Bekendtgørelse om forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring

Bekendtgørelse om forsikringsselskabernes adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring

§ 1.

Forsikringsselskaberne behandler krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. i anledning af anmeldte ulykker og betaler sådanne udgifter i det omfang kravet kan imødekommes, jf. § 15 i arbejdsskadesikringsloven.

Dette gælder udgifter, der afholdes under sagens behandling og fremtidige udgifter.

Stk. 2.

Forsikringsselskabet kan med tilskadekomnes samtykke indhente lægelige og andre oplysninger vedrørende tilskadekomne til brug for sagens behandling.

Stk. 3.

Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse

1)

et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter arbejdsskadesikringsloven,

2)

en selvforsikrende kommune, region eller statsmyndighed samt folkekirken, jf. § 48, stk. 5, i arbejdsskadesikringsloven, eller

3)

en arbejdsgiver, der har opnået fritagelse for at tegne forsikring, jf. § 88 i arbejdsskadesikringsloven.

§ 2.

Tilskadekomne skal have skriftlig meddelelse om resultatet af forsikringsselskabets vurdering af krav efter § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Det skal fremgå af meddelelsen, at sagen kan forelægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse, hvis tilskadekomne ønsker det.

Den tilskadekomne skal underrettes, når sagen sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende, når tilskadekomne anmoder om genoptagelse efter § 42 i arbejdsskadesikringsloven.

I medfør af § 15, stk. 6, i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016, fastsættes

§ 3.

Forsikringsselskaberne skal indhente lægeerklæring I, inden sagen sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, når

1)

det af det foreliggende grundlag klart fremgår, at der ikke bliver tale om behandlingsudgifter eller anden erstatning,

2)

forsikringsselskabet i forbindelse med sin sagsbehandling har indhentet lægelige oplysninger, der kan erstatte lægeerklæring I,

3)

erstatning afslås, fordi den pågældende ikke er sikret efter loven, eller

4)

sagen allerede er sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på afgørelse om andre spørgsmål efter loven.

§ 4.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for behandlingen af krav om betaling af udgifter til behandling og hjælpemidler, jf. § 1, stk. 1, der finder sted på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 998 af 20. oktober 2005 om forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at behandle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesikring.