Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, gartnerisektoren og planteavlssektoren

§ 1.

Landbrugsstyrelsen kan inden for nedenstående indsatsområder give tilsagn om tilskud til investeringer i teknologier på jordbrugsbedrifter for at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion

1)

Reduktion af ammoniakudledningen i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ.

2)

Reduktion af energiforbruget i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ.

3)

Reduktion af ammoniakudledningen i den økologiske sektor for æg og fjerkræ.

4)

Reduktion af energiforbruget i den økologiske sektor for æg og fjerkræ.

5)

Reduktion af energiforbruget i gartnerisektoren.

6)

Reduktion af næringsstofforbruget i gartnerisektoren.

7)

Reduktion af pesticidforbruget i gartnerisektoren.

8)

Reduktion af pesticidforbruget i den konventionelle sektor for planteavl.

9)

Reduktion af næringsstofforbruget i den økologiske sektor for planteavl.

Stk. 2.

I bilag 1 findes en liste over tilskudsberettigede teknologier inden for indsatsområderne i stk. 1.

§ 2.

Tilsagn om tilskud efter § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 samt nr. 5-8 kan gives til jordbrugere, der som ejere eller forpagtere driver en primær jordbrugsbedrift.

Tilsagn om tilskud efter § 1, stk. 1, nr. 3, nr. 4 samt nr. 9 kan gives til jordbrugere, der som ejere eller forpagtere driver en primær jordbrugsbedrift, der er autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion eller er omfattet af en ansøgning herom.

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den dag, hvor ansøgningsfristen, jf. § 5, stk. 3, udløber.

Stk. 2.

Det årlige arbejdskraftbehov, der kræves for at drive den primære jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være mindst 830 arbejdstimer opgjort efter de normtimesatser, der er fastsat i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Hvis produktionsformen ikke fremgår af bilag 2, afgør Landbrugsstyrelsen arbejdskraftbehovet ud fra en konkret vurdering.

Stk. 3.

Producentorganisationer, som defineret i forordning nr. 1308/2013, kapitel III, afdeling 1, eller medlemmer af en sådan producentorganisation, der i sit operationelle program i medfør af samme har mulighed for at modtage støtte til aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, eller aktiviteter, der i hovedsagen svarer hertil, kan ikke modtage tilsagn om tilskud.

Producentsammenslutninger, der repræsenterer primærproducenter, som er medlem af en producentorganisation, kan heller ikke modtage tilsagn om tilskud.

1)

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1305/EU af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1303/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er er udspecificerede, og omfatter den samme vare eller tjenesteydelse.

Hvis det ene tilbud indeholder udgiftsposter eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse udgiftsposter eller elementer ud, så priserne kan sammenlignes.

2)

Miljøeffekt per bedrift: årlig standardmiljøeffekt ganget med antallet af enheder jf. bilag 3.

3)

Nettostaldareal: Gulvareal (m 2 ), som dyrene har permanent adgang til inklusiv eventuelt verandaareal.

Udearealer uden befæstning og overdækning er ikke omfattet af nettostaldarealet

4)

Normtimesatser: De satser, der fremgår af bilag 2.

5)

Overfladeareal på gylletank: Det horisontale areal (m 2 ) af gylle i en fuld gylletank.

6)

Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.

Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.

7)

Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

8)

Primær jordbrugsproduktion: Produktion af primære jordbrugsprodukter, der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.

Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.

9)

Produktionsform: Betegnelsen for enten økologisk eller konventionel produktion.

10)

Programområdet: Danmark, jf. Det danske landdistriktsprogram, jf. LDP 2014-2020.

11)

Projekt: Det, der er ansøgt om under et indsatsområde, udgør et projekt, jf. § 5, stk. 4.

12)

Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedsprisen for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.

13)

SMV: Mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124 af 20. maj 2003, s.

36).

14)

Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugsstyrelsen hjemmeside.

15)

Teknologiliste: Den liste over tilskudsberettigede teknologier, der fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

16)

Verandaareal: Et overdækket, befæstet areal, der er placeret langs staldens facader.

I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2 og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser.

Kapitel 1

Anvendelse

Kapitel 2

Definitioner

Kapitel 3

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

Ansøgning om tilsagn om tilskud

Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgninger

Afgørelse på baggrund af prioriteringen

Kapitel 4

Kriterier og forpligtelser

Kriterier for tilskudsberettigelse

Forpligtelser

Kapitel 5

Tilskudsberettigede udgifter

Kapitel 6

Beregning af tilskud

Kapitel 7

Ændring af projektet

Overdragelse af tilsagn

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud

Kapitel 9

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af kriterier for tilskudsberettigelse

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

Kapitel 10

Kontrol

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 4.

Alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændring, overdragelse af tilsagn og udbetaling efter denne bekendtgørelse skal indsendes til Landbrugsstyrelsen via Tast selv-service.

Stk. 2.

Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.

§ 5.

Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service.

Stk. 2.

Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.

Stk. 3.

Ansøgninger skal være modtaget i perioden fra den 1. august 2018 til den 2. oktober 2018.

Stk. 4.

Der kan indgives en ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-registrerede primære jordbrugsbedrift.

Stk. 5.

Ansøgningen skal indeholde følgende

1)

Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2)

Nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, hvis tilladelserne er opnået på det tidspunkt, hvor der søges om tilskud.

3)

To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. til dokumentation for rimelige priser.

De to tilbudsgivere skal være uafhængige af hinanden og af tilsagnshaver.

Stk. 6.

Landbrugsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 5, nr. 3, hvis ansøger i ansøgningen godtgør, at der kun er en leverandør.

§ 6.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgningen, hvis

1)

ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)

de samlede tilskudsberettigede udgifter ikke beløber sig til mindst 100.000 kr. pr. projekt, dog mindst 300.000 kr. pr. projekt for så vidt angår projekter indenfor indsatsområde 1, 3 og 9 jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 9,

3)

investeringen ikke er omfattet af den i § 1, stk. 2, nævnte liste jf. bilag 1,

4)

de påkrævede oplysninger, jf. § 5, stk. 5, ikke er modtaget med ansøgningen,

5)

effekten af det ansøgte projekt eller investering på jordbrugsbedrifter ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den primære jordbrugsproduktion, jf. § 1, stk. 1,

6)

effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter,

7)

udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. § 10 og § 11,

8)

det ikke er dokumenteret, at de anslåede tilskudsberettigede udgifter er rimelige, jf. § 5, stk. 5, nr. 3 eller

9)

ansøger er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, nr. 4 og nr. 9 og ikke er autoriseret af Landbrugsstyrelsen til økologisk jordbrugsproduktion, eller ikke har indgivet en autorisationsansøgningen om økologisk jordbrugsproduktion til Landbrugsstyrelsen inden udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 5, stk. 3.

§ 7.

Landbrugsstyrelsen foretager en prioritering, jf. stk. 3-7, af de tilskudsberettigede ansøgninger inden for hver af de i stk. 2, nævnte bevillingsmæssige rammer.

Stk. 2.

Følgende midler er afsat

1)

Til reduktion af ammoniakudledningen i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr.1 er der afsat 20. mio. kr.

2)

Til reduktion af energiforbruget i den konventionelle sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, er der afsat 20 mio. kr.

3)

Til reduktion af ammoniakudledningen i den økologiske sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, er der afsat 5. mio. kr.

4)

Til reduktion af energiforbruget i den økologiske sektor for æg og fjerkræ, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, er der afsat 5. mio. kr.

5)

Til reduktion af energiforbruget i gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er der afsat 16 mio. kr.

6)

Til reduktion af næringsstofforbruget i gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 6 er der afsat 5 mio. kr.

7)

Til reduktion af pesticidforbruget i gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, er der afsat 11 mio. kr.

8)

Til reduktion af pesticidforbruget i den konventionelle sektor for planteavl, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, er der afsat 15 mio. kr.

9)

Til reduktion af næringsstofforbruget i den økologiske sektor for planteavl, jf. § 1, stk. 1, nr. 9, er der afsat 15 mio. kr.

Stk. 3.

Prioriteringen af ansøgninger foretages pr. indsatsområde, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-9.

Stk. 4.

Ved prioriteringen af ansøgninger lægger Landbrugsstyrelsen vægt på prioriteringsscoren, jf. bilag 3.

Projekter, der har den højeste prioriteringsscore inden for deres respektive indsatsområder, har førsteprioritet.

Stk. 5.

Hvis Landbrugsstyrelsen modtager ansøgninger for mere end den afsatte ramme, og hvis der er lighed mellem projekternes prioriteringsscore, lægger Landbrugsstyrelsen vægt på den enkelte bedrifts miljøeffekt, således at bedrifter med den højeste miljøeffekt per bedrift har førsteprioritet.

Hvis der fortsat er lighed imellem projekterne, og hvis den bevillingsmæssige ramme for det enkelte indsatsområde ikke er blevet fuldt anvendt, vil de projekter, som har de laveste tilskudsberettigede udgifter, jf. § 10, blive prioriteret.

Stk. 6.

Ved underansøgning af midler indenfor ét indsatsområde under fjerkræsektoren jf. § 1, stk. 1, nr. 1-4 vil overskudsmidler blive omfordelt til et andet indsatsområde indenfor samme sektor og produktionsform som det underansøgte indsatsområde.

Hvis der herefter fortsat er overskudsmidler til rådighed, vil overskudsmidler blive omfordelt til et indsatsområde indenfor for samme sektor som det underansøgte indsatsområde, men med en anden produktionsform.

Stk. 7.

Ved underansøgning af midler indenfor ét indsatsområde under gartnerisektoren, jf. § 1, stk. 1, nr. 5-7, bliver overskudsmidler omfordelt forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder indenfor gartnerisektoren.

Stk. 8.

Ved underansøgning af midler indenfor ét indsatsområde under planteavlssektoren jf. § 1, stk. 1, nr. 8-9 vil overskudsmidler blive omfordelt fra det undersøgte indsatsområde til det andet indsatsområde indenfor planteavlssektoren.

Stk. 9.

Såfremt der i øvrigt er overskudsmidler til rådighed, kan de resterende midler omfordeles forholdsmæssigt efter antallet af indkomne ansøgninger til de øvrige indsatsområder, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-9.

§ 8.

Tilsagn om tilskud er betinget af følgende

1)

At tilsagnshaver er ansvarlig for, at projektet gennemføres.

2)

At teknologien er omfattet af teknologilisten, jf. § 1, stk. 2, jf. bilag 1.

3)

At projektet bliver gennemført på ansøgers egen eller forpagtede jordbrugsbedrift.

4)

At tilsagnshaver ejer investeringerne.

5)

At tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, inden den første anmodning om udbetaling.

6)

At tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.

7)

At tilsagnshaver i tre år fra datoen for slutudbetaling til stadighed har det årlige arbejdskraftbehov, der er beskrevet i § 2, stk. 2, jf. bilag 2.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, gælder denne betingelse i 5 år.

8)

At tilsagnshaver i tre år fra datoen for slutudbetaling lever op til det eller de prioriteringskriterier, jf. § 7, stk. 3-5, som medførte at der blev givet tilsagn.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, gælder denne betingelse i 5 år.

9)

Tilsagn om tilskud, som er givet i henhold til § 2, stk. 1, 2. pkt. er desuden betinget af at ansøger har opnået autorisation til økologisk jordbrugsproduktion inden anmodning om udbetaling.

10)

At de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 100.000 kr. pr. projekt, dog mindst 300.000 kr. pr. projekt for så vidt angår projekter indenfor indsatsområde nr. 1, nr. 3 og nr. 9 jf. § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 9, jf. dog § 16.

§ 9.

Tilsagnshaver er forpligtet til følgende

1)

At gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, og med de i tilsagnet anførte teknologier.

2)

At informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte som nærmere fastsat i tilsagnet samt i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 808/2014 af 17. juli 2014, jf. artikel 13, jf. bilag III.

3)

At afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 13, stk. 1.

4)

At sende udbetalingsanmodning, jf. § 15, stk. 1, rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 15, stk. 3.

5)

At holde udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.

6)

At holde dokumentation for, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren er overholdt, tilgængelig i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler.

7)

At have et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.

8)

At sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for programområdet i 3 år efter datoen for slutudbetaling.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, er tilsagnshaver dog forpligtet til at sørge for, at produktionsaktiviteten ikke ophører eller flyttes uden for programområde i 5 år efter datoen for slutudbetaling, og at den produktive aktivitet ikke udsættes for flytning uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling, jf. artikel 71, i forordning nr. 1303/2013.

9)

At sørge for, at projektet ikke udsættes for en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår i 3 år efter datoen for slutudbetalingen.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV gælder denne forpligtelse i 5 år, jf. art.

71 i forordning nr. 1303/2013.

§ 10.

De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende

1)

Investeringer i teknologier på den primære jordbrugsbedrift, jf. bilag 1, og

2)

Udgifter til installation af teknologier samt forsendelsesomkostninger.

Stk. 2.

Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relaterede til at gennemføre projektet.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud, jf. § 5, stk. 5, nr. 3.

§ 11.

De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte følgende

1)

Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud.

2)

Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, undtagen særlige garantier, kautioner og lignende, jf. § 12, stk. 2.

3)

Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel.

4)

Udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel.

5)

Udgifter til genanskaffelse og reparation af udstyr.

6)

Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c, i forordning nr. 1303/2013.

7)

Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013.

8)

Advokat- og revisionsomkostninger.

9)

Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013.

10)

Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden ansøgning om tilsagn om tilskud blev indsendt.

11)

Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.

12)

Udgifter til opførelse og ombygning af bygninger.

13)

Udgifter til køb af fast ejendom.

14)

Almindelige driftsomkostninger.

15)

Værdien af eget arbejde.

§ 12.

Landbrugsstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig, national støtte i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Ydes der anden støtte som nævnt i stk. 2, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 4.

Tilskuddet kan højest beregnes på grundlag af et samlet beløb på 5 mio. kr. pr. CVR-registrerede, primære jordbrugsbedrift.

§ 13.

Ændring af et projekt kan godkendes af Landbrugsstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål.

Ændring af projektets slutdato kan godkendes af Landbrugsstyrelsen, dog ikke ud over den 31. december 2022.

Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang.

Stk. 2.

Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen kan maksimalt godkende én budgetændring pr. år.

Stk. 4.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 5.

Anmodning om ændring af projektet kan ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. § 7.

§ 14.

Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 2, kan være tilsagnshaver.

Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Ansøgningen om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan ske.

Stk. 2.

Sammen med ansøgning efter stk. 1, jf. § 5, stk. 1, skal der indsendes et særligt skema, som udfyldes af både overdrager og erhverver.

Skemaet findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

§ 15.

Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes via Tast selv-service og vedlægges følgende

1)

Udbetalingsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, herunder projektets slutrapport.

2)

En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter.

3)

Alle udgiftsbilag.

4)

Dokumentation for betaling af udgifterne.

5)

Eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.

6)

Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.

7)

Dokumentation for eventuelt afholdte udbud jf. lov om indhentning af tilbud i bygge-og anlægssektoren.

Stk. 2.

Tilskud bliver udbetalt i én udbetaling.

Stk. 3.

Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 4.

Inden udbetaling er det en betingelse, at Landbrugsstyrelsen har godkendt slutrapporten.

Stk. 5.

Alle udgifter skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.

§ 16.

Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde i forbindelse med udbetalingen dispensere fra minimumsbeløbet i § 8, nr. 10.

§ 17.

Landbrugsstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.

§ 18.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

1)

tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)

tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 eller § 9, stk. 2 eller

3)

et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 8 ikke er opfyldt.

§ 19.

Ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, der er nævnt i § 9, jf. dog §§ 20-24, kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af tilskud.

Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om bortfald af tilsagn.

Stk. 2.

Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet fortsat efter Landbrugsstyrelsens vurdering lever op til ordningens formål.

Hvis projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering fortsat ikke lever op til ordningens formål, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at tilsagnet bortfalder.

§ 20.

Landbrugsstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes for sent, jf. § 9, nr. 3

1)

0-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.

2)

31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.

3)

61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.

4)

Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn.

§ 21.

Landbrugsstyrelsen nedsætter udbetalingen med 1 pct. pr. kalenderdag ved for sent modtaget anmodning om udbetaling, jf. § 15, stk. 3, til og med den 20. kalenderdag.

Stk. 2.

En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 pct. nedsættelse af udbetalingen og bortfald af tilsagn.

§ 22.

Ved forsinkelse efter både § 20, nr. 4 og § 21, stk. 1 og 2, sanktioneres kun efter § 20, nr. 4.

§ 23.

Landbrugsstyrelsen træffer efter en konkret vurdering afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis reglerne i lov om indhentning af tilbud i bygge-og anlægssektoren ikke er overholdt.

§ 24.

Landbrugsstyrelsen kræver tilskuddet tilbagebetalt, hvis forpligtelserne, jf. § 9, nr. 8 og 9, ikke overholdes.

Der anvendes følgende procentsatser

1)

Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller op til én måned, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.

2)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end én måned men mindre end 18 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

3)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

Stk. 2.

Hvis tilsagnshaver ikke er en SMV, anvendes følgende procentsatser

1)

Hvis forpligtelserne er overholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.

2)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 18 måneder, men mindre end 36 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

3)

Hvis forpligtelserne er overholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.

Stk. 3.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis en tilsagnshaver, som ikke er en SMV, flytter den produktive aktivitet uden for Unionen i de første 10 år efter datoen for slutudbetaling jf. § 9, nr. 8, sidste pkt.

§ 25.

Landbrugsstyrelsen forestår den fysiske og den administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der modtager tilskud.

§ 26.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1142 af 20. oktober 2017 om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier ophæves, men finder fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet.

Bilag 1

Teknologiliste

Teknologiliste til Æg & Fjerkræ, konventionel, inkl.

friland

Indsatsområde

Nummer (teknologi)

Teknologi

Samlet standardmiljø-effekt (i hele levetiden)

Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore

1.

Reduktion af ammoniakudledningen

1.1

Gødningsbånd i hønsestalde med etagesystem (skrabe- eller fritgående høner)

25 kg NH3-N per m 2

M 2 nettostaldareal med skrabe- eller fritgående høner

1.2

Gødningsbånd i opdrætsstalde med etagesystem (fritgående hønniker)

18 kg NH3-N per m 2

M 2 nettostaldareal med fritgående hønniker

1.3

Varmeveksler og interne luftfordelings-ventilatorer i slagtekyllingestalde (konventionelle og skrabe slagtekyllinger)

3 kg NH3-N per m 2

M 2 nettostaldareal med skrabe- eller konventionelle slagtekyllinger

1.4

Gylletank til lagring af gødning fra konsumægshøner opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (skrabe- eller fritgående høner)

30 kg NH3-N per m 2

M 2 overfladeareal på gylletank med gødning fra skrabe- eller fritgående høner

1.5

Gylletank til lagring af gødning fra hønnikeopdræt opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (hønniker)

20 kg NH3-N per m 2

M 2 overfladeareal på gylletank med gødning fra hønnikeopdræt

1.6

Overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning

8 kg NH3-N per m 2

M 2 overfladeareal på gylletank med gødning fra fjerkræ

2.1

Varmeveksler i konventionelle slagtekyllingestalde

4.140 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med slagtekyllinger

2.2

LED-lys i slagtekyllingestalde

13 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med slagtekyllinger

2.3

LED-lys i opdrætsstalde med etagesystem til hønnikeproduktion

30 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med hønniker

2.

Reduktion af energiforbruget

2.4

LED-lys i hønsestalde med etagesystem (skrabe-eller fritgående høner)

20 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med skrabe- eller fritgående høner

2.5

Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i konventionelle slagtekyllingestalde

105 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med konventionelle slagtekyllinger

2.6

Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i konventionelle sla2gtekyllingestalde

129 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med slagtekyllinger

2.7

Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i stalde til æglæggende høner (skrabe- eller fritgående høner)

105 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med æglæggende skrabe- eller fritgående høner

2.8

Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i stalde til æglæggende høner (skrabe- eller fritgående høner)

141 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med æglæggende skrabe- eller fritgående høner

2.9

Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i opdrætsstalde (hønniker)

216 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med hønniker

2.10

Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i opdrætsstalde (hønniker)

262,5 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med hønniker

2.11

Opvarmning af slagtekyllingestalde med varmerør og regulerbar cirkulationspumpe (konventionelle slagtekyllinger)

100 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med konventionelle slagtekyllinger

Teknologiliste til Æg & Fjerkræ, økologisk

Indsatsområde

Nummer (teknologi)

Teknologi

Samlet standardmiljøeffekt (i hele levetiden)

Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore

3.

Reduktion af ammoniakudledningen

3.1

Gødningsbånd i hønsestalde med etagesystem (økologiske høner)

17 kg NH3-N per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske høner

3.2

Gødningsbånd i opdrætsstalde med etagesystem (økologiske hønniker)

18 kg NH3-N per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske hønniker

3.3

Varmeveksler og interne luftfordelings-ventilatorer i slagtekyllingestalde (økologiske slagtekyllinger)

3 kg NH3-N per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger

3.4

Gylletank til lagring af gødning fra konsumægshøner opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (økologiske høner)

30 kg NH3-N per m 2

M 2 overfladeareal på gylletank med gødning fra økologiske høner

3.5

Gylletank til lagring af gødning fra hønnikeopdræt opstaldet i stalde med etagesystem og gødningsbånd (hønniker)

20 kg NH3-N per m 2

M 2 overfladeareal på gylletank med gødning fra økologisk hønnikeopdræt

3.6

Overdækning af gylletanke indeholdende fjerkrægødning

8 kg NH3-Nr per m 2

M 2 overfladeareal på gylletank med gødning fra økologiske fjerkræ

4.1

Varmeveksler i økologiske slagtekyllingestalde

2.520 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger

4.2

LED-lys i slagtekyllingestalde

13 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger

4.3

LED-lys i opdrætsstalde med etagesystem til hønnikeproduktion

30 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske hønniker

4.4

LED-lys i hønsestalde med etagesystem (økologiske høner)

20 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske høns

4.5

Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i økologiske slagtekyllingestalde

63 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger

4.6

Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i økologiske slagtekyllingestalde

75 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske slagtekyllinger

4.

Reduktion af energiforbruget

4.7

Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i stalde til æglæggende høner (økologiske høner)

70,5 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske æglæggende høns

4.8

Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i stalde til æglæggende høner (økologiske høner)

93 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske æglæggende høns

4.9

Lavenergi-ventilation (anlæg med frekvensregulerede motorer) i opdrætsstalde (hønniker)

216 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske hønniker

4.10

Lavenergi-ventilation (anlæg med jævnstrømsmotorer) i opdrætsstalde (hønniker)

262,5 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal med økologiske hønniker

4.11

Opvarmning af slagtekyllingestalde med varmerør og regulerbar cirkulationspumpe (økologiske slagtekyllinger)

100 kWh per m 2

M 2 nettostaldareal økologiske slagtekyllinger

Teknologiliste til Gartneri

Indsatsområde

Nummer (teknologi)

Teknologi

Samlet standardmiljøeffekt (i hele levetiden)

Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore

5.

Reduktion af energiforbrug

5.1

Trempler til isolering af væksthuse

405 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

5.2

Højisolerende to- eller flerlags dækkematerialer til isolering af væksthuse

530 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

5.3

Gardinanlæg til isolering af væksthuse

250 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

5.4

Kaloriferer til væksthuse

500 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

5.5

Klimacomputer til optimal klimastyring i væksthuse

800 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

5.6

LED belysning i væksthuse

90 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

5.7

Hybridinstallation med SONT og LED lamper til væksthus

60 kWh per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, udplantningsplanter og potteplanter

6.1

Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af tomat og agurk

600 g N per m 2

M 2 væksthus med tomat og agurk

6.2

Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af grøntsager, bær og potteplanter

200 g N per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, bær og potteplanter

6.

Reduktion af næringsstofforbruget

6.3

Gødningscomputer til styring af gødning i væksthusproduktion af udplantningsplanter og planteskolekulturer

60 g N per m 2

M 2 væksthus med udplantningsplanter og planteskole-kulturer

6.4

Recirkulering af gødevand i væksthusproduktion af tomat og agurk

380 g N per m 2

M 2 væksthus med tomat og agurk

6.5

Recirkulering af gødevand i væksthusproduktion af grøntsager, bær og potteplanter

130 g N per m 2

M 2 væksthus med grøntsager, bær og potteplanter

6.6

Recirkulering af gødevand i produktion af udplantningsplanter og planteskolekulturer

40 g N per m 2

M 2 væksthus eller containerplads med udplantningsplanter og planteskole-kulturer

Teknologiliste til Planteavl, konventionel

Indsatsområde

Nummer (teknologi)

Teknologi

Samlet standard miljøeffekt (i teknologiens levetid)

Areal, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore

8.

Reduktion af pesticidforbruget

8.1

Autostyring og sektionsafblænding af sprøjte

1,1 B per ha

Ha med korn, raps, andre frøafgrøder, kartofler, roer, bælgsæd, majs, græs og kløver

8.2

Sensorbaseret ukrudtssprøjte

1,1 B per ha

Ha med kartofler, majs, roer

8.3

Radrensere med rækkestyringssystem og sektionsstyring i rækkeafgrøder

2 B per ha

Ha med majs, roer

8.4

Kornradrensere med rækkestyringssystem og sektionsstyring

4,48 B per ha

Ha med korn, raps, bælgsæd

8.5

Ukrudtsstrigle (ukrudtsharve)

2,88 B per ha

Ha med korn

8.6

Kartoffelradrenser

16,8 B per ha

Ha med kartofler

Teknologiliste, Planteavl, økologi

Indsatsområde

Nummer (teknologi)

Teknologi

Samlet standard miljøeffekt (i teknologiens levetid)

Kg total N fra gylle, der kan indgå i beregning af prioriteringsscore

9.

Reduktion af næringsstofforbruget

9.1

Nedfældning af gylle i voksende korn og blandsæd

0,0076 kg N/kg total N i udbragt kvæggylle, svinegylle, afgasset biomasse, minkgylle og fjerkrægylle.

Kg total N i udbragt kvæggylle, svinegylle, afgasset biomasse, minkgylle og fjerkrægylle indberettet i seneste gødningsregnskab

Bilag 2

Normtimer

Konventionel produktion

Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-9

10-24

25-49

50-99

100-

Korn

29

13

9

7

7

Raps

30

14

11

9

8

Græsfrø

29

12

9

7

7

Majs og ærter til modenhed

29

13

9

7

7

Majs

30

13

10

8

8

Fabriksroer

36

19

16

14

14

Spisekartofler

72

55

52

50

50

Industrikartofler

67

51

48

46

45

Foderroer

37

21

18

16

16

Sædskiftegræs

32

16

13

11

10

Helsæd

25

9

6

4

3

Vedvarende græs

27

10

7

5

5

Kløverfrø

28

12

8

6

6

Andre salgsafgrøder

30

14

11

9

8

Brak

24

8

5

3

2

Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsko

33

23

21

Opdræt, antal timer/årsopdræt (ekskl.

grovfoderdyrkning)

Årsopdræt

1-29

30-

Timer pr. årsopdræt

4

3

Slagtekalv, antal timer/produceret slagtekalv/år (eksl.

grovfoderdyrkning)

Producerede slagtekalve

1-29

30-

Timer pr. slagtekalv

4

3

Ammekøer, eksl.

opdræt og grovfoderdyrkning, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsko

1,3

0,3

0,2

Søer og smågrise, antal timer/årsso

Årssøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsso

13

9

8

Smågrise 7-35 kg

Producerede smågrise

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 smågrise

25

13

11

10

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år

Producerede slagtesvin

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 slagtesvin

32

20

18

17

Bier, antal timer pr. bistade/år

Bistade

1-5

6-25

26-50

51-80

81-400

401-

Timer pr bistade

25

21

17

13

8

4

Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr

Timer

Heste, timer pr. alsdyr

27

Mink, timer pr. avlstæve

1

Får og geder, timer pr. moderfår hhv.

moderged

2

Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr

9

Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk.

2,6

Frilandsgartneri, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Jordbær

534

522

516

Frilandsgrøntsager, eksl.

konservesærter

306

278

263

Væksthuse, antal timer/m 2 /år

Areal (m2)

Potteplanter

1,50

Grøntsager

1,46

Planteskole, antal timer/ha/år

Areal (ha)

Planteskolekulturer

707

Frugtplantage, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Frugt og bær, eksklusiv jordbær

232

220

214

Juletræer og energipil, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Juletræer og energipil

(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)

79

67

60

Økologisk produktion

Kornafgrøder m.v., antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-9

10-24

25-49

50-99

100-

Korn

34

15

11

9

8

Raps

34

15

11

9

8

Græsfrø

34

14

11

8

8

Majs og ærter til modenhed

34

14

11

8

8

Majs

35

16

12

10

9

Spisekartofler

72

53

49

46

46

Sædskiftegræs

37

18

14

11

11

Helsæd

32

12

9

6

6

Vedvarende græs

31

12

8

5

5

Kløverfrø

31

12

8

6

5

Andre salgsafgrøder

34

15

11

9

8

Brak

28

9

5

3

2

Malkekøer, eksklusiv opdræt og grovfodring, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsko

32

22

21

Opdræt, antal timer/årsopdræt (ekskl.

grovfoderdyrkning)

Årsopdræt

1-29

30-

Timer pr. årsopdræt

4

3

Slagtekalv, antal timer/produceret slagtekalv/år (eksl.

grovfoderdyrkning)

Producerede slagtekalve

1-29

30-

Timer pr. slagtekalv

4

3

Ammekøer, eksl.

opdræt og grovfoderdyrkning, antal timer/årsko

Årskøer

1-29

30-

Timer pr. årsko

4

3

Søer og smågrise, antal timer/årsso

Årssøer

1-29

30-99

100-

Timer pr. årsso

16

13

12

Smågrise 7-35 kg

Producerede smågrise

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 smågrise

38

27

25

24

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin/år

Producerede slagtesvin

1-499

500-1499

1500-2999

3000-

Timer pr. 100 slagtesvin

73

62

60

59

Bier, antal timer pr. bistade/år

Bistade

1-5

6-25

26-50

51-80

81-400

401-

Timer pr bistade

25

21

17

13

8

4

Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr

Timer

Heste, timer pr. alsdyr

27

Får og geder, timer pr. moderfår hhv.

moderged

2

Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr

20

Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk.

4,9

Frilandsgartneri, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Jordbær

558

546

540

Frilandsgrøntsager, eksl.

konservesærter

282

248

231

Væksthuse, antal timer/m 2 /år

Areal (m2)

Grøntsager

1,57

Frugtplantage, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Frugt og bær, eksklusiv jordbær

204

192

186

Juletræer og energipil, antal timer/ha/år

Areal (ha)

1-3

4-5

6-

Juletræer og energipil

(Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)

67

55

49

Bilag 3

Beregning af prioriteringsscore

Samlet standardmiljøeffekt: Standardmiljøeffekten i teknologiens levetid er udtrykt som besparelse af en miljøbelastning, der opnås ved installation af denne pågældende teknologi (NH3-N, kWh, N, B).

Den samlede standardmiljøeffekten er desuden udtrykt pr. enhed (fx m 2 stald eller hektar).

Den samlede standardmiljøeffekt for den enkelte teknologi fremgår af bilag 1.

Antal enheder : Antal enheder som én teknologi bruges på eller i (fx m 2 stald eller hektar).

Denne enhed vil inden for hvert indsatsområde være den samme, som den samlede standardmiljøeffekt er udtrykt ved.

Definitionen af, hvad der kan indgå i opgørelsen af antallet af enheder for den enkelte teknologi, fremgår af bilag 1.