Legislator Case Law & Legislation
B20170139005 DK

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Statutory Text (20 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansattes manuelle håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 2.

Ved manuel håndtering af en byrde forstås, at en ansat eller flere ansatte i fællesskab flytter, herunder løfter, sænker, læsser, bærer, skubber, slæber m.v. eller støtter en byrde.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr. L 156, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 3.

Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af udstyr.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

I medfør af § 43, § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2015 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 4.

Ved vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejde med manuel håndtering af byrder, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, skal navnlig byrdens beskaffenhed tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdspladsens beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, se faktorerne i bilag 1 og 2.

Stk. 2.

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og iværksættelse af foranstaltninger skal ske med hensyn til de i stk. 1 nævnte faktorer og i overensstemmelse med §§ 5-11.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 5.

Byrdens vægt, form, overflade, dens placering før og efter håndteringen og det antal gange, byrden flyttes, skal så vidt muligt afpasses således, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved den manuelle håndtering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Byrden skal emballeres, når det er nødvendigt, for at reducere den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved håndteringen.

Emballage skal være udført således, at den bidrager til at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 6.

Egnet udstyr skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 7.

Arbejdsgiveren skal sikre, at den arbejdsplads, hvor manuel håndtering af byrder udføres, er indrettet således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved håndteringen er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Transportveje for byrder, der håndteres manuelt,

1)

skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande,

2)

må ikke medføre risiko for at glide eller falde m.v.,

3)

skal være velbelyste og

4)

skal have tilstrækkelig bredde og højde til, at håndteringen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i fuldt oprejst stilling.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 8.

Når byrder, der håndteres manuelt, skal stables, skal stablingen kunne foretages i en arbejdsstilling, der indebærer, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko er så lav, som det er rimeligt praktisk muligt, og uden fare for, at byrderne skrider.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 9.

Hvis den ansatte udfører manuel håndtering kontinuerligt, skal arbejdet afbrydes af andet arbejde eller tilrettelægges med pauser således, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

Stk. 2.

Hvis den ansatte udfører manuel håndtering under særligt høje eller lave temperaturer, skal arbejdet afbrydes af andet arbejde eller tilrettelægges med pauser således, at der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 10.

Hvis de risici forbundet med manuel håndtering, som påvises ved risikovurderingen, ikke på anden måde kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte anvender egnet arbejdstøj og egnede personlige værnemidler.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 11.

Arbejdsgiveren skal sikre, at den ansatte instrueres og gives alle oplysninger om, hvorledes arbejdet med manuel håndtering udføres, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder, hvis det er muligt, nøjagtige oplysninger om byrdens vægt og tyngdepunkt eller tungeste side af en pakke, når pakkens indhold er forskudt i forhold til midten.

Stk. 2.

Den ansatte, der udfører arbejde med manuel håndtering, som kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal forinden have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af udstyr samt have oplysninger om de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som vedkommende udsætter sig for, specielt når disse arbejdsopgaver ikke udføres teknisk korrekt, jf. bilag 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 12.

I forbindelse med etablering af nye faste anlæg med tilsluttet infrastruktur skal operatøren tage hensyn til, at nødvendig manuel håndtering i forbindelse med anlæggenes konstruktion og anlæggets drift kan udføres i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

I forbindelse med ændringer af anlæg skal henholdsvis operatøren og ejeren tage hensyn til, at nødvendig manuel håndtering i forbindelse med gennemførelse af ændringerne og anlæggets fortsatte drift kan udføres i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 13.

Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv nr. 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 14.

Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3-12.

Stk. 2.

For overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-11 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.

For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 846 af 21. juni 2015 om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

Bilag 1

Vurderingsfaktorer

1.

Byrdens beskaffenhed

Manuel håndtering af en byrde kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, hvis byrden

1) er for tung eller for stor,

2) er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på,

3) er i ustabil balance eller har et indhold, der kan forskubbe sig,

4) er placeret på en sådan måde, at den skal holdes eller håndteres i en vis afstand fra kroppen eller med bøjet eller drejet krop, eller

5) på grund af sin form eller sin beskaffenhed vil kunne påføre den ansatte kvæstelser, navnlig hvis vedkommende rammes af den.

2.

Den nødvendige fysiske anstrengelse

En fysisk anstrengelse kan indebære sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, hvis anstrengelsen

1) er for stor,

2) kun kan foregå ved, at kroppen drejes,

3) kan medføre, at byrden pludselig bevæger sig, eller

4) foregår med kroppen i en ustabil position.

3.

Arbejdspladsens beskaffenhed

Arbejdspladsens beskaffenhed kan øge den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, hvis

1) arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, navnlig i højden,

2) underlaget (dæk eller gulv) er ujævnt, hvorfor der er fare for at snuble, eller er af en sådan art, at fodtøj glider på det,

3) arbejdspladsens indretning eller forholdene i øvrigt forhindrer håndtering af byrder i en arbejdshøjde eller i en arbejdsstilling, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig,

4) underlaget er niveauforskudt, hvilket indebærer, at byrden må håndteres i forskellige højder,

5) underlag eller støttepunkt er ustabilt eller

6) temperaturen, fugtigheden eller ventilationen er uhensigtsmæssig.

4.

Arbejdsforhold i øvrigt

Arbejdet kan indebære sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, hvis det medfører

1) for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen,

2) utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller restituering,

3) løftning, sænkning eller transport over for store afstande eller

4) et arbejdstempo, der pålægges den ansatte af en arbejdsproces, vedkommende ikke selv kan variere.

BEK H#LOKDOK04 2017 1390 Valid

Bilag 2

Individuelle risikofaktorer

Den ansatte kan udsættes for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, hvis vedkommende

1) er fysisk uegnet til at udføre arbejdsopgaven,

2) er iført uhensigtsmæssigt tøj, fodtøj eller andre personlige effekter eller

3) ikke har tilstrækkelig eller relevant viden eller uddannelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →