Bekendtgørelse om basisanalyser

Bekendtgørelse om basisanalyser

§ 1.

Denne bekendtgørelse fastsætter regler for

1)

analyser af vandområdedistriktets karakteristika,

2)

vurderinger af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og

3)

økonomiske analyser af vandanvendelsen.

§ 2.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter.

Stk. 2.

Styrelsen karakteriserer og typeinddeler overfladevandområderne efter fremgangsmåden i bilag 1, del A, afsnit 1, og i overensstemmelse med specifikationerne i nævnte del A’s afsnit 3.

Stk. 3.

Styrelsen fastlægger typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for de enkelte typer af overfladevandområder i overensstemmelse med proceduren i bilag 1, del A, afsnit 4.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32.

§ 3.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning identificerer betydelige menneskeskabte belastninger af overfladevandområderne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del A, afsnit 5, og vurderer indvirkningen heraf på overfladevandets tilstand i overensstemmelse med procedurerne i nævnte del A’s afsnit 6.

I medfør af § 6, stk. 2, i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015, og § 6, stk. 3, i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen

§ 4.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning identificerer grundvandforekomsters beliggenhed og grænser inden for vandområdedistrikter.

Stk. 2.

Styrelsen karakteriserer og vurderer grundvandsforekomsterne i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, del B, afsnit 1.

§ 5.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning karakteriserer yderligere de grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene.

Den yderligere karakterisering sker i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 2.

Stk. 2.

Styrelsen vurderer menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med bilag 1, del B, afsnit 3.

Det samme gælder for grundvandsforekomster, som ifølge risikovurderingen i bilag 1, del B, afsnit 1, forventes ikke at kunne opfylde miljømålene.

§ 6.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udarbejder for vandområdedistrikter en oversigt over emissioner, udledninger og tab af stoffer omfattet af del B, afsnit 3, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, herunder koncentrationer af stofferne i sedimenter og biota.

I oversigten skal indgå kort, hvis sådanne er til rådighed.

Stk. 2.

Oversigten i stk. 1 udarbejdes på grundlag af oplysninger, der indsamles efter §§ 3-5, gennem overvågningen i henhold til § 31, stk. 1, i lov om vandplanlægning og i henhold til Rådets forordning (EØF) 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/61/EF og andre tilgængelige oplysninger.

Stk. 3.

Oversigten i stk. 1 ajourføres som led i revision og ajourføring af basisanalysen i henhold til § 6, stk. 2, i lov om vandplanlægning.

Stk. 4.

Som referenceperiode for opgørelse af emissioner, udledninger og tab i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden den pågældende basisanalyse skal være udarbejdet.

For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, kan emissioner, udledninger og tab opgøres som gennemsnittet for de seneste tre år inden basisanalysen skal være udarbejdet.

§ 7.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning foretager en økonomisk analyse af vandanvendelsen inden for vandområdedistrikter i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2.

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 438 af 19. maj 2016 om basisanalyser ophæves.

Bilag 1

Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand

Del A.

Overfladevand

1.

Karakterisering af typer af overfladevandområder

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning identificerer overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

1)

Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som tilhørende en af overfladevandområdekategorierne vandløb, søer, overgangsvande og kystvande eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

2)

For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type som defineret ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i afsnit 2.

3)

Benyttes system A, opdeles overfladevandområderne i vandområdedistriktet først efter de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder som anført i afsnit 2 og vist på det relevante kort i afsnit 2.5.

Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i tabellerne under system A.

4)

Benyttes system B, skal der mindst præsteres samme opdelingsgrad som den, der ville have været opnået med system A.

Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.

5)

Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.

6)

Der udarbejdes et eller flere kort i GIS-format, der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

2.

Økoregioner og typer af overfladevandområder

2.1.

Vandløb

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5

Type

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200 - 800 m

lav: < 200 m

Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde

lille: 10 - 100 km 2

mellem: > 100 - 1000 km 2

stor: > 1000 - 10000 km 2

meget stor: > 10000 km 2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

geologi

areal

Fakultative faktorer

afstand fra udspring

strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)

middel vandløbsbredde

middel vanddybde

middel hældning

hovedflodsengens form og profil

vandføringskategori

dalprofil

partikulær stoftransport

syreneutraliseringsevne

middel substratsammensætning

chlorid

lufttemperaturudsving

middellufttemperatur

nedbør

2.2.

Søer

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i afsnit 2.5

Type

Højdetypologi

høj: > 800 m

mellem: 200 - 800 m

lav: < 200 m

Dybdetypologi på grundlag af middeldybde

< 3 m

3 - 15 m

> 15 m

Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal

0,5 - 1 km 2

1 - 10 km 2

10 - 100 km 2

> 100 km 2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

dybde

geologi

areal

Fakultative faktorer

middel vanddybde

søens profil

opholdstid

middel lufttemperatur

lufttemperaturudsving

sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)

syreneutraliseringsevne

baggrundstilstand for næringsstoffer

middel substratsammensætning

vandstandsudsving

2.3.

Overgangsvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af den årlige middelsalinitet

< 0,5 psu: ferskvand

0,5 - < 5 psu: oligohalin

5 - < 18 psu: mesohalin

18 - < 30 psu: polyhalin

30 - < 40 psu: euhalin

På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel

< 2 m: mikro

2 - 4 m: meso

> 4 m: makro

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populationsstruktur og -sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

dybde

strømhastighed

bølgeeksponering

opholdstid

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

middel substratsammensætning

profil

vandtemperaturvariation

2.4.

Kystvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Følgende som vist på kort B i afsnit 2.5

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af årlig middelsalinitet

< 0,5 psu: ferskvand

0,5 - < 5 psu: oligohalin

5 - < 18 psu: mesohalin

18 - < 30 psu: polyhalin

30 - < 40 psu: euhalin

På grundlag af middeldybde

lavvandet: < 30 m

middeldyb: (30 - 200 m)

dyb: > 200 m

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed det biologiske samfunds struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

strømhastighed

bølgeeksponering

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

opholdstid (lukkede havbugter)

middel substratsammensætning

vandtemperaturvariation

2.5.

Kort

System A: Økoregioner for vandløb og søer

Kort A

1.

Det ibirisk-makaronesiske område

10.

Karpaterne

19.

Island

2.

Pyrenæerne

11.

Det ungarske lavland

20.

Det boreale højland

3.

Italien, Korsika og Malta

12.

Sortehavsområdet

21.

Tundraen

4.

Alperne

13.

Det vestlige lavland

22.

Det Fennoskandiske Skjold

5.

Det dinariske vestlige Balkan

14.

Det centrale lavland

23.

Taigaen

6.

Det hellenske vestlige Balkan

15.

Det baltiske område

24.

Kaukasus

7.

Det østlige Balkan

16.

Det østlige lavland

25.

Den kaspiske sænkning

8.

Det vestlige højland

17.

Irland og Nordirland

9.

Det centrale højland

18.

Storbritannien

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

Kort B

1.

Atlanterhavet

3.

Barentshavet

5.

Østersøen

2.

Norskehavet

4.

Nordsøen

6.

Middelhavet

3.

Typeinddeling af overfladevandområder

3.1.

Typeinddeling af vandløb

Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i nedenstående tabel.

Typeinddeling af vandløb.

Bundforhold

1)

Ved ”blød bund” forstås , at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat.

Bredde

2)

Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende.

Oplandsareal 2

Type

Normal bund

< 2 m

< 10 km 2

1

2 - 10 m

10 - 100 km 2

2

> 10 m

> 100 km 2

3

Blød bund

< 2 m

< 10 km 2

4

2 - 10 m

10 - 100 km 2

5

> 10 m

> 100 km 2

6

3.2.

Typeinddeling af søer

Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel.

Typeinddeling af søer.

Alkalinitet

Farvetal

Saltholdighed

Middeldybde

1)

Søer med middeldybde ≥ 3 m, hvor dybeste tredjedel er lagdelt mindre end en måned om året, typologiseres som lavvandede.

Type

Lav: < 0,2 meq/l

Lav: < 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

1

Dyb: ≥ 3 m

2

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

3

Dyb: ≥ 3 m

4

Høj: ≥ 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

5

Dyb: ≥ 3 m

6

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

7

Dyb: ≥ 3 m

8

Høj: > 0,2 meq/l

Lav: < 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

9

Dyb: ≥ 3 m

10

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

11

Dyb: ≥ 3 m

12

Høj: ≥ 60 mg Pt/l

Lav: < 0,5 ‰

Lav: < 3 m

13

Dyb: ≥ 3 m

14

Høj: ≥ 0,5 ‰

Lav: < 3 m

15

Dyb: ≥ 3 m

16

3.3.

Typeinddeling af overgangsvande og kystvande

Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker efter system B i henholdsvis afsnit 2.3 og 2.4 som anført i nedenstående tabeller.

Typeinddeling af åbne kystvande samt oversigt over vandområder.

Typer

Saltholdighed

Vandområde af denne type

OW1 – Kattegat

> 30 psu

Kattegat, Nordsjælland, > 20 m

Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt

OW2 – Kattegat

18 - 30 psu

Kattegat, Nordsjælland

Nordlige Øresund

Jammerland Bugt

Sejerø Bugt

Storebælt, NV

Hevring Bugt

Anholt

Djursland Øst

Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav

Kattegat, Læsø

Kattegat, Aalborg Bugt

Nordlige Lillebælt

OW3a - Vestlige Østersø

5 - 18 psu

Smålandsfarvandet, åbne del

Langelandsbælt, øst

Femerbælt

Grønsund

Langelandssund

Det Sydfynske Øhav, åbne del

Storebælt, SV

Lillebælt, syd

Lillebælt, Bredningen

OW3b - Østlige Østersø

5 - 18 psu

Køge Bugt

København Havn

Hjelm Bugt

Fakse Bugt

OW3c - Østersøen, Bornholm

5 - 18 psu

Østersøen, Bornholm

Østersøen, Christiansø

OW4a – Skagerrak, eksponeret

> 30 psu

Skagerrak

OW4b – Nordsøen, eksponeret

> 30 psu

Vesterhavet, syd

Vesterhavet, nord

OW5 – Vadehavet, tidevand

> 30 psu

Juvre Dyb, tidevandsområde

Lister Dyb

Knudedyb, tidevandsområde

Grådyb, tidevandsområde

Typeinddeling af fjorde og lukkede kystvande.

Saltholdighed

Afstrømningsindeks

1)

Afstrømningsindeks F er defineret som afstrømning i m 3 s -1 divideret med opholdstid i dage.

Opholdstiden T er defineret som T = V /( Q + R ), hvor V er fjordvolumen i km 3 , Q er saltvandstilførsel i km 3 /dag og R er middelårsafstrømning til fjorden i km 3 /dag.

Saltvandstilførslen Q beregnes som Q = R ×( S / S m )/(1– ( S / S m )), hvor S er saltholdighed i overfladvand i fjorden og S m er saltholdighed ved fjordmundingen.

Lagdeling

2)

Lagdeling afgrænses efter forskellen D S mellem saltholdighed ved overfladen og ved bunden i 50 % af profilerne målt på en given station

Type

Oligohalin: < 5 psu

F ≤ 0,1

Lagdelt: D S > 1 psu

O1

Blandet: D S ≤ 1 psu

O2

F > 0,1

Lagdelt: D S > 1 psu

O3

Blandet: D S ≤ 1 psu

O4

Mesohalin: 5 - 18 psu

F ≤ 0,1

Lagdelt: D S > 1 psu

M1

Blandet: D S ≤ 1 psu

M2

F > 0,1

Lagdelt: D S > 1 psu

M3

Blandet: D S ≤ 1 psu

M4

Polyhalin: 18 - 30 psu

F ≤ 0,1

Lagdelt: D S > 1 psu

P1

Blandet: D S ≤ 1 psu

P2

F > 0,1

Lagdelt: D S > 1 psu

P3

Blandet: D S ≤ 1 psu

P4

Variabel

-

-

Slusefjorde

Oversigt over fjorde og lukkede kystvande.

Typer

Vandområde af denne type

O3

Randers Fjord, Randers-Mellerup

O4

Vejlen

Salme Nor

Tryggelev Nor

Gamborg Nor

Randers Fjord, Grund Fjord

M1

Smålandsfarvandet, syd

Nakskov Fjord

Helnæs Bugt

Als Sund

Haderslev Fjord

Mariager Fjord, indre

M2

Roskilde Fjord, ydre

Roskilde Fjord, indre

Korsør Nor

Basnæs Nor

Holsteinborg Nor

Skælskør Fjord og Nor

Musholm Bugt, indre

Dybsø Fjord

Avnø Fjord

Guldborgsund

Rødsand

Præstø fjord

Stege Bugt

Stege Nor

Skårupøre Sund

Thurø Bund

Faaborg Fjord

Lindelse Nor

Kløven

Orestrand

Torø Vig og Torø Nor

Bågø Nor

Lunkebugten

Augustenborg fjord

Avnø Vig

Hejlsminde Nor

M3

Karrebæk Fjord

Nakkebølle Fjord

Bredningen

Aborg Minde Nor

Holckenhavn Fjord

Randers fjord, ydre

M4

Nærå Strand

Emtekær Nor

Odense fjord, Seden Strand

Norsminde Fjord

P1

Gamborg Fjord

Genner Bugt

Åbenrå Fjord

Als Fjord

Nybøl Nor

Flensborg fjord, indre

Flensborg Fjord, ydre

Ebeltoft Vig

Knebel Vig

Kalø Vig, indre

Mariager fjord, ydre

P2

Isefjord, ydre

Lillestrand

Kertinge Nor

Stavns Fjord

Isefjord, indre

P3

Kalundborg Fjord

Kerteminde Fjord

Nyborg Fjord

Odense Fjord, ydre

Vejle Fjord, ydre

Vejle Fjord, indre

Kolding Fjord, ydre

Kolding Fjord, indre

Horsens Fjord, ydre

Horsens Fjord, indre

Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning

P4

Dalby Bugt

Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak

Slusefjorde

Nissum Fjord, ydre

Nissum Fjord, mellem

Nissum Fjord, Felsted Kog

Ringkøbing Fjord

Hjarbæk Fjord

4.

Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder.

1)

For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

2)

Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6.

3)

Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

4)

De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller, eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder.

Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold.

Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

5)

For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et referencenet for hver type overfladevand.

Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6.

6)

Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder.

Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende overfladevandområder.

7)

Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand.

5.

Identifikation af belastninger

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for.

Oplysningerne skal navnlig omfatte

-

Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger indsamlet i medfør af

-

tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65 og 66 i lov om miljøbeskyttelse,

-

udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4,

-

bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 6, § 7, § 9, § 11, § 13, § 42 og § 43,

-

bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, § 47, § 50 og § 55, og

-

bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet §§ 4 og 5.

-

Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a. oplysninger indsamlet i medfør af

-

bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder,

-

artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og

-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.

-

Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

-

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

-

Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder.

-

Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

-

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

6.

Vurdering af miljøvirkninger

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.

Der kan benyttes modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov.

Del B.

Grundvand

1.

Første karakterisering af grundvand

Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.

Med henblik på denne første karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper.

I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges

-

grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser,

-

den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.

-

diffuse forureningskilder,

-

punktforureningskilder,

-

indvinding og

-

kunstig infiltration,

-

karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand,

-

de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

2.

Yderligere karakterisering af grundvand

Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning.

Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om

-

grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type,

-

grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype,

-

karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber,

-

lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet,

-

en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med,

-

skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer,

-

tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt, og

-

karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter.

Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges.

3.

Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst

-

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650 m 3 , eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer,

-

den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,

-

den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten,

-

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,

-

udledningens omfang disse steder,

-

den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og

-

arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

Bilag 2

Økonomisk analyse af vandanvendelsen

Den økonomiske analyse skal, under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data, indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at der kan foretages

-

de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsselskaber og lov om vandforsyning at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved tjenesteydelser vedrørende vand under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet, og, om fornødent

-

overslag over mængder, priser og omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand, og

-

overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer

-

skøn over hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.