Bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer

Bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer

§ 1.

Bekendtgørelsen omhandler bestemmelser for udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer.

§ 2.

Ved anvendelsen af denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i bekendtgørelse om eksport af fødevarer, i bekendtgørelse om eksport af animalske biprodukter og foder, samt i forordningen om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.

Stk. 2.

Endvidere forstås ved

1)

Certifikat: Officiel myndighedserklæring (papir eller elektronisk) udstedt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med eksport, hvori Fødevarestyrelsen over for myndighederne i modtagerlandet garanterer for, at partiet overholder de krav, der fremgår af certifikatet.

2)

Parti: En mængde af produkter som opfylder de samme betingelser i samme eksportcertifikat, hidrører fra samme afsender, afsendes samlet, transporteres med det samme transportmiddel, og som er bestemt til en og samme modtager.

3)

Avlsmateriale: Sæd, oocytter og embryoner samt rugeæg til avlsformål.

4)

Certifikatudsteder: Embedsdyrlæge, eller enhver anden person, som af Fødevarestyrelsen er bemyndiget til at udstede certifikater samt erstatningscertifikater.

5)

Erstatningscertifikat: Certifikat, der træder i stedet for det oprindelige certifikat, hvis dette er ødelagt eller bortkommet eller indeholder åbenlyse fejl, som ikke vedrører selve partiet.

For INTRA-certifikater vedrørende partier af levende dyr og avlsmateriale udstedt i TRACES udstedes erstatningscertifikat dog udelukkende i henhold til § 9, stk. 6.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/93 af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter, EF-Tidende 1997, nr. L 13, s.

28-30.

§ 3.

Certifikatudstederen skal i forbindelse med udstedelse af certifikater for levende dyr, fødevarer, foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter, avlsmateriale og fødevarekontaktmaterialer basere denne på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget for certificeringen.

Stk. 2.

Certifikatudstederen kan påbyde virksomheder at fremvise nødvendig baggrundsdokumentation for certificeringen.

Stk. 3.

Certifikatudstederen skal være upartisk og må ikke have nogen direkte kommerciel interesse i de dyr eller produkter, for hvilke vedkommende udsteder certifikater, eller i de bedrifter eller virksomheder, hvorfra dyrene eller produkterne stammer.

I medfør af § 39, § 49 og § 60, stk. 3 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, § 37, § 67 og § 70, stk. 3 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11. januar 2017, og § 1, stk. 1-2, og § 6, stk. 2-3, i lov om foderstoffer jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, nr. 3 og nr. 4, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Kapitel 1

Område og definitioner

Kapitel 2

Udstedelse af certifikat

Kapitel 3

Udstedelse af erstatningscertifikater

Kapitel 4

Straffebestemmelser

Kapitel 5

Ikraftræden

§ 4.

Certifikatudstederen må ikke udstede certifikater, såfremt vedkommende ikke har det tilstrækkelige kendskab til veterinærforskrifterne eller andre ledsagende dokumenter vedrørende de dyr eller produkter, der skal certificeres, eller hvis vedkommende ikke er klar over betydningen af indholdet af hvert enkelt certifikat.

Stk. 2.

Certifikatudstederen må ikke certificere forhold, som vedkommende ikke har personligt kendskab til, eller som vedkommende ikke kan skaffe sig vished om dog jf. § 5.

Stk. 3.

Certifikatudstederen må ikke certificere for forhold, som ikke fremgår af den gældende version af certifikatet, hvilket ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside (certifikatdatabasen).

Stk. 4.

Certifikatudstederen må ikke udstede blanke eller ukomplette certifikater eller udstede certifikater, der vedrører dyr eller produkter, som vedkommende ikke har undersøgt, eller som vedkommende ikke længere har mulighed for at kontrollere, jf. dog § 5.

Hvis et certifikat udstedes på grundlag af et andet certifikat, skal certifikatudstederen være i besiddelse af det pågældende certifikat, jf. dog § 5.

§ 5.

Certifikatudstederen kan i de i § 4, stk. 2 og 4, nævnte tilfælde udstede certifikater, såfremt dette sker på grundlag af

1)

Data, som er blevet certificeret i overensstemmelse med § 4 af

a)

en anden person, der er bemyndiget hertil af Fødevarestyrelsen, og som handler under certifikatudstederens tilsyn, for så vidt certifikatudstederen kan efterprøve rigtigheden af disse data,

b)

en anden person, der er bemyndiget hertil af en udenlandsk kompetent myndighed, for så vidt certifikatudstederen kan efterprøve rigtigheden af disse data eller

c)

skibsføreren på fangst- eller transportbåde for så vidt angår landinger af fisk og fiskevarer (landingserklæringer), for så vidt certifikatudstederen kan efterprøve rigtigheden af disse data.

2)

Data, som er opnået indenfor rammerne af overvågningssystemerne, ved henvisning til officielt anerkendte kvalitetssikringsordninger eller gennem et epidemiovervågningssystem.

3)

Anmodning om et erstatningscertifikat, jf. § 8.

§ 6.

Alle certifikater skal udstedes på dansk og på mindst ét af de officielle sprog i bestemmelseslandet.

Stk. 2.

Certifikatudstederen skal i mindst tre år opbevare en kopi af alle de certifikater, vedkommende udsteder.

§ 7.

Et certifikat, der er udstedt af Fødevarestyrelsen, må ikke efter udstedelsen påføres oplysninger af uvedkommende.

Såfremt det af Fødevarestyrelsen findes nødvendigt at påføre supplerende oplysninger efter udstedelsen, må dette kun ske inden for gældende retningslinjer (f.eks. forseglingspåtegnelser).

Sådanne rettelser skal altid dateres, underskrives og afstemples af certifikatudstederen.

§ 8.

Erstatningscertifikater må kun udstedes for det oprindelige parti, og partiet skal være samlet jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For at få udstedt et erstatningscertifikat skal virksomheden fremsende en skriftlig ansøgning, jf. stk. 3 og 4, til Fødevarestyrelsen, hvorefter Fødevarestyrelsen foretager en konkret vurdering af, om der er mulighed for at udstede et erstatningscertifikat.

Stk. 3.

Ansøgningen skal indeholde alle relevante oplysninger i sagen, herunder kopi af det udstedte certifikat og oplysninger om årsagen til, at der ønskes udstedt et erstatningscertifikat.

Stk. 4.

Ansøgningen skal være vedlagt nødvendig dokumentation for håndtering og opbevaring af partiet efter afsendelsen.

Stk. 5.

Opsplitning af et oprindeligt parti med henblik på udstedelse af et erstatningscertifikat for hvert delparti kan ske, når virksomheden kan fremlægge dokumentation for

1)

at det oprindelige parti er i den kompetente myndigheds varetægt og

2)

at modtagerlandets kompetente myndighed har accepteret, at partiet opsplittes, og at Fødevarestyrelsen udsteder erstatningscertifikater for hvert delparti.

Stk. 6.

Erstatningscertifikater af INTRA-certifikater vedrørende partier af levende dyr og avlsmateriale udstedt i TRACES kan udelukkende udstedes, når mindst ét af følgende vilkår er opfyldt

1)

Konstatering af fejl og mangler, som Fødevarestyrelsen har begået, og hvor Fødevarestyrelsen selv har mulighed for at verificere, at der er begået en fejl.

2)

Den kompetente myndighed i bestemmelses- eller transitlandet anmoder styrelsen om at rette fejl eller mangler ved et udstedt certifikat, og hvor Fødevarestyrelsen enten kan verificere, at der er begået en fejl, eller den kompetente myndighed i udlandet kan garantere for de oplysninger, som de ønsker ændret.

§ 9.

Eksportvirksomheder skal udføre egenkontrol med det formål at sikre og dokumentere overholdelse af de relevante betingelser, som fremgår af § 8, stk. 1-5.

Stk. 2.

Egenkontrolprocedurerne skal være angivet i virksomhedens skriftlige egenkontrolprogram.

§ 10.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 7, § 8, stk. 3-4, § 9 eller

2)

undlader at efterkomme afgørelser, påbud eller forbud efter § 3, stk. 2.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.