Legislator Case Law & Legislation
B20170152005 DK

Bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

Bekendtgørelse om visse rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på transitelkabler og transitrørledninger til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel og det danske søterritorium fra en fremmed stat til en anden fremmed stat samt rørledninger til transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen gælder ikke for transitelkabler og rørledninger til brug for virksomhed omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

§ 2.

Etablering og drift af de i § 1, stk. 1, nævnte transitelkabler og rørledninger må kun finde sted efter tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

Stk. 2.

Ansøgning om tilladelse omfattet af stk. 1, skal fremsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Stk. 3.

Efter modtagelse af ansøgning om tilladelse omfattet af stk. 1, der vedrører nedlæggelse af transitelkabler eller rørledninger på dansk søterritorium, indhenter energi-, forsynings- og klimaministeren i overensstemmelse med kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2, 2. pkt., en indstilling fra udenrigsministeren om, hvorvidt det vil være foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser at imødekomme ansøgningen.

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

I medfør af § 3 a, stk. 4, § 4, stk. 2, § 4 d, stk. 1 og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som ændret ved lov nr. 548 af 6. juni 2007, lov nr. 427 af 18. maj 2016 og lov nr. 1401 af 5. december 2017, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

§ 3.

Udenrigsministerens indstilling lægges til grund ved energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse af sagen, jf. kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 2.

Stk. 2.

Hvis udenrigsministerens indstilling er negativ, meddeler energi-, forsynings- og klimaministeren afslag på ansøgningen om tilladelse til at nedlægge transitelkabler og rørledninger på dansk søterritorium.

Stk. 3.

Hvis udenrigsministerens indstilling er positiv, skal der efter § 3 a, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet foretages vurdering af de miljømæssige konsekvenser mv.

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

§ 4.

I en tilladelse i medfør af § 2 kan der fastsættes nærmere bestemte vilkår angående udforskning af kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende rørledninger og kabler, herunder bl.a.,

1)

at rørledningsanlægget ikke hindrer udforskning og udnyttelse af den danske kontinentalsokkels og det danske søterritoriums naturforekomster,

2)

at rørledningsanlægget nedgraves i havbunden, således at dets tilstedeværelse ikke medfører uberettigede, forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri,

3)

at rørledningsanlægget nedlægges uden for dansk søterritorium,

4)

at tilladelsens indehaver, såfremt rørledningsanlægget skal krydse eksisterende rørledninger eller kabler, træffer aftale med ejerne af disse til sikring af ejernes skadesløshed som følge af krydsningen,

5)

at nærmere fastsatte sikkerhedsforskrifter vedrørende konstruktion, etablering og drift af rørledningsanlægget varetages,

6)

at rørledningsanlægget i anlægsfasen og under driften underkastes tilsyn af de danske myndigheder,

7)

at tilladelsens indehaver etablerer en nødtjeneste til imødegåelse af konsekvenserne af spild af kulbrinter og

8)

at rørledningsanlægget vedligeholdes og tilses i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af de tilsynsførende myndigheder.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i en tilladelse efter § 2 bestemme, hvorledes der skal forholdes med transitelkabler eller rørledninger efter ophør af brug.

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

§ 5.

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2017 1520 Valid

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →