle arter

KRYBDYR

REPTILIA

Sumpskildpadder

Europæisk

sumpskildpadde

Emys orbicularis

Emydidae

Firben

Markfirben

Lacerta agilis

Lacertidae

Snoge

Glatsnog

Æskulapsnog

Coronella austriaca

Elaphe longissima

Colubridae

PADDER

AMPHIBIA

Salamandre

Salamandridae

Stor vandsalamander

Triturus cristatus

Skivetungede frøer

Discoglossidae

Klokkefrø

Bombina bombina

Løgfrøer

Pelobatidae

Løgfrø

Pelobates fuscus

Løvfrøer

Hylidae

Løvfrø

Hyla arborea

Ægte frøer

Ranidae

Spidssnudet frø

Springfrø

Rana arvalis

Rana dalmatina

Tudser

Strandtudse

Grønbroget tudse

Bufo calamita

Bufo viridis

Bufonidae

FISK

PISCES

Laksefisk

Snæbel

Coregonus

Oxyrhynchus

Salmoniformes

INSEKTER

INSECTA

Biller

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Dytiscus latissimus

Graphoderus

Bilineatus

Coleoptera

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Torbister

Eremit

Osmoderma eremita

Scarabaeidae

Sommerfugle

Sortplettet blåfugl

Maculinea arion

Lepidoptera

Guldsmede

Grøn mosaik-

guldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn kølleguldsmed

Aeshna viridis

Leucorrhinia

pectoralis

Ophiogomphus cecilia

Odonata

BLØDDYR

MOLLUSCA

Muslinger

Tykskallet

malermusling

Unio crassus

Bivalvia

Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. artikel 13

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

BREGNER

FILICOPSIDA

Slangetungefamilien

Enkelt månerude

Botrychium simplex

Ophioglossaceae

ENKIMBLADEDE

MONOCOTYLEDONES

Skebladfamilien

Vandranke

Luronium natans

Alismataceae

Najadefamilien

Liden Najade

Najas flexilis

Najadaceae

Gøgeurtfamilien

Fruesko

Mygblomst

Cypripedium

calceolus

Liparis loeselii

Orchidaceae

TOKIMBLADEDE

DICOTYLEDONES

Stenbrækfamilien

Gul Stenbræk

Saxifraga hirculus

Saxifragaceae

Bilag 2

Positivliste

POSITIVLISTE

Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt

1)

Danmark er inddelt i 31 distrikter, der relaterer sig til eksisterende vandløbssystemer.

RUNDMUNDE

PETROMYZONTIDAE

Flodlampret

Lampetra

fluviatilis

Hele landet

1-31

Bæklampret

Lampetra

planeri

Hele landet

Havlampret

Petromyzom

marinus

Gyder i store vandløb

1-31

LAKSEFISK

SALMONIDAE

Laks

Salmo salar

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden samt Gudenåen

15,

24-30

Ørred

Salmo trutta

Hele landet

1-31

Regnbue-

ørred

2)

Arterne karpe, sandart og regnbueørred er, i modsætning til de øvrige arter på »positivlisten«, ikke naturligt hjemmehørende i Danmark.

De forekommer dog så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som hjemmehørende arter.

Oncorhyn-

chus mykiss

Meget udbredt.

Kun få selvproducerende bestande.

Undslipper fra dambrug.

Udsættes i put-and-take søer

1-31

Helt

Coregonus

lavaretus

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet og Limfjorden.

Mariager Fjord samt Gudenåen

15, 16, 18-28

Snæbel

Coregonus

oxyrinchus

Vandsystemer med udløb til Vadehavet

28-30

Heltling

Coregonus

albula

Susåens, Gudenåens og Skals Å vandsystemer, evt.

udsat i Susåen

6, 15, 22

Smelt

Osmerus

eperlanus

Flere bestande i søer og vandløb landet over.

Stor udbredelse i Gudenåen

1, 4, 11, 15, 18-19, 21-23, 25-26

Stalling

Thymallus

thymallus

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden, udsat i Gudenåen

24-28, udsat i distrikt 15

GEDDEFAMILIEN

ESOCIDAE

Gedde

Esox lucius

Hele landet

1-31

KARPE-

FAMILIEN

CYPRINIDAE

Skalle

Rutilus

rutilus

Hele landet

1-31

Rudskalle

Scardinius

erythroph-

talmus

Hele landet, muligvis undtagen Bornholm

2-31

Strømskalle

Leuciscus

leuciscus

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden

24-30

Rimte

Leuciscus

idus

Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer

2-9, 14,

29-30

Flire

Blicca

bjoerkna

Hele landet.

Udbredelse dårligt kendt.

1-31

Brasen

Abramis

brama

Hele landet, muligvis undtagen Bornholm

2-31

Regnløje

Leucaspius

delineatus

Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, muligvis udsat i Sandbjerg-Mølledam v.

Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v.

Skjern og Rovst Fiskesø v.

Grindsted

1-8, enkelte observationer i distrikt 9, 11, 12, 27

Elritse

Phoxinus

phoxinus

Bornholm, Fyn, hele Jylland.

På Sjælland kun Køge Å og Susåen

1, 5, 6,

9-30

Suder

Tinca tinca

Kendes fra hele landet undtagen Lolland.

I Nordjylland kun fra Thy og Raunstrup Sø.

Sjælden i Vestjylland

1-6,

8-16, 18-30

Grundling

Gobio gobio

Almindelig i Øst- og Midtjylland, sjældnere i Vestjylland.

I Nordjylland kun Rye Å og Mors.

På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen

2, 3, 6,

11-16, 18-30

Løje

Alburnus

alburnus

Hele landet

1-31

Karuds

Carassius

carassius

Hele landet

1-31

Karpe 2)

Cyprinus

carpio

Indført i 1500-tallet, udsat i hele landet

1-31

SMERLINGER

COBITIDAE

Smerling

Barbatula

barbatula

2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland

9, 12, 15

Pigsmerling

Cobitis taenia

5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn

4, 5, 6, 8, 9

Dynd-

smerling

Misgurnus

fossilis

Vidåen, Sølsted Mose (1980), Magisterkogen (1983)

30

PIGFINNEFISK

PERCIDAE

Aborre

Perca

fluviatilis

Hele landet

1-31

Sandart 2)

Stizostedion

lucioperca

Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland

1-6,

8-15, 19,

21-25, 28-30

Hork

Gymnocephalus

cernuus

Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel

2-16, 17-31

FERSKVANDSULKE

COTTIDAE

Finnestribet

ferskvands-

ulk

Cottus

poecilopus

Skjern å

27

Hvidfinnet

ferskvands-

ulk

Cottus gobio

Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960

6

ÅLEFAMILIEN

ANGUILLIDAE

Ål

Anguilla

anguilla

Hele landet

1-31

TORSKEFISK

GADIDAE

Ferskvands-

kvabbe eller

Knude

Lota lota

Hele landet, undtagen Bornholm, Lolland-Falster og nord for Limfjorden

2-6,

9-16, 18-19, 21,31

HUNDE-

STEJLER

GASTERO-

STEIDAE

Trepigget

hundestejle

Gasterosteus

aculeatus

Hele landet

1-31

Nipigget

hundestejle

Pungitius

pungitius

Hele landet

1-31

STAMSILD

CLUPEIDAE

Stavsild

Alosa fallax

Gyder sandsynligvis i flere større vandløb.

Fanges jævnligt ved kyster og fjorde.

Registreres hvert år i Ribe Å

1-31

Majsild

Alosa alosa

Som stavsild, men muligvis mindre udbredt

1-31

MULTE-

FAMILIEN

MUGILIDAE

Tyklæbet

multe

Chelon

labrosus

Er i de senere år registreret i stigende omfang langs kyster og vandløb.

Gyder sandsynligvis flere steder

24-30, evt.

andre steder

FLADFISK

PLEURONEC-TIDAE

Skrubbe

Platichthys

flesus

Nedre del af vandsystemer i hele landet

1-31

KREBS

ASTACIDAE

Flodkrebs

Astacus

astacus

Hele landet

1-31