Legislator Case Law & Legislation
B20170110905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2017 1109 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet

BEK Æ#LOKDOK05 2017 1109 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 473 af 25. maj 2016 om forsøg på beskæftigelsesområdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1303 af 9. november 2016, bekendtgørelse nr. 1655 af 16. december 2016, bekendtgørelse nr. 43 af 11. januar 2017, bekendtgørelse nr. 186 af 23. februar 2017 og bekendtgørelse nr. 812 af 22. juni 2017, foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, § 110, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, § 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og § 80 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, og efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren, fastsættes efter bemyndigelse

2.

Efter § 10 d indsættes før overskriften før § 11

Forsøg med opfølgningssamtale på sygemeldtes arbejdsplads (Sammen om fastholdelse)

§ 10 e.

Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at følgende kommuner deltager i et forsøg, hvor den første opfølgningssamtale efter § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, afholdes på den sygemeldtes arbejdsplads

1)

Allerød.

2)

Ballerup.

3)

Billund.

4)

Faaborg-Midtfyn.

5)

Faxe.

6)

Fredericia.

7)

Gentofte.

8)

Hedensted.

9)

Herning.

10)

Kolding.

11)

Lejre.

12)

Lemvig.

13)

Odder.

14)

Rebild.

15)

Ringsted.

16)

Stevns.

17)

Tårnby/Dragør.

18)

Vejen.

19)

Vejle.

20)

Viborg.

Stk. 2.

Forsøget indebærer, at den første opfølgningssamtale for sygemeldte i et ansættelsesforhold, skal afholdes på den sygemeldtes arbejdsplads, hvor både sygmeldte, kommune og arbejdsgiver deltager for at drøfte mulighederne for fastholdelse og tilbagevende til arbejdet.

Den sygemeldte får som udgangspunkt tilknyttet én sagsbehandler, der både har kompetence til at varetage myndighedsopgaven og opgaven med fastholdelse.

Der kan afholdes yderligere opfølgningssamtaler på arbejdspladsen efter behov.

Stk. 3.

Målgruppen for forsøget er nye sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og som er i et ansættelsesforhold.

Alvorligt syge kan undtages fra forsøget.

Herudover kan der ske undtagelse, hvis der er særlige grunde herfor.

Stk. 4.

Kommunen skal forud for opfølgningssamtalen på arbejdspladsen oplyse den sygemeldte om, at hvis der er oplysninger eller emner, som den sygemeldte ikke ønsker drøftet under samtalen på arbejdspladsen, har den sygmeldte mulighed for en samtale med kommunen inden samtalen på arbejdspladsen.

Samtalen kan ske telefonisk.

Stk. 5.

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, om en individuel samtale mellem kommunen og den sygmeldte.

De almindelige regler i sygedagpengeloven finder i øvrigt anvendelse, herunder reglerne om medvirken i kommunens opfølgning og indsats samt reglerne om sanktioner ved manglende medvirken uden rimelig grund.

Stk. 6.

Forsøgsperioden løber fra den 1. oktober 2017 til den 31. december 2018.

BEK Æ#LOKDOK05 2017 1109 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2017.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →