Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2015 om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

»I medfør af § 1, stk. 3, og § 373, stk. 4, lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, fastsættes:«

2.

Efter § 27 indsættes

Kapitel 13 a

Fordele for selskaber med tilladelse i flere lande inden for Den Europæiske Union

§ 27 a.

Forsikringsselskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse til at etablere en filial i flere lande inden for Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan anmode om følgende fordele

1)

Solvenskapitalkravet beregnes for den samlede filialvirksomhed inden for Unionen og lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

2)

Sikkerhed i overensstemmelse med § 14 stilles kun i det land, som fører tilsyn med den samlede filialvirksomheds solvens, jf. stk. 2.

3)

De aktiver, der skal dække minimumskapitalkravet kan lokaliseres i hvilken som helst af de lande inden for Unionen, hvor forsikringsselskabet udøver virksomhed gennem en filial.

Stk. 2.

Anmodningen om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele skal fremsættes over for tilsynsmyndighederne i samtlige de berørte lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Anmodningen skal indeholde begrundet angivelse af, hvilken af de berørte tilsynsmyndigheder, som fremover skal føre tilsyn med den samlede filialvirksomheds solvens, jf. stk. 1, nr. 1.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte fordele kan kun ydes, såfremt tilsynsmyndighederne i samtlige de berørte lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har givet samtykke hertil.

Fordelene får først virkning fra det tidspunkt, hvor den valgte tilsynsmyndighed, over for tilsynsmyndighederne i de øvrige berørte lande, har erklæret at ville forestå tilsynet med den samlede filialvirksomheds solvens, jf. stk. 1, nr. 1.

Stk. 4.

Tilladelsen til at anvende fordelene nævnt i stk. 1 tilbagekaldes af samtlige de berørte lande, hvis et eller flere af disse ikke ønsker tilladelsen opretholdt.

Kapitel 13 b

Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber

§ 27 b.

I tilfælde omfattet af artikel 172, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014, hvorefter det er fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækvivalente med reglerne i direktivet, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilladelse efter direktivet.

Stk. 2.

I tilfælde omfattet af artikel 172, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014, hvorefter det er fastslået, at et tredjelands solvensregler vurderes at være midlertidigt ækvivalente med reglerne i direktivet, og tredjelandet herudover opfylder de i artikel 172, stk. 4, litra a-g, nævnte betingelser, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilladelse efter direktivet.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. november 2017.