Legislator Case Law & Legislation
B20180076405 DK

Bekendtgørelse om anvendelse af aftale mellem Færøernes landsstyre og Danmarks regering om samarbejde om adoption

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

Bekendtgørelse om anvendelse af aftale mellem Færøernes landsstyre og Danmarks regering om samarbejde om adoption

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse fastlægger danske myndigheders behandling af sager, der er omfattet af aftale af 6. juni 2018 mellem Færøernes landsstyre og Danmarks regering om samarbejde om adoption (herefter benævnt samarbejdsaftalen).

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 2.

Et barn med bopæl på Færøerne, der af myndighederne på Færøerne er frigivet til fremmedadoption, kan adopteres af ansøgere, der af danske eller færøske myndigheder er godkendt til at adoptere børn, som de ikke har et nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold til.

Ligeledes kan et barn, der af myndighederne i Danmark er frigivet til fremmedadoption, adopteres af ansøgere, der er godkendt af færøske myndigheder til at adoptere børn, som de ikke har et nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold til.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

I medfør af § 25 e i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015, som ændret ved lov nr. 163 af 5. marts 2018, fastsættes

National fremmedadoption

International fremmedadoption

Tilsyn

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 3.

Anmodning om national fremmedadoption for en ansøger, der af myndighederne på Færøerne er meddelt en generel godkendelse til at adoptere, behandles af Adoptionsnævnet efter reglerne herom i § 65, stk. 1, i bekendtgørelse om adoption.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 4.

Skønner Adoptionsnævnet efter § 65, stk. 1, i bekendtgørelse om adoption, at en ansøger, der har bopæl på Færøerne, er bedst egnet til at adoptere et konkret barn, sender Adoptionsnævnet sagen til Familieforvaltningen.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 5.

Når et barn er anvist til en godkendt adoptionsan‌sø‌ger, der har bopæl på Færøerne, med henblik på adoption, og den formidlende organisation ikke finder, at der er tvivl om, at det anviste barn ligger inden for ansøgerens godkendelse, tager Ankestyrelsen stilling til, om adoptionsforløbet kan fortsætte, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at adoptionsforløbet kan fortsætte, underretter Ankestyrelsen den formidlende organisation.

Stk. 3.

Ankestyrelsens vurdering af matchningsforslaget efter artikel 17 c i Haagerkonventionen skal ske inden for en uge efter, at Ankestyrelsen har modtaget sagen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 4.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at det foreslåede barn ikke ligger åbenbart inden for ansøgerens godkendelse, sender Ankestyrelsen sagen til Familieforvaltningen og orienterer den formidlende organisation herom.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 6.

Når et barn ikke er anvist til en konkret ansøger af myndighederne i afgiverlandet, men en formidlende organisation har bragt barnet i forslag til den ansøger, som står øverst på ventelisten til et barn fra det pågældende land, barnet falder inden for ansøgerens godkendelse, og ansøgeren har bopæl på Færøerne, behandler Ankestyrelsen match‌ningsforslaget.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at det foreslåede barn ikke ligger åbenbart inden for ansøgerens godkendelse, sender Ankestyrelsen sagen til Familiefor‌valt‌ningen og orienterer organisationen herom.

Stk. 2.

Ankestyrelsen behandler ligeledes matchningsfor‌slaget, såfremt barnet er bragt i forslag til den ansøger med aldersrelevant godkendelse, som står øverst på venteli‌sten, og ansøgeren har bopæl på Færøerne.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 7.

Når et barn bringes i forslag til en adoption omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993, jf. §§ 5 og 6, til en ansøger med bopæl på Færøerne, som er indforstået med at adoptere barnet, og barnet er omfattet af ansøgerens godkendelse, afgiver Ankestyrelsen en erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c til den udenlandske cen‌tralmyndighed om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 8.

Ankestyrelsen er centralmyndighed for Færøerne efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Stk. 2.

Som centralmyndighed for Færøerne varetager An‌kestyrelsen samme opgaver, som Ankestyrelsen varetager som centralmyndighed for Danmark.

I forhold til adop‌ti‌onsansøgere og adoptanter med bopæl på Færøerne varetager myndighederne på Færøerne dog opgaver vedrørende adoptionsforberedende kurser, opfølgning på adoption, opfølgningsrapporter m.v. og adoptionsrådgivning.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 9.

En adoptionsformidlende organisation skal underrette Ankestyrelsen om gennemførelsen af et adoptionsforløb for en adoptant med bopæl på Færøerne med henblik på, at An‌kestyrelsen til brug for tilsynet med organisationen udsender spørgeskema til adoptanten om forløbet.

Stk. 2.

Spørgeskemaet kan vedrøre oplysninger om andre forhold end adoptionsforløbet, som adoptanterne har særlige forudsætninger for at give.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 10.

Efter anmodning fra en færøsk myndighed, der behandler en sag om international fremmedadoption, undersøger Ankestyrelsen, om de foreliggende dokumenter vedrørende frigivelsen af et barn er tilstrækkelige.

Stk. 2.

Ankestyrelsen vurderer endvidere en sag om frem‌medadoption, der giver en færøsk myndighed anledning til mistanke om overtrædelse af § 36, stk. 1, om ulovlig adoptionshjælp i adoptionsloven for Færøerne.

BEK H#LOKDOK04 2018 764 Historic

§ 11.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at de færøske adop‌tionsmyndigheders behandling af sager om fremmedadoption er i overensstemmelse med de grundlæggende elementer i adoptionslovgivningen for Danmark og med Haa‌gerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Stk. 2.

Adoptionsnævnet fører tilsyn med, at de færøske myndigheders behandling af sager om godkendelse som adoptant er i overensstemmelse med de grundlæggende elementer i adoptionslovgivningen for Danmark og med Haa‌gerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →