Legislator Case Law & Legislation
B20180067305 DK

Bekendtgørelse om særligt papir til brug for udførsel af levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

Bekendtgørelse om særligt papir til brug for udførsel af levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 1.

I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer, bekendtgørelse om eksport af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer, bekendtgørelse om eksport af foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter og bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.

Stk. 2.

Herudover forstås i denne bekendtgørelse ved

1)

Særligt papir: Certifikatpapir og side 2-papir.

2)

Certifikatpapir: Papir med unikt løbenummer, vandmærke og holografisk sikkerhedsfolie.

3)

Side 2-papir: Papir med baggrundstryk af Fødevarestyrelsens logo og de engelske navne for ministeriet og styrelsen.

4)

Virksomheder: Virksomheder, der er registreret, godkendt eller autoriseret af Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 2.

For at øge sikkerheden for ægtheden af certifikater skal certifikater udstedes på særligt papir.

Stk. 2.

Den første side af certifikatet udstedes på certifikatpapir og eventuelle efterfølgende sider i certifikatet skal udstedes på side 2-papir.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

I medfør af § 39, § 40, stk. 1 og 2, § 41 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, § 37 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 11. januar 2018, og § 1, stk. 1, og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1592 af 15. december 2017 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Definitioner og baggrund

Kapitel 2

Anvendelsesområde

Kapitel 3

Udlevering af særligt papir

Kapitel 4

Opbevaring og anvendelse af særligt papir

Kapitel 5

Virksomhedens egenkontrolprogram

Kapitel 6

Straf og ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 3.

Denne bekendtgørelse gælder ved alle udførsler fra Danmark af levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 4.

Ved krav fra myndigheder i tredjeland om certifikat, skal eksport af levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer ledsages af et certifikat udstedt på særligt papir.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 5.

Når det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside eller i øvrigt er på anmodning fra samhandelslandets myndigheder, skal udførsler af levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer til samhandelslande ledsages af et certifikat udstedt på særligt papir.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 6.

Virksomheder skal rekvirere særligt papir hos den lokale kontrolenhed i Fødevarestyrelsen.

Proceduren herfor og bestillingsblanket findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Stk. 2.

Når bestillingen er behandlet får virksomheden besked om, at særligt papir kan afhentes hos den lokale kontrolenhed.

Særligt papir kan, efter aftale med Fødevarestyrelsen, sendes til virksomheden.

Stk. 3.

Virksomheder kan få udleveret certifikatpapir svarende til virksomhedens gennemsnitlige forbrug per måned, dog med mulighed for udlevering af minimum 5 ark af gangen.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 7.

Virksomheden skal ved modtagelsen af særligt papir sikre sig, at der er overensstemmelse mellem det udleverede papir og det bestilte, og straks underrette Fødevarestyrelsen, hvis der er uoverensstemmelser eller fejl.

Stk. 2.

Derudover skal virksomheden ved modtagelse af certifikatpapir underskrive en kvitteringsblanket, som sendes retur til Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 8.

Virksomheden har ved udlevering af særligt papir ansvaret for anvendelsen og opbevaringen af det.

Stk. 2.

Virksomheden skal til enhver tid opbevare særligt papir på virksomheden, og dermed have særligt papir til rådighed for Fødevarestyrelsens kontrol.

Stk. 3.

Virksomheden må ikke videregive endnu ikke anvendte ark af særligt papir.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 9.

Virksomheden skal opbevare endnu ikke anvendte ark af særligt papir forsvarligt for at beskytte bedst muligt mod misbrug og tyveri, herunder opbevaring af papiret under lås.

Stk. 2.

Virksomheden skal straks informere Fødevarestyrelsen ved bortkomst, misbrug eller tyveri af endnu ikke anvendte ark af særligt papir.

Stk. 3.

Ved anmodning fra Fødevarestyrelsen skal virksomheden skriftligt redegøre for situationer i stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 10.

Virksomheden skal opbevare kopi af anvendte ark af særligt papir sammen med kasserede ark af certifikatpapir i nummerrækkefølge i minimum 3 år.

Dog kan kopi af anvendte ark af særligt papir opbevares elektronisk.

Stk. 2.

Virksomheden skal straks informere Fødevarestyrelsen ved bortkomst, misbrug eller tyveri af anvendte og kasserede ark af særligt papir.

Stk. 3.

Ved anmodning fra Fødevarestyrelsen skal virksomheden skriftligt redegøre for situationer i stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 11.

Virksomheden må udelukkende anvende særligt papir til formål angivet i denne bekendtgørelse eller af Fødevarestyrelsen andetsteds.

Stk. 2.

Hvis virksomheden ikke længere har aktiviteter forbundet med formål efter stk. 1, skal alle endnu ikke anvendte ark af særligt papir tilbageleveres til Fødevarestyrelsen.

Stk. 3.

I tilfælde af formodet eller konstateret misbrug af særligt papir kan virksomhedens restbeholdning af særligt papir straks blive inddraget af Fødevarestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 12.

Virksomheden skal foretage egenkontrol med det formål at sikre og dokumentere overholdelse af §§ 6-11.

Stk. 2.

Egenkontrolprocedurer efter stk. 1 skal være beskrevet i virksomhedens skriftlige egenkontrolprogram.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 13.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2 eller §§ 7-12 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2018 673 Historic

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 102 af 28. januar 2013 om særligt papir til brug for udførsel af fødevarer, foder, levende dyr eller biprodukter m.v. ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →