Bekendtgørelse om specialdyrlæger

Bekendtgørelse om specialdyrlæger

§ 1.

Fødevarestyrelsen kan meddele en autoriseret dyrlæge tilladelse til at betegne sig som specialdyrlæge.

Stk. 2.

En specialdyrlæge må kun betegne sit speciale med de i § 2 angivne benævnelser.

§ 2.

Det er muligt at anvende betegnelsen specialdyrlæge inden for et af de veterinære specialeområder, der er defineret af European Board of Veterinary Specialisation (EBVS) eller American Board of Veterinary Specialties (ABVS).

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning og på grundlag af en udtalelse fra Københavns Universitet meddele dyrlæger tilladelse til at betegne sig som specialdyrlæge indenfor andre specialeområder end de i stk. 1 nævnte, når det sker for at sikre danske dyrlægers specialistkompetencer på et opdateret nationalt og internationalt grundlag.

I medfør af § 7, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Tilladelse

Kapitel 2

Ansøgning om tilladelse

Kapitel 3

Strafbestemmelser

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3.

Ansøgning om tilladelse til at betegne sig som specialdyrlæge indgives til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2.

Ansøgningen skal indeholde ansøgers autorisationsnummer.

Stk. 3.

Ansøgningen i de i § 4 nævnte sager skal også indeholde dokumentation for at specialeområdet er omfattet af § 2 og for den relevante certificering.

Stk. 4.

Ansøgningen i de i § 5, stk. 1, nævnte sager, skal vedlægges en udtalelse fra Københavns Universitet.

§ 4.

Fødevarestyrelsen meddeler efter ansøgning en dyrlæge, der har erhvervet certificering indenfor et speciale ved European Board of Veterinary Specialisation (EBVS) eller ved American Board of Veterinary Specialties (ABVS), tilladelse til at anvende betegnelsen specialdyrlæge.

§ 5.

Fødevarestyrelsen kan endvidere, efter udtalelse fra Københavns Universitet, meddele en dansk autoriseret dyrlæge tilladelse til at benytte betegnelsen specialdyrlæge, hvis dyrlægen har

1)

gennemført og bestået en for specialet relevant dansk akkrediteret masteruddannelse eller et efteruddannelsesforløb af mindst 3 års varighed, der kan sidestilles med denne masteruddannelse, og hvori indgår en fagdyrlægeuddannelse forestået af Den Danske Dyrlægeforening eller et arbejds- og uddannelsesforløb, der kan sidestilles med denne fagdyrlægeuddannelse, og

2)

erhvervet mindst 4 års klinisk/praktisk erfaring inden for det pågældende speciale, og

3)

erhvervet supplerende praktisk relevant specialviden ved studieophold af samlet 8 ugers varighed, heraf minimum 6 ugers internationalt studieophold, ved et EAEVE eller AVMA akkrediteret udenlandsk universitet, der i væsentligt omfang beskæftiger sig med emner inden for specialet, og hvor der i forbindelse med studieopholdet kan gives direkte supervision af en europæisk (EBVS) eller amerikansk (ABVS) board certificeret diplomat indenfor specialet, eller haft ophold i specialiseret virksomhed, hvor specialet praktiseres og supervision gives af personer, der er anerkendte nationale eller internationale eksperter herunder EBVS diplomater, ABVS diplomater, danske specialdyrlæger eller professorer/lektorer indenfor det ansøgte speciale, og

4)

haft klinisk/praktisk arbejde af betydeligt omfang inden for specialet dokumenteret i form af en case log, og

5)

deltaget i mindst fem specialerelevante internationale kongresser i de seneste 5 år forud for ansøgningstidspunktet, med højest to kongresser pr. år, og

6)

udarbejdet minimum to nationale publikationer i anerkendte tidsskrifter indenfor specialet, heraf den ene med peer review, eller har medvirket på en international publikation i et anerkendt tidsskrift indenfor specialet og i tilknytning hertil udarbejdet en national publikation indenfor specialet med peer review.

Stk. 2.

Københavns Universitet påser, om det pågældende specialeområde er omfattet af § 2, og vurderer om kravene i stk. 1, er opfyldt.

Til brug for vurderingen af om kravene i stk. 1 er opfyldt, kan universitetet opfordre ansøgeren til at aflægge en prøve.

Universitetet afgiver en begrundet udtalelse til ansøgeren om, hvorvidt det kan forventes tilladt, at ansøgeren kan betegne sig som dansk specialdyrlæge.

Stk. 3.

Københavns Universitet påser, at vurderingen af om kravene i stk. 1 er opfyldt, foretages af personer, der er anerkendte nationale eller internationale eksperter, herunder EBVS diplomater, ABVS diplomater, danske specialdyrlæger eller professorer/lektorer indenfor det ansøgte speciale.

§ 6.

Eventuelle udgifter forbundet med fremskaffelse af den for en ansøgning fornødne dokumentation og den i § 5 nævnte udtalelse fra Københavns Universitet, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 7.

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017.

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 492 af 1. juni 2007 om specialdyrlæger ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ansøgninger og verserende sager, der er modtaget i Fødevarestyrelsen inden denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bilag 1

Case log

Kapitel 1

En case log skal indeholde en beskrivelse af ansøgerens konkrete sager, som viser og dokumenterer ansøgerens praktiske erfaring og viden inden for det ansøgte specialeområde.

Krav til caselog fastsættes for hvert specialeområde af eksperter udpeget af Københavns Universitet.