Legislator Case Law & Legislation
B20170088505 DK

Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

30 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (30)

Statutory Text (30 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

Bekendtgørelse om tilskud til læhegn og småbeplantninger

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 1.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilskud til etablering af nye og udvidelse af eksisterende læhegn og småbeplantninger.

Stk. 2.

Formålet med tilskud til læhegn og småbeplantninger er at bidrage til bevarelse og fremme af den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levesteder og etablere forbindelseslinjer mellem levesteder for vilde dyr og planter.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 2.

Miljøstyrelsen kan efter reglerne i denne bekendtgørelse yde tilskud til etablering af nye og udvidelse af eksisterende læhegn og småbeplantninger samt tilhørende vildthegn.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

I medfør af § 55, stk. 1, nr. 3, og stk. 5, § 70, stk. 1 og 2, § 73, stk. 3, § 78, stk. 6, og § 89 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 26. januar 2017, fastsættes

Kapitel 1

Formål og anvendelse

Kapitel 2

Modtagere af tilskud

Kapitel 3

Betingelser og prioritering

Kriterier for støtteberettigelse

Forpligtelser

Andre forpligtelser

Prioritering

Kapitel 4

Økonomi

Kapitel 5

Ansøgning, indberetning og udbetaling af tilskud

Kapitel 6

Ændring og ejerskifte

Kapitel 7

Kontrol, nedsættelse, tilbagebetaling og straf

Kapitel 8

Klage

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 3.

Tilskud efter § 2, stk. 1, kan ikke ydes til foranstaltninger,

1)

der er pligt til at foretage i henhold til anden lovgivning eller tinglyste servitutter,

2)

der gives tilskud til efter anden lovgivning, eller

3)

der er påbegyndt, inden der er givet tilsagn om tilskud hertil.

Stk. 2.

Tilsagn om tilskud kan ikke omfatte projekter, der helt eller delvist er beliggende på arealer, der er ejet af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber.

Stk. 3.

Tilsagn om tilskud kan ikke omfatte projekter, hvortil der indgår anden offentlig finansiering.

Stk. 4.

Tilsagn om tilskud kan ikke gives til projekter, der kan få karakter af produktionsfremmende investeringer og derigennem opnå grundbetaling.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 4.

Tilskud efter § 2 kan ydes til

1)

ejere af landbrugs- og naturarealer (individuelt projekt) og

2)

foreninger eller sammenslutninger med mindst tre ejere af landbrugs- og naturarealer (kollektivt projekt).

Stk. 2.

Hvis det areal, der ydes tilskud til, ejes af flere personer, et selskab, en fond, forening eller lignende, jf. stk. 1, udbetales tilskud til den, der overfor Miljøstyrelsen kan godtgøre at repræsentere hele ejerkredsen.

Stk. 3.

Støttemodtager og støttebeløb offentliggøres på offentlig hjemmeside.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 5.

Det er en betingelse for at yde tilskud efter § 2, at projektarealet er på mindst 0,5 ha for individuelle projekter, og 3,0 ha for kollektive projekter.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 6.

Det er en forpligtigelse, at

1)

projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet,

2)

projektet etableres med et minimum antal planter pr. ha., som fastsættes nærmere af Miljøstyrelsen,

3)

projektet skal gennemføres med planter fra leverandører, der er momsregistrerede og opfylder Miljø- og Fødevareministeriets bestemmelser om herkomst- og sundhedskontrol,

4)

projektet skal gennemføres med plantearter, der fremgår af bilag 1, og med plantemateriale, der stammer fra frøkilder i Danmark eller dansk nærområde, som fastsættes nærmere af Miljøstyrelsen,

5)

hvert læhegn og hver småbeplantning i projektet skal bestå af minimum 75 procent buske, jf. bilag 1,

6)

hvert læhegn og hver småbeplantning i projektet skal bestå af minimum 50 procent planter fra en eller flere af plantearterne, der i bilag 1 er markeret som gavnlige for vilde bestøvende insektarter,

7)

læhegn og småbeplantninger skal fremstå som selvstændige bevoksninger,

8)

hvert læhegn og hver småbeplantning renholdes i de første tre vækstsæsoner efter indberetning, og

9)

der ikke må anvendes pesticider på projektarealet.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen kan i tilfælde, hvor der er mangel på plantemateriale, der fremgår af bilag 1, dispensere fra stk. 1, nr. 4-6.

Stk. 3.

Miljøstyrelsen kan revidere bilag 1.

Nyt bilag offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ved offentliggørelse af et revideret bilag 1, er tidspunktet for tilsagn om tilskud afgørende for hvilket bilag, der er grundlaget for projektet.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 7.

For læhegn gælder, udover § 6, at

1)

der mindst skal være tre sammenhængende planterækker på det smalleste sted og maksimalt syv planterækker på det bredeste sted, og

2)

der maksimalt kan opnås tilskud til supplering af eksisterende læhegn op til en samlet bredde på syv planterækker.

Stk. 2.

Flere end syv planterækker anses for småbeplantning.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 8.

For småbeplantning gælder, udover § 6, at den individuelle sammenhængende størrelse, inklusiv udvidelse af eksisterende småbeplantning, må være op til 0,5 ha. og må i forbindelse med anden bevoksning ikke få karakter af skov.

Stk. 2.

Småbeplantninger kan etableres med åbninger inde i beplantningen på maksimalt 20 procent af beplantningens areal.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 9.

Projektarealet skal have en afstand på mindst 30 meter til beskyttede naturområder i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Stk. 2.

Beplantninger må ikke placeres med en afstand på under 15 meter til arealer, der på tidspunktet for ansøgningen om tilskud er udlagt som have eller park, eller til bygninger, som på tidspunktet for ansøgningen om tilskud anvendes til beboelse.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 10.

Projektet skal opretholdes i fem år efter udbetaling af tilskud.

Stk. 2.

Dokumentation for planteindkøb skal være tilgængelig i mindst 5 år, regnet fra datoen for udbetaling af tilskud .

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 11.

Miljøstyrelsen kan i tilsagn om tilskud fastsætte yderligere tilskudsvilkår.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 12.

Ansøgninger om tilskud til læhegn og småbeplantninger, der opfylder kriterierne i § 5, prioriteres efter størrelse af projektarealet, idet et større areal går forud for et mindre areal.

Stk. 2.

Såfremt en ansøgning efter prioritering ikke kan rummes inden for beløbsrammen, jf. § 13, men hvor beløbsrammen ikke er brugt, kan Miljøstyrelsen fastsætte nærmere vilkår og frister for tilbud om tilpasning af ansøgning.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 13.

Tilskud ydes inden for et beløb, der fastsættes på finansloven.

Tilskudssatser og fordeling af tilskud mellem individuelle og kollektive projekter fastsættes nærmere af Miljøstyrelsen.

Det beløb, der fastsættes for det enkelte år, kan opdeles i flere ansøgningsrunder, som fastsættes nærmere af styrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 14.

Ansøgning om tilskud skal indsendes til Miljøstyrelsen i en form og inden en frist, som fastsættes af styrelsen.

Stk. 2.

Ansøgningen skal indeholde følgende

1)

Udfyldt ansøgningsskema, hvor de af Miljøstyrelsen påkrævede oplysninger er afgivet, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

2)

Digital indtegning af beplantningernes placering efter Miljøstyrelsens nærmere anvisning.

3)

CVR-nr. og kopi af vedtægter, hvis der søges om tilsagn om tilskud fra en forening eller sammenslutning.

Stk. 3.

Særligt mangelfulde ansøgninger kan returneres til ansøgeren uden nærmere behandling.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 15.

Indberetning om gennemførelse af foranstaltninger, hvortil der er givet tilsagn om tilskud efter § 2, skal indsendes til Miljøstyrelsen i en form og inden en frist, som fastsættes af styrelsen.

Stk. 2.

Indberetningen efter stk. 1 er også en anmodning om udbetaling af tilskud og skal indsendes på det udbetalingsskema, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, og vedlægges følgende

1)

Udbetalingsskema, hvor de af Miljøstyrelsen påkrævede oplysninger er afgivet.

2)

Eventuelle nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder til projektet.

3)

Museumsudtalelse, hvis beplantningen er etableret ved pløjning dybere end pløjning med almindelig plov.

Stk. 3.

Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis fristen for indberetning ikke overholdes.

Stk. 4.

Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 3.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 16.

Tilskud efter § 2 udbetales på baggrund af tilsagnshavers digitale opgørelse over antal ha, der faktisk er tilplantet i projektet, dog maksimalt det areal, der er givet tilsagn om tilskud til.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 17.

Tilskud udbetales, når projektet er gennemført, vilkår i tilsagn er opfyldte og indberetninger efter § 15 er modtaget og godkendt.

Stk. 2.

Udbetaling af tilskud sker til tilsagnshavers NemKonto.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 18.

Ændring af et projekt kan godkendes af Miljøstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse tilskudsordningens formål i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Anmodning om ændring af projektet skal skriftligt indsendes til Miljøstyrelsen.

Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Miljøstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang.

Stk. 3.

Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i Miljøstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Anmodning om forlængelse af projektperioden skal dog være modtaget i Miljøstyrelsen senest 10 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 4.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 5.

Anmodning om ændring af et projekt kan ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. § 12.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 19.

Ved ejerskifte falder tilsagn om tilskud bort.

En ny ejer, som er omfattet af § 4, stk. 1, har dog ret til at overtage rettigheder og pligter ifølge tilsagnet.

Miljøstyrelsen skal på baggrund af ansøgning godkende ejerskiftet ud fra bestemmelserne i § 4, stk. 1-2.

Stk. 2.

Ansøgning efter stk. 1, skal indsendes på et særligt skema, der fremgår af Miljøstyrelsen hjemmeside.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 20.

Kontrol med overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser føres af Miljøstyrelsen efter kapitel 11 i Naturbeskyttelsesloven.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen træffer afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud og bortfald af tilsagn.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 21.

Tilskud skal helt eller delvist tilbagebetales, hvis

1)

tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilsagn om tilskud,

2)

vilkårene for tilskud ikke længere opfyldes,

4)

tilskudsmodtager tilsidesætter pligter ifølge tilsagn om tilskud, eller

5)

forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Miljøstyrelsens skøn er væsentligt ændrede.

Stk. 2.

I vurderingen af tilbagebetaling af tilskud indgår art, omfang, alvor, varighed og egen vinding i forhold til overtrædelsen.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 22.

Tilsagn bortfalder, og det udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis kriterierne for støtteberettigelse, jf. § 5, ikke er opfyldt.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 23.

Udbetalte tilskud, der helt eller delvist skal tilbagebetales, jf. § 21 og § 22, kan kræves tilbagebetalt med tillæg af renter.

Stk. 2.

Træffes afgørelse om tilbagebetaling, anses det krævede beløb som forfaldent på datoen for modtagelse af afgørelsen.

Fra denne dag forrentes beløbet i overensstemmelse med renteloven.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 24.

Efter § 89 i naturbeskyttelsesloven, straffes overtrædelse af bekendtgørelsen med bøde den, der tilsidesætter vilkår, som er fastsat i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på de interesser, som naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte, jf. naturbeskyttelseslovens § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor, eller

2)

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Ved udmåling af bødestraf skal der lægges vægt på, om der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, som naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte, jf. naturbeskyttelseslovens § 1 og § 2, eller fremkaldt fare derfor.

Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.

Stk. 5.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 er 5 år.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 25.

Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 26.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

§ 27.

Tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse kan først gives, når EU Kommissionen har statsstøttegodkendt denne ordning om tilskud til læhegn og småbeplantninger.

BEK H#LOKDOK04 2017 885 Valid

Bilag 1

Tilladte træ- og buskarter

Latinsk navn

Dansk navn

Træ

Busk

Planter med fordel for bier m.m.

Acer campestre

Navr

X

X

Acer platanoides

Spidsløn

X

X

Acer pseudoplatanus

Ær

X

X

Alnus glutinosa

Rødel

X

Betula pendula

Vortebirk

X

Betula pubescens

Dunbirk

X

Carpinus betulus

Avnbøg

X

Cornus sanguinea

Rød kornel

X

X

Corylus avellana

Almindelig hassel

X

Crataegus laevigata

Almindelig hvidtjørn

X

X

Crataegus monogyna

Engriflet hvidtjørn

X

X

Crataegus rhipidophylla

Koral-hvidtjørn

X

X

Euonymus europaeus

Benved

X

Fagus sylvatica

Bøg

X

Frangula alnus

Tørst

X

X

Fraxinus excelsior

Ask

X

Hippophae rhamnoides

Havtorn

X

Ilex aquifolium

Almindelig kristtorn

X

Juniperus communis

Almindelig ene

X

Lonicera periclymenum

Alm. Gedeblad (Vild kaprifolie)

X

X

Lonicera xylosteum

Dunet gedeblad

X

X

Malus sylvestris

Skovæble

X

X

Pinus sylvestris

Skovfyr

X

Populus tremula

Bævreasp

X

Prunus avium

Fuglekirsebær

X

X

Prunus padus

Almindelig hæg

X

X

Prunus spinosa

Slåen

X

X

Quercus petraea

Vintereg

X

Quercus robur

Stilkeg

X

Rhamnus cathartica

Vrietorn

X

Ribes alpinum

Fjeldribs

X

X

Ribes nigrum

Solbær

X

Rosa canina

Hunderose

X

X

Rosa dumalis

Blågrøn rose

X

X

Rosa pimpinellifolia

Klitrose

X

X

Rosa rubiginosa

Æblerose

X

X

Salix aurita

Øret pil

X

X

Salix caprea

Seljepil

X

X

Salix cinerea

Gråpil

X

X

Salix pentandra

Femhannet pil

X

X

Salix repens ssp.

repens

Krybende pil

X

X

Sambucus nigra

Almindelig hyld

X

X

Sambucus racemosa

Druehyld

X

X

Sorbus aucuparia

Almindelig røn

X

X

Sorbus hybrida

Finsk røn

X

Sorbus intermédia

Seljerøn (Bornholmsk røn)

X

X

Taxus baccata

Taks

X

Tilia cordata

Småbladet lind

X

X

Tilia platyphyllos

Storbladet lind

X

X

Ulmus minor

Småbladet elm

X

Ulmus glabra

Storbladet elm

X

Viburnum opulus

Kvalkved

X

X

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →