Bestemmelser om flyvebesætninger i civil luftfart, som ikke er omfattet af EU-FCL BL 6-1
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bestemmelser om flyvebesætninger i civil luftfart, som ikke er omfattet af EU-FCL
BL 6-1
1.
Referencedokumenter
1.1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF som ændret ved
a.
Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 af 30. juli 2009 og
b.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1108/2009 af 21. oktober 2009
c.
Kommissionens forordning (EU) nr. 6/2013 af 8. januar 2013
i det følgende benævnt EASA-rammeforordningen.
1.2.
Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 som ændret senest ved
a.
Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012 af 30. marts 2012,
b.
Kommissionens forordning (EU) nr. 70/2014, af 27. januar 2014,
c.
Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2014, af 13. marts 2014,
d. Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/445 af 17. marts 2015 og
e.
Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/539 af 6. april 2016.
i det følgende benævnt EU-FCL.
1.3.
BL 5-50, Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS, seneste udgave.
1.4.
BL 6-11, Bestemmelser om indførelse af JAR-FCL 4 (flyvemaskinistcertifikat, flyvemaskine), seneste udgave.
1.5.
De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og 1.2, findes på den Europæiske Unions hjemmeside www.eur-lex.europa.eu.
1.6.
De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.3 og 1.4, findes på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk og på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside www.tbst.dk
2.
Anvendelsesområde
2.1.
I denne BL bestemmes, at EU-FCL skal være gældende på Færøerne og i Grønland.
2.1.2.
Endvidere gælder EU-FCL for dansk civilt registrerede luftfartøjer, der udfører militær-, told-, politi-, eftersøgnings- og rednings-, brandsluknings-, kystvagts- eller lignende aktiviteter eller tjenester samt for dansk registrerede luftfartøjer, der er omfattet af bilag II til EASA-rammeforordningen (Bilag II luftfartøjer) i det omfang de ikke anvendes til erhvervsmæssig lufttransport.
2.2.
Bestemmelserne i denne BL gælder for
a.
piloter og kabinebesætningsmedlemmer, der gør tjeneste på dansk registrerede luftfartøjer, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland,
b.
personer og organisationer, der uddanner piloter og kabinebesætningsmedlemmer og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland,
c.
flyvesimulatortræningsanordninger og organisationer, der betjener og anvender disse anordninger og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland,
d. flyvelæger og flyvemedicinske centre, der udfører helbredsmæssige undersøgelser og godkendelser af piloter og kabinebesætningsmedlemmer og som er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland,
e.
personer, organisationer og flyvesimulatortræningsanordninger, som nævnt i pkt. a - d, for så vidt angår de luftfartøjer, der er omfattet af pkt. 2.1.2.
I medfør af § 32, stk. 2, § 34 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 152, stk. 1
Udgave 1, 7. oktober 2016
3.
Definitioner
“Den kompetente myndighed”
Hvor der i EU-FCL nævnes “den kompetente myndighed”, betyder det Trafik- og Byggestyrelsen.
Definitioner af øvrige begreber og forkortelser, der anvendes i EU-FCL, findes i EU-FCL, artikel 2 og bilag I (DEL-FCL), subpart A, bilag IV (DEL-MED), subpart A og bilag VI (DEL-ARA), subpart GEN samt EASA-rammeforordningen, artikel 3.
4.
Generelt
4.1.
For piloter gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 1 og 3, jf. artikel 3 og bilag I (DEL-FCL) subpart A, B, C, D, E, F, G, H og I, samt bilag IV (DEL-MED), subpart A og B.
4.1.1.
For personer med ansvar for at udføre flyvetræning eller flyvesimulatortræning (instruktører) gælder ud over bestemmelserne i pkt. 4.1 tillige EU-FCL artikel 1, stk. 2, jf. artikel 3, og bilag I (DEL-FCL), subpart J.
4.1.2.
For personer med ansvar for at bedømme piloters færdigheder (eksaminatorer) gælder ud over bestemmelserne i pkt. 4.1 tillige EU-FCL, artikel 1, stk. 2, jf. artikel 3 og bilag I (DEL-FCL), subpart K.
4.2.
For kabinebesætningsmedlemmer gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 5 og 6, jf. artikel 11 og 11 a samt bilag IV (DEL-MED), subpart A og C samt bilag V (DEL-CC) og bilag VI (DEL-ARA).
4.3.
For flyvelæger gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 4 og bilag IV (DEL-MED), subpart A og D.
4.4.
For organisationer, der uddanner piloter gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 7, jf. artikel 10 a samt bilag VI (DEL-ARA), bilag VII (DEL-ORA), subpart GEN og subpart ATO.
4.5.
For organisationer, der uddanner kabinebesætningsmedlemmer gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 11 a, jf. bilag VI (DEL-ARA), subpart CC.
4.6.
For flyvesimulatortræningsanordninger og for organisationer, der betjener og anvender disse anordninger, gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 8, jf. artikel 10 b samt bilag VI (DEL-ARA) og bilag VII (DEL-ORA), subpart GEN og subpart FSTD.
4.7.
For flyvemedicinske centre gælder bestemmelserne i EU-FCL artikel 1, stk. 7, jf. artikel 10 c samt bilag VI (DEL-ARA) og bilag VII (DEL-ORA), subpart GEN og subpart AeMC.
Anm.
1: Nærmere vejledning om reglerne i EU-FCL findes i Acceptable Means of Compliance og Guidance Material, som kan findes på EASA’s hjemmeside www.ease.europe.eu.
Anm.
2: For flyvemaskinister gælder BL 6-11, Bestemmelser om indførelse af JAR-FCL 4 (flyvemaskinistcertifikat, flyvemaskine), da EU-FCL ikke gælder for flyvemaskinister.
5.
Dispensation
Trafik- og Byggestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området.
6.
Klageadgang
Afgørelser truffet af Trafik- og Byggestyrelsen efter denne BL kan ikke indbringes for transport- og bygningsministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik- og Byggestyrelsens forskrifter.
7.
Straffebestemmelse
7.1.
Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter luftfartsloven.
7.2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
8.
Ikrafttræden
8.1.
BL’en træder i kraft den 15. oktober 2016, jf. dog pkt. 8.1.1. - 8.1.3.
8.1.1.
Bestemmelserne anført i EU-FCL, artikel 12, stk. 4, træder i kraft den 8. april 2017.
8.1.2.
Bestemmelserne anført i EU-FCL, artikel 12, stk. 2 a, træder i kraft 8. april 2018.
8.1.3.
Bestemmelserne anført i EU-FCL, bilag VI og VII for træningsorganisationer, der alene leverer træning i forbindelse med nationalt certifikat, som i henhold til artikel 4, stk. 3, i EU-FCL er berettiget til konvertering til et del-FCL pilotcertifikat til lette luftfartøjer (LAPL), et pilotcertifikat til svævefly (SPL) eller til balloner (BPL) træder i kraft den 8. april 2018.
8.2.
Den 15. oktober 2016 ophæves BL 6-09, Bestemmelser om indførelse af JAR-FCL (pilotcertifikater, flyvemaskine og helikopter) samt SFR-73, 3. udgave af 16. december 2009, BL 6-26, Bestemmelser om klassificering af simulatorer i henhold til JAR-STD 1A, 1. udgave af 22. december 1997, BL 6-27, Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretræner (FNPT) i henhold til JAR-STD 3A, 1. udgave af 13. juli 1999, BL 6-28, Bestemmelser om klassificering af flyvetræningsanordning/flyvemaskine (Aeroplane Flight Training Device, FTD) i henhold til JAR-STD 2A, 1. udgave af 8. maj 2000, BL 6-29, Bestemmelser om klassificering af simulatorer i henhold til JAR-STD 1H, 1. udgave af 25. februar 2002, BL 6-30, Bestemmelser om klassificering af flyve- og navigationsproceduretræner (Flight and Navigation Procedures Trainer, FNPT) i henhold til JAR-STD 3H, 1. udgave af 10. januar 2003, BL 6-31, Bestemmelser om klassificering af instrumenttræningsanordning/flyvemaskine (Basic Instrument Training Devices, BITD) i henhold til JAR-STD 4A, 1. udgave af 10. januar 2003, BL 6-32, Bestemmelser om klassificering af flyvetræningsanordning/helikopter (Helicopter Flight Training Device, FTD) i henhold til JAR-STD 2H, 1. udgave af 3. februar 2004, BL 6-49, Bestemmelser om attest som fører af flyvemaskine, der anvendes til slæb af banner og/eller slæbemål, 2. udgave af 9. november 1990, BL 6-53, Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på søflyvemaskine, herunder PFT og instruktørbevis/søflyvemaskine, 1. udgave af 26. marts 1993 og BL 6-69, Bestemmelser om godkendelse af ikke-dansk certifikat (validering og konvertering), 3. udgave af 10. juni 2003.