Legislator Case Law & Legislation
B20170151405 DK

Bekendtgørelse om føring af logbog mv.

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

Bekendtgørelse om føring af logbog mv.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 1.

Føreren af et dansk fiskefartøj har pligt til at føre logbog uanset fartøjets længde enten elektronisk eller i papirform i henhold til Den Europæiske Unions forordninger, jf. dog § 8.

Stk. 2.

Pligten til at føre logbog gælder i alle tilfælde, hvor et fiskefartøj forlader havn.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 2.

En fangstrejses varighed regnes fra tidspunktet, hvor fiskefartøjet forlader havn, til tidspunktet for fiskefartøjets ankomst til havn.

Hvis fiskefartøjet ikke udlosses helt, inden fiskefartøjet påbegynder en ny fangstrejse, skal det angives i logbogen, hvilke mængder af den enkelte art der beholdes om bord.

Disse mængder med angivelse af art og fangstområde overføres til et nyt logbogsblad med angivelse af, at fisken hidrører fra den foregående fangstrejse.

Stk. 2.

Hvis fangsten helt eller delvis losses til en anden opbevaringsenhed til levende fisk, skal art, mængde, fangstområde og identifikation af opbevaringsenheden fremgå af logbogsbladet.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

1)

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning 2009/1224/EF af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-tidende 2009, nr. L 343, side 1-50, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/812/EU af 20. maj 2015, EU-tidende 2015, nr. L 133, side 1 og Kommissionens gennemførelsesforordning 2011/404/EU af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-tidende, nr. L 112, side 1-153, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/1962/EU af 28. oktober 2015, EU-tidende 2015, nr. L 287, side 6.

Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 3.

Udover de i Den Europæiske Unions forordninger fastsatte obligatoriske oplysninger om fangstfarvand skal føreren af et dansk fiskefartøj i logbogen anføre følgende

1)

Ved fiskeri i statistisk rektangel 39/G4 i Østersøen og Bælterne oplysning om, hvorvidt fangsten er fisket i underområde 24 eller 25.

2)

Ved fiskeri i Skagerrak oplysning om, hvorvidt fangsten er fisket i EU-zone eller norsk zone.

3)

Ved visse fiskerier med trawl i Skagerrak og Kattegat oplysning om anvendt redskab, jf. bilag 3.

Redskabet angives med henholdsvis tallet 1, 2, 3, 7, 8 eller 9 i rubrikken ”redskabsstørrelse” for så vidt angår papirlogbog og i rubrikken ”panel” for så vidt angår elektronisk logbog.

Stk. 2.

Logbogen skal føres efter hver fangstoperation, dog mindst én gang i døgnet.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 112, stk. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017, fastsættes

Logbog, landingsopgørelse mv. i elektronisk format

Logbog, landingsopgørelse mv. i papirformat

Farvandserklæring

Straf og ikrafttræden mv.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 4.

En logbog i elektronisk format skal føres ved fartøjets afgang fra havn, undervejs på fangstrejsen og inden ankomst til havn.

Logbogen anses for ført, når fartøjsføreren har modtaget en automatisk kvittering for afsendelse af logbogsoplysningerne.

Ved flere daglige fangstoperationer gælder pligten til afsendelse af logbogsoplysningerne, jf. § 3, stk. 2, dog ikke efter hver fangstoperation.

Stk. 2.

Føreren af fartøjet har pligt til at anvende den til enhver tid nyeste opdatering af en logbog i elektronisk format.

Stk. 3.

Føreren af et fiskefartøj, der er registreret inden for Den Europæiske Union og fører logbog i elektronisk format, skal efter hver losning af fisk senest 24 timer efter losningen og vejningens afslutning sende landingsopgørelse og evt.

omladningsopgørelse til Fiskeristyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 5.

Logbøger i papirformat udleveres af Fiskeristyrelsen.

Adresser på styrelsens afdelinger fremgår af bilag 1.

Stk. 2.

Logbogsbladene skal udfyldes i nummerorden og inden fiskefartøjets ankomst i havn.

Alle originale logbogsblade, herunder fejlagtigt udfyldte blade, skal afleveres eller sendes til Fiskeristyrelsen, jf. bilag 1.

Stk. 3.

Hvis et originalt logbogsblad er bortkommet, skal kopi af bladet afleveres eller sendes til Fiskeristyrelsen.

Stk. 4.

Hvis en logbog er bortkommet, kan en ny logbog udleveres, hvis der afgives erklæring om bortkomsten til Fiskeristyrelsen.

Hvis en bortkommet logbog findes, må den ikke anvendes, men skal straks afleveres til Fiskeristyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 6.

Føreren af et dansk fiskefartøj skal i logbogen anføre det kvitteringsnummer, der modtages fra Fiskeristyrelsen ved melding efter Den Europæiske Unions forordninger, efter danske regler eller i henhold til vilkår for tilladelse til et bestemt fiskeri, herunder ved melding om afsejling, ankomst, farvandsskifte og losning.

Stk. 2.

Kvitteringsnumrene skal anføres i logbogen i kronologisk orden, idet der skal anvendes en fangstlinje i logbogen til hvert kvitteringsnummer.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 7.

Føreren af et dansk eller udenlandsk fiskefartøj skal ved losning af fisk i dansk havn aflevere eller sende logbogsblad, landingsopgørelse og evt.

omladningsopgørelse til den afdeling af Fiskeristyrelsen i hvis område, landingshavnen er beliggende, jf. bilag 1, senest 48 timer efter landingens afslutning.

Logbogsbladet skal dog i alle tilfælde afleveres eller sendes, inden fartøjet på ny forlader havn efter losning.

Stk. 2.

Ved et dansk fiskefartøjs losning af fisk i udenlandsk havn skal logbogsblade, landingsopgørelse og evt.

omladningsopgørelse sendes til den afdeling af Fiskeristyrelsen i hvis område, fartøjets hjemhavn er beliggende, jf. bilag 1, senest 48 timer efter landingens afslutning.

Inden for fristen sendes en kopi af landingsopgørelsen til de kompetente myndigheder i kyststaten.

Stk. 3.

Føreren af et fiskefartøj skal på Fiskeristyrelsens forlangende straks aflevere kopi af logbogsblad, landingsopgørelse og evt.

omladningsopgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 8.

Føreren af et dansk fiskefartøj, der ikke er omfattet af pligten til at føre logbog efter Den Europæiske Unions forordninger, kan i stedet for at føre logbog afgive en skriftlig erklæring (farvandserklæring) til Fiskeristyrelsen om, at fiskefartøjets fangstrejser udelukkende foregår i et enkelt angivet farvand.

Farvandet skal angives som ICES-forvaltningsområde og ICES-afsnit eller mindste reguleringsområde, dog altid det mindste farvandsområde af disse.

Blanket til farvandserklæring, jf. bilag 2, skal afleveres i udfyldt stand til den afdeling af Fiskeristyrelsen, i hvis område fiskefartøjets hjemhavn er beliggende.

Blanketten udleveres af Fiskeristyrelsen eller kan hentes på Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk .

Stk. 2.

Fiskeri i henhold til en farvandserklæring må kun ske, hvis farvandserklæringen er påført Fiskeristyrelsens godkendelse.

Stk. 3.

Ændring af det farvand, hvori fangstrejserne i henhold til farvandserklæring skal foregå, skal ske efter den i stk. 1 og 2 fastsatte procedure.

Stk. 4.

En farvandserklæring kan kun anvendes af den i erklæringen angivne fartøjsfører ved fiskeri med det i erklæringen anførte fiskefartøj.

Hvis fiskefartøjet skifter ejer, navn eller havnekendingsnummer, bortfalder farvandserklæringen.

Stk. 5.

Ved overgang til føring af logbog skal farvandserklæringen afmeldes til den afdeling af Fiskeristyrelsen, i hvis område fiskefartøjets hjemhavn er beliggende.

Fiskefartøjet må ikke fiske i andet farvand end det i farvandserklæringen anførte, før afmelding er modtaget med Fiskeristyrelsens påtegning.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 9.

Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-4 § 5, stk. 2-4, og §§ 6-8.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 521 af 31. maj 2016 om føring af logbog mv. ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1423 af 5. december 2017 om føring af logbog mv. ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

Bilag 1

Fiskeristyrelsen

Ved aflevering og fremsendelse af logbogsblade, omladnings- og landingsopgørelser i papirformat samt afgivelse af farvandserklæringer til Fiskeristyrelsen skal følgende adresser anvendes (afdelinger af Fiskeristyrelsen)

Fiskeriinspektorat Vest

Afdelingen i Nykøbing Mors

N.

A.

Christensensvej 40

7900 Nykøbing Mors

Afdelingen i Frederikshavn

Sandholm 10

9900 Frederikshavn

Afdelingen i Hvide Sande

Vesterhavsvej 302

6830 Nørre Nebel

Ubemandede adresser

Ny Pakhusvej 11, 7680 Thyborøn

Fibigers Gade 8, 7730 Hanstholm

Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals

Coasterkajen 9, 9990 Skagen

Fiskeriinspektorat Øst

Afdelingen i Ringsted

Frejasvej 1

4100 Ringsted

Afdelingen i Rønne

Munch Petersens Vej 8

3700 Rønne

Afdelingen i Kolding

Eltangvej 230

6000 Kolding

Afdelingen i Randers

Haraldsvej 60 2.

L32

8960 Randers SØ

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

Bilag 2

Farvandserklæring

(Afleveres i den afdeling af Fiskeristyrelsen, i hvis område fartøjets hjemhavn er beliggende.)

I henhold til § 8 i denne bekendtgørelse erklærer undertegnede herved, at nævnte fiskefartøjs fangstrejser fra nedennævnte dato at regne vil finde sted i det anførte farvand, dvs. at fiskeriet kun foregår i dette farvand, og at afsejlings- og ankomsthavnen ligger ud til det farvand, der fiskes i, eller er anført nedenfor i rubrik 7.

Undertegnede er bekendt med, at fangster landet med fiskefartøjet vil blive anset som fisket i det angivne farvand.

Farvandserklæringen gælder, indtil den afmeldes hos den afdeling af Fiskeristyrelsen, i hvis område fartøjets hjemhavn er beliggende.

Der må ikke føres logbog, så længe en farvandserklæring er gældende.

Forud for fiskeri i et andet farvand skal farvandserklæringen afmeldes, og en ny farvandserklæring indgives med angivelse af dette farvand.

Forud for overgang til føring af logbog skal farvandserklæring ligeledes afmeldes.

1.

Fartøjsførers navn

2.

Fartøjsførers adresse

3.

Fartøjets navn

4.

Fartøjets havnekendingsnr.

5.

Fartøjets radiokaldesignal

6.

Farvand, hvori der fiskes (ICES-underområde)

7.

Havn(e) uden for området, som ønskes anvendt som afsejlings- og ankomsthavn

Fiskeristyrelsens godkendelse

8.

Startdato for fiskeriet

Sted

Dato

Fartøjsførers underskrift

BEK H#LOKDOK04 2017 1514 Historic

Bilag 3

Angivelse af redskabskategorier i særlige trawlfiskerier

Krav til de selektive fangstposer, der skal anvendes, når der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat med en maskestørrelse på 90 mm og derover, jf. bekendtgørelse om regulering af fiskeriet.

Der skal anvendes en af følgende 3 typer selektive fangstposer

1)

4-panel fangstpose med et 180 mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.

2)

4-panel fangstpose med et 270 mm diamantmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.

3)

2-panel fangstpose med et 180 mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.

Krav til de selektive redskaber, der skal anvendes, når der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i Skagerrak, jf. bekendtgørelse om regulering af fiskeriet.

Der skal anvendes en af følgende 3 typer selektive fangstposer

7)

Et panel med minimum 140 mm kvadratmaske i en 4-panel sektion.

8)

Et panel med minimum 270 mm diamantmaske i en 4-panel sektion.

9)

Et panel med minimum 140 mm diamantmaske i en 2-panel sektion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →