Legislator Case Law & Legislation
B20170132805 DK

Bekendtgørelse om fastsættelse af klageinstans for afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2017 1328 Historic

Bekendtgørelse om fastsættelse af klageinstans for afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets område

BEK H#LOKDOK04 2017 1328 Historic

§ 1.

Klager over afgørelser i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser, truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen, behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Klager over sagsbehandlingstiden, jf. § 39, stk. 1 og 5, i lov om offentlighed i forvaltningen i sager, der vedrører anmodning om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser, som Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler, afgøres af Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Afgørelser om aktindsigt truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang i den sag anmodningen om aktindsigt vedrører, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Tilsvarende gælder for klager over sagsbehandlingstiden, jf. stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →