Legislator Case Law & Legislation
B20180022805 DK

Bekendtgørelse om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

Bekendtgørelse om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 1.

Betegnelsen kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for det kursus, som udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal gennemføre som betingelse for forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 6, 1. pkt.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 2.

Betegnelsen kursusdeltager anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, der ønsker at gennemføre eller har gennemført kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

I medfør af § 9 f, stk. 10, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, og efter aftale med kirkeministeren fastsættes

Kapitel 1

Definitioner

Kapitel 2

Kursets form og indhold

Kapitel 3

Tilmelding til kurset

Kapitel 4

Gebyrbetaling

Kapitel 5

Frist for gennemførelse af kurset

Kapitel 6

Kursets tilrettelæggelse og gennemførelse

Kapitel 7

Udstedelse af kursusbevis

Kapitel 8

Lovligt forfald

Kapitel 9

Fritagelse

Kapitel 10

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 3.

Betegnelsen kursusafholder anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for den udbyder, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har indgået aftale med om at afholde kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 4.

Formålet med kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre er, at kursusdeltageren opnår kendskab til

1)

familieretlige emner med særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed,

2)

samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side, og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side, og

3)

lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 5.

Undervisningen foregår på engelsk.

Kursusdeltageren kan på eget initiativ, ved egen finansiering og efter aftale med kursusafholderen medbringe en tolk.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 6.

Deltagelse i kurset er betinget af, at kursusdeltageren forud for kursusforløbet har tilmeldt sig kurset hos kursusafholderen og har betalt kursusgebyret, jf. § 7, stk. 2.

Tilmelding til kurset sker elektronisk via kursusafholderens hjemmeside.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 7.

Gebyret for at deltage i kurset er fastsat til 6.375 kr.

Stk. 2.

Kursusdeltageren skal indbetale gebyret til kursusafholderen samtidig med tilmelding til kurset.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 8.

Første forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, betinges af, at udlændingen inden 6 måneder efter meddelelse af opholdstilladelse har gennemført kurset, jf. dog kapitel 8 og 9.

Fristen meddeles skriftligt af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2.

Det påhviler kursusdeltageren inden for de 6 måneder at fremlægge dokumentation herfor.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 9.

Kurset udbydes fire gange om året.

Stk. 2.

Et udbudt kursus kan aflyses ved for få tilmeldte.

Aflyses et kursus, orienterer kursusafholderen kursusdeltageren og Udlændingestyrelsen herom.

Kursusafholderen orienterer ligeledes kursusdeltageren om tidspunktet for det førstkommende kursus og om, at kursusdeltageren anses for tilmeldt dette kursus.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 10.

Kurset har en varighed af to dage.

Stk. 2.

Kursusdeltageren skal deltage i begge kursusdage, for at kurset kan anses for gennemført.

Kursusdeltageren skal medbringe gyldig legitimation med foto til begge kursusdage.

Stk. 3.

Gennemfører kursusdeltageren som følge af lovligt forfald, jf. kapitel 8, alene én af kursusforløbets to dage, skal kursusdeltageren i forbindelse med det førstkommende kursusforløb gennemføre den manglende kursusdag.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 11.

Som afslutning på kurset udsteder kursusafholderen et kursusbevis til kursusdeltageren som dokumentation for, at kursusdeltageren har gennemført kurset.

Stk. 2.

Kursusbeviset kan først udstedes, når kursusdeltageren har gennemført begge kursusdage.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 12.

Kursusafholderen orienterer med kursusdeltagerens samtykke Udlændingestyrelsen om, hvilke kursusdeltagere der har gennemført kurset.

Stk. 2.

Kursusdeltageren skal samtykke skriftligt til videregivelse af oplysninger omfattet af stk. 1 samtidig med tilmeldingen til kurset.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 13.

Udlændingestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om at forlænge den frist, der fremgår af § 8, hvis der foreligger lovligt forfald.

Stk. 2.

Det påhviler udlændingen at dokumentere lovligt forfald.

Stk. 3.

Lovligt forfald kan f.eks. foreligge, hvis udlændingen bliver forhindret i at deltage i kurset på grund af udlændingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom, udlændingens graviditet, barsel eller adoption, eller hvis et udbudt kursus ikke afholdes.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 14.

Er der på grund af lovligt forfald grundlag for at forlænge fristen på 6 måneder, forlænger Udlændingestyrelsen fristen med det tidsrum, der er nødvendigt for, at udlændingen kan gennemføre kurset i forbindelse med det førstkommende kursusforløb.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen kan først fastsætte en ny frist for at gennemføre kurset, når årsagen til det lovlige forfald er ophørt.

Stk. 3.

Udlændingen skal uden ugrundet ophold indsende kursusbevis for gennemførelse af førstkommende kursus.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 15.

Udlændingestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at udlændingen fritages fra kravet om at gennemføre kurset.

Stk. 2.

Fritagelse kan meddeles, hvis udlændingen kan dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre, f.eks. hvis udlændingen har gennemført et undervisningsforløb med et tilsvarende indhold som kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, eller hvis udlændingen har afsluttet en dansk uddannelse som BA.jur., cand.jur.

eller socialrådgiver.

Stk. 3.

Har en udlænding gennemført et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre i forbindelse med tildeling af vielsesbemyndigelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om trossamfund uden for folkekirken, skal udlændingen ikke gennemføre kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre i forbindelse med en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 16.

Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, der er tyrkiske statsborgere og arbejdstagere i EU-rettens forstand, er fritaget fra kravet om at gennemføre kurset, jf. Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980.

BEK H#LOKDOK04 2018 228 Valid

§ 17.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. marts 2018.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →