Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder foretages følgende ændringer
1.
Bekendtgørelsens titel affattes således
Bekendtgørelse om outsourcing
2.
Indledningen affattes således
I medfør af § 72 a, stk. 1, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret ved lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 15 a, stk. 1, og § 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 21. marts 2017, § 30 a, stk. 1, og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, § 23 c, stk. 1, og § 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, og § 4 d, stk. 1, og § 14 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, fastsættes
3.
I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om finansiel virksomhed«: », jf. dog stk. 4«.
4.
I § 1 indsættes som stk. 4
Stk. 4.
For gruppe 1-forsikringsselskaber finder alene bekendtgørelsens §§ 8 a og 9 anvendelse
5.
Efter § 8 indsættes
Særlige regler for gruppe 1-forsikringsselskaber
§ 8 a.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan
1)
Medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab.
2)
Medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko.
3)
Forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser.
4)
Være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
Stk. 2.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal i god tid underrette Finanstilsynet om en forestående outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige forandringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
Stk. 3.
Gruppe 1-forsikringsselskaber bærer fuldt ud ansvaret for outsourcede funktioner eller forsikringsaktiviteter, også for outsourcing, der ikke kategoriseres som kritisk eller vigtig.
6.
I § 9, stk. 1, ændres »§§ 2-6 og § 7, stk. 1 og 2,« til: »§§ 2-6, § 7, stk. 1 og 2, og § 8 a«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-tidende 2009, nr. L 335, side 1.