Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler

Bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler

§ 1.

Denne bekendtgørelse omfatter privatpersoners indførsel af lægemidler.

Stk. 2.

Denne bekendtgørelse omfatter ikke dyrlægers indførsel af lægemidler, som er omfattet af bekendtgørelse om dyrlægers indførsel af lægemidler.

§ 2.

Ved privatpersoner forstås enhver fysisk person, herunder læger, tandlæger og dyrlæger.

I medfør af § 39, stk. 4, og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018 fastsættes

Ved indrejse i Danmark

Ved forsendelse til Danmark

Euforiserende stoffer

Dokumentation

Dispensation

Straf

Ikrafttrædelse

§ 3.

Privatpersoner må kun indføre lægemidler til Danmark under de betingelser, der fremgår af §§ 4-9 i denne bekendtgørelse.

§ 4.

Privatpersoner kan til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller -behandling ved indrejse medbringe lægemidler bestemt til human anvendelse.

Der skal være tale om produkter, der sælges lovligt til privatpersoner i det land, hvor de er købt.

Stk. 2.

Fra lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan der højst medbringes lægemidler til 3 måneders forbrug.

§ 5.

Privatpersoner kan til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller -behandling indføre lægemidler bestemt til human anvendelse pr. post, kurerforsendelse ol.

fra lande, som er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen.

Der skal være tale om produkter, der sælges lovligt til privatpersoner i det land, hvor de er afsendt fra.

§ 6.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må ikke indføres, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse, jf. § 7, stk. 1.

§ 7.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste B, C, D, E eller det euforiserende stof optaget som nr. 1 på liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må kun medbringes i mængder, der svarer til højst 30 dages forbrug, og kun på de betingelser, der fremgår af § 4, stk. 1.

Stk. 2.

Når særlige grunde taler for det, skal den rejsende på behørig måde kunne dokumentere, at lægemidlerne skal anvendes af den pågældende personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling.

Den i Schengenkonventionens artikel 75 omtalte attest anses for behørig dokumentation, hvis den medbringes i original og er udstedt af den kompetente myndighed i den rejsendes bopælsland.

§ 8.

Når særlige grunde taler for det, kan en privatperson af Lægemiddelstyrelsen som betingelse for indførsel af et lægemiddel, jf. § 4, § 5 og § 7, stk. 1, afkræves dokumentation i form af en skriftlig erklæring fra en læge om, at lægemidlet skal anvendes af den pågældende personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling.

Erklæringen skal være påtegnet af den kompetente myndighed i det land, som har meddelt lægen autorisation.

Myndigheden skal ved påtegning bekræfte, at erklæringsudstederen er læge.

§ 9.

Lægemiddelstyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler for det, tillade private at indføre lægemidler i videre omfang, end hvad der fremgår af § 4, § 5 og § 7, stk. 1.

§ 10.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-9.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1224 af 7. december 2005 om privates indførsel af lægemidler ophæves.