Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter gødskningsloven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning.

Stk. 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Register for Gødningsregnskab: Det register som er oprettet i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 1.

2)

Husdyrgødning: Fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald.

3)

Forarbejdningsanlæg: Et anlæg der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

4)

Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

5)

Biogasanlæg: Et anlæg der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.

6)

Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf.

7)

Forbrændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

8)

Brændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

9)

Nyregistreret virksomhed: En virksomhed der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter gødskningslovens § 2, stk. 2 eller 3.

10)

JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.

11)

Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

§ 2.

Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres indholdet af kvælstof i virksomhedens produktion af husdyrgødning efter gødskningslovens § 11, stk. 2, jf. bekendtgørelsens §§ 14 og 15.

Stk. 3.

Virksomheder, der kan registreres i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2019.

Anmeldelsen får virkning for hele planperioden.

Stk. 4.

Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 5.

Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2019.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.

§ 3.

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2.

Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /hektar.

Stk. 4.

For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

I medfør af § 2, stk. 1 og 9, § 6, stk. 1 og 3-5, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, §§ 17 og 21, § 22, stk. 5, §§ 24 og 24 a, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og § 5 h, stk. 5, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, som ændret ved lov nr. 497 af 22. maj 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 26, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Registrering

Register for Gødningsregnskab

Kapitel 3

Kvælstofnormer

Brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Kapitel 4

Kvælstofkvote

Kapitel 5

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

Gødningsplanlægning

Gødningsregnskab

Kapitel 6

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

Normer for indhold af fosfor i husdyrgødningsproduktionen

Kapitel 7

Afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

Kapitel 8

Beregning af forbrug af kvælstof

Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Anden organisk gødning end husdyrgødning

Kapitel 9

Opgørelse af lagerstatus for kvælstof

Lagerstatus for kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning

Lagerstatus for kvælstof i handelsgødning

Kapitel 10

Overdragelse

Kapitel 11

Nyregistrerede virksomheder

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

Gødningsleverandører

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg

Kapitel 13

Administration, offentliggørelse, straf og ikrafttræden

Administration

Offentliggørelse

Straf

Ikrafttræden

§ 4.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, efter gødskningslovens § 6, stk. 3, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt.

Stk. 2.

Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes

1)

Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2017 og 2018) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.

2)

Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2019) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.

Stk. 3.

Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.

Stk. 4.

Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

1)

navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

2)

navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

3)

kontraktarealets størrelse (hektar), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,

4)

den planperiode, kontrakten omfatter, og

5)

kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.

Stk. 5.

Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 5.

Anvendelse af kvælstofnorm for brødhvede for nyregistrerede virksomheders arealer og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 4 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

§ 6.

Ved afsætning af en afgrøde kan en afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 8, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 2.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden, for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Hvis høstudbyttet for planperioden 2017/2018 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.

Stk. 3.

Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.

§ 7.

Ved anvendelse af kornafgrøder på egen bedrift kan en kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 8, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

For planperioden 2018/2019 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der er høstet et højere udbytte af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017 og 2017/2018.

Stk. 2.

Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.

Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 3.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

For planperioden 2018/2019 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017 og 2017/2018.

Stk. 4.

Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.

Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.

Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, jf. § 15.

Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 15.

Stk. 5.

Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.

§ 8.

En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden.

En marks kvælstofkvote beregnes efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet.

Stk. 2.

Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 3.

Kvoten beregnes som marken angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 4.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 9.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden reduceres i medfør af gødskningslovens § 7, stk. 1.

Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

Stk. 2.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden reduceres i medfør af gødskningslovens § 7 a, stk. 1.

Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.

§ 10.

Gødningsplanlægning, jf. gødskningslovens § 21, skal ske senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Gødningsplanlægning skal foretages på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen eller tilsvarende skemaer, der er godkendt til gødningsplanlægning af Landbrugsstyrelsen.

§ 11.

Virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens § 2, skal efter gødskningslovens § 22, udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Landbrugsstyrelsen.

Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2020.

Stk. 2.

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 3.

Oplysninger om husdyrbesætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2020 indberettes til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 4.

Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 3, skal indberette størrelsen af dette lager til Landbrugsstyrelsen.

Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2020.

Stk. 5.

Indberetning af de i stk. 1, 3 og 4 nævnte oplysninger skal ske elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 12.

Gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen kan godkende andre skemaer.

Stk. 2.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1)

modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2)

det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning,

3)

den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt., og § 19, og

4)

hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg eller til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Dokumentation for overdragelsen i form af modtagers skriftlige bekræftelse skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 5.

Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om

1)

det totale indhold af kvælstof og

2)

den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 13.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 14.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2.

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen.

§ 15.

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 11, stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

For hver kombination af husdyrtype og staldsystem skal data for hele virksomheden samles og anvendes i én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Stk. 2.

Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for proteinkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3.

Ved anvendelse af de standardværdier der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.

For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om proteinkoncentrationen fra relevante fodercentraler.

Stk. 3.

Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt

1)

Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration.

For partier eller slæt, der ikke er analyseret, kan anvendes enten udelukkende standardværdier for råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller anvendes udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel.

Ved anvendelse af de standardværdier der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.

2)

Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3)

Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.

Stk. 4.

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.

Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser.

Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.

Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer.

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

Stk. 5.

Dokumentationen, jf. stk. 4, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2017 til 15. februar 2019.

Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 6.

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.

Stk. 7.

Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

§ 16.

Normerne for det totale indhold af fosfor i husdyrgødning, som virksomhederne skal anvende ved beregning af produktion af fosfor i husdyrgødning efter regler fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., fremgår af bilag 2, tabel 2, i nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2.

Korrektionsformlerne for korrektion af produktion af fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og –sammensætning efter regler fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., fremgår af bilag 2, tabel 3-5, i nærværende bekendtgørelse.

§ 17.

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 21, stk. 7.

Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af gødskningslovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af gødskningslovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.

Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2.

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 18.

For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.

Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof.

Stk. 2.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter gødskningslovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 3.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 4.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 3, dokumenteres.

Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.

Stk. 5.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1 og § 21, stk. 4 og 6, anførte andele af kvælstof.

§ 19.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Svinegylle: 75 pct.

2)

Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.

3)

Dybstrøelse: 45 pct.

4)

Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.

5)

Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.

Stk. 2.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 18.

Stk. 3.

For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i gødskningslovens § 12, stk. 3.

Stk. 4.

Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 20.

Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.

§ 21.

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 2.

Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Den mængde anden organisk gødning end husdyrgødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3.

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.

Der skal dog korrigeres for planperiodens primo- og ultimolager efter §§ 22 og 23.

Stk. 4.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Spildevandsslam: 45 pct.

2)

Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

3)

Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

4)

Grønsaft: 40 pct.

5)

Have- og parkaffald: 0 pct.

6)

Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-5: 40 pct.

Stk. 5.

Beregning af forbrug af kvælstof i urea sker i overensstemmelse med reglerne for beregning af forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1.

Stk. 6.

Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Virksomheden skal kunne forevise dokumentation for carbon- og kvælstofindholdet i gødningen (C/N-forholdet).

Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4.

Stk. 7.

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 22.

Virksomhedens primolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fastsættes for planperioden som den forudgående planperiodes ultimolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning.

§ 23.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2019.

Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019.

Stk. 2.

Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning.

Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3.

For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, må det samlede ultimolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og derunder, må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 4.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af kvælstof i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 5.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 6.

Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.

§ 24.

Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 23, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 25.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2019.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019.

Stk. 2.

Lagerstatus for handelsgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof i handelsgødning.

Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af handelsgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 26.

Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 25, fradrages kvælstof i handelsgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 27.

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.

Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning.

Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2.

Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.

Opgørelsen videregives til den nye bruger, jf. gødskningslovens § 15, stk. 1.

Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 10.

Stk. 3.

Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før udløbet af planperioden, og kvælstofforbruget på arealet for den forløbne del af planperioden overstiger kvoten for hele planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger kvoten, til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, i en skriftlig erklæring accepterer, at kvælstofforbruget skal henregnes til denne.

Erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed.

Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.

Stk. 4.

Overdragelseserklæring skal udarbejdes på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen.

§ 28.

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning af kvælstof på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Ultimobeholdning af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2)

produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3)

mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 4.

Ultimobeholdning af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

2)

mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 29.

Gødskningslovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 30.

For nyregistrerede virksomheder gælder følgende

1)

Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2018 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2018 til 30. september 2018 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2018.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2018/2019.

2)

Der skal på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret handelsgødning i planperioden 2017/2018 og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2018, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2018 til 30. september 2018 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2018.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2018/2019.

3)

Markers forfrugt skal fastsættes som markernes afgrøde i den foregående planperiode.

§ 31.

Virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter gødskningslovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.

I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2.

Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter gødskningslovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.

I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3.

Virksomheder, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring, som nævnt i § 27, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning, som den, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2018/2019.

Stk. 4.

Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 32.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden

1)

Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.

2)

Biogasanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.

3)

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter husdyrgødning.

4)

Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.

5)

Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter gødskningslovens § 2.

Stk. 2.

Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter gødskningslovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf og mængden af den afsatte gødning.

Stk. 3.

Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 4.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden

1)

Biogas- og forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.

2)

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5.

Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter gødskningslovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf og mængden af den modtagne gødning.

Stk. 6.

Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen, jf. stk. 4, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 33.

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2.

På forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.

Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.

Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på anmodning.

Stk. 3.

På forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning.

Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på anmodning.

§ 34.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

§ 35.

Landbrugsstyrelsen offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

§ 36.

Overtrædelse af § 4, stk. 5, § 10, § 11, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 18-21, § 23, stk. 1, 3 og 4, § 25, § 27, § 28, stk. 1, 2 og 4, og §§ 30-33, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 37.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2018.

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof-, fosfor- og kalium)

Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2018/19

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.

For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

Afgrøde-kode

Afgrøde

Forfrugts-værdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Korrektion for udbytte (Salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og 10-12

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7- 9

kg N/ha

Ja/Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Vårsæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

Vårbyg 2

0

Ja

46 (51)

142

53 (58)

137

58 (64)

160

65 (72)

145

69 (76)

151

1,5

1,5

2

Vårhvede 2

0

Ja

41 (45)

165

47 (52)

159

52 (57)

182

58 (64)

166

62 (68)

172

1,5

1,5

6

Vårhvede, brødhvede 2

0

Ja

41 (45)

169

47 (52)

164

52 (57)

188

58 (64)

173

62 (68)

180

1,7

1,7

3

Vårhavre

0

Ja

44

120

51

115

56

138

57

114

60

119

1,5

1,5

4

Blanding af vårsåede kornarter 12

0

Ja

44

120

51

115

56

138

57

114

60

119

1,5

1,5

55

Vårrug

0

Ja

44

120

51

115

56

138

57

114

60

119

1,5

1,5

8

Vårspelt

0

Ja

44

120

51

115

56

138

57

114

60

119

1,5

1,5

5

Majs modenhed

0

Ja

70

173

70

158

78

188

77

162

81

170

1,5

0

7

Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd

8

Ja

44

78

47

64

50

81

53

57

55

58

0,5

0

56

Vårtriticale

0

Ja

44

120

51

115

56

138

57

114

60

119

1,5

1,5

58

Sorghum

0

Ja

120

115

138

114

119

0

0

Vintersæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

10

Vinterbyg 2

0

Ja

55 (61)

181

59 (65)

171

63 (69)

191

78 (86)

194

83 (91)

205

1,2

1,2

11

Vinterhvede 2

0

Ja

54 (59)

179

68 (75)

185

72 (79)

206

86 (95)

212

91 (100)

224

1,5

1,5

13

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

54 (59)

215

68 (75)

224

72 (79)

246

86 (95)

255

91 (100)

268

1,7

0

57

Vinterrhavre

0

Ja

50 (55)

141

63 (69)

142

62 (68)

156

75 (83)

156

79 (87)

166

1,2

1,5

14

Vinterrug 2

0

Ja

50 (55)

141

63 (69)

142

62 (68)

156

75 (83)

156

79 (87)

166

1,2

1,2

15

Vinterhybridrug 2

0

Ja

60 (66)

153

75 (83)

156

75 (83)

171

86 (95)

170

91 (100)

181

1,2

1,2

16

Vintertriticale 2

0

Ja

46 (51)

177

58 (64)

176

58 (64)

191

66 (73)

186

70 (77)

195

1,2

1,2

9

Vinterspelt 2

0

Ja

50 (55)

141

63 (69)

142

62 (68)

156

75 (83)

156

79 (87)

166

1,2

1,2

17

Blanding af efterårssåede kornarter 2,12

0

Ja

50 (55)

141

63 (69)

142

62 (68)

156

75 (83)

156

79 (87)

166

1,2

1,2

Oliefrø og Bælgsæd

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

21

Vårraps

23

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

1,5

0

22

Vinterraps

23

Ja

30

195

38

207

38

207

43

215

45

218

1,5

0

23

Rybs

23

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

1,5

0

24

Solsikke

23

Ja

19

185

21

170

23

185

24

160

25

160

0

0

25

Sojabønner

23

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

180

Gul sennep

23

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

1,5

0

182

Blanding af oliearter

23

Ja

137

126

144

121

122

1,5

0

30

Ærter

23

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

0

31

Hestebønner

23

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

0

32

Sødlupin

23

Nej

30

0

30

0

30

0

30

0

30

0

0

0

54

Bælgsæd blanding

23

Nej

47

0

55

0

65

0

72

0

72

0

0

0

35

Bælgsæd, flerårig blanding 12

23

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

0

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 12

23

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

0

Hør og hamp

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

40

Oliehør

23

Ja

15

101

15

86

15

101

15

76

15

76

0

0

41

Spindhør

23

Ja

91

63

91

48

91

63

91

38

91

38

0

0

42

Hamp

23

Ja

121

155

121

140

121

155

121

130

121

130

0

0

51

Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne

23

Ja

137

126

144

121

122

0

0

52

Quinoa

23

Ja

114

114

114

114

114

0

0

53

Boghvede

23

Ja

114

114

114

114

114

0

0

Frøgræs

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

101

Rajgræs, alm.

23

Nej

12

170

12

170

12

170

12

170

12

170

0

0

102

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt

23

Nej

12

200

12

200

12

200

12

200

12

200

0

0

103

Rajgræs, ital.

23

Nej

12

125

12

125

12

125

12

125

12

125

0

0

104

Rajgræs, itali., 1. år, efterårsudlagt

23

Nej

12

155

12

155

12

155

12

155

12

155

0

0

116

Rajgræs, hybrid

23

Nej

12

140

12

140

12

140

12

140

12

140

0

0

117

Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt

23

Nej

12

170

12

170

12

170

12

170

12

170

0

0

105

Timothefrø (Knoldrottehale)

23

Nej

5

110

5

110

5

110

5

110

5

110

0

0

106

Hundegræsfrø

23

Nej

9

200

9

200

9

200

9

200

9

200

0

0

107

Engsvingelfrø

23

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

0

0

108

Rødsvingelfrø, fåresvingel

23

Nej

8

150

8

150

8

150

8

150

8

150

0

0

109

Rajsvingelfrø

23

Nej

10

160

10

160

10

160

10

160

10

160

0

0

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

23

Nej

10

190

10

190

10

190

10

190

10

190

0

0

110

Svingelfrø, stivbladet

23

Nej

8

150

8

150

8

150

8

150

8

150

0

0

111

Svingelfrø, strand

23

Nej

8

200

8

200

8

200

8

200

8

200

0

0

112

Engrapgræsfrø (marktype)

23

Nej

11

160

11

160

11

160

11

160

11

160

0

0

113

Engrapgræsfrø (plænetype)

23

Nej

8

170

8

170

8

170

8

170

8

170

0

0

114

Rapgræs, alm.

23

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

0

0

115

Hvene, alm. og krybende

23

Nej

6

120

6

120

6

120

6

120

6

120

0

0

120

Kløverfrø

102

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

0

121

Bælgplanter, frø

23

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

0

122

Kommenfrø

23

Nej

11

132

11

132

11

132

11

132

11

132

4

0

123

Valmuefrø

23

Ja

5

135

8

133

9

152

9

127

9

127

4

0

124

Spinatfrø

23

Ja

12

148

15

160

17

169

17

169

17

169

4

0

125

Bederoefrø

23

Ja

20

210

20

210

20

210

20

210

20

210

0

0

126

Blanding af markfrø til udsæd

23

Nej

120

120

120

120

120

0

0

Kartofler

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

150

Kartofler lægge

0

Ja

315

136

341

126

366

146

366

121

366

121

0,2

0

151

Kartofler, stivelse

0

Ja

468

216

519

211

570

237

570

212

570

212

0,2

0

152

Kartofler, spise

0

Ja

325

169

402

170

427

190

427

165

427

165

0,2

0

153

Kartofler, andre

0

Ja

482

219

533

214

584

239

584

214

584

214

0,2

0

Rodfruger til fabrik

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

160

Sukkerroer til fabrik

3

Ja

477

135

527

125

527

140

647

127

707

133

0,1

0

161

Cikorierødder

3

Ja

194

151

246

141

314

163

314

138

333

140

0,1

0

162

Blanding, andre industriafgr.

3

Ja

120

120

120

120

120

0

Helsæd, vår

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

210

Vårbyg, helsæd

0

Ja

4.900

127

5.800

121

6.400

142

7.300

126

7.900

131

0

0

211

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4.500

123

5.300

116

5.900

137

6.700

120

7.200

125

0

0

212

Havre, helsæd

0

Ja

5.000

108

5.900

102

6.600

123

6.700

100

7.100

104

0

0

213

Blandkorn, vårsået, helsæd

0

Ja

5.200

109

6.100

103

6.700

125

6.700

100

7.200

105

0

0

214

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 % bælgsæd

8

Ja

5.200

64

6.100

58

6.700

80

6.700

55

7.200

60

0

0

215

Ærtehelsæd

23

Nej

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5.600

0

0

0

216

Silomajs

0

Ja

10.100

173

10.100

158

11.100

188

11.000

162

11.500

170

0

0

Helsæd, vinter

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

220

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6.400

182

6.900

173

7.400

193

9.300

197

10.000

208

0

0

221

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6.600

179

8.400

182

9.000

202

10.800

205

11.400

217

0

0

222

Vinterrug, helsæd

0

Ja

5.300

137

7.000

139

6.800

152

8.500

154

9.000

164

0

0

223

Vintertriticale, helsæd

0

Ja

5.400

173

6.900

173

6.900

188

8.000

184

8.500

194

0

0

224

Blandkorn, efterårssået helsæd

0

Ja

5.300

137

6.800

137

6.400

148

8.100

150

8.600

160

0

0

Korn, grønkorn

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

230

Blanding af vårkorn, grønkorn 12

0

Ja

3.000

124

3.700

124

3.700

139

4.100

120

4.100

120

0

0

701

Grønkorn af vårbyg

0

Ja

3.000

124

3.700

124

3.700

139

4.100

120

4.100

120

0

0

702

Grønkorn af vårhvede

0

Ja

3.000

124

3.700

124

3.700

139

4.100

120

4.100

120

0

0

703

Grønkorn af vårhavre

0

Ja

3.000

124

3.700

124

3.700

139

4.100

120

4.100

120

0

0

704

Grønkorn af vårrug

0

Ja

3.000

124

3.700

124

3.700

139

4.100

120

4.100

120

0

0

705

Grønkorn af vårtriticale

0

Ja

3.000

124

3.700

124

3.700

139

4.100

120

4.100

120

0

0

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 % bælgsæd

0

Ja

3.000

79

3.700

79

3.700

94

4.100

75

4.100

75

0

0

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn 12

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

706

Grønkorn af vinterbyg

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

707

Grønkorn af vinterhvede

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

708

Grønkorn af vinterhavre

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

709

Grønkorn af vinterrug

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

710

Grønkorn af hybridrug

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

711

Grønkorn af vintertriticale

0

Ja

3.900

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

0

0

Græs, permanent

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

248

Permanent græs ved vandboring

23

Nej

0

0

0

0

0

0

0

249

Udnyttet græs ved vandboring

23

Nej

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1.800

0

0

0

250

Permanent græs, meget lavt udbytte 4

23

Nej

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

0

0

251

Permanent græs, lavt udbytte 4

23

Nej

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

0

0

252

Permanent græs, normalt udbytte 4

23

Nej

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3.100

157

0

0

259

Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3

23

Nej

7

229

7

229

7

229

7

229

7

229

30

0

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 % kløver 6, 17

23

Nej

0

0

0

0

0

0

0

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver

95

Nej

0

0

0

0

0

0

0

287

Græs til udegrise, permanent

23

Nej

63

63

63

63

63

0

0

Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 .

år

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

255

Permanent græs under 50 % kløver/lucerne 4, 7, 15, 17

95

Nej

7.100

284

7.300

286

8.700

300

7.600

290

7.600

290

0

0

256

Permanent græs over 50 % kløver/lucerne 4, 7, 15

95

Nej

5.800

75

6.300

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

0

0

257

Permanent græs uden kløver 4, 17

23

Nej

7.700

382

8.300

393

9.800

424

8.800

403

8.800

403

0

0

272

Permanent græs til fabrik, 3, 15

23

Nej

13

347

13

374

16

454

14

401

14

401

30

0

273

Permanent lucerne til fabrik 3, 15

95

Nej

14

0

16

0

18

0

17

0

17

0

0

0

274

Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik 3, 15

95

Nej

12

75

14

75

16

75

15

75

15

75

15

0

277

Kløver eller kløvergræs over 50 % kløver til fabrik 3, 15

95

Nej

12

0

14

0

16

0

15

0

15

0

0

0

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 % lucerne, 4+15

95

Nej

12

0

14

0

16

0

12

0

15

0

0

0

279

Permanent kløvergræs til fabrik 3, 15

95

Nej

11

250

12

255

14

290

12

263

12

263

15

0

Græsmarksplanter, omdrift

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

266

Græs under 50 % kløver/lucerne,med ekstremt lavt udbytte 4, 7, 17

23

Nej

590

30

590

30

590

30

590

30

590

30

0

0

267

Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte 4, 7, 17

23

Nej

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

0

0

268

Græs under 50 % kløver/lucerne, lavt udbytte 4, 7, 17

23

Nej

2.500

155

2.500

155

2.500

155

2.500

155

2.500

155

0

0

260

Græs med kløver/lucerne under 50 % bælgpl.

(omdrift) 4, 7, 17

95

Nej

7.100

284

7.300

286

8.700

300

7.600

290

7.600

290

0

0

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl.

4

95

Nej

5.700

270

6.300

276

7.400

287

7.400

287

7.400

287

0

0

261

Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 4, 7

95

Nej

5.800

75

6.300

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

0

0

262

Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 4

95

Nej

5.900

75

6.400

75

7.400

75

7.400

75

7.400

75

0

263

Græs uden kløver (omdrift) 4

23

Nej

7.700

382

8.300

393

9.800

424

8.800

403

8.800

403

0

0

269

Græs, rullegræs

0

Nej

210

210

210

210

210

0

0

270

Græs til udegrise, omdrift

95

Nej

180

180

180

180

180

0

0

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver omdrift 6

23

Nej

0

0

0

0

0

0

0

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 6

95

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

170

Græs til fabrik (omdrift) 3

23

Nej

13

352

13

379

16

459

14

406

14

406

30

0

174

Kløvergræs til fabrik 3

95

Nej

11

250

12

255

14

290

12

263

12

263

15

0

171

Lucerne til slæt 3

95

Nej

12

0

13

0

15

0

13

0

13

0

0

0

172

Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl.

eget foder 3

95

Nej

12

75

13

75

15

75

14

75

14

75

0

0

173

Kløver til slæt 3

95

Nej

11

0

12

0

14

0

12

0

12

0

0

0

975

Græs, slæt før vårsået afgrøde 4, 8

0

Nej

2.682

108

2.682

108

2.682

108

2.682

108

2.682

108

0

Andre foderafgrøder 19

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

280

Fodersukkerroer

3

Ja

9.100

191

12.500

210

12.500

225

13.600

211

13.600

211

0

0

281

Kålroer

3

Ja

7.200

186

8.800

187

8.800

202

8.800

177

8.800

177

0

0

282

Fodermarvkål

3

Ja

7.200

136

7.800

129

8.900

161

8.900

136

8.900

136

0

0

283

Fodergulerødder

3

Ja

7.200

170

8.800

171

8.800

186

8.800

161

8.800

161

0

0

Udlæg og efterafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

943

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4, 10

0

Nej

2.700

33

3.000

36

4.100

48

2.600

32

2.600

32

0

0

944

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4, 10

0

Nej

1.400

18

1.600

20

1.700

21

1.400

17

1.400

17

0

0

945

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

4,10

0

Nej

610

7

610

7

700

8

610

7

610

7

0

0

946

Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grøn-korn o.l.

høstet i maj/juni 3

0

Nej

4

28

5

29

5

29

4

28

4

28

0

0

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 4+9

0

Nej

4.600

198

4.900

205

6.200

231

4.500

196

4.500

196

0

0

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4, 9

0

Nej

2.700

135

2.900

139

3.000

141

2.600

133

2.600

133

0

0

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4, 19

0

Nej

1.200

64

1.200

64

1.300

66

1.200

64

1.200

64

0

0

963

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/jun 4, 10

0

Nej

4.100

146

4.400

149

5.700

162

3.900

145

3.900

145

0

0

964

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4, 10

0

Nej

2.000

91

2.300

93

2.400

94

1.900

90

1.900

90

0

0

965

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

4, 10

0

Nej

1.200

39

1.200

39

1.300

40

1.200

39

1.200

39

0

0

966

Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3

0

Nej

7

258

8

290

8

290

7

258

7

258

30

0

968

Pligtige efterafgrøder 11

17/25

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

970

Udlæg og efterafgrøder til grøngødning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

972

Mellemafgrøder

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Afgrøde-kode

Afgrøde

Forfrugts-værdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Alle jordtyper 20

Sandblandet lerjord

Lerjord

Korrektion for udbytte (Salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og 10-12

JB 5 - 6

JB 7- 9

kg N/ha

Ja/Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

kg N/ha

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Grønsager, friland

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

400

Asier

25

Ja

135

120

135

110

120

0

0

401

Asparges

25

Nej

150

135

150

125

135

0

0

402

Bladselleri

25

Ja

215

200

215

190

200

0

0

403

Blomkål

25

Ja

255

240

255

230

240

0

0

404

Broccoli

25

Ja

215

200

215

190

200

0

0

405

Courgette, squash

25

Ja

150

135

150

125

135

0

0

406

Grønkål

50

Ja

185

170

185

160

170

0

0

407

Gulerod

25

Ja

400

125

400

110

400

125

400

100

400

110

0,1

0

408

Hvidkål

50

Ja

285

270

285

260

270

0

0

409

Kinakål

25

Ja

195

180

195

170

180

0

0

410

Knoldselleri

50

Ja

235

220

235

210

220

0

0

411

Løg

0

Ja

165

150

165

140

150

0

0

412

Pastinak

25

Ja

165

150

165

140

150

0

0

413

Rodpersille

25

Ja

165

150

165

140

150

0

0

415

Porre

25

Ja

225

210

225

200

210

0

0

416

Rosenkål

50

Ja

240

225

240

215

225

0

0

417

Rødbede

25

Ja

180

165

180

155

165

0

0

418

Rødkål

50

Ja

265

250

265

240

250

0

0

420

Salat (friland)

25

ja

165

150

165

140

150

0

0

421

Savoykål, spidskål

25

Ja

265

250

265

240

250

0

0

422

Spinat

25

Ja

120

105

120

95

105

0

0

423

Sukkermajs

25

Ja

155

140

155

130

140

0

0

424

Ærter, konsum

17

Nej

0

0

0

0

0

0

0

429

Jordskok, konsum

25

Nej

150

150

150

150

150

0

0

450

Grønsager, blandinger

25

Ja

265

250

265

240

250

0

0

430

Bladpersille

25

Ja

205

190

205

180

190

0

0

431

Purløg

50

Ja

300

285

300

275

285

0

0

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

25

Ja

205

190

205

180

190

0

0

434

Grøntsager, andre (friland)

25

Ja

135

120

135

110

110

0

0

Afgrøde-kode

Afgrøde

Forfrugts-værdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Korrektion for udbytte (Salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og 10-12

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7- 9

kg N/ha

Ja/Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Udyrkede arealer, vildtagre o.l.

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

306

Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

308

MFO-brak sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

309

Udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

310

Brak, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

322

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

327

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

328

MFO-bræmme, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

329

MFO-bræmme, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

334

MFO-bræmme, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

335

MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

336

MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

337

MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

338

Brak, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

339

MFO-brak, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

342

Bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

343

MFO-bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

271

Rekreative formål 14

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

579

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

247

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

253

Miljøgræs MVJ-tilsagn(80 N), omdrift 4+5+18

22

Nej

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

0

0

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 4+5+18

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

311

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

312

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

313

20-årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

317

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

318

MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

319

MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

322

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

323

MFO-udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

324

Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

325

MFO-Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

326

Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

327

MFO-markbræmme, slåning/afgræsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

328

MFO-markbræmme med blomsterblanding

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

329

MFO-markbræmme, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

361

Ikke støtteberettet landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

Noter til tabel 1

1.

JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2.

Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.

3.

Græs m.v. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv.

30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.

4.

For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabel 1.

Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha.

5.

Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N og kg P via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og kg P.

6.

Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1.

7.

Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter.

Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.

8.

Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

9.

Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor.

10.

Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor.

11.

»Pligtige efterafgrøder« og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.

Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2018 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2018/2019.

»Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl.

anden organisk gødning).

»Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 80 kg N pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl.

anden organisk gødning).

12.

Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

13.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

14.

Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.

15.

Normen kan anvendes for arealer omlagt min.

hvert 5. år.

Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes.

16.

Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.

Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.

Vedr.

MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof og fosfor afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

17.

Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha.

18.

Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.

19.

Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO).

20.

Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften "Grøntsager på friland og krydderurter".

For alle andre afgrøder i Tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.

Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 4.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Jordtype

Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordtypekort.

Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype.

Udbytter

Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

Indregning af værdien af protein i kornafgrøder og grovfoder

I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein.

I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 % af proteinværdien i kvælstofnormen.

Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå.

Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen.

Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør man korrigere kvælstoftilførslen herfor.

Normer for grovfoderafgrøder

Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. græsningsenhed (GE).

Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag.

Desuden skal modtageren af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm.

Eller tilføres gårdbiogasanlæg.

Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Ved afsætning af slætgræs til andre virksomheder end registret i register for gødningsregnskab skal det ved kontrol ligeledes dokumenteres at græsset er afsat.

Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof i kg N i husdyrgødning (Skema B1).

Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.

Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende storkreaturer eller slæt angivet i oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13 afhængig af jordtype.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende storkreaturer eller slæt angivet i oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Vildtafgrøder

Et areal, der er udsået med en omdriftsafgrøde, som lades stå til vildtet, er støtteberettiget til grundbetaling.

Arealet skal være tilsået i støtteåret.

Du anmelder arealet med den afgrøde, der er udsået, fx majs med afgrødekode 5 "Majs til modenhed".

Er der udsået en blanding om foråret, kan du anmelde arealet med afgrødekode 4 "Blanding af vårsåede arter".

Afgrøder, som lades stå til vildtet, har ikke en kvælstofnorm.

Anvendes der en afgrødekode for vildtafgrøder på en mark, skal du huske at angive N-normen til nul i dit gødningsregnskab for hele marken.

Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder

Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper N-norm

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

1

2

3

4

Medicinplanter

440

Solhat

0

Nej

75

448

Medicinplanter, et- og toårige

0

Nej

80

449

Medicinplanter, stauder

0

Nej

80

496

Medicinpl., vedplanter

0

Nej

80

Havefrø

650

Chrysanthemum Garland,frø

27

Ja

60

651

Dildfrø

27

Ja

90

652

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

653

Karsefrø

27

Ja

150

654

Rucolafrø

27

Ja

150

655

Radisefrø (inklusiv oliereæddike)

27

Ja

150

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

27

Ja

210

657

Grønkålfrø

27

Ja

160

658

Gulerodsfrø

27

Ja

160

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

660

Persillefrø

27

Ja

210

661

Kørvelfrø

27

Ja

180

662

Majroefrø

27

Ja

160

663

Pastinakfrø

27

Ja

120

664

Skorzonerrodfrø

27

Nej

150

665

Havrerodfrø

27

Ja

150

666

Purløgfrø

27

Nej

120

667

Timianfrø

27

Nej

120

668

Blomsterfrø

27

Ja

60

669

Andet havefrø

27

Ja

100

Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )

501

Stauder

0

Nej

300

502

Blomsterløg

0

Nej

300

503

En- og toårige planter

0

Nej

300

504

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

505

Ribs, stiklingeopformering

0

Nej

100

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

507

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

508

Andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

509

Trækvæde

0

Nej

100

489

Havtorn

0

Nej

100

491

Storfrugtet tranebær

0

Nej

100

492

Tyttebær

0

Nej

100

493

Surbær

0

Nej

100

494

Japan kvæde

0

Nej

100

495

Morbær

0

Nej

100

540

Tomat 2

0

Nej

2350

541

Agurk 2

0

Nej

2100

542

Salat (drivhus) 2

0

Nej

900

543

Grøntsager, andre (drivhus) 2,9

0

Nej

800

544

Snitblomster og snitgrønt 2

0

Nej

1100

545

Potteplanter 2

0

Nej

950

547

Planteskolekulturer, stauder 2

0

Nej

300

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2

0

Nej

300

548

Småplanter, en-årige 2

0

Nej

300

549

Lukket system 1, en-årige 3

0

Nej

Udbragt mængde

550

Lukket system 2, stauder 3

0

Nej

Udbragt mængde

499

Lukket system 3, vedplanter 3

0

Nej

Udbragt mængde

563

Svampe, champignon

0

Nej

Udbragt mængde

564

Containerplads

0

Nej

550

Frugt og bær

510

Melon

25

Ja

135

553

Centnergræskar

25

Ja

135

551

Moskusgræskar

25

Ja

135

552

Mandelgræskar

25

Ja

135

512

Rabarber

50

Nej

150

513

Jordbær 7

0

Nej

160

514

Solbær

0

Nej

160

515

Ribs

0

Nej

160

516

Stikkelsbær

0

Nej

100

517

Brombær

0

Nej

100

518

Hindbær

0

Nej

100

519

Blåbær

0

Nej

160

532

Anden buskfrugt 9

0

Nej

85

570

Humle

0

Nej

175

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

521

Surkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

522

Blomme uden undervækst

0

Nej

150

523

Blomme med undervækst 1

0

Nej

200

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

525

Sødkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

526

Hyld

0

Nej

200

527

Hassel

0

Nej

85

528

Æbler

0

Nej

140

529

Pærer

0

Nej

140

530

Vindrue

0

Nej

140

536

Spisedruer

0

Nej

140

533

Rønnebær

0

Nej

100

534

Hyben

0

Nej

100

535

Bærmispel

0

Nej

100

539

Blandet frugt

0

Nej

100

531

Anden træfrugt 9

0

Nej

100

Trækulturer

487

Skovlandbrug

0

Nej

100

488

Hønsegård, permanent græs 10

22

Nej

80

580

Skovdrift, alm.

0

Nej

0

581

Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m

0

Nej

15

582

Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12

0

Nej

90

582

Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3

0

Nej

110

583

Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4, 5-11

0

Nej

90

583

Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3

0

Nej

110

NORM

Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3

0

Nej

110

NORM

Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4,4-12

0

Nej

90

585

Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn

0

Nej

15

586

Offentlig skovrejsning

0

Nej

15

587

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord 3

0

Nej

15

588

Statslig skovrejsning

0

Nej

15

589

Bæredygtig skovdrift

0

Nej

0

590

Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område

0

Nej

0

Energiafgrøder og anden særlig produktion

591

Lavskov 6

0

Nej

100

592

Pil 5

0

Nej

120

593

Poppel 6

0

Nej

120

594

El 6

0

Nej

75

605

MFO-Lavskov 6

0

Nej

100

602

MFO-Pil 5

0

Nej

120

603

MFO-Poppel 6

0

Nej

120

604

MFO-El 6

0

Nej

75

596

Elefantgræs

0

Nej

75

597

Rørgræs

0

Nej

75

598

Sorrel

0

Nej

150

Øvrige afgrøder

900

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

903

Lysåbne arealer, fredskovspligtige

0

Nej

0

907

Naturarealer, økologisk jordbrug 8

0

Nej

0

920

Økologisk sommerbrak

0

Nej

0

921

Bar jord

0

Nej

0

Noter til tabel 2

1.

Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

2.

Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

3.

Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4.

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5.

Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.

6.

Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

7.

Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).

8.

Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen.

Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

9.

Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

10.

Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.

Arealet kan tælle med som harmoniareal.

Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.

11.

Normen kan anvendes på arealer til husdyr, med en blanding af græs og vedagtig beplantning.

For at normen kan benyttes, skal eventuelle retningslinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes.

Arealet kan tælle som harmoniareal.

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode.

Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Oversigtstabel 1.

Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha

( for at normerne for græskategorier kan anvendes) 5

Afgrødekode

Græskategori

Andel,

som hvert slæt

beslaglægger af markens samlede areal 1+5

Minimum antal Græsningsenheder pr. ha 2+3+5

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

1

0,2

251

Permanent græs, lavt udbytte

1

0,5

252

Permanent græs, normalt udbytte 4

0,5

0,9

255

Permanent græs under 50% kløver/lucerne omlagt min.

hvert 5. år 4

0,33

1,9

256

Permanent græs over 50% kløver/lucerne omlagt min.

hvert 5. år

0,33

1,7

257

Permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

2,1

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne omlagt mindst hvert 5. år

0,33

1,7

260

Græs med kløver/lucerne under 50% bælgpl.

(omdrift)

0,33

1,9

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl.

(omdrift)

0,33

1,9

261

Kløvergræs over 50% kløver (omdrift)

0,33

1,7

262

Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne (omdrift)

0,33

1,7

263

Græs uden kløver (omdrift)

0,33

2,1

975

Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift)

1

0,6

266

Græs under 50% kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytte (omdrift)

1

0,2

267

Græs under 50% kløver/lucerne med meget lavt udbytte (omdrift)

1

0,5

268

Græs under 50% kløver/lucerne med lavt udbytte (omdrift)

0,5

0,9

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,3

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl.

frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1

0,8

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1

0,3

943

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,5

1,1

944

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,6

945

Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,3

963

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

964

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,6

965

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,3

Noter til oversigtstabel 1

1.

Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.

2.

Græsningsenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE.

Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2.

3.

Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene.

Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder.

Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.

4.

På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed.

5.

Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. GE ved opfodring på egen bedrift.

Oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE)

1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst muligt kvælstoftab (BEK 853 af

30/06/2014), og er baseret på normtal for 2017/2018.

Husdyrart

Enhed

Antal/GE

1 årsko (malkekvæg, Tung race)

1 årsko

0,64

1 årsko (malkekvæg, Jersey)

1 årsko

0,77

1 årsammeko (under 400 kg)

1 årsdyr

2,25

1 årsammeko (400-600 kg)

1 årsdyr

1,56

1 årsammeko (over 600 kg)

1 årsdyr

1,39

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race)

1 årsdyr

3,75

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

- kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race)

1 årsdyr

1,90

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)

1 årsdyr

4,98

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

- kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

1 årsdyr

2,49

1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race

1 produceret dyr

7,94

1 stk. slagtekalv, 6 mdr.

- slagtning (440 kg), Tung race

1 produceret dyr

4,07

1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey

1 produceret dyr

10,87

1 stk. slagtekalv, 6 mdr.

- slagtning (328 kg), Jersey

1 produceret dyr

5,21

1 voksen hest, under 300 kg

1 årshest

4,74

1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg

1 årshest

2,87

1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg

1 årshest

2,29

1 voksen hest, 700 kg og derover

1 årshest

1,88

Får, 1 moderdyr med afkom

1 årsfår

6,85

Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

6,37

Kødgeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

7,09

Malkegeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

6,85

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

0,45

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

0,54

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

0,71

Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk.

0,83

Årshind, 1 stk.

5,29

Dådyr, 1 stk.

9,09

Tabel 3: Godkendte hvedesorter til brødhvede

Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden

Vinterhvede : Creator, Galerist, Heroldo, Informer, Kashmir, Kvarn, KWS Dacanto, KWS Blanche, KWS, Extase, KWS Leif, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure.

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for jersey

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.

1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey

Salgsbilag i perioden

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).

1 årsso med 29,6 grise til 7,1kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.

10 stk. producerede smågrise, 7,1–31kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.

10 stk. producerede slagtesvin, 31–107kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger.

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden.

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden.

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag.

1 årstæve, kødædende pelsdyr

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, kødædende pelsdyr svarer til 365 foderdage.

1 årstæve, ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage.

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg.

1 årshest svarer til 365 foderdage.

Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning.

Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype.

Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året.

For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning.

Se Tabel 3.

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager )

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

1 årsko (malkekvæg, tung race)

1201

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

73,6

62,2

20,3

2,2

1201

02

Bindestald med riste

Gylle

150,9

22,5

1201

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

140,1

22,3

1201

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

145,6

22,3

1201

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

144,5

22,3

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

146,6

22,3

1201

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

160,2

24,7

1201

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

100,3

55,8

15,4

8,9

1201

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

100,3

58,0

15,4

8,9

1201

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

100,3

57,6

15,4

8,9

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

+ gylle

100,3

58,4

15,4

8,9

1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17

1231

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

60,1

50,6

18,2

1,8

1231

02

Bindestald med riste

Gylle

123,1

20,0

1231

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

114,2

19,9

1231

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

118,7

19,9

1231

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

117,8

19,9

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

119,6

19,9

1231

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

131,0

21,9

1231

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

81,6

45,5

13,6

7,9

1231

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

81,6

47,3

13,6

7,9

1231

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

81,6

46,9

13,6

7,9

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

+ gylle

81,6

47,6

13,6

7,9

1 årsammeko (under 400 kg) 1

1241

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

14,5

23,7

3,7

0,5

1241

02

Bindestald med riste

Gylle

41,3

4,2

1241

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

39,3

4,2

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,8

4,2

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

39,7

4,2

1241

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

4,8

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager )

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

1241

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

43,8

4,7

1241

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

14,7

3,0

1,7

1241

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

15,6

3,0

1,7

1241

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

27,3

15,5

3,0

1,7

1 årsammeko (400-600 kg) 1

1242

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

20,6

35,2

5,4

0,7

1242

02

Bindestald med riste

Gylle

60,2

6,1

1242

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

57,3

6,1

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

56,6

6,1

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

57,9

6,1

1242

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

6,9

1242

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

63,4

6,8

1242

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

21,4

4,3

2,4

1242

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,8

4,3

2,4

1242

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

39,4

22,6

4,3

2,4

1 årsammeko (over 600 kg) 1

1243

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

22,7

40,8

6,1

0,9

1243

02

Bindestald med riste

Gylle

68,4

7,0

1243

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

65,1

6,9

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

64,4

6,9

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

65,9

6,9

1243

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

7,7

1243

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

71,4

7,6

1243

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

24,4

4,8

2,8

1243

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

26,0

4,8

2,8

1243

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

44,2

25,7

4,8

2,8

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2+3

1202

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

3,3

1202

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

3,3

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2+3

1203

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

21,1

23,3

6,1

0,6

1203

02

Bindestald med riste

Gylle

48,1

6,7

1203

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

6,6

1203

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,7

6,6

1203

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

45,2

6,6

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

46,2

6,6

1203

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

7,5

1203

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,5

7,3

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

1203

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,1

4,7

2,6

1203

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

18,1

4,7

2,6

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

33,1

17,9

4,7

2,6

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,6

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2+3+17

1232

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

2,5

1232

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,1

2,5

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2+3+17

1233

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

16,3

17,1

4,6

0,5

1233

02

Bindestald med riste

Gylle

36,2

5,0

1233

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

5,0

1233

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,3

5,0

1233

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,9

5,0

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

34,7

5,0

1233

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

5,7

1233

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,0

5,6

1233

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

12,8

3,6

2,0

1233

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,6

3,6

2,0

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

25,1

13,5

3,6

2,0

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

5,0

1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4

1204

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

12,6

1,5

1204

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,6

1,5

1 stk. slagtekalve, 6 mdr.

– slagtning (440 kg), tung race 2+4

1205

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

12,2

8,6

3,4

0,3

1205

02

Bindestald med riste

Gylle

22,7

3,8

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,2

3,7

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

21,4

3,7

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

21,2

3,7

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

21,7

3,7

1205

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

24,6

4,1

1205

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,1

4,0

1205

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

15,4

8,0

2,6

1,5

1205

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

15,4

8,5

2,6

1,5

1205

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

15,4

8,4

2,6

1,5

1205

09

Spaltegulvbokse

Gylle

20,6

3,7

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager )

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5)

1234

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

9,2

1,1

1234

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

9,2

1,1

1 stk. slagtekalv 6 mdr.

– slagt (328 kg), Jersey 2+5

1235

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

+ ajle

9,6

6,7

2,7

0,3

1235

02

Bindestald med riste

Gylle

17,8

2,9

1235

13

Sengestald med fast gulv

Gylle

15,8

2,9

1235

14

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

16,7

2,9

1235

15

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,6

2,9

1235

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

16,9

2,9

1235

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,2

3,2

1235

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

18,8

3,1

1235

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

12,0

6,3

2,0

1,1

1235

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

+ gylle

12,0

6,6

2,0

1,1

1235

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

+ gylle

12,0

6,6

2,0

1,1

1235

09

Spaltegulvbokse

Gylle

16,1

2,8

1 årsso m.

32,2 grise til 6,7 kg 6 + 7

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

01

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,0

3,47

1501

08

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

+ ajle

4,37

7,56

2,28

1,23

1501

04

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,62

9,80

1,31

2,32

1501

05

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

+ gylle

4,62

9,56

1,31

2,32

1501

06

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,5

3,89

1501

07

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

14,8

3,49

Bidrag fra farestald 6

1502

01

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,43

1,49

1502

02

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

5,75

1,49

1502

05

Friland 8)

Anden hus-dyrgødning

8,30

1,72

10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9+ 12

1511

01

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,45

1,20

1511

03

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,11

1,20

1511

04

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

1,63

1,21

0,95

0,26

1511

05

Dybstrøelse

Dybstrøelse

2,96

1,27

10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9 + 13

1512

07

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

27,5

6,61

1512

08

Delvis spaltegulv med 33-49 % fast gulv

Gylle

26,7

6,61

1512

03

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

25,8

6,59

1512

04

Fast gulv

Fast gødning

+ ajle

9,78

10,0

5,10

1,57

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager )

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

1512

05

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

+ gylle

10,2

13,2

3,50

3,29

1512

06

Dybstrøelse

Dybstrøelse

20,3

6,99

1 årsso, økologisk inkl.

23 smågrise til 14 kg 16

Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 16

1513

01

Løbe/drægtighed, indendørs

Dybstrøelse

Gylle

4,77

9,47

1,49

2,62

1513

02

Løbe/drægtighed, udendørs

Ude

16,4

3,92

Bidrag fra faremarken 16

1514

01

Faremark, inkl.

grise til 14 kg

Ude

19,6

4,34

10 smågrise, økologiske, 14-31 kg 12

1515

01

Ude

Ude

6,13

1,23

1515

02

Dybstrøelse (inde) og spalter (ude)

Dybstrøelse

Gylle

1,40

3,52

0,44

0,83

10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13

1516

01

Ude

Ude

44,3

9,26

1516

02

Delvis fast gulv + ude

Gylle

35,8

9,30

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

3230

(3205)

01

Produktionstid 30 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,67 kg)

Dybstrøelse

24,1

7,3

3232

(3201)

01

Produktionstid 32 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,85 kg)

Dybstrøelse

29,5

8,8

3235

(3202)

01

Produktionstid 35 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,13 kg)

Dybstrøelse

36,5

11,3

3240

(3203)

01

Produktionstid 40 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,60 kg)

Dybstrøelse

50,3

14,7

3245 (3204)

01

Produktionstid 45 dage

(levende vægt ved slagtning, 3,07 kg)

Dybstrøelse

65,7

18,9

3256

01

Skrabekyllinger, 44 dage

(levende vægt ved slagtning, 1,87 kg)

Dybstrøelse

38,6

10,5

3281

01

Økologiske slagtekyllinger, 63 dage

(levende vægt ved slagt.

2,15 kg)

Dybstrøelse

75,5

25,2

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

3301

01

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

3302

01

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

23,2

3500

01

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

4,4

3400

01

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

16,2

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10

3101

01

Friland, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

15,5

24,5

5,3

10,5

3101

02

Friland, konsumæg,

gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

46,4

15,8

3101

03

Friland, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

10,4

42,9

3,5

12,3

3101

04

Friland, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ gylle

10,4

42,9

3,5

12,3

3102

01

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

11,8

48,3

4,6

16,0

3102

02

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift + gødningskumme

Dybstrøelse

+ fast gødning

17,6

27,6

6,9

13,7

3102

03

Økologiske, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ gylle

11,8

48,3

4,6

16,0

3103

01

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

+ fast gødning

16,5

26,5

5,7

11,5

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager )

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

3103

02

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ fast gødning

12,5

44,6

4,3

12,9

3103

03

Skrabehøner, konsumæg,

gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

+ gylle

12,5

51,4

4,3

12,9

3104

02

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

52,0

15,5

3104

03

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

59,9

15,5

3290 (3105)

01

Rugeæg (HPR-høner),

gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,5

23,2

Hønniker, 100 stk. produceret

3111

05

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,48

2,59

3111

06

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,99

2,60

3295 (3112)

01

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,68

2,82

Pelsdyr, 1 årstæve

2400

01

Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

Gylle

0,60

3,64

0,18

0,79

2400

03

Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 15)

Anden husdyrgødning

3,00

0,96

Heste

1101

01

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

4,6

1102

01

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

7,1

1103

01

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

9,1

1104

01

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

11,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

1300

01

Får

Dybstrøelse

14,6

3,1

1401

01

Mohairgeder

Dybstrøelse

15,7

3,0

1402

01

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

2,5

1403

01

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

3,2

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

1

Gødningstype

2

Indhold

kg kvælstof

(ab lager )

3

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

4

Andre dyrearter 11

Kg N

Kg P

4701

Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

37,7

12,2

4702

Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr

76,9

24,8

4703

Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr

90,9

29,3

4704

Struds, æglægning, 10 stk. opdræt

111,1

55,3

4705

Struds, voksen, hun, 10 årsdyr

125,0

94,7

4706

Struds, voksen, han, 10 årsdyr

142,9

108,2

4707

Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

12,6

4,1

4708

Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr

263,2

84,9

4709

Emu, voksen, 10 årsdyr

45,5

34,4

4802

Kanin, angora, 10 stk.

13,3

2,5

4802

Kanin, hobby, 10 stk.

6,7

1,2

4401

Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr

66,7

28,2

4402

Fasan, opdræt, 1000 stk.

20,0

10,0

4501

Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.

44,4

18,8

4502

Agerhøns, opdræt, 1000 stk.

13,3

6,6

4201

Vagtel, avlsdyr, 100 stk.

22,2

9,4

4202

Vagtel, opdræt, 1000 stk.

6,7

3,3

2401

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

222,2

47,7

2102

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

185,2

39,7

2103

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

140,8

30,2

2104

Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.

120,5

25,9

2105

Årshind, 1 stk.

18,9

4,0

2106

Dådyr, 1 stk.

11,0

2,4

2101

Chinchilla, 100 stk.

75,5

13,8

Noter til tabel 2

1.

For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.

/slagtekalve 6 mdr.

til slagtning, tung race.

For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey

2.

Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.

til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.

Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.

3.

1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4.

For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 440 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

5.

For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr.

og slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 328 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

-slagtning.

6.

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7.

Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 110 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8.

Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9.

Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.

Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.

Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.

Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.

Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.

10.

Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes vha.

følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.

11.

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder (100 kg kvælstof ab lager) gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

Fosfor beregnes ved at gange kvælstofindholdet med forholdet mellem kvælstof og fosfor i relevante gødningstyper.

12.

For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.

I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.

13.

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.

14.

Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15.

Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

16.

Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken.

17.

Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af jersey er mellem 12,5 og 87,5 %, kan indberettes med den gennemsnitlige andel af jersey i produktionen.

Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.

Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning.

Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.

Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk.

Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk * (383 × fedt% + 242 × protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31.

Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.

Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31.

Malkekøer, tung race

Type 1

For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.691 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,53 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 155,61

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 22,21

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.547 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 126,83

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 19,83

Ammekøer (under 400 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.

Ammekøer (400-600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.

Ammekøer (over 600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96

((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.

Ved en kælvningsalder over 27 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.

Ved en kælvningsalder over 25 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95

1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race)

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657.

*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31.

1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443.

*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99.

1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.

Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1.234.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67.

1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.

Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84.

Søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,13 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 4,96 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,35 + 0,1645 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 475.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,832 + 0,0292 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 120.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,475.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,120.

Slagtesvin

Type 1 *)

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,35 + 0,1645 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3.037.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,832 + 0,0292 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 659.

*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31

Type 2 *)

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,037

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,659.

*) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31

Slagtefjerkræ

Type 1

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori)

Slagtekyllinger

Produktionstid

Kvælstof

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 30 dage)* 0,112)

Over 32 dage (N-prod.

ved 32 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 32 dage) * 0,079)

Over 35 dage (N-prod.

ved 35 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 35 dage) * 0,075)

Over 40 dage (N-prod.

ved 40 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 40 dage) * 0,062)

Over 45 dage (N-prod.

ved 45 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 45 dage) * 0,062)

Produktionsvægt

Kvælstof

Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod.

ved 1,67 kg ganges med:)

1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) * 1,243)

Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod.

ved 1,85 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) * 0,852)

Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod.

ved 2,13 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) * 0,801)

Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod.

ved 2,60 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) * 0,654)

Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (N-prod.

ved 3,07 kg ganges med

(1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) * 0,654)

Produktionstid

Fosfor

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 30 dage)* 0,101)

Over 32 dage (P-prod.

ved 32 dg.

ganges med:)

(1 + (slagtealder ny – 32)* 0,095)

Over 35 dage (P-prod.

ved 35 dg.

ganges med:)

(1+ (slagtealder ny – 35)* 0,060)

Over 40 dage (P-prod.

ved 40 dg.

ganges med:)

(1+ (slagtealder ny – 40)* 0,057)

Over 45 dage (P-prod.

ved 45 dg.

ganges med:)

(1+ (slagtealder ny – 45)* 0,057)

Produktionsvægt

Fosfor

Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod.

ved 1,67 kg ganges med:)

1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) * 0,806)

Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod.

ved 1,85 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) * 0,833)

Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod.

ved 2,13 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) * 0,859)

Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod.

ved 2,60 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) * 0,828)

Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (P-prod.

ved 3,07 kg ganges med:)

(1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) * 0,828)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 47,80.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78.

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01

Skrabekyllinger, 44 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 49,37.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,28.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69.

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86

Skrabekyllinger, 44 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 10,44.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03.

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.

formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81.

Kødædende pelsdyr

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,463) / 5,985

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,069) / 0,957

Tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg.

tørstof i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

KORN

Sojabønner, toasted

410

5.8

Byg, crimpet (65% TS)

101

3.3

Hørfrø

238

5.7

Vårbyg

101

3.3

Solsikkefrø

174

5.8

Vinterbyg

100

3.3

Vegetabilsk fedt (fedtmix)

0

0.0

Havre

106

3.4

Rapsskråfoder, 4% fedt

385

12.9

Rug

86

3.3

Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm

344

11.1

Hvede

104

3.1

Rapskage, 10% fedt, besk

343

11.1

Majs, fint formalet

96

3.2

Rapskage, 13% fedt

330

10.9

Triticale

105

3.5

Rapskage, 13% fedt, besk

330

10.9

Milo

98

3.3

Rapskagefoder, 13% fedt

331

10.9

Majs, knækket

96

2.8

Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset

301

10.1

Kornblanding, byg/hvede 50/50

106

3.3

Palmekage

172

6.4

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Sojaskråfoder

487

7.6

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Sojaskråfoder, afskallet

528

7.1

Majsbærme, lys "golden"

294

8.4

Sojakage

468

7.0

Majsbærme mørk

291

8.4

Sojaskaller

124

1.4

Havreskalmel (klid)

47

1.7

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 17% træ

408

12.5

Hvedestrømel

195

11.9

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 14% træ

417

12.5

Hvedeklid

180

11.9

Solsikkekagefoder delv.

afskallet 15% træ

392

9.3

Hvedeglutenfoder

172

9.9

Solsikkekagefoder delv.

afskallet 21% træ

325

9.3

Majskim

161

17.4

Hørfrøkagefoder

353

8.6

Majsglutenfoder

260

10.4

Hampefrø

256

11.5

Majsgluten 60%

682

5.5

Palmeskrå

180

6.4

Majsstivelse

5

1.6

Hampefrøkage

351

-

Majsfodermel

106

5.6

Rapsolie

0

0.0

Mask, frisk

215

7.2

Sojamelasse (sojaskråekstrakt)

100

0.8

Kornbærme, frisk

320

8.1

Solsikkekagefoder, uafskallet

265

9.3

Maltspirer

318

8.0

Sojaolie

0

0.0

Mask, ensileret

215

7.2

BÆLGPLANTEFRØ

Rug, NaOH ludet, 75% TS

83

3.2

Lupin, gul

419

4.7

Hvede, NaOH ludet, 75% TS

100

3.0

Lupin, smalbladet

349

5.8

Hvede, NaOH ludet, 65% TS

100

3.0

Ærter

239

4.6

Byg, NaOH ludet, 75% TS

95

3.1

Hestebønner

309

6.0

Majs, crimpet

86

3.2

Hestebønner, toasted

309

6.0

OLIEFRØ

Lupin, smalbladet toasted

349

6.0

Bomuldsfrø

234

9.8

Hestebønner, lidt varmebehandling

309

6.0

Rapsfrø, 00

211

7.6

Sojabønner

410

5.8

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

RODFRUGTER

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, -vanding

220

4.3

Foderroer, 16,5% TS

74

1.7

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, -vanding

245

4.3

Foderroer, 18% TS

74

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding

225

3.8

Foderroer, 20% TS

74

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

230

4.3

Sukkerroer

59

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

245

4.3

Gulerødder

101

3.1

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, -vanding

225

3.8

Roepiller, umelasseret

96

1.0

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, -vanding

215

4.3

Roepiller, letmelasseret

93

0.7

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, -vanding

245

4.3

Roepiller, melasseret

97

0.8

Varigt enggræs

200

4.0

Roemelasse

130

0.4

Græs, 6-8 cm

220

3.4

Roepiller mel.

Danisco kosetter

110

0.8

Græs, 12-15 cm

210

3.4

HP-Pulp, ensilage

94

0.8

Græs, 20-25 cm

190

3.4

HP-Pulp, ensilage

94

0.8

GRÆS OG BÆLGPLANTER

Kartoffelpulp

98

1.9

Italiensk rajgræs, forår, tidlig

250

4.3

Vinasse

354

7.7

Italiensk rajgræs, forår, midt

210

4.3

Roetop, frisk, 20% aske

164

2.7

Italiensk rajgræs, forår, sen

180

4.3

Roetop, samensileret

180

2.7

Italiensk rajgræs, efter helsæd

170

4.3

Kartofler

92

2.1

Italiensk rajgræs, efter korn

185

4.3

Kartoffelproteinkoncentrat

820

4.3

Lucerne, beg.

blomst

217

2.8

Roer + top, samensileret

95

1.9

Lucerne, i blomst

184

2.8

Foderroer, samensileret

74

1.7

Lucerne, e.

blomst

159

2.8

ANDRE FRØ

Hvidkløver, frisk

268

3.1

Citruskvas

74

1.3

Rødkløver, frisk

225

3.0

Pektinaffald

71

0.7

1. slæt kløvergræs, frisk

145

3.1

AFGRÆSNING

2. slæt kløvergræs, frisk

159

3.5

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

230

4.0

3. slæt kløvergræs, frisk

169

3.8

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

220

4.0

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

200

4.0

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

240

4.0

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

230

4.0

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

210

4.0

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

250

4.0

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

240

4.0

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

220

4.0

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

235

3.8

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

240

4.3

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

255

4.3

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, -vanding

235

3.8

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

HELSÆD

3. slæt kløvergræsensilage

165

3.6

Hestebønner, frisk

190

4.7

4. slæt kløvergræsensilage

188

4.1

Smalbladet lupin, frisk

178

2.6

5. slæt kløvergræsensilage

204

4.3

Grønbyg før skrid., frisk

156

3.7

Græs + ærteensilage

163

3.1

Byghelsæd, frisk

102

2.9

Kløvergræs + majs, ensilage

119

2.9

Havrehelsæd, frisk

105

3.5

1. slæt græsensilage

147

3.5

Majshelsæd, frisk

100

3.0

2. slæt græsensilage

154

3.5

Grønrug, frisk

143

3.9

3. slæt græsensilage

160

3.6

Ærtehelsæd, frisk

148

3.3

4. slæt græsensilage

183

4.1

Fodermarvkål, frisk

124

3.8

5. slæt græsensilage

200

4.6

Grønært, frisk

189

3.4

1. slæt lucerneensilage

178

3.7

Grøn vinterhvede, frisk

150

2.6

2. slæt lucerneensilage

178

3.1

Kolbemajs, frisk

82

2.5

3. slæt lucerneensilage

199

3.4

GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE

4. slæt lucerneensilage

218

3.7

Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver

164

3.1

HELSÆDSENSILAGE

Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver

163

3.1

Fodermarvkål, ensilage

121

2.5

Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver

159

3.1

Kolbemajs, ensilage

80

2.6

Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver

159

3.7

Rapsensilage

111

3.5

Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver

156

3.7

Hestebønne, ensilage

170

4.7

Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver

159

3.7

Smalbladet lupin, ensilage

156

3.4

Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver

180

4.2

Havre + ærte + vikke, ensilage

117

3.4

Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver

166

4.2

Grønbygensilage

147

3.1

Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver

162

4.2

Byghelsæd, ensilage, høj FK

97

2.7

Forårsudl.

italiensk rajgræs, ensilage

153

3.1

Byghelsæd, ensilage, middel FK

92

2.7

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

164

3.1

Byghelsæd, ensilage, lav FK

95

2.7

Efterafgrøde, korn, ensilage

156

3.1

Vinterbyghelsæd, ensilage

101

2.7

Hundegræs, ensilage

126

3.5

Havrehelsæd, ensilage

112

2.5

Varigt enggræs, ensilage

126

3.3

Hvedeært, ensilage

123

2.8

Græsensilage, høj FK

159

3.7

Hvedehelsæd, ensilage, høj FK

104

2.7

Græsensilage, middel FK

159

3.6

Hvedehelsæd, ensilage, middel FK

87

2.6

Græsensilage, lav FK

156

3.4

Hvedehelsæd, ensilage, lav FK

85

2.6

Græsensilage, meget lav FK

144

3.0

Bygært, ensilage, 20% ærter

102

2.8

Lucerneensilage, høj FK

181

3.5

Bygært, ensilage, 40% ærter

128

2.8

Lucerneensilage, lav FK

187

2.8

Bygært, ensilage, 60% ærter

142

3.0

Hvidkløver beg.

blomst, ensilage

270

4.1

Majsensilage, høj FK

74

2.0

Rødkløver beg.

blomst, ensilage

225

3.0

Majsensilage, middel FK

74

1.9

1. slæt kløvergræsensilage

147

3.3

Majsensilage, lav FK

77

2.0

2. slæt kløvergræsensilage

155

3.5

Triticalehelsæd, ensilage

105

2.5

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT)

Grønhø, lucerne

170

3.3

Grønrug, ensilage

131

3.9

Grønpiller, Ekstra

180

4.1

Grønbygært, ensilage, 40% ærter

137

3.2

Grønpiller, Plus

180

3.8

Grønbygært, ensilage, 70% ærter

174

3.1

Grønpiller, Standard

170

3.7

Grønært, ensilage

168

2.7

Lucernepiller, Ekstra

200

3.7

Ærtehelsæd, ensilage

163

3.0

Lucernepiller, Standard

170

3.7

Hvede-græs, ensilage

130

3.2

ANDRE PLANTER

Majs + roer, ensilage

79

2.0

Rørmelasse

55

0.7

Ensileret ribbehøstet byg

92

3.1

MÆLKEPRODUKTER

Ensileret ribbehøstet rug

101

3.4

Skummetmælkspulver

369

10.2

Ensileret ribbehøstet hvede

104

3.0

Sødmælk, stor race

265

7.2

Ensileret ribbehøstet havre

105

3.5

Sødmælk, jersey

258

7.2

Ensileret ribbehøstet ærter

221

4.2

Syrnet råmælk

390

16.0

HØ OG HALM

Valle

130

7.9

Vårbyghalm

51

0.9

Laktose pulver

0

0.0

Byghalm, NH 3 -beh.

1) , høj FK

83

0.8

Rapshalm

33

1.0

Lucernehø, wrap

173

3.0

Kløverhø, høj FK

143

2.9

Kløverhø, lav FK, wrap

117

2.9

Græshø, wrap

135

2.5

Byghalm, NaOH-beh.

45

0.8

Byghalm, NH 3 -beh.

1) , lav FK

69

0.8

Havrehalm, NH 3 -beh.

1)

80

1.4

Hvedehalm, NH 3 -beh.

1)

80

0.8

Rughalm, NH 3 -beh.

1)

80

1.0

Vinterbyghalm

40

0.8

Havrehalm

37

1.4

Hvedehalm

33

0.9

Rughalm

38

1.0

Ærtehalm

68

2.0

Hvidkløverhalm

145

2.0

Rajgræshalm

67

1.1

Rødsvingelhalm

35

1.1

GRØNPILLER OG GRØNHØ

Grønhø, Ekstra

180

4.1

Grønhø, Plus

180

3.8

Grønhø, Standard

170

3.7

Data fra NorFors fodermiddeltabel (www.norfor.info).

1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

Gram fosfor

pr. kg

FE sv pr. kg

FE so pr. kg

Vårbyg 2017

92

2,9

1,05

1,05

Vårbyg 2016

97

3,1

1,06

1,06

Vinterbyg 2017

94

2,7

1,01

1,01

Vinterbyg 2016

96

2,8

1,00

1,01

Hvede 2017

93

2,7

1,15

1,14

Hvede 2016

99

2,8

1,14

1,12

Rug 2017

74

2,5

1,10

1,09

Rug 2016

81

2,6

1,09

1,09

Havre 2017

92

3,0

0,84

0,88

Havre 2016

98

3,2

0,85

0,88

Triticale 2017

101

3,3

1,13

1,12

Triticale 2016

102

3,0

1,12

1,11

Majs vådkonserveret

52

1,9

0,82

0,81

Rapsfrø DL

179

7,0

2,07

2,05

Rapsskråfoder

344

10,6

0,74

0,80

Rapskagefoder

294

10,5

0,92

0,98

Sojaskråfoder, toastet

427

6,7

0,88

0,91

Sojaskråfoder, afskallet, toastet

458

6,3

0,94

0,96

Sojaprotein HP 300

559

7,7

0,98

1,00

Sojaprotein, Vilosoy

520

7,1

0,98

1,00

Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof

351

11,2

0,65

0,72

Solsikkeskage, 19 % træstof

328

8,5

0,94

0,99

Ærter

204

3,9

1,01

1,02

Valle 1.

Højt proteinindhold i TS (3,4% TS)

5,5

0,24

0,04

0,04

Valle 2.

Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS)

4,4

0,28

0,05

0,04

Valle 3.

Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS)

1,8

0,39

0,06

0,06

Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS)

6,1

0,52

0,16

0,16

Fiskemel, standard

695

21,0

1,15

1,11

Fiskemel, LT

717

22,2

1,19

1,15

Svinefedt

0

0

3,82

3,66

Sojaolie og rapsolie

0

0

4,04

3,88

Palmeolie

0

0

3,81

3,66

PFAD

0

0

3,77

3,62

Gærfløde, sprit

109

1,3

0,22

0,24

Gærfløde, øl

43

1,3

0,11

0,12

Hestebønner, gns.

af 4 år (2012,14,15 og 16)

245

4,5

0,85

0,88

1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).