Legislator Case Law & Legislation
B20160087205 DK

Bekendtgørelse om tilskud til rådgivning af private skovejere om kortlægning og beskyttelse af fredskov m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

Bekendtgørelse om tilskud til rådgivning af private skovejere om kortlægning og beskyttelse af fredskov m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 1.

Efter denne bekendtgørelse kan der gives tilskud til Dansk Skovforening til rådgivning af private skovejere i forbindelse med kortlægning og indgåelse af aftaler om beskyttelse af skovnaturtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovens §§ 15 og 18.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 2.

Tilskud kan gives til rådgivning, der ydes til en privat ejer eller flere private ejere i fællesskab af skov, der er omfattet af lovens §§ 15 og 18, jf. dog § 3.

Stk. 2.

Tilskud kan gives til rådgivning, der vedrører følgende

1)

Kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for naturtyper og levesteder, jf. lovens § 15.

2)

Indgåelse af aftaler, der er nødvendige for at realisere en Natura 2000-skovplan, jf. lovens § 18, samt indgåelse af frivillige midlertidige aftaler for at sikre naturtyper og levesteder for arter i et Natura 2000-område, før der foreligger en Natura 2000-skovplan.

Stk. 3.

Rådgivning efter stk. 1 og 2 skal være til rådighed for berørte private ejere, uanset om de er medlemmer af Dansk Skovforening eller godkendte konsulentorganisationer.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

I medfør af § 29, stk. 2, § 59 og § 61, stk. 2, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 3.

Tilskud kan ikke gives til rådgivning af selskabskonstruktioner, hvor stat, regioner, kommuner og folkekirken har en betydelig indflydelse.

Stk. 2.

Tilskud kan ikke gives til rådgivning vedrørende arealer, for hvilke der er indgået driftsoverenskomst med det offentlige.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder både for danske og udenlandske offentlige ejere og selskabskonstruktioner.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 4.

Rammerne for tilskuddet fastsættes inden for finanslovens ramme til skovbrugsforanstaltninger.

Stk. 2.

Der kan ydes tilskud til en årlig rådgivningsindsats svarende til højst 930 timer.

Stk. 3.

Der kan i rimeligt omfang og inden for rammerne af det årlige tilskud ydes tilskud til administrative omkostninger, herunder rejseomkostninger, knyttet til rådgivningsindsatsen.

Stk. 4.

Udbetaling af tilskud sker kvartalsvis på grundlag af dokumenterede udgifter for udført rådgivning efter §§ 2 og 3.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 5.

Dansk Skovforening tilrettelægger og prioriterer rådgivningsindsatsen i samråd med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Stk. 2.

Hvert år inden den 15. november skal Dansk Skovforening fremsende en redegørelse for den forventede indsats i det følgende kalenderår til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings godkendelse.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings godkendelse skal foreligge inden årets udgang.

Stk. 3.

Dansk Skovforening skal underrette Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvis det i løbet af et kalenderår konstateres, at omfanget af rådgivningsindsatsen afviger væsentligt fra det i redegørelsen oplyste, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Hvert år inden den 1. marts skal Dansk Skovforening fremsende en redegørelse for de gennemførte aktiviteter i det foregående år til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Stk. 5.

Dansk Skovforening skal efter anmodning fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning afgive oplysninger og udlevere dokumenter m.v., der er nødvendige for belysning af og kontrol med, om forudsætningerne for at modtage tilskud er overholdt.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 6.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan kræve, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis betingelserne i lovens § 57, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 2.

Træffer Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning afgørelse om tilbagebetaling anses det krævede beløb som forfaldent fra tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen, fra hvilken dag beløbet forrentes i overensstemmelse med renteloven.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 7.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2016 872 Valid

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1730 af 16. december 2015 om tilskud til rådgivning af private skovejere om kortlægning og beskyttelse af fredskov m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →